Jørgen Minor


Forfatter og skulptør

Jørgen Minor (f. 1939) debuterede som forfatter i 1982 og udstillede i 1987 på Charlottenborg.

Forfatter

Fra beskrivelsen på Langeland Bibliotek citerer vi om Jørgen Minor som forfatter:

"Kunstneren debuterede som forfatter i 1982 med romanen "Tavshed er guld" , og har flere bogudgivelser, samt kronikker og noveller m.m. bag sig. Deriblandt ungdomsbogen "Storkøbmandens dreng" som foregår i Rudkøbing i 1600-tallet.

Citat fra Litteratursiden af Jørgen Minor om hans forfatterskab: "Det er svært for en forfatter at læse skønlitteratur. Enten er den røde kuglepen hele tiden på vej op af baglommen, eller også får man kleptomane tilbøjeligheder. Og rækken af skribenter, der har begejstret mig så meget, at jeg har glemt at rette eller stjæle, er jo så dansk, provinsiel og banal: Kingo, Andersen og Andersen, Holberg, Blicher, Møller, Pontoppidan, Jensen og Jensen, Wied, Bang, Paludan, Scherfig, Soya, Højholt, Sonne, Stangerup, Rifbjerg, Turell og mange med dem….kort sagt folk, der ikke mener, at en god forstand handicapper en i at føle.

Inspireret har jeg nok aldrig været, men den beskedne fynske afart, der hedder arbejdsliderlig, kender jeg en hel del til. Når personerne på side 37 begynder at leve deres eget liv, og man med fare for liv og lemmer, tilregnelighed og nattesøvn må gå ind i teksten og sætte tingene på plads, så er det nok næsten lige så fint som inspiration."

Jørgen Minors egen levnedsbeskrivelse kan læses her eller her.

Anmeldelse af Jørgen Minors debutroman "Tavshed er guld" i Aktuelt, 13. december 1982.

Flugten ind, 1985

Ikke med et brag, 1985

Science fiction om en farlig virus der truer verden

Tavshed er guld, 1982

Storkøbmandens dreng, 1990

Skulptør

Fra beskrivelsen på netgalleri.dk citerer vi om Jørgen Minor som skulptør:

"Jørgen Minor (f. 1939) er en erfaren kunstner (siden 1987 på Charlottenborg, fem år efter sin debut som forfatter) en kunstner med sit helt eget udtryk: Han arbejder især med reliefbilleder, udført i små træklodser, skåret af møbeltømmer eller kasserede byggematerialer, og derpå indfarvet, naglet sammen og indrammet som imponerende billedflader i tre dimensioner. I de senere år har Minor for alvor taget den tredje dimension i ed og kastet sig over skulpturer i jern og bronze. Selv regner han sig ikke blandt de guddommeligt inspirerede, men anser kunsten for en slags hårdt arbejde, der af og til lykkes. Hvilket man kan forvisse sig om her på netgalleri.dk ".


Jørgen Minor. Patineret jern. Copyright © Netgalleri.dk og Jørgen Minor

Jørgen Minor. Trærelief whit 0. Copyright © Netgalleri.dk og Jørgen Minor

Jørgen Minor. Trærelief Running spine. Copyright © Netgalleri.dk og Jørgen Minor

Jørgen Minor. Trærelief Punktum. Copyright © Netgalleri.dk og Jørgen Minor

Jørgen Minor. Keramik Nr. 1. Copyright © Netgalleri.dk og Jørgen Minor

Sommerudstillingen 2017 på Masnedøfortet.

Cyklende anarkister

Vejtempel eller vejkapel for cyklende anarkister. Jørgen Minors udstilling 2018 i Kunsttårn nr. 6 på Pederstrupvej på Langeland.

Jørgen Minor har omskabt Pederstrup-tårnet til et ”Vejkapel for Cyklende Anarkister”. Måske er der ikke så mange af dem, men netop som en truet mindretalsgruppe bør også de efter kunstnerens mening have et fristed til stille refleksion. Kapellets hovedalter rummer symboler for nogle af verdens store ismer, der ikke ynder individualister, men kræver sine proselytter med hud og hår. Sidealtrene med deres fladbundede træsko repræsenterer den gyldne middelvejs fodslæbende konsensus.

Over dem svæver den lille anarkistiske cyklist, der kører sine egne veje, for eksempel Pederstrup-vejen, der er som taget ud af en Morten Korch-film anno dazumal, dengang de onde var onde, og de gode var gode. Engang i 1950’erne var Minor en talentfuld cykelrytter, der daglig cyklede forbi Pederstrup-tårnet på vej mod Stengade og Tranekær. Han cykler stadig turen, nu i mere adstadigt tempo og med en ny mulighed for at puste ud, holde andagt og møde ligesindede i ”Vejkapel for Cyklende Anarkister”.

Kilde: Langeland Bibliotek

Jørgen Minor har skrevet en kronik til cyklens pris i Politiken, 12. september 1999.

Træ trætte træmænd

Træ trætte træmænd, 130x120x60 cm. Sommerudstillingen på Masnedøfortet, 2018.

Træ trætte træmænd, fragment.

Fusion af forfatter og skulptør

Jørgen Minor om geniets triste lod. Udateret værk, antagelig fra det 21. århundredes 2. årti. Seneste opdatering af opslaget: 11. marts 2019

Jørgen Minor. Domesticated stone

Jørgen Minor. Sisyfos updated, 2019


Ode til π, trærelief i tre dele

Jørgen Minor. Ode til π, trærelief i tre dele. Genbrug i tidens toneklang. En hyldest til forholdet mellem cirklens omkreds og dens diameter 22:7.


Kunsttårn 6 på Langeland, 2022.