Tanggården

Tanggården. Malet efter fotografisk forlæg fra 1920'erne, formentlig af Ellen Harboe i 1950.

Det fotografiske forlæg for gårdmaleriet.

Ingeborg og Ole Mortensen vander hestene

Kaj Larsens noter om Tanggården

Matrikel 21d       Tanggården 18 tdr. land

Rs. Stæhr skriver i sin dagbog 15/3 1823: Hans Mortensen bygger hus på Wilkelodden [Wilckengård]

1834 - 141: 011789 Hans Mortensen ; parc., 45 år < d. 10/1 1847/57 år gl.

g. 1816 m.            060790 Mette Kirstine Jacobsdatter, 44 år

1850-30:              060790 Mette Kirstine Jacobsdatter, 60 år, enke, lever af sin jordlod

overtages af sønnen

                                011829 Ole Hansen Mortensen 

g. 1. gang 1855 m. 410824 Trine Marie Johanne Sidenius                 < d. 1859/36 år

g. 2. gang m.       011847 Anne Marie Hansen (Klemmensen)

1860                       Ole, enkemand

1870 - 998:         Ole 40 år, landbrug & Anne Marie 23 år

På aftægt:           060790 Mette Kirstine Jacobsdatter, 79 år

1890-50:             011847 Ane Marie Hansdatter, landbrug

enke ef.                011829 Ole Hansen Mortensen

1901-288:           011847 Ane Marie Hansdatter

overtages af sønnen 

1906 -34/14: 131869 Hans Peter Mathias Ernst Hansen Mortensen [død 1914]

g. m.      020872 Petra Hansigne Jensen, f. på matrikel  (#) 79c, (Bogø Hovedgade 67) [død 1949]

På aftægt:           011847 Anne Marie Hansen (Klemmensen)

Overtages 1928 sønnen

                                 191900 2508 Ole Mortensen       < d. 1976

g. 1901 m.            1901 Ingeborg Jacobsen                < d. 1973

Overtaget af sønnen

                                Poul Mortensen [1928-2011]

g. m.                      Birthe

og jorden fra Vesternæsvej 10, # 21c, lægges til # 21d

1981                       Gården solgt - Birthe og Poul Mortensen flytter til villa “Beta”.

Matrikelkort 1945-1997 fra Historiske Kort på Nettet.

Petra Mortensen, f. 1872, d. 1949, fotograferet i 1925 af A.M. Knudsen, Nr. Alslev.

Petras mand, Hans Peter Mathias Ernst Hansen Mortensen, f. 1869, d. 1914.

Beskrivelse fra 1946

Beskrivelse i Kjeld G. Spilcker (red.). Lolland-Falster, Fejø, Femø, Askø og Bogø, bd. 3, Odense 1946. Den daværende ejer, Ole Mortensen, overtog gården i 1928. Fra gårdbeskrivelsen (omkring 1946): "Gårdejer Ole Mortensen er født den 25. august 1900. Hans gård har været slægtsgård gennem fire generationer. Den stammer fra ca. 1750 og er blevet ombygget og udvidet i årene 1921-22, 1925 og 1939. Ole Mortensen overtog gården i 1928. Der hører 18 tdr. land jord til gården, og dens besætning er på 2 heste, 10 køer, 6 stk. ungkvæg og 12 svin." Ifølge skødet overtog Ole Mortensen først gården i 1929, tinglyst 3. marts 1930. (https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17008258#124640,18374377)

"Oldemors stue"

Aftægtsstuen på Tanggården. Udateret, men fra perioden 1923-49.

Her residerede Petra Mortensen, f. 1872, fotograferet i 1925 af A.M. Knudsen, Nr. Alslev.

Luftfoto 1949

Tanggården 1949; findes både i sort/hvid og farve. Mia Gerdrup ejer farvebilledet, som blev indkøbt af hendes farfar, Ole Mortensen.  Luftfoto: Sylvest Jensen. S/h-version fra Det Kongelige Bibliotek. 

Stuehuset opførte murermester Topp for Petra Mortensen i 1925.

Kaffeudflugt til Skansen, 1949-51

Der er kaffeudflugt til Skansen, som ligger på Tanggårdens jorder. Billedet er fra Mia Gerdrups familiealbum: "Fra venstre mine forældre Birthe og Poul Mortensen, min farmor Ingeborg Mortensen, Annelise "Iffi" Mortensen, to uidentificerede unge mennesker, min farfars bror Johannes Mortensen (gift med Iffi) og min farfar Ole Hansen Mortensen." Oppe i venstre hjørne er fyret og det trekantspyramideformede sømærke lige kommet med. 

Tangbjærgning og grusgrav

I området omkring Møn og dele af Lolland-Falster var tanghøst til isolering, madrasser og polstring desuden en stor eksportvare fra ca. 1910 til 1960'erne. 

På Tanggården, hvor familien rådede over 700 m kystlinje, var gårdens grusgrav og tangkontrakterne et vigtigt tilskud til en fortsat rentabel drift under landbrugskrisen i 1930'erne. Til et stykke op i 1960'erne blev der endnu leveret tang fra Tangggården.

Kontrakterne blev indgået med Lollands Tangpresseri I/S og med firmaet Kalvehave Tangeksport / Kallehave-Tang-Export, der dels eksporterede til Norge, Sverige, Belgien, Holland, England og Tyskland (herunder DDR), dels brugte tang på den lokale Kalvehave Madrasfabrik.

I 1937 opførte Lollands Tangpresseri en tanglade på Tanggården. Lejekontrakten blev fornyet for flere femårsperioder. Der er et foto af tangladen nedenfor.

En kontrakt på tang mellem gårdejer Ole Mortensen og Lollands Tangpresseri for året 1937. Gennem det følgende tiår steg priserne på tang betydeligt.

Tanggårdens kvinder ved tangladen, mellem 1937 og 1949.

Ole Mortensen arbejder med tangen, mens børnebørnene Mia og Elo følger med. Omkring 1960.


Ole Mortensen og Poul Mortensen holder kaffepause under arbejdet med tangen. Pouls børn Mia (Dahl Gerdrup) og Elo Mortensen er med. Omkring 1960.

Der hentes hø fra Farø

Der hentes hø fra Farø til Tanggården på Bogø. Vandet i Farø Vad når et godt stykke op over hjulakslerne, og hestene kan lige få kølet maveskindet på en varm sommerdag. På læsset sidder Albert Sørensen, Johannes Larsen og Ole Hansen Mortensen.

Billedet er udateret, måske omkring 1950. Fra Mia Dahl Gerdrups samling.

Luftfoto 1986

Tanggården, Vesternæsvej 7, Bogø. Foto: Ariel/Dansk Luftfoto, 1986. Det Kongelige Bibliotek. På dette tidspunkt ejede Bent Skriver gården.

Ved kysten ses fyret.

Stuehuset opførte murermester Topp for Petra Mortensen i 1925.

Skråfoto 2017

Forneden, mod syd i billedet, Tanggården, Vesternæsvej 7; foroven, mod nord, gården på Vesternæsvej 10. Skråfoto fra Kortforsyningen.

Lejekontrakt med Marineministeriet af 1892

I 1892 indgik Marineministeriet denne kontrakt med Ane Marie Hansen på Tanggaarden om at leje et jordstykke til brug for et sømærke eller lignende. Samtidig ophævedes en tidligere kontrakt fra 1882 om samme jordstykke.

Sømærket ved Tanggaarden

På det lejede jordstykke blev et trekantpyramideformet sømærke rejst. Billedet er fra 1951. Kort efter blev sømærket formentlig fjernet.