Undervisning

Før Rytterskolen

Bogø Rytterskole blev bygget i 1727. Før den tid må vi antage, at børnene udelukkende er blevet undervist i kirken. Denne undervisning blev en sjælden gang inspiceret af biskoppen, som indtil 1803 var biskoppen over Fyens Stift.

Den 28. juni 1635 skrev biskoppen over Fyens Stift, Hans Mikkelsen, i sin dagbog: "Jeg visiterede Bogø Kirke; børnene var godt underviste, men degnen syntes at have været mere efterladende end de forgangne år."

Nogen egentlig visitatsberetning for Bogø fra bispevisitatser er endnu ikke fundet, men måske lykkes det en dag.

Undervisningen påhvilede på det tidspunkt degnen. En skolemester som i byerne var der ikke. Det løfte, som skolemestrene i Fyens Stift aflagde til bispen ved deres ansættelse giver et lille indtryk af, hvad der dengang forventedes af underviserne. Det havde følgende ordlyd:

Jeg, N. N., kiendis, att efftersom ieg er udaff min kiere Superintendent vdvalt och samtyct till en Scholemester udj N. Schole: da loffuer ieg oc beplicter mig att vilde samme Kald baade med Lærdom och Leffnit, som det en retsindig Scholemester i alle maade egner och anstaar, flitteligen och throligen aff Guds Naade forestaa, saa att ieg icke alleniste vill Vngdommen vdj Gudfryctighed, Lærdom oc Sæder thilbørligen vnderuise, och icke nogen time min tilbetroede Scholetieniste vden høynødige Aarsage forsømme: Men ochsaa will føre et erligt, tuctigt och ædrue Leffnit: beuise min Øffrighed, geistlige och werdslige, all plictige Lydighed och Vnderdanighed, och icke med nogen wschickelighed giffue nogen forargelse i nogen maade. Dersom ieg enten aff min Lehnsmand, Sognepræst, Borgemester eller Raadmend worder for min Superintendent eller Prouist angiffuen, att ieg mig imod denne min forplict forholdet haffuer, vill ieg mitt kalld strax haffue forbrut, och det vden all Intercession godvilligen affstaa. Saa sant hielpe mig Gud och hans hellige Euangelium."

Læs om skolegangen, eleverne og lærerne på disse skolesider

Til Rytterskolen

Til Navigationsskolen

Til Kostskolen

Samling af skolebilleder

Se den kronologisk ordnede samling af skolebilleder fra kommuneskolen og kostskolen.

Lærerbiografier