Ridefogeder

Ridefogeder i Nykøbing Len / Nykøbing Amt, –1683

Fra middelalderen til 1689 hørte Bogø under Nykøbing Len, som ca. 1660 med Enevælden blev til Nykøbing Amt.

Vi kender navnene på en del af de falsterske ridefogeder. Deres distrikt var stort. Foruden Falster omfattede det Fejø, Femø, Askø og, frem til 1683, Bogø. Ridefogedembedet i Nykøbing Amt blev nedlagt i 1683.

Jakob Christensen var ridefoged til 1657.

Aleksander Pedersen Rumohr, 1657-1661.

Hans Jensen Stenholt, 1661-1683.

Ridefogeder i Møns Amt 1689–1769

Siden middelalderen hørte Bogø under Nykøbing Len. Først i 1689 blev Bogø flyttet til Møns Amt, der under lensvæsenet havde heddet Stegehus Len.

For krongodset på Møn og Bogø var der fra 1689 en fælles ridefoged for de to øer i Stege. Den sidste ridefoged, Mathias Schmidt, blev betegnende nok amtsforvalter i 1769, da krongodset blev solgt ved auktion. Når kronen ikke længere havde gods på øerne, var der heller ikke brug for en kongelig ridefoged.

Der er brug for en undersøgelse af, hvad fæstebønderne på Bogø egentlig mærkede til ridefogederne i tiden frem til løskøbelsen i 1769. En ridefoged var godsejerens repræsentant på et gods og tog sig af forholdet til bønderne, sørgede for at bøndergårdene blev fæstet ud, når de var ledige, opkrævede skatter og landgilde, mødte i retten på ejerens vegne osv. Det er vanskeligt at forestille sig, at ridefogeden selv på noget tidspunkt skulle have deltaget i den konkrete ledelse af arbejdet på det vidtstrakte krongods - og da slet ikke på en lille ø som Bogø. Dertil har han haft udsendinge og budbringere.

Bojsen nævner nogle af de tidligere – og Bogø uvedkommende – ridefogeder på Møn

"Herved oplyses rækkefølgen af forvaltere under Marselis: Mathias Ratken, Jens Povlsen Colding (til 1668), Christen Baltsersen, der tillige var landsdommer (måske afgået 1673), Peder Sörensen, Abraham Jakobsen."

1685

  • Abraham Jacobsen. I Møns Herreds justitsprotokol, 1699–1703, side 69h, er han nævnt som kongelig majestæts ridefoged, og det oplyses dér, at han i foråret 1685 indgik en forpagtningskontrakt med von Plessen på de to ladegårde på Møn, Elmelunde ladegård og Stege ladegård, men at han døde en måned efter kontraktens indgåelse.

Omkring 1685-1697

  • Christian Arentzen (f. 1646–d. 1723). Hos Paludan læser vi:
"Amtmanden gjorde Fremlaan til Andre af Ladegaardenes Forpagtning. Han havde nemlig Stege og Elmelunde Ladegaarde i Forpagtning af Kongen mod 1000 Rdlr. aarlig Afgift, men overlod dem til Ridefogeden Christian Arentzen og dennes Svoger, Herredsfogeden Henrik Pedersen, af hvilke han fik betydelig større Afgift, end han selv svarede." (Johan Paludan, bd. 1, s. 423). Skrives andre steder Arentsen og omtales også som amtsforvalter. I 1688 underskrev han sig Christian Arentsøn Kgl. May. Ridefoged paa Møen.

1697–1720

  • Hans Pedersen, fra 1697 Ridefoged over Møen og Bogø, nævnes som den, der holdt postbudet mellem Møen og Vordingborg, hvad han antagelig er vedblevet med til sin død i 1720 (begr. 6. marts).

1721–1726

  • Peter Ratken, født ca. 1684, begr. 5. marts 1726 i Stege. Gift med Anne Cathrine, født ca. 1694, begr. 11. august 1727 i Stege. Ridefoged på Møn og Bogø 18. marts [15. april] 1720. Tillige tolder på Møn og postmester i Stege 16. juni 1721. Han benævnes også amtsskriver. Hans enke overtog postmesterembedet 24. maj 1726, men døde blot et år senere.

1726–1727

  • Frederik Braëm, født ca. 1692, begr. 13. januar 1727 i Stege. Fuldmægtig hos broderen, renteskriver Nicolaj Braëm. Ridefoged på Møn og Bogø samt tolder i Stege 12. marts 1726.

1727–1750

  • Christoffer Schmidt, født 26. marts 1697 på Lolland, død 9. august 1750 i Stege. Gift 20. august 1727 i Nakskov med Cathrine Krey (datter af skipper Knud Hansen K. og Magdalene Ibsdatter Rød), født 11. marts 1699 i Nakskov, død 8. juni 1762 i Stege. Konstitueret regimentsskriver ved det lollandske ryttergods. Ridefoged på Møn og Bogø 27. januar 1727, tillige tolder på Møn 17. september 1727, [kgl. kontrollør imod toldforpagterne 27. januar 1750]. – Ligsten i Stege kirke.

1750–1751 [1769?][som toldembedsmand, men måske helt frem til 1769 som ridefoged; og i forlængelse heraf som amtsforvalter fra 1769].

  • Mathias Schmidt (søn af tolder Christoffer S. og Cathrine Krey), født ca. 1728 i Stege, begr. 4. juli 1796 i Stege. Gift 1. gang 7. marts 1759 i Maribo med Anne Elisabeth Sølling (datter af hospitalsforstander Knud Sølling og Mette Kirstine Wichmand), døbt 16. september 1739 i Maribo, død 13. september 1770 i Stege. Gift 2. gang 15. september 1775 i Stege med Anne Regine Borre, født ca. 1741, begr. 27. juli 1778 i Stege. Kgl. kontrollør imod toldforpagterne i Stege 14. september 1750, afskediget 13. april 1751. Tillige ridefoged over Møn og Bogø 14. september 1750. Inspektør ved Tugt- og Manufacturhuset i Stege 30. oktober 1750. Amtsforvalter over Møn 18. oktober 1769. [Allerede i kontributionsregnskaberne fra 1757 støder man dog på Mathias Schmit med titel af forvalter].
  • I et brev fra Landvæsenskollegiet af 3. september 1768 til Møns Amt benævnes han Kgl. Ridefoged i Stege og udnævnes endvidere til landvæsenskommissær.


Kilde: Michael Bach: Danske toldembedsmænd 1660-1864 (blog), hentet 3.3.2019.

Amtsforvaltere 1769–1848

Se Henry Bruun: Danmarks amtsforvaltere 1660-1848. Bogø vedblev i endnu godt 100 år efter 1848 at høre under Møn Amtstue.

Ovennævnte Mathias Schmidt efterfølges af

1797—1805

  • Hans Henrik Peter Reiersen

Breve til ridefogeden, 1704–1768

Rigsarkivet. Møns Amt. Kopibog med breve til ridefogeden m.fl., 6 pakker, 1704-1768. Er scannet og tilgængelig på ArkivalierOnline.