I den digitale verden ligger IDA for anker på sin hjemmeside med oplysninger om fartplan, priser, cykler, særsejladser, oplevelsesture, historie, renovering, Grønært, IDAs venner, IDAvisen og kontaktoplysninger.

I 1950'erne blev det besluttet at bygge en ny bilfærge af træ til ruten Bogø-Stubbekøbing. Kontrakten med Stege Skibsværft lød på 694.000 kr., og færgen blev bygget i årene 1958-59. Man valgte at bygge et træskib, både fordi det var billigst, og fordi der ved samme vægt kunne skabes mere plads på en træfærge end en stålfærge. Stabiliteten er bedre, og det er billigere at vedligeholde en træfærge. Ved stabelafløbningen i 1959 blev færgen døbt Ida efter datteren af amtmand Wechselmann i Præstø. 

Ida er en af Danmarks oprindeligt mange træfærger; i dag er der kun få tilbage. Ida er faktisk Danmarks eneste træfærge, der sejler i normal rutefart. Efter åbning af motorvejsforbindelsen over Farøbroerne i 1985 har færgeruten været økonomisk trængt. Ida har derfor siden 1996 sejlet som den eneste færge på ruten, og dette kun i sommerhalvåret og i efterårsferien. 

Færgen spiller fortsat en trafikal rolle og er en del af Margueriteruten (national bilrute) og af de to internationale cykelruter Østersøruten og  Berlin-København. Årligt bringer den 25.000-30.000 passagerer, ca. 4.000 biler og ca. 8.000  cykler over det smalle farvand. Den er af afgørende betydning for cykelturismen på Bogø-Møn og på Nordfalster, da man ikke kan cykle over Farøbroerne. Både lokale og turister vælger turen med en af Danmarks smukkeste færgeruter.

Færgen Ida er bygget hos Brødrene Vennike på Stege Skibsværft i 1958-59 efter tegninger af civilingeniør Heiberg-Petersen, og den er et af de største skibe, som er lavet på værftet. 

Ida vejer 120 tons og er på 97,37 BRT. Den er 30 meter lang, 8,13 meter bred og har kapacitet til at medtage 12 biler eller ca. 100 passagerer. 

Skibet har skrue i begge ender og en dybgang på 2,3 m. Motoren er en Alpha diesel (3 cyl.), som er fremstillet på Holeby Maskinfabrik. Den startes op ved hjælp af trykluft og har en effekt på 154 kw / 210 hk.

Se videoen "Bogø Færgen" herunder.

101 

Møen har to Færgesteder: Koster Færgegaard, hvorfra Overfarten skeer til Kallehauge i Sjælland, og Grønsunds Faergegaard med Overfart til Lodshusene paa Falster. Faergegaardenes Eiere ere forpligtede at bevaerte Reisende for billig Betaling, samt at befordre dem fra Faergestedet til Stege, for den almindelige Vognmandstaxt. Hvo der reiser fra Møen til Falster, eller derfra til Møen, er i begge Tilfaelde ilde tjent. Kommer man fra Møen til Lodshusene, saa finder man her ingen Befordringsanstalter. Vilde man have en Baad til Stubbekjøbing, da kunde Faergemanden enten afslaae det, eller forlange en ubillig Betaling; thi han er ikke forpligtet til at befordre dertil, og der er altsaa ingen Taxt for Betalingen. Fra Falsters Side er en anden Uleilighed. Faergegaarden har Rettighed og Forpligtelse til Faergebefordringen fra begge Sider. Men der er kun een Færge, og denne ligger paa Møens Side; vil man have Heste og Vogn over fra Falster, skal der altsaa først ryges efter Færgen, og, at det som oftest varer meget laenge, førend dette paa Møen bemaerkes, og Faergen kommer over, er begribeligt. Skal man til Bogøe, da maa Vognen enten kjøre ud til Baaden, eller der maa vades iland; thi der findes ikke et eneste Sted, hvor en Baad beqvemt kunde lægge til. Det bedste ...

102 

er Syd for Nybye ved Fruekilde. Besynderligt, at denne lille Øes Beboere ikke kunne blive enige om at bygge en liden Broe. For Bønderne paa den vestlige Kant af Møen vilde det upaatvivlelig vaere gavnligt, om det blev paalagt Eieren af Færgegaarden, for en bestemt billig Fragt, at føre deres Korn til Stubbekjøbing. Kornpriserne have her i de senere Aar varet saameget høiere end i Stege, at Fragten kunde bestemmes saa lav, at det var til Fordeel, saavel for Færgemanden som for Bønderne. Disse vilde da kunne undgaae den vilkaarlige Behandling af Kjøbmaendene i Stege, der maa vaere en Følge af, at denne er den eneste Kjøbstad paa øen. Pakkeposten til Kjøbenhavn, der tillige, siden 1ste October 1820, er Agepost, afgaaer fra Stege Fredag Morgen, om Sommeren Kl. 6 og om Vinteren Kl. 8; Brevposten Tirsdag Morgen, Kl. 6 om Sommeren og Kl. 7 om Vinteren. Posten ankommer fra Kjøbenhavn til Stege sædvanlig om Søndag Aften og Onsdag Eftermiddag. Til Falster gaaer ingen Post fra Møen. I Stege er intet Vognmandslaug, men nogle af Byens Borgere ere forpligtede, at befordre Reisende efter den almindelige Posttaxt, og tilsiges efter Omgang. I Byen er et Par Gjestgiversteder, som ...

1) General-Postdirektionens plakat af 12. august 1820 angående nærmere bestemmelser af færgestedernes eneret til færgefarten i almindelighed i Danmark.

2) General-Postdirektionens plakat af 16. februar 1830 angående nærmere bestemmelser af visse færgesteders eneret til færgefarten.

3) Lov af 3. maj 1867 om straf for indgreb i de privilegerede færgesteders eneret.

4) Lov nr. 32 af 21. marts 1874 om bestyrelsen af færgevæsenet.

Nr. 1 fra 1820 lyder således: Gen. Postdirections Pl. (Resol. 14. Jul.) ang. nærmere Bestemmelser af Færgestedernes Eneret til Færgefarten i almindelighed i Danmark Khavn.4to.

Paa Gen. Postdirectionens Forestilling har Kongen bifaldet følgende: 1.) Grændserne for de privilegerede Færgesteders Eneret til Farten i Danmark, forsaavidt de ikke allerede ved Lovbud ere eller vorde endvidere og nøiere bestemte, fastsættes herved til en Miil paa hver side af Færgestedet.

2.) Det tillades Kjøbmandsfartøier, der gaae paa Fragt, med Ladninger og behørig Toldklarering, naar de gaae fra Toldsted til andet, fra Afgangsstedet at medtage Passagerer, som ere forsynede med behørige Passer.

3.) Det skal ligeledes være Kystbeboerne og andre inden for de fastsatte Grændser uformeent at betjene sig af sit eget Fartøi til eget Brug, men derimod skal det være forbudet disse Fartøiers Eiere at udleie eller udlaane dem til Andre, eller paa bemeldte Fartøier at medtage Andres Gods og Kreaturer eller nogensomhelst Reisende for eller uden Betaling.

4.) Det skal forblive ved den for ethvert Færgested for Indgreb i sammes Rettighed bestemte Straf med Tillæg, at saafremt pasløse Personer overføres, hvor Pas for Overfarten udfordres, bliver den Skyldige tillige herfor at ansee efter Politieanordningerne. og

5.) Alle angaaende foranførte Bestemmelser opstaaende Sager skal paa vedkommende Færgelaugs eller Færgemands Anmeldelse strax behandles og paadømmes ved Politieretten.

På Mønsiden stod familien Nielsen i 136 år, fra 1807 til 1943, for færgeruten mellem Lille Damme på Møn og Fruekilde landgangssted/Ålborgbroen på Bogø, men ruten er utvivlsomt endnu ældre. På Bogøsiden var det færgemand Laurits Hemmingsen, der i en menneskealder transporterede folk og fæ mellem Bogø og Møn. Også Karl Bogø, Laurits Hemmingsens genbo på Ålborgvej 29, deltog i færgesejladsen. Laurits' båd lå først for, så han sejlede som den første. 

Generalpostdirektionen udsendte i 1813 dette detaljerede takstblad for færgefarten på Grønsund mellem Grønsund Færgegård på Møn og færgegården på Falster ved Næs. Færgefarten var et beskyttet, privilegeret erhverv. Det betød, at ingen andre end den privilegerede færgemand måtte fragte passagerer og gods på denne rute. Der var forskellige takster for vinter og sommer. Ligeledes afhang taksten af, om man lejede et helt fartøj for sig selv, eller om man sejlede sammen med andre passagerer. En hel isbåd kunne man om vinteren få for 1 daler og 12 skilling. 1 tønde korn blev befordret for 3 skilling om sommeren og 4 skilling om vinteren. En hest kunne man om sommeren få overført for 1 mark.