Bogø Navigationsskole
Fra grundlæggelsen i 1866 til lukningen omkring 1930 var Bogø Navigationsskole med til at befæste Bogøs ry som søfartsø. Ifølge en tælling i 1845 havde over halvdelen af øens befolkning sin "næring af Søen" som det hed i datidens sprogbrug. Bogø Navigationsskole begyndte sin virksomhed i 1862 som en efterskole eller højskole, hvor der undervistes i almene fag. Skoleleder var i begyndelsen Christen Berg, dengang skolelærer på øen, senere Venstre-folketingsmand.
Som leder af den nystartede Bogø Sømandsskole blev ansat seminarielærer Jørgen Peter Kerstens. På elevernes opfordring blev skolen omdannet til en fuldstændig navigationsskole i november 1866, hvorfra Bogø Navigationsskoles formelle oprettelse regnes. Mellem 1870 og 1885 var skolen på Bogø landets næststørste navigationsskole, kun overgået af Københavns.
Skolen havde i begyndelsen lokaler hos skipper Peter Ibsen, men ret snart fik Christen Berg bl.a. bygget et hvidkalket hus til undervisningsbrug på den nuværende hovedbygnings plads. En række byggeprojekter gennem årene blev kronet med indvielsen i januar 1885 af den stadig eksisterende hovedbygning, tegnet af arkitekt Emil Blichfeldt. Kulturstyrelsen besluttede i 2014 at ophæve fredningen af Bogø Navigationsskole, Bogø Hovedgade 140, og i stedet udpege bygningen som bevaringsværdig.
Et mindesmærke for Christen Berg blev i 1897 rejst foran navigationsskolen i form af en buste på granitsokkel. Billedhuggeren er Rasmus Andersen, der også er kunstneren bag en statue af Christen Berg, rejst i Kolding i 1906.
Bogø Navigationsskole engang mellem 1867 og 1884
Bogø Navigationsskole blev oprettet i vinteren 1865-66. Her ses den på et foto fra engang mellem 1867 og 1884. Huset med den hvide gavl til højre var den første navigationsskole. Bygningen til venstre med fire synlige kviste og observationsplatform var skolens elevbygning. I stueetagen var der indrettet ni værelser, gang, køkken, spisekammer og fadebur; i loftsetagen var der 13 værelser, opdelt ved murede skillerum. Om elevbygningen noteres specielt, at der på taget over 4 fag af bygningen er en altan, der hviler på jernsøjler. Den har underlag af egetræ med plankegulv og er omgivet af et jerngelænder. Denne bygning var opført i 1867 og havde yderligere fire kviste på den anden side af bygningen. Helt til venstre ses Bogø Hovedgade nr. 146, opført 1865, hvor der var lærerbolig og fra 1872 tillige telegrafstation. Den hvidkalkede hovedbygning kendes også fra et frontalt optaget fotografi. Denne skolebygning havde Christen Berg ladet opføre efter at han i september 1866 havde erhvervet grunden, hvor Navigationsskolen stadig ligger. Den blev nedrevet for at gøre plads for Blichfeldts imposante hovedbygning i Rosenborgstil fra 1885. På billedet ser vi heller ikke forstanderboligen i Bogø Hovedgade 138A, der ifølge brandtaksation fra 1885 først blev opført i 1884-85, samtidig med den nye hovedbygning. I BBR-registeret er forstanderboligen registreret opført i 1866, hvilket altså ikke er rigtigt. Det er et af de desværre ret hyppige eksempler på forkert angivelse af opførelsesår i BBR-registeret. Billedet er fra Museum Sydøstdanmark i Stege. Fotonummer: 2010012F074.
Fotograf V.C. Christoffersens billede fra Bogø Navigationsskole er formentlig fra 1877-1884. Det er et visitkortfoto i ca. 6 x 9 cm. Det hidtil uidentificerede billede indgår i Per Christiansens samling som nr. 14.47 på https://minsamling.dk/album-14-andre-og-louise-hoest-m-fl/
Den her viste version er nyskannet af Per Christiansen i høj opløsning, 3.6.2021.
Huset til venstre står stadig på Bogø Hovedgade 146. Det var oprindelig lærerbolig, men tjente siden tillige bl.a. som telegrafstation og telefoncentral. Elevbygningen med observationsplatformen er brændt.
Det lille hus med skorsten bag lærerboligen lå, hvad matrikelnummeret 29g afslører, på hjemstedspladsen for den til Gundernæs udflyttede gård. I 1867 erhvervede pastor Pasbjerg huset, og i 1900 overtog enken Caroline det. I 1931 fik postekspeditør Aage Landt skøde på huset. Måske er det pastor Pasbjergs datter, Alma Pasbjerg, der står i døren til lærerboligen. Hun var i 1876 blevet gift med navigationslærer Rasmus Antoni Landt.
Kilde: Stubbekøbing Herred, Realregister: Bogø, fol. 213.
På dette kort var der en undertekst, hvor Sigurd Berg og H.P. Hjelm takkede for venlig opmærksomhed ved Bogø Navigationsskoles 50 års jubilæum den 1. november 1916.
Den gamle navigationsskole var blevet opført i 1866 på Christen Bergs initiativ. Blot en snes år senere blev den revet ned igen for at give plads til den nye hovedbygning. Med fotografiet af den gamle skole som forlæg udførte signaturen W i 1915 et maleri af den gamle navigationsskole. Det bliver gengivet i farver i foreningens Årsskrift, Bogøs Historie 2021.
Billedet nedenfor er taget fra et ret højt standpunkt sydvest for skolen. Dateringen volder lidt vanskeligheder, men da prydgavlene blev fjernet senest i 1904, er det i hvert fald sikkert, at billedet er fra perioden 1885-1904, måske inden for de første 10 år af denne periode.
Lokalarkiv for Møn, hvortil billedet blev indleveret i 2019.
Plan over Bogø Navigationsskole i 1885
Arkitekt Emil Blichfeldts plantegning fra 1885 af Bogø Navigationsskoles bygninger. Romer XIII er det nuværende Bogø Hovedgade 146. Det var lærerboligen, hvor Antoni Landt boede. Her lå også Bogøs telegrafstation fra 1. september 1872. Endnu senere lå også telefoncentralen her. Denne og de to nedenstående prospekter er hentet fra publikationen Bogø Navigationsskole, d. 3. Januar 1885, der er digitaliseret af Det Kgl. Bibliotek.
Arkitekt Emil Blichfeldts prospekt fra 1885 af Bogø Navigationsskoles bygninger. Til højre den nye hovedbygning i Rosenborgstil, tegnet af Blichfeldt. I midten elevbygningen i én etage med kvistværelser og observationsplatform, til venstre lærerboligen, hvor Antoni Landt boede. Her lå også Bogøs telegrafstation fra 1. september 1872.
Arkitekt Emil Blichfeldts prospekt fra gårdsiden af Bogø Navigationsskoles bygninger. Til venstre den nye hovedbygning i Rosenborgstil, tegnet af Blichfeldt. Til højre den noget ældre elevbygning i én etage med kvistværelser. I baggrunden ses fra gavlen lærerboligen, hvor Antoni Landt boede. Her lå også Bogøs telegrafstation fra 1. september 1872.
Lokalarkiv for Møn har dette sjældne foto fra 1885 af Christen Berg i al sin magt og vælde foran den nyopførte hovedbygning på Bogø Navigationsskole, som han var ejer af. Billedet må være taget kort før, det lykkedes regeringen at ramme Christen Berg ved en urimelig retssag, der sendte ham seks måneder i fængsel. Skriften ligner Kargaard Svans, så det er måske ham, der har givet billedet til arkivet i Stege.
Senere faser
Foran Navigationsskolen blev Bergs mindestøtte rejst i juni 1897. Skolens prydgavle er på dette tidspunkt endnu bevaret.
På et senere foto er prydgavlene og andre arkitektoniske detaljer forsvundet og erstattet af afvalmede gavle.
Billede fra gården på Bogø Navigationsskole med forstanderboligen ret for, taget omkring 1904. Den store ombygning med nedrivning af de oprindelige prydgavle på hovedbygningen fra 1884-85 til højre er sket på et tidspunkt mellem 1903 og 1907. Til venstre i billedet ligger elevbygningen med en maritim platform på rygningen. Den var sammenbygget med forstanderens bolig med et lille mellemhus, der var opført senere end både elevbygningen og hovedbygningen. Mellemhuset lå der endnu i 1939, men var fjernet i 1949.
Kilde: Mia Gerdrups arkiv og Rigsarkivet: "Bogø Navigationsskole. Afgangseksamensprotokoller 1867-1930". Selve billedet er fra jubilæumspublikationen "Bogø Navigationsskole 1866-1916", 1916, 29 s., illustreret.
Elevbygningen blev opført i 1867. I 1949 blev den taget i brug som biograf og bolig. I 1958 brændte biografdelen, i 1974 boligdelen.
Fritid på Navigationsskolen i 1884
I Navigationsskolens have efter et ringspil ses syv navigationselever, alle fra Dragør. Året er 1884.
I øverste række f.v.: Jacob Peter Schmidt, Harald Julius Hansen Taarnby, Egbert Schmidt, Peter Mathias Steffensen.
I nederste række f.v.: Niels Peter Svendsen, Jan Henrik Jansen, Emil Krabbe.
Harald Julius Hansen og Niels Peter Svendsen er de flaskepostforfattere fra Dragør, der nævnes længere nede på siden.
Historisk Arkiv Dragør.
Husholdningsskole
Elevbillede fra 1935. På 1935-holdet ses Ellen Hansen af Bogø, Grethe Lockenwitz af Bogø, Gerda Larsen af Bogø, Inger Helene Kristensen af Bogø og Magny Skjold Jensen af Bogø.
Elevfoto 1936. Fra Bogø ses Sonja Andersen. Foto: C.E. Lorentzen, Stubbekøbing.
Elevbillede fra Bogø Husholdnings- og Ungdomsskole, 1938. Forstander Stenkilde og hans kone flankerer billedet af skolebygningen. I nederste række ses Eva Steffensen af Bogø. Skolen blev grundlagt omkring 1932.
Bogø Husholdningsskoles elever og forstander Jørgen G. Rasmussen med familie i 1940. Fruen hedder Abelone. Billedet er taget i gården foran den nedlagte Navigationsskoles elevbygning. Det er dog et stort spørgsmål, om det ikke er den hidtidige forstander Valdemar Stenkilde og hans frue og børn, som vi ser på billedet.
Foruden den sædvanlige undervisning for piger mellem 14 og 18 år agtede forstander Jørgen G. Rasmussen fra november 1940 også at åbne et kursus for arbejdsledige unge kvinder over 18 år. Kurset skulle omfatte praktisk og teoretisk undervisning i madlavning, samt undervisning i syning, dansk og regning.
Kristeligt Dagblad, 9. oktober 1940. Fotograf: Joh. Hansen. Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.
Flygtningelejr 1945
I 1945-46 tjente den gamle Navigationsskole som lejr for tyske flygtninge. I maj 1945 var der 197 tyske flygtninge i Bogølejren. I maj 1946 blev 208 flygtninge overført til Hasselølejren ved Nykøbing.
Bogølejren 1945
Lokalarkiv for Møn har bevaret tre fotografier fra flygtningelejren. De stammer fra en razzia den 14. juli 1945.
Bogølejren 1945
Flygtningene måtte ikke eje penge og kunne derfor heller ikke handle.
Bogølejren 1945
Breve blev censureret og pakker måtte ikke indeholde fødevarer, tobak eller andre nydelsesmidler.
Kommunekontor og postkontor
I 1957 overrakte fru Johnsons familie et maleri af hende til Bogø Sogneråd. Maleriet hænger i Bogø Forsamlingshus. Det er sognerådsformand Arnold Andersen, der holder maleriet. Personkredsen på billedet omfatter sognerådsmedlemmer, ægtefæller og repræsentanter for fru Johnsons familie.
Henning Willum Caspersen foran Bogø Postkontor i Navigationsskolen i 1986
Flaskepost fra 1884 fundet i Navigationsskolens tårn
Ved en reparation af Navigationsskolens tårn i 2011 blev der fundet et antal flaskebreve fra 22. oktober 1884. Efter gammel skik havde håndværkere og navigationselever ved opførelsen gemt dem til eftertiden i det nye byggeri. Det er helt rørende at se den tillid til oplysning og lærdom, som kommer til udtryk i håndværkernes breve.
Der blev bygget i højt tempo; grundstenen blev nedlagt 24.8.1884, der var rejsegilde 14.9.1884, og tårnet blev rejst 28.9.1884.
Ved klik på de 11 miniaturer af breve og brevfragmenter nedenfor kan de læses og downloades. Først dog en side i fuld størrelse.
Side 1 af et brev underskrevet "En Arbeider paa Bygningen". Han nævner, at Emil Blichfeldt var arkitekt, at Petersen, Stubbekøbing, var kondukteur og tømrermester; L. Mortensen, Bogø, murermester, og at blikkenslagermester Hoffmann, Stubbekøbing, stod for skiferdækning og render.
Introduktion. "Til Efterretning for Fremtiden ..."
En anonym arbejders brev, side 1
En anonym arbejders brev, side 2
Tømrersvend Ole August Jensens brev, side 1
Tømrersvend Ole August Jensens brev, side 2
Navigationselev Niels P. Svendsens brev, side 1. Svendsen var fra Dragør, ligesom flere af hans kammerater. Han sidder som nr. 1 fra venstre på billedet ovenfor.
Niels P. Svendsens brev, side 2. Når han skriver, at det "er en sløj tid på skolen", betyder det, at eleverne ikke har mange penge mellem hænderne.
Navigationselev Harald Julius Hansens brev, side 1. Også han var fra Dragør. Han står som nr. 2 fra venstre på billedet ovenfor.
Navigationselev Harald Julius Hansens brev, side 2
Diverse navnesedler fra flasken. Blikkenslagerarbejdet er udført af svendene Poulsen, en jyde fra Horsens, og P. Hoffmann, søn af blikkenslagermesteren i Stubbekøbing. Blandt underskriverne ses J. Korsholm fra Holstebro.
Navneseddel fra navigationselev Adolph Otto Jensen fra Slotø ved Nakskov, f. 26.11.1859.
Vi får små glimt af de unge mænds fritid.
Niels P. Svendsen skriver f.eks.: "Der har været mange Baller og Fornøjelser i den gamle Skole, og jeg vil ønske at der maa blive ligesaamange i den nye, og den 3die Januar skal Skolen indvies, og saa bliver der et farlig Slaug i Frikkedellen." (Han er med på et af billederne ovenfor).
Det fik han ret i. Indvielsen blev fejret i en hel uge, og selveste Holger Drachmann havde skrevet indvielseskantaten. Nedenfor ses første side af Niels P. Svendsens brev til eftertiden.
Niels P. Svendsens brev til flaskeposten.
Holger Drachmanns indvielseskantate - 1885
Drachmanns sange findes i Bogø Lokalhistoriske Forenings publikation Bogøsange.
Odense Luftfoto, 1951. Danmark set fra luften. Det Kgl. Bibliotek. I spidsen af den trekantede plæne foran hovedbygningen var der i 1944 blevet plantet en bøg til minde om Bogøs løskøbelse fra kronen 175 år tidligere.
Herunder en akvarel af Navigationsskolen af Th. Skeel Ankersen, uden år, men måske i slutningen af 1930'erne, hvor Ankersen også arbejdede med motiver i Stubbekøbing. Ankersen var bosat på Hasselø og har malet meget på Falster.
I 1979 omgikkes Møns Kommune med planer om at rive bygningens tårn ned, men efter protester blev det reddet i foråret 1980.
I 2020 blev Navigationsskolens renoverede tårn hejst på plads.
Den nyrestaurerede skole i marts 2021.