Forvaltning

Administrationshistorie

I 1929 blev Bogøs sognerådsformand, lærer A.P. Andersen citeret i Møns Folkeblad for en udtalelse, der giver et øjebliksbillede af de indviklede administrative forhold: "Lærer Andersen fremdrog, at Bogø i gejstlig henseende hørte til Lolland-Falsters Stift, i Rigsdagskredsen til Møn. Kredslægen havde man i Vordingborg, Politimesteren i Nykøbing. Brændevinsafgiften blev erlagt både i Præstø og Maribo Amter. Det eneste vi har for os selv er … Jordemoderen. Engang havde vi også en Skorstensfejer, men ham har de taget fra os."

Bogø ligger i et krydsfelt mellem Sjælland, Falster og Møn. Det afspejler sig i en kompliceret administrationshistorie med stadigt skiftende verdsligt og gejstligt tilhørsforhold. F.eks. vendte Bogø i det meste af det 19. og 20. århundrede i amtslig henseende mod nord og hørte til Præstø Amt, mens sognet gejstligt set vendte mod syd og indgik i Lolland-Falsters Stift. I skemaerne nedenfor findes oversigter over sognets verdslige og gejstlige tilhørsforhold fra middelalder til nutid.

Ludvig Holbergs betragtninger om Bogøs administrative tilhørsforhold

Ludvig Holberg anstillede i Danmarks riges historie, Bind 3, (1735), s. 279, følgende betragtninger om Bogøs og visse andre danske øers indviklede verdslige og gejstlige tilhørsforhold (han kunne godt have taget Farø med i sin opregning, for der var (og blev) sagerne endnu mere komplicerede).

"Man kan derforuden af deslige anordninger her i riget ikke dømme om hvilken hovedprovins en anden er underkastet, efterdi kongerne ofte af politiske årsager har fundet for godt at gøre sådanne anordninger hvorved de danske øer som dette rige består af, kunne des stærkere med hinanden sammenknyttes og forbindes. Således er beskaffent med Samsø hvor de gejstlige svarer under biskoppen af Århus i Jylland og de verdslige under Kalundborg amt i Sjælland. I lige måde med Als, hvor de gejstlige står under biskoppen af Fyn og de verdslige under Sønderborg amt. Imellem Sjælland og Møn søger Nyords øers almue til Stege Kirke på Møn og svarer dog under Vordingborg amt i Sjælland. Bogø i Grønsund mellem Møn og Falster ligger under Møns amt og herredsting så vidt verdslige, men under provstiet i Falster så vidt de gejstlige angår."

Kirkeligt tilhørsforhold

I henhold til reskript af 17. april 1754 henlagdes den kirkelige betjening af Farø fra Vordingborg Sogn til Bogø Sogn, således at præst og degn på Bogø skulle varetage sjælesorg og undervisning for Farøs beboere mod disses "Offer og Accidentier". De sidste detaljer i denne administrative ændring blev dog først fastlagt i 1800 i et promemoria fra kancelliet i København og i 1805 ved endnu et reskript.

I 1689 skete der en opdeling af administrationen af Fyns Stift, idet Lolland-Falster med tilliggende småøer fik egen stiftbefalingsmand (stiftamtmand). Odensebispen var dog fortsat biskop for hele det hidtidige Fyns Stift frem til 1803, da Lolland-Falsters Stift blev dannet helt og fuldt.

I kirkelig henseende er Bogø Sogn siden 1. august 1978 et sogn i Stege-Vordingborg Provsti (Roskilde Stift). Forud for provstiskiftet i 1978 havde Bogø Sogn i 175 år, fra 1803 til 1978, hørt til Lolland-Falsters Stift (herunder falsterske provstier med skiftende navne) og endnu før under Fyns Stift.[11] Bogø Sogn er siden 2005 tilknyttet Fanefjord-Bogø Pastorat.

Farø indgår som nævnt i Bogø Sogn, hvis folketal også omfatter indbyggerne på Farø. Den kirkelige betjening af gårdene på Farø blev ganske vist overført fra Vordingborg Sogn til Bogø Sogn i 1754, men Farøs beboere betalte fortsat tiende til sognepræsten og kirken i Vordingborg.[12] Ved kongeligt reskript af 25. januar 1805 bestemtes det, at Farøs præstetiende herefter skulle betales til Bogø Sognekald.[13]

Inddelingen af landet i sogne anvendes ikke blot i en kirkemæssig, administrativ sammenhæng, men er også efter kommunesammenlægningerne fortsat i brug som en praktisk underopdeling af kommunerne, bl.a. til statistiske formål.[14]

Verdsligt tilhørsforhold

Ved lov af 13. august 1841 udvikledes det kommunale selvstyre på landet ved direkte valg af menige medlemmer til sogneforstanderskaberne, de senere sogneråd, hvor sognepræsterne kunne være formænd, men ikke altid var det. Sogneforstanderskaberne fik ved siden af fattig- og skolevæsenet nye opgaver som biveje, kørsels- og arbejdspligter, brevbæring, politiopgaver, tilsyn med brandforsikring, vandløb, sundhedsvæsen, valgadministration og en ret til at blive hørt ved lovændringer og lignende.

Fra 1860 til 1919 stod herredsfogeden i Stubbekøbing for retsvæsen og politi på Bogø. Før den tid var det herredsfogeden i Stege, der havde disse opgaver.

I henhold til bkg. af 29. november 1858 deltes det tidligere Falsters birk fra 1. januar 1859 at regne i 3 selvstændige jurisdiktioner, nemlig Stubbekøbing herred, Nykøbing herred og Falsters vestre herred. Til Stubbekøbing herred henlagdes følgende sogne: Åstrup, Maglebrænde, Lillebrænde, Torkildstrup, Gundslev, Horbelev, Falkerslev, Nørre Vedby og Nørre Alslev. Embedet som herredsfoged og skriver i Stubbekøbing herred forenedes med embedet som byfoged og skriver i Stubbekøbing. Tinget henlagdes til Stubbekøbing, og tirsdagen blev tingdag. Ved kgl. resolution af 3. marts 1860 henlagdes fra 1. april s.å. Bågø sogn [Bogø sogn] fra Møns herred til Stubbekøbing herred.

Kilde: Falsterske retsbetjentarkiver indtil 1919, København 1964.

V.M.C. Oxenbøll, (13.04.1823-27.05.1898) kongelig udnævnt byfoged (borgmester), byskriver og herredsfoged i Stubbekøbing (18. febr. 1856 - 31. marts 1888), landstingsmand.

Kilde: Det Kgl. Bibliotek.

Præstø Amtsråd holder møde i 1949 under forsæde af amtmand Sigurd Wechselmann. En henvisning til Næstved Arkivernes billedsamling.

Et fantastisk redskab til den administrative historie: DigDag.dk

DigDag er en forkortelse for Digitalt atlas over Danmarks historisk-administrative geografi.

DigDag viser Danmarks administrative inddeling fra år 1660 til i dag. Ud over at kortlægge amter, kommuner, sogne, provstier, stifter og mange andre myndigheder beskriver DigDag forholdet mellem dem.

Desuden kan DigDag vise, hvor et stednavn findes, hvad stednavnet betyder, og hvilke skiftende myndigheder stedet har hørt under siden 1660.

DigDag integrerer tid og rum i et dynamisk atlas, hvor kun fantasien sætter grænser for anvendelsen af data og deres mange kombinationsmuligheder.

Her ses en søgeskærm i DigDag. Vi vil finde ud af, hvilket len/amt Bogø hørte under i 1660. Først zoomer vi lidt ind på Bogø, dernæst sætter vi den røde skyder forneden til 1660, og endelig bestemmer vi med et klik i menuen til venstre, at det er len, vi vil søge på.

Når det er gjort, klikker vi én gang på kortet på Bogø. Så kommer der et resultat, som vi ser i næste skærmbillede.

Her er først indstillingen af søgeskærmen. Adressen fremgår af sidebilledet: digdag.dk


Efter ét klik på kortet på Bogø kommer der et resultat, som vi ser i næste skærmbillede i form af et link til venstre.

Og resultatet af søgningen var altså, at Bogø hørte under Nykøbing Len indtil 19. februar 1662.

Bogø Sogneråd holdt orienteringsmøde i starten af 1905.

Lolland-Falsters Folketidende, 5. januar 1905.


Emneord: statistik, administration, amt, kommune, sogn, provsti, stift, stiftamt, amtstue, statsforvaltning, forvaltning, sogneforstanderskab, sogneråd, sognefoged, birk, overret, retskreds, politikreds, lægekreds