MØLLER PÅ BOGØ. Oversigtskort, hvor vi har markeret møllerne med røde prikker. Her indtegnet på høje målebordsblade (1842-1899). Dette udsnit er sat sammen af fire høje målebordsblade, målt 1888. Data til dette formål har vi hentet fra såvel høje som lave målebordsblade (de sidste fra 1901 og frem). Der er 16 møller markeret på kortet, men der var endnu flere, f.eks. på Albrektsgården og Hannesminde.

ÅLBORGGÅRDEN MED KLAPSEJLER

Vi efterlyser flere billeder fra Bogø med denne mølletype. Klapsejlerens vinger var udstyret med drejelige jalousier (klapper) til forskel fra de tidligere kludesejleres sejl. Klapsejlerne kulminerede i perioden 1910-20. De fleste blev brugt til direkte drift af maskiner i landbruget og var anbragt ganske tæt ved bygningerne. Et mindre antal anvendtes til elproduktion. I krigsårene 1914-18 tog 120 små danske elværker klapsejlere i brug til dette formål. Det skønnes, at antallet af mindre møller i Danmark på højdepunktet i 1920 nåede op i nærheden af 17.000. Klapsejlerne blev populært kaldt for hurtigløbere.

Billedet er udateret og stammer fra skibsfører H.P. Nielsens erindringer. Han var årgang 1884 og tilbragte en stor del af sin barndom på Ålborggården. Kilder: Mindre danske vindmøller, Danmarks Vindkrafthistoriske Samling, 2001, og DVS-faktablad 1a - 1. udgave - oktober 2001, Vindmøller i landbruget 1907, 1923 og 1936.