Anekdoter

I de unge år havde læge Nis Linnet motorcykel. Den skulle løbes i gang og voldte ham mange kvaler. Linnet og pastor Biering var irriterede på hinanden, ikke venner. Ved et tilfælde skulle doktor og præst til Stubbekøbing samtidig.

Præsten kom i charabanc ned ad Hovedgaden med Laurits på bukken. De overhalede doktoren, der som sædvanlig havde besværligheder med Ellehammeren, og fik medlidenhed med doktoren, der var udaset og gal i hovedet. Præsten indbød ham til at køre med, og doktoren sprang op i vognen. De to herrer talte ikke meget sammen før banken ved Lindebroen. Her blev hesten sky. Den sprang til siden, og vognen væltede.

Doktoren kom først op og løb afsted for at nå damperen, men fik dog tid til at råbe: ”Tak for køreturen!” Præsten lå i grøften og råbte: ”Tak for lægehjælpen!”

Karneval i Palermo

Tjørneby fortalte følgende historie: Han lå med en tremastet skonnert i Palermo på Sicilien først på 1900-tallet. Det var i fe­bruar måned, og der var karneval i byen. Tjørneby gik i land for at more sig, men gik ud som et lys og husker intet, før han våg­ner op på byens losseplads, mens solens første stråler titter op over hori­son­ten. Han var berøvet alt.

Han finder en avis og laver en vifte, som han holdt foran sine æd­lere dele. Tjørneby var en lille mand med korte ben, og med avisen foran sig gik stikkerne ned mod skibet.

Uheldet var ude, og mens han løber over markedspladsen, møder han bådsmanden, der er på vej mod skibet efter et natligt ærinde.

”Det er svært små sejl du fører, styrmand!”, rå­ber han.”Så skal du bare se førstestyrmanden. Han kommer lænsende med den bare rigning”, råber Tjørneby tilbage.

Navigatører på grund

I Tjørnebys bagbutik samledes gamle skip­pere ofte og snakkede om løst og fast og mindedes gamle dage til søs.

Sidst i 1920’­erne var det tiden for den år­lige eksamen på navigationsskolen, og censo­rerne kom sejlende ned fra Køben­havn. De gik imid­lertid på grund på Tolken mellem Møn og Falster.

Det snakkede man meget om i Tjørnebys bagbutik!

I baggrunden stod en lille kone med flæser og tørklæde og lytte­de. Hun hed Marie, og da hun var gift med en fisker, der hed Øj­vind Olsen, blev hun i daglig tale kaldt Marie Øjvind. Hun sagde så: ”De skulle have taget en lo­kal med, så­dan en som Øjvind.”

Tjørneby indvendte: ”Jamen det er erfarne naviga­tører, som har sejlet overalt på ver­dens­havene.”

Hvortil Marie Øjvind svare­de: ”Skal du lære Øjvind navigation. Øjvind som har sejlet til Ærø og Warnemünde!”

To brødre, lad os kalde dem Karl og Ole

Karls nerver var på højkant. Han skulle indlægges på Oringe. Ole sagde så på sin sindige måde: "Lad mig tage ud med ham." Turen derud gik fint, men da de var kommet ind, tog Karl ordet: "Her kommer jeg med min bror, som skal til behandling."

Ole protesterede, men lægen mente, at det var Ole, der skulle indlægges, så han sagde: "Den er god med dig; den kender vi!" Ole blev tvangsindlagt.

Først da dr. Linnet havde ringet til hospitalet og forklaret forholdet, blev misforståelsen rettet. Karl, der i mellemtiden var taget hjem, måtte afsted igen.