Smedestræde
Oversigt over husnumre og matrikelnumre
Smedestræde 1
Matr. 54d. Skøde fra Ane Margrethe Christophersen, f. Hansen. til jomfru Trine Hansen Møller, 16.5.1905, No. 1. Skifteretsattest til arvingerne, 10.11.1914, No. 1. "Solvang"; også kaldt "Mosters hus" efter Jørgine Hansen Stub som ejede Badehotellet 1902-16. Efter salget af Badehotellet flyttede hun i 1916 til Smedestræde 1 og boede her til 1928. Her var barberstue omkring 1930. Fra 1954 til sin død i 1960 boede taxivognmand, karetmager Georg Hans Jensenius Hansen (1882-1960) i huset med sin hustru Klara. Allerede i 1926 annoncerede Georg Hansen fra sin daværende adresse i Smedestræde 25 med at han hentede rejsende fra Lindebroen til Badehotellet "i Automobil" for 1 kr. t/r.
Georg og Klara Hansen
Smedestræde 2
Huset formodes opført 1885. Fotografiet er udateret, men telefonmasten viser, at det er fra efter 1904. Bageriet blev først indrettet i 1908, hvor skorstenen må være blevet opført. Der blev indhentet tilbud på ombygningen i maj 1907. Tidligere havde bygningen tjent som købmand Hartmanns magasin.
Bogø Andelsbageri erhvervede grunden, matrikel 53g, i marts 1908. Ifølge Statstidende for marts 1911, s. 79, var det til Firmaregisteret blevet meddelt at bestyrelsen for Bogø Andelsbageri var ændret således at gårdejer Rasmus Jacobsen Kas, gårdejer Morten Peter Petersen og skomager Frederik Schmidt, alle af Bogø, var udtrådt, mens tømrer Hans Petersen Galle, husmand Lauritz Hemmingsen og statshusmand Marius Sørensen, ligeledes alle af Bogø, var indtrådt i bestyrelsen.
Fastelavn ved Andelsbageriet - nok i 1910
Børn stillet op til fotografering ved fastelavn og tøndeslagning foran Andelsbageriet, formentlig i 1910. Efter tøndeslagningen blev børnene trakteret med chokolade og boller inde i bageriet.
Beplantningen ved bageriet er vokset til, og der er kommet brødbil, så vi er måske nået frem til omkring 1920.
53e, 53f og 53g. Skøde fra auktions- og skifteretten 7.4.1908 til Bogø Andelsbageri. Bageriets bestyrelse solgte i 1913 ejendommene til snedker Julius Martin Hansen. Denne solgte 8.4.1919 til Hans Emanuel Hansen Blach af Femø, som 12.12.1922 solgte til bagermester Jens Frederik Christensen (d. 1946). Både snedker Hansen og Blach var ifølge tingbogen også bagere. (Stubbekøbing Herreds Skøde- og panteprotokol). Omkring 1940 blev der bygget café ud mod hovedgaden. I 1946 fik Hans Henry Palle næringsbrev som bager på Bogø. I 1950 var Thorvald Clausen ejer. Skøde til bager Ib Hougaard Frederiksen i 1954. Bageriet lukkede i 1991.
Bageriets hovedmatrikel 53g på hjørnet af Bogø Hovedgade og Smedestræde.
Smedestræde 3
Smedestræde 3 ligger på den lange, smalle matrikel 55d og omfatter foruden værkstedet en bolig i baggrunden
Ifølge Bogø Realregister blev matrikel 55d handlet første gang 14/12-1886, lyst 11/1-1887.
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17008258#124639,18374206
I Skøde- og Panteprotokollen for Stubbekøbing Herred får vi at vide, at køberen var sømand Niels Peter Larsen. Tinglysningsdagen var 11/1-1887, og tinglysningens nummer i protokollen er 73.
Linket til den side er https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16511972#33260,4282071
Samme dag er der også en afskrift af brandforsikringen under nummer 74 med oplysning om, at det er matros Niels Peter Larsen, som har opført huset i øst og vest, 6 fag, grundmur og tegltag - til beboelse - og brændehus 1140 kr. + fundamenterne og kældermur 100 kr. Forsikringen begynder den 28. juli 1886.
4 fag af det nævnte beboelseshus ses helt ude til venstre i billedet. Der er adgang til huset fra Brugsens parkeringsplads.
Ved folketællingen i 1901 boede Niels Peter Larsen stadig i huset med kone og to børn. Han sejlede på det tidspunkt i indenrigsfart på S/S Falster.
Udateret luftfoto, formentlig omkring 1960. Fra venstre ses Smedestræde 1, derefter nr. 3, hvor købmand Valdemar Steffensen oprindelig havde en frugtplantage. I 1926 byggede Mathias Larsen en smedje som han drev indtil 1960. På nr. 5 står pakhuset, som blev opført i 1903 og udvidet i 1907. Det blev revet ned i slutningen af 1970'erne. Endelig ses, stadigvæk på sydsiden af strædet, nr. 7 og 9. På nordsiden over for pakhuset ligger nr. 4, som i dag er væsentlig ombygget.
Smedemester Lars Mathias Larsen i nr. 3 er omtalt hos Spilcker. Han var medlem af sognerådet. Død 9.1.1974.
Den smedje, Mathias overtog efter faderen Hans Larsen, lå på den gamle bysmedjes placering i Smedestræde 17. Herfra flyttede Mathias Larsen i 1929 til den nyopførte bygning i Smedestræde 3 her nedenfor.
Et stykke kvalitetsværktøj fra smedjen i Smedestræde 3 står nu i smedjen i Smedestræde 16. Her demonstreres det i 2020 af smedemester Leif Nowicki. Det er en fladjernsklipper. Hvis man bruger den til de helt kraftige dimensioner, skal der to mand til at presse håndtaget i bund.
Smedestræde 4
Matr. 53d. Ejeren af matriklen var oprindelig købmand Hartmann. I 1904 solgt til styrmand/skibsfører/skipper/tømrer Peder Rasmussen Møller, der var formand for Brugsen 1893-1908. Det var vel ham, der lod huset opføre; dog angiver BBR at huset er opført 1900. Senere boede skomager Rasmus Hansen her. I 1922 solgt til Juliane Kristine Hansen.
Smedestræde 5
Matr. 54i. Lollandske Mejeriers & Andelshaveres Fællesindkøb. Pakhuset blev opført i 1903 og udvidet i 1907. LMAF købte grunden i 1906 af Ane Margrethe Christoffersen, f. Hansen. Forretningen ophørte i 1971 og pakhuset blev revet ned i slutningen af 1970'erne. Grunden blev solgt til Aksel Jensen i 1971 og i 1977 til Hans Nymann Nielsen, førstelærer på Bogø fra 1955, der byggede "Penalhuset". Ejler Svan har skrevet en artikel om LMAF's virksomhed på Bogø i foreningens årsskrift for 2012.
Smedestræde 6
Oprindelig opført som tjenestebolig for lærer Knud Larsen i 1874. Matr. 101b. Skøde fra Bogø Bymandskab til lærer Knud Larsen, 20.11.1883, No. 4. Bygningspolice læst samme tingdag, No. 4. Skøde fra lærer Knud Larsen til Præstø Amtskommune, 30.8.1892, No. 3.
Derefter var huset i en menneskealder - i hvert fald fra 1920'erne - jordemoderbolig for distriktsjordemoder Ane Kristine Steffensen (1895-1978). Ved vurderingerne i 1932 og 1950 anføres ejendommen som ejet af Præstø Amtsråd. Jordemoderens mand fra 1933, Jens Cornelius Steffensen (1889-1963), drev i nogle år efter 2. verdenskrig taxiforretning fra adressen.
Huset har hængestave i gavlfelterne (det vi kalder dråbegavle).
Jordemoder Ane Kristine Steffensen var født Hansen i 1895. På fotoet er hun kun 18 år. Da hun flyttede til Bogø i begyndelsen af 1920'erne, havde hun tre børn.
Smedestræde 7
Matr. 54e. Skøde fra styrmand Christoffersens enke, Ane Margrethe Christoffersen, f. Hansen, til tømrer Hans Petersen Galle, 2.5.1905, No. 3. Karetmager Georg Hans Jensenius Hansen flyttede hertil fra Smedestræde 25 og boede her fra 1944 til 1954, hvorefter han flyttede til Smedestræde 1. (17.4.1944 skøde til vognmand Georg Hansen på 54e og 54k. Smedestræde 7. Georg Hansen videresælger i 1954 til LMAF). I 1971 overtaget af Inger og Aksel Jensen der var bestyrerpar for LMAF's lager i nr. 5. Aksel Jensen havde en vognmandsforretning med to lastbiler. Han kørte bl.a. grise til slagteriet og roer til sukkerfabrikken i Stege. Vognmandsvirksomheden ophørte i 1971 samtidig med at LMAF's filial lukkede.
Smedestræde 8
Matrikel 101d's forhistorie
I 1924 solgte smed Hans Larsen i den tidligere bysmedje, Smedestræde 17, størstedelen af sin matrikel 101a - den del af 101a der lå nord for Smedestræde - til gårdejer Hans Christian Karstensen. Den frasolgte del af matriklen blev ommatrikuleret til 101c, og den omfattede den kommende matrikel 101d. Skødet blev læst ved Stubbekøbing Herredsret den 26. juni 1924 som nr. 964.
På den af matrikel 101c udskilte matrikel 101d opførte Hans Christian Karstensen i 1928 ejendommen Smedestræde 8. Skøde fra H. Chr. Karstensen til gårdejer Georg Petersen Galle blev lyst 19. maj 1931. Handlen skete i forbindelse med at den ugifte Georg Galle solgte Gallegården til sin søster og svoger, Trine og Rasmus Rasmussen. Senere flyttede hans to ugifte søstre, Kristine og Meta, ind; de var begge lærerinder. I 1968 blev huset solgt til Benny Knudsen.
Smedestræde 9
Matr. 54b. I 1901 Ole Pedersen, fhv. lods på Tærø. Senere bl.a. lærer Mourits Jensen Svava.
Smedestræde 14
Matr. 101h. Huset blev bygget i 1950 af skomager Gerlach, der kom fra Næstved og flyttede tilbage, da han solgte til Hans Peter Olsen, der havde haft Tjenergård på Hougårdsbanke 5 siden 1935.
Peter Olsen havde en lille traktor og dyrkede den jord, matr. 101g, hvor Solbakkevej blev anlagt. Denne jord havde Peter Olsen vistnok 1951-1975.
Smedestræde 15
Smedestræde 15 i juli 2020. Smedemester Leif Nowicki overtog huset i 2015 og har siden restaureret det.
Matr. 104c. I sogneprotokollen fra 1806-10 er matrikel 104c endnu ikke udskilt fra matrikel 104, som huset også dengang lå på. Ejer var husmand Jens Jensen. Matrikel 104 var på ca. 3.000 m2, som i en trekant omgav bysmedjen. I 1829 udstedes skøde fra Ane Margrethe Larsdatter, enke efter husmand Jens Jensen Aalborg, til svigersønnen Peder Larsen, 16.3.1829. I handlen medfulgte en jernkakkelovn og en kobberbrygkedel. Sælgersken betingede sig at nyde sin aftægt med fri bolig og kost i huset, samt at husets nye ejer "naar jeg ved Døden afgaar er pligtig at besørge og bekoste mig anstændig begravet saaledes som Skik og Brug er her paa Landet".
Skøde fra Peder Larsens arvinger til Ole Pedersen, 27.1.1868, No. 8. Skifteretsattest for Ole Pedersens enke, Johanne Kirstine Hemmingsen, 23.9.1884, No. 4.
Skøde fra Johanne Kirstine Hemmingsen til stenhugger Lars Peter Hansen, 24.5.1887, No. 5. Skøde fra Lars Peter Hansen til Mette Marie Jørgensen og Ane Jørgensen i sameje, 1.7.1902, No. 16.
Skøde til parcellist Niels Christoffer Nielsen, 10.9.1938, Nr. 2245.
Liste over handler af matrikel 104c:
Matr. 104c. Skøde fra Ane Margrethe Larsdatter, enke efter husmand Jens Jensen Aalborg, til svigersønnen Peder Larsen, 16.3.1829. A.993. I handlen medfulgte en jernkakkelovn og en kobberbrygkeddel. Sælgersken betingede sig at nyde sin aftægt med fri bolig og kost i huset, samt at husets nye ejer "naar jeg ved Døden afgaar er pligtig at besørge og bekoste mig anstændig begravet saaledes som Skik og Brug er her paa Landet". (Møns Herred; skøde- og panteprotokol, opslag 165)
Skøde fra Peder Larsens arvinger til Ole Pedersen, 27.1.1868, No. 8.
Skifteretsattest for Ole Pedersens enke, Johanne Kirstine Hemmingsen, 23.9.1884, No. 4.
Skøde fra Johanne Kirstine Hemmingsen til Lars Peter Hansen, 24.5.1887, No. 5.
Skøde fra Lars Peter Hansen til Mette Marie Jørgensen og Ane Jørgensen i sameje, 1.7.1902, No. 16.
Skøde til parcellist Niels Christoffer Nielsen, 10.9.1938, Nr. 2245.
Skøde til Peder Hemmingsen, 24.6.1959, Nr. 5086.
Fra 1960 til 2015 er der 10 handler før Nowickis køb i 2015.
Skøde til Leif Nowicki, 1.6.2015.
Smedestræde 16
Smedjen ret kort efter opførelsen i 1946-47.
Volmer Karstensen kaldte sit smedeværksted VOKA. Han står her foran værkstedet med beboelse på 1. sal. Han var født i St. Damme på Vestmøn i 1910 som søn af barber Kristian Karstensen og modehandlerske (senere telefoncentralbestyrer) Marie Karstensen. I midten står datteren Lene og til venstre en kusine. Se Volmer Karstensens biografi.
Leif Nowicki overtog Bogø Smede- og Maskinværksted den 1. februar 1965. Annonce i Bogø Avis.
Smedestræde 17
Bysmedjen. Matr. 143; tidligere 101a. I gamle dokumenter kaldes smedjen "den vestre smedje". I 1945 blev de to matrikler sammenlagt til 143. Smedjen ejedes af bymændene indtil 1896. Rækken af navngivne bysmede kan føres tilbage til 1787.
Ved folketællingerne i 1787 og 1801 hed bysmeden Jacob Christensen (Jacob Smed). Han blev efterfulgt af Thomas Chr. Lykke, som vi finder i folketællingen for 1834, og endelig af Jørgen Hansen, der var gift med Jacob Smeds datter Kirsten Jacobsdatter. Jørgen Hansen blev den sidste bysmed. Han døde 66 år gammel 16.12.1879.
I 1904 fik smed Hans Larsen, der tidligere havde bestyret smedjen i nogle år, skøde på smedjen fra Bogø Bymandskab. Han rev den gamle smedje ned og opførte en ny. Desuden anskaffede han en stor kværn og indrettede bygningen med hejseværk udvendig og med en stor lo så han kunne male korn for bønderne. Hans søn, Mathias Larsen, overtog smedjen efter faderen i 1920, men flyttede i 1929 forretningen op til det nybyggede nr. 3.
I 1946 overgik smedjen for et par år til cykel- og grovsmed Johannes Petersen, kaldet gummismeden. I 1948 erhvervede brændselshandler og vognmand Peter Steffensen ejendommen. Det var ham der byggede garagen.
Smedestræde 15 og 17 på et maleri fra Mia Gerdrups samling. Signaturen er måske HKH. Datering efter 1902, idet BBR angiver 1902 som opførelsesår for den gule smedje, som Hans Larsen lod bygge til erstatning for den gamle bysmedje, som han rev ned. Som nævnt flyttede sønnen, Mathias Larsen, i 1929 smedjen op i Smedestræde 3. Den gamle smedje i nr. 17 er siden blevet indrettet til beboelse, og Peter Steffensen byggede efter sin overtagelse af ejendommen i 1948 en garage til sin vognmandsforretning ved siden af smedjen. Maleriets datering er ukendt, men altså efter 1902.
Smedestræde 21
Matr. 112. I 1867 skøde fra Bogø bymænd til husmand Lars Peter Larsen. Ved folketællingen i 1930 bolig for Bodil Christine Hansen, f. 1858.
I 1935 skøde til arbejdsmand Arnold Jensen som var graver ved Bogø Kirke i 30 år. Smedestræde 21 og 27 var et dobbelthus, der oprindelige havde tre lejligheder.
Achton Friis besøgte Bogø i september 1922 under arbejdet på sit store værk om "De danskes øer". Han skrev begejstret om de otte børn som han fik stillet op til fotografering foran Tranmosen og dobbelthuset Smedestræde 21 og 27. Måske er de alle otte børn af karetmager Georg Hans Jensenius Hansen og hustru Klara Marie Erna Vilhelmsen, der boede lige foran Tranmosen i Smedestræde 25. Parret var blevet gift i 1912 og de havde i 1922 netop otte børn, hvis aldre passer meget godt med børnene på billedet. Den lille purk der sidder nr. 6 fra venstre kunne godt være den senere så navnkundige dykker Jensenius Hansen. Dykkerens hustru, Kirsten Hansen, har på et senere tidspunkt sat navne på nogle af børnene på en kopi af billedet, nemlig fra venstre nr. 1: Herta, nr. 3: Vera, nr. 4: Erna og nr. 7: Gunnar.
Smedestræde 23
Matrikel 114. I 1867 skøde fra Bogø bymænd til Anders Hansen Lise. De følgende ejere var matros Jens Peder Jacobsen - skrædder Jens Christian Jensen - Niels Rasmus Jørgensen Drejer - Thorvald Christian Andersen - Hans Peter Andersen - Louise Andersen.
Møns Branddirektorats forsikringsprotokol registrerer under forsikringsnummer 204, den 1.4.1861 et stuehus i syd og nord, i mur og bindingsværk med tegl. Den 3.4.1873 bliver stuehuset igen vurderet. Det beskrives nu som bindingsværk og tegl, uden kakkelovn, med en tilbygning i vest i bindingsværk, men med stråtag.
1883 skøde fra skrædder Jens Christian Jensen til Niels Rasmus Jørgensen Drejer. 1911 skøde fra Drejer til Thorvald Christian Andersen. 1933 skøde til fru Edith Laura Gejl, gift med styrmand Karl Gejl. Her er familien Geil også registreret ved folketællingen i 1940.
Ved vurderingen i 1950 står Hans Chr. Hemmingsen som ejer af matrikel 114, og Edith Geil er registreret som ejer af matrikel 113. Hun må altså være flyttet fra 114 til 113 i Smedestræde 25 mellem 1940 0g 1950, men det er uklart i hvilket år.
Hans Chr. Hemmingsen startede med maskinstation, men blev udkonkurreret. Derefter havde han i mange år taxikørsel med en Ford Mainline. Hustruen Hansigne havde systue.
Her en Ford Mainline 1952 - uden garanti for at den Hans Chr. Hemmingsen kørte taxikørsel med var sort.
Smedestræde 25
Matrikel 113. I 1867 skøde fra Bogø bymænd til sømand Christian Jeppesen. I 1902 skøde til møllebygger Niels Oluf Hansen. I 1912 skøde til karetmager Georg Hans Jensenius Hansen som boede her til 1944. Han drev desuden en taxiforretning, bl.a. med kørsel for turister mellem færgen og badehotellet. Karetmageren står endvidere i ejendomsvurderingen fra 1932 som ejer af matrikel 113. Også ved folketællingen i 1940 boede karetmageren på matrikel 113 i nr. 25. Fra nr. 25 flyttede han til nr. 7 og som sin sidste bolig valgte han nr. 1.
Købekontrakten mellem Niels Oluf Hansen og Georg Hansen kan læses i tingbogen.
I ejendomsvurderingen fra 1950 står Edith Geil som ejer af matrikel 113. Edi Gejl døde i 1954.
11.2.1944 blev der lyst skøde fra Georg Hansen til maskinarbejder Volmer Karstensen på matr. 113.
1.6.1948 blev der tinglyst et dokument, hvorefter Edith Laura Gejl på naboejendommen i nr. 23, matr. 114, rettelig var ejer af matr. 113. Sammenholdt med den mundtlige overlevering at karetmageren boede/havde værksted i nr. 23 må vi foreløbig konkludere, at der hersker nogen uklarhed om både de daværende retlige adkomstforhold og de faktiske forhold: hvem der boede hvor og hvornår; om brugsret og ejendomsret i forskellige faser.
6.11.1954 blev der lyst dødsboskifte efter Edith Gejl.
Det nuværende hus er opført i 2006 efter en brand. Vi ved en smule om de ældre brandforsikringer på det oprindelige hus. En forsikring blev tegnet i Branddirektoratet i Stege den 9. marts 1885 under No. 76. Denne protokol er desværre ikke digitaliseret. Derfor kan vi ikke se selve policen, men den er registreret i tingbogen fra Stubbekøbing Herredsret.
Derimod er der en digitalisering til en ældre forsikring for styrmand Christian Jeppesens hus på matrikel 113.
Smedestræde 26
Matr. 11o [dvs. 11, litra o]. Skøde til matros Hans Hansen i 1866. Skøde til smed Frederik Valdemar Iversen på matr. nr. 11o (nuv. Smedestræde 26), 24.6.1890, No. 59. Skøde til Rasmus Peter Sørensen i 1933.
Smedestræde 27
Matr. 111. I 1867 skøde fra Bogø bymænd til tømrer Peter Nielsen. Ved folketællingen i 1930 bolig for Rasmine Johansen, f. 1888. I 1932 skøde til fisker Marius Frederiksen. I 1949 skøde til fisker Henry C. Jacobsen. Smedestræde 21 og 27 var et dobbelthus, der oprindelig havde tre lejligheder. Den midterste blev købt af fisker Henry Jakobsen i nr. 27.
Smedestræde 30
Matrikel 109. I 1867 skøde fra Bogø bymænd til sømand Lars Rasmussen Dreyer/Lars Rasmussen Drejer. 1918 skøde fra Jens Christian Jensen til Johannes Augustinius Petersen Lollike. 1939 skøde til arbejdsmand Alfred Bertias Andreas Hansen. Alfred Hansen var stenfisker og arbejdede sammen med sin bror Theodor Hansen, som havde stenfiskeren HAABET og åledrivkvasen KAREN. Den sidste båd ligger stadig ved Lindebroen. Ejendommens blad i realregisteret findes på https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17008258#124639,18374053
Bag elmasten til venstre ses Bogø Andelsmejeris skorsten. Bindingsværkshuset er ifølge BBR opført i 1800, men mon ikke det bare er et skøn? Huset angives dog at have været beboet af Anders Levinsen i 1801. Billedet stammer fra kaptajn H.P. Nielsens erindringer.
Smedemosen på et maleri, som ifølge et blyantsnotat på bagsiden er fra 1926. Maleriet måler 32 x 40 cm uden ramme. Signaturen er "P". Giveren er Ebbe Hansen, Tingsted, hvis farfar Valdemar Hansen fra 20.6.1911 til 29.6.1937 ejede ejendommen Farøvej 11 - dengang en lille gård. Valdemar Hansen supplerede indtægten ved at køre med mælk.
Ebbe Hansen fortæller, at maleriet hang hos hans farfar, også efter flytningen fra Bogø, dernæst hos faderen. I 2018 forærede Ebbe Hansen maleriet til Bogø Lokalhistoriske Arkiv.
Th. smedjen i Vestergade 19. Den blev i 1883 købt af Frederik A. Iversen. Overgik til sønnen Andreas Iversen. Denne solgte i 1947 til Egon Kold Nielsen som drev den frem til lukningen i 1961.
Smedestræde 31
Matr. 110a. I 1867 skøde fra Bogø bymænd til Anders Madsen Dame. I 1873 skøde til styrmand Jens Andersen. I 1909 skøde til Niels Martinus Nielsen. I 1919 skøde til Johannes Marius Petersen. I 1927 skøde til fhv. gårdejer Rasmus Peter Rasmussen.
Den for Bogø typiske gavl med murværksdetaljer. Vi kalder det en dråbegavl. De fleste eksempler på denne gavltype er fra perioden 1875-1895, men huset er ifølge BBR opført i 1915. Endnu i april 1876 var stuehuset på matrikel nr. 110 i bindingsværk med stråtag. Ejeren var i 1876 styrmand Jens Andersen. Den forrige ejer var husmand Anders Madsen Dame. Oplysningerne stammer fra brandforsikringsprotokollen.