Nis Linnet etablerede i 1897 den første egentlige lægepraksis på Bogø. Han havde i de første år konsultation i huset på Østerskovvej 14. 

Præstø Amtsråd bevilgede i 1898 Bogø Kommune 200 kr. til bidrag til en læge på øen, hvortil kommunen selv ville yde 300 kr. Østsjællands Folkeblad, 15. marts 1898.

I en udtalelse til Bogø private Realskoles årsskrift 1903-04 bemærkede Nis Linnet, at tuberkulose var så godt som ukendt på Bogø, og at de epidemiske børnesygdomme som regel optrådte meget mildt, når de en sjælden gang viste sig.

I bogen Den danske Lægestand, som udkom i København i 1891, kunne man læse følgende om  Mackeprang, Harald Vilhelm, fhv. Distriktslæge, praktiserende paa Bogø ved Stubbekjøbing. F. 5. Jan. 1805 i Stege [hvor Bedstefaderen Dr. med. Marcus Mackeprang, f. 1726, d. 1791, var Apoteker, senere Landfysikus paa Møen; han blev efterfulgt af Sønnen Mathias Smith Mackeprang, f. 1768, d. 1844, der var gift med Bolette Margrethe Coster og var Distriktskirurg i Stege i 52 Aar; efterfulgtes da af ovennævnte Søn H. V. Mackeprang, der var Distriktslæge fra 1841 til 1. Nov. 1886 og Broder til Læge Hans Marcus Mackeprang, f. 1793, d. 1876, i Kbhvn]. Var først i Apotekerlære og tog farmacevtisk Eksam. 23 laud unan. consensu. Kompagnikirurg ved oldenborgske Reg. i Rendsborg. Kir. Eksam. F. 30 I. Karakt. Bataillonskirurg i Rendsborg 13. Juli 1830—3. Jan. 1832. — Prakt. i Stege fra 1832, adjung. Distriktslægen, hans Fader, fra 1841; udnævnt til Distriktslæge 27. Juni 1844. Frasagde sig Titel af Bataillonskirurg 25. April 1870; R.* 1. Juni 1877. Afsked som Distriktslæge 1. Nov. 1886; flyttede til Bogø, hvor han praktiserer i begrænset Omfang. Gift 20. Juni 1832 med Cathrine Marie Aurora Hansen, f. 20. Juni 1812 paa Kronborg Geværfabrik i Hellebæk, D. af Hans Peter Hansen og Hermanline Christine f. Hansen. 

Kilde: Den danske Lægestand, Kjøbenhavn 1891. 

Harald Vilhelm Mackeprang, f. 5. januar 1805, d. 7. marts 1903 på Bogø. Flyttede i 1888 efter sin afgang som distriktslæge på Møn til Bogø, hvor han praktiserede i begrænset omfang.

Billeder fra Portrætregistranten, Det Kongelige Bibliotek.

Sygehusudvalget i Stubbekøbing indstillede i 1918 at svare Bogø Sogneråd, at Bogø Kommune kunne indgå i sygehusfællesskabet på samme betingelser som de øvrige landkommuner fra den 1. april 1919.

Kilde: Lolland-Falsters Folketidende, 7. december 1918.

Ingeborg Jørgens Datter var ved folketællingen i 1787 anført som jordemoder på Bogø. Hun var 52 år ved folketællingen.

Lisbet. I en indførsel i kirkebogen den 13. juni 1809 om et dødfødt pigebarn nævnes jordemoderen (gjordemoderen) Lisbet. (Den 2. maj 1805 berettede Rasmus Stæhr, Farø, i sin dagbog, at en (unavngiven) jordemoder fra Bogø var på Farø for at vaccinere datteren mod kopper).

Ane Kirstine Kurremand blev uddannet jordemoder i 1824 ved Den Kongelige Pleje- og Fødselsstiftelse. Det kan man se af ”Protokol over læredøtre, det vil sige de fruentimmer fra landet, som gives ophold på Fødselsstiftelsen for enten frit eller mod betaling at oplæres til jordemoder”, og det ses, at hun selv betalte for sin uddannelse. Ane Kirstine blev jordemoder på Bogø. 

Juliane Nielsen, f. i Ålborg 5. august 1847, død på Nykøbing F Hospitals sygehjem 4. august 1916, var distriktsjordemoder på Bogø i syv år i perioden 1880-1888. I 1886 blev datteren Johanne Marie Blinkenberg konfirmeret i Bogø Kirke. Juliane Nielsen levede senest i 1876 adskilt fra sin mand, pakmester Rasmus Grønlund Blinkenberg i Fredericia. Fra 1876 var hun bosat i København, og var fra november 1878 jordemoder i København indtil hun i oktober 1880 flyttede til Bogø. Hun er i 1877/78 opført som Juliane Blinkenberg i en noget ufuldstændig post i Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse; Protokoller over læredøtre: det vil sige de fruentimmer fra landet (hjemsted er anført) som gives ophold på Fødselsstiftelsen for enten frit eller mod betaling at oplæres til jordemoder. I 1890 boede hun i Møllegade i Stubbekøbing med titel af distriktsjordemoder i Stubbekøbing Lægedistrikt. Hun var flyttet fra Bogø til København i oktober 1888 og derfra til Stubbekøbing i oktober 1889. Hun døde i 1916 og blev begravet i Nykøbing F som Juliane Blinkenberg, f. Nielsen.

Dorothea Marie Juul var distriktsjordemoder på Bogø indtil 30. november 1915, i de senere år som konstitueret. Hun var mor til "Bogø-dronningen", Marie A. Johnson, døbt Antonette Andrea Kirstine Broch. 

Willia Albrekt overtog embedet som distriktsjordemoder på Bogø fra 1. december 1915 og varetog det indtil 1924. Hun blev skilt og senere gift Lindegaard, jf. den korte biografi fra 'Danmarks Jordemødre' nedenfor. Hun var født på Bogø som datter af styrmand Anders Ludvig Rasmussen og hustru Jensine Peterline Nielsen af Bogø. Hendes dåbsnavn var Villiamine Konstance Rasmussen.  Ifølge navnebevis af 1905 blev hendes fremtidige fulde navn Villiamine Konstance Rasmussen Stæhr.

Ane Kristine Steffensen, født Hansen i 1895, (se foto fra 1913 nedenfor) havde embedet som distriktsjordemoder, vel fra 1924, men var måske startet et par år tidligere på Bogø. Hun passede dette job i en menneskealder frem til ca. slutningen af 1960'erne. Jordemoderboligen i Smedestræde 6 var ejet af Præstø Amtsråd. Her boede Kristine med sin mand Jens Cornelius Steffensen (1889-1963), der kørte taxi i årene efter 2. verdenskrig.

Om jordemodervæsenets regulering i 1800-tallet kan man læse på siderne 252-258 i "Om de offentlige Indretninger paa Landet i Danmark. Med et Anhang om Collegier, Embedsmænd og offentlige Betjente, etc", Kiøbenhavn 1835, digitaliseret på https://books.google.dk/books?id=QWRjAAAAcAAJ&dq

I matriklen fra 1843 var det angivet, at der var bolig for jordemoderen på matrikelnummer 100, det nuværende Bogø Hovedgade 136.

Ved ejendomsvurderingerne i 1932 og 1950 ejede Præstø Amtsråd jordemoderboligen på Bogø, matrikel 101b, Smedestræde 6. Her boede jordemoder Ane Kristine Steffensen i en menneskealder - siden først i 1920'erne må man antage.

I 1955 fremsendte Præstø Amt en fortegnelse over de fremtidige jordemoderdistrikter til Bogø Sogneråd. Damsholte, Fanefjord og Bogø Sogne skulle udgøre ét distrikt med foreløbig bopæl hos jordemoderen på Bogø.

Sundhedkommissionens påbud i anledning af, at der var udbrudt difteritis på Bogø.