Rytterskolen

Ved i lighed med 240 andre sogne i 1727 at få en rytterskole havde Bogø måske en kort overgang en særlig stilling, men det ophørte, da der i 1739 udstedtes en forordning om undervisningspligt for alle børn på landet og dermed pligt til at holde skole i alle sogne og ansætte skoleholdere.

Fra 1814 skulle alle børn under statsligt og gejstligt tilsyn modtage undervisning indtil konfirmationen, på landet dog kun hver anden dag. Sognet afholdt udgifterne til skolen, mens undervisningens indhold blev fastsat af staten.

1739 og frem. Forordning om skolerne på landet i Danmark

Den 23. januar 1739 udstedte Christian 6. (født 1699, regent 1730-1746) Forordning om skolerne på landet i Danmark, og hvad Degnene og skoleholderne derfor må nyde. Skoleloven indførte regulær skolepligt for den brede befolknings børn, og undervisningspligt for børn fra mere privilegerede familier. Loven var tænkt og blev til i sammenhæng med konfirmationsforordningen fra 13. januar 1736. Forordningen fra 1739 stillede som den første danske skolelov krav om obligatorisk skolegang for alle børn fra 5-6 år – piger og drenge, rig og fattig. Med forordningen blev skolehold fastslået som et statsligt projekt, der skulle sikre forberedelse til den samtidige forordning om obligatorisk konfirmation, og undervisningen blev indlejret i landets kirkeorganisation. Skolelovens pietistisk inspirerede formål vægtede først og fremmest, at børnene skulle undervises i og ud fra den kristne lære i Martin Luthers Lille Katekismus. I anden række blev tilegnelsen af læse-, skrive- og regne færdigheder betonet som nyttige redskaber. Formålet var således dobbelt: først gode kristne, så nyttige borgere. Men da formålet med skolen primært var at give eleverne hjælp til at forstå og tilegne sig deres kristne børnelærdom, måtte læsning være det væsentligste fag. Det var derfor gratis at lære at læse, mens forældre måtte betale for, at børnene lærte at skrive og regne. Det blev dog ikke nærmere bestemt, hvor regelmæssigt eller hvor mange år børnene skulle gå i skole – det blev først fastlagt i skoleanordningen fra 1814.

På den ene side skulle alle eleverne nu have fag, hvis hensigt var erhvervsrettet i forhold til bønderbørnenes virkelighed, såsom læsning, skrivning og regning, på den anden side indtog religionsundervisningen stadig en meget central plads i loven. Kilde: Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet.

Titelblad til Martin Luthers lille katekismus. Balles udgave 1786. Der står: Doctor Morten Luthers Lille Cathechismus paa nye udgivet og forsynet med Anmærkninger til Veiledelse for Skoleholdere i deres Underviisning, samt til Øvelse i Boglæsning for Børn, og til Opbyggelse for de ældre, som ville korteligen igientage deres Christelige Børne-Lærdom.

1800. Degnen på Bogø skal undervise Farøs ungdom

I 1754 fik Farøs beboere ved kongelig resolution lov til at søge deres kirkelige betjening og deres børns undervisning på Bogø i stedet for som hidtil i Vordingborg, men kancelliet i København veg dengang tilbage for at gennemføre en klar adskillelse. Nogle af de hævdvundne afgifter fra Farø skulle ifølge resolutionen af 1754 fortsat gå til Vordingborg uden at Farøs beboere sådan set fik noget til gengæld. Resultatet af den uklare grænsedragning ses i nedenstående promemoria fra 1800, som næppe har forekommet andre end rektor i Vordingborg rimeligt. Først i 1805 kom den endelige adskillelse mellem Vordingborg og Farø med en ny resolution. Af det nedenstående promemoria får man det indtryk, at skolebørnene fra Farø i årene 1754-1800 blev undervist i Vordingborg - i modstrid med ordlyden i den kongelige resolution af 1754 - eller at der i det mindste var en usikker administration af resolutionen.

Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge. Deel 6, Bind 10, side 559, 1800, 3 Maji, Cancelliets Promemoria, Ang. at degnen paa Bogø skal undervise Farø-Beboeres Ungdom.

1800, 3 Maji, Canc[elliets] Prom[emoria] (til Biskopen i Sjelland), ang. at Degnen paa Bogø skal undervise Farø-Beboeres Ungdom.

Gr. De to Beboere af Øen Farø G.S. og R.S. have anholdt om, at maatte henlægges under Bogø-Skole, og yde til Degn og Skoleholder det Contingent, som de nu give til Vordingborg-Skole. Men da man af Biskop Blochs (k) herover afgivne Betænkning, har fornummet, at de 6 Skpr. Byg, som de to Beboere paa Farø yde til Rector i Wordingborg, ingenlunde kunne ansees som en Afgivt til en Skole, men det er en i Følge Rescriptet af 7de Septbr. 1759, af da værende Amtmand over Møens Amt, bestemt Refusion for den saakaldte Degnetrave, hvormed Skolens Rector i Wordingborg er beneficeret, som paa ingen Maade vil kunne fratages Embedet, samt at Degnen paa Bogø, ved Rescriptet af 19de April 1754, udtrykkelig er paalagt, imod Offer og Accidentier, at antage Farø-Beboeres Ungdom til Underviisning, uden mindste ny Byrde for de to Beboere paa Farø:

Saa skulde man herved anmode Biskopen at underrette Supplicanterne herom, samt at Sognedegnen paa Bogø er tilkjendegivet (l) at antage sig deres Børns Underviisning.



1800, 3 Maji, Canc[elliets] Prom[emoria] (til Bisk. over Fyens Stift), med Gjenpart af Forestaaende, og Anmodning, igjennem vedkommende Herredsprovst at underrette Sognedegnen på Bogø om hans Pligt, med at antage sig Farø-Beboeres Ungdoms Underviisning.

1847 - kort beskrivelse af lærerens stilling

I en bog fra 1847 får vi lidt at vide om skolen på Bogø og om lærerens kirkelige pligter og aflønning. Bl.a. får han 32 halve gæs og 32 snese æg om året. Kilden er Efterretninger om Skolelærerembederne i Lollands-Falsters Stift. Af Jacob Jørgen Frederik Friis. Udgivet i Nykøbing F, 1847. Digitaliseret af Google.

1900 - skolebillede med lærere og elever

Bogø Rytterskole, ca. 1900. Elevfoto med førstelærer Niels Petersen th. med kalot. Hans kone Julie, f. Weberg står tv. i næstbagerste række i halvprofil og kigger skråt frem mod venstre side af billedet. I baggrunden ses rytterskoletavlen.

1938 - kortfilm om skolen

De måske eneste billeder fra Rytterskolens klasseværelser er dem, der kan klippes ud som stillbilleder af en kortfilm fra 1938 fra Bogø om en flok piger og drenge, der sparer sammen til en Københavnertur. Førstelærer og sparekasseformand A.P. Andersen var formand for Sparekassernes Propagandaudvalg, og rekvirenten var da også Sparekassernes Skoleopsparing A/S. A.P. Andersen medvirkede i filmen. Bogø Lokalhistoriske Arkiv har indkøbt en kopi af filmen.


SOMMERTUREN (eller KØBENHAVNSTUREN) af Kaj Wedell Pape, Svend Holbæk, Danmark, 1938. 36 min. Hapa-Film. Dansk distribution: Statens Filmcentral. Tekniske data: 16 mm, stumfilm.

1946-47 - skolefotos

Skolefoto 1946

Skolefoto 1947 med førstelærer A.P. Andersen i centrum.

Personfortegnelse

Undervisningens udvikling frem til 1893

Førstelærer Niels Petersen skrev i Frederiksborg Amts Avis, 30. august 1893, en meget detaljeret artikel om Bogø Skoles udvikling. I starten af artiklen har signaturen S.B. skrevet en lille indledning. Signaturen står for Sigurd Berg, Christen Bergs søn, senere indenrigsminister i flere omgange, ejer af Bogø Navigationsskole; i 1893 redaktionssekretær på avisen og 25 år gammel. Linket herunder fører til originalartiklen - naturligvis med gotisk skrift. Vi har skrevet artiklen ud nedenfor.

Frederiksborg Amts Avis, 30. August 1893

En Landsbyskole

Bogø Kommuneskole

I nedenstaaende Artikel giver Førstelærer ved Bogø Kommuneskole, Hr. N. Petersen, en Fremstilling af Skolevæsenets Udvikling paa Bogø siden 1861. Før den Tid var Skolen som Almueskoler i Almindelighed, men siden da er Undervisningsplanen stadig bleven forbedret og udvidet, flere Lærerkræfter er komne til, og betydelige Tilbygninger til Skolen er foretagne, saa Bogø Skole nu er Landets første Landsbyskole.

N. Petersen giver, som man vil se, afd. [afdøde] C. Berg Æren for det smukke Resultat, der er naaet. Det bør dog tilføjes, at Berg fandt mange gode Hjælpere i sit Arbejde for at fremme Skolevæsenet, blandt de Lærere, der i Aarenes Løb har været knyttet til Skolen, Øens Præster og mange af Beboerne. Men vi gaar ingen for nær ved særligt at fremhæve Bergs to udmærkede Medarbejdere, Hr. N. Petersen og hans Hustru Julie Petersen, født Weberg. Petersen kom til Bogø samtidigt med Berg som Andenlærer ved Skolen, og han blev, efter nogle Aar at have virket anden Steds, Bergs Eftermand, da denne i 1874 tog sin Afsked paa grund af den kultusministerielle ”Næse”; Fru Petersen kom som ung Pige i Bergs Hus, da Berg i 1864 søgte en Lærerinde til Hjælp i Skolen. I dem fandt Berg to forstaaende Mennesker, der omfattede Sagen med stor Kjærlighed og arbejdede med megen Dygtighed og Ihærdighed i deres Gjærning, og det var ham en særlig Glæde, at det blev N. Petersen, der blev hans Eftermand på Bogø. At Bogøerne har forstaaet at værdsætte deres Virksomhed, viste sig bl.a. i Fjor, da de fejrede deres Sølvbryllup; der blev der overrakt dem Hædersgaver både fra gamle og fra unge Bogøere.

[signeret] S. B. [Sigurd Berg]

[her begynder Niels Petersens indlæg]

Det store politiske Arbejde, afdøde Folketingsmand C. Berg udførte, har maaske sat andre Sider af hans Virksomhed i Skygge. Hans store Interesse og energiske Arbejde for Skolevæsenet bør ikke glemmes, og jeg tænker, at efterfølgende Oplysninger om Skolevæsenets Udvikling på Bogø siden Bergs Tiltrædelse som Førstelærer der, vil have Interesse for Læserne.

Henholdsvis 24. Oktober og 17. samme Maaned 1861 tiltraadte Førstelærer C. Berg og Andenlærer N. Petersen deres Lærerembeder paa Bogø. Fra ældre Tid havde Undervisningen været bestridt af en Enelærer, men sidst af to Lærere, Første- og Andenlærer, saaledes at Førstelæreren underviste alle Drengene, Andenlæreren Pigerne. De nyansatte Lærere (Berg og Petersen) fandt ikke denne Ordning af Undervisningen heldig, men søgte at faa en ny Skoleplan, udarbejdet af Berg, approberet, hvilket ogsaa lykkedes. Efter denne blev Klasserne tredelte: en Elementar- og en Mellemklasse med Fællesundervisning for Drenge og Piger samt en øverste Drenge- og en øverste Pigeklasse med Fagfordeling mellem Lærerne, saa at almindelig hveranden Dags Undervisning blev indført. Elevantallet varierede den Gang mellem 170 og 180. I 1864 antog Berg selv en Lærerinde, der underviste i Haandgjærning og almindelige Skolefag, saa der var nu saa mange Lærerkræfter, at der yderligere kunde oprettes en Drengeklasse, der foruden de almindelige Skolefag modtog Undervisning i Naturfag, Matematik, Tysk o.s.v. Denne Ordning vedblev til 1867, da Bergs Virksomhed hovedsagelig var bleven politisk, og Andenlæreren og Lærerinden forflyttedes.

I Efteraaret 1874 tog Berg Afsked, men hans Interesse for Bogø Skolevæsen svækkedes ikke. Væsenlig ved Bergs Indflydelse og Beboernes Offervilje blev en ny Skoleplan approberet 1876. To nye Klassestuer blev bygget til Skolen, en Tredjelærer og en Lærerinde ansat. Den ny Skole blev indviet 17. Oktober 1876. Efter denne Plan oprettedes tre Drenge- og to Pigeklasser. Med fire Dages ugenlig Undervisning, deri Haandgjærning for Pigerne indbefattet. Planen var saaledes: 1ste Drengeklasse: 4 Dages Undervisning i almindelige Skolefag. 2den Drengeklasse: 3 Dage Ugenlig. Men af denne Klasse oprettedes for hvem, der ønskede det, en Forberedelsesklasse til tredje Drengeklasse eller ”Realklassen”. Drengene i denne Afdeling nød Undervisning i Realfagene de tre dage i Ugen, de ellers ikke havde Undervisning. 3dje Drengeklasse nød 6 Dages Undervisning, ogsaa Realfag, dog af fremmede Sprog kun Engelsk. Skolen havde nærmest den saakaldte ”lille Præliminærexamen” til Maal. Staten bevilgede 800 Kroner årligt til Fripladser i Realklassen.

Denne Ordning af Skolevæsenet vedblev til 1889. Men ”lille Præliminærexamen” faldt bort; almindelig Forberedelsesexamen fastsattes; Pigerne havde ikke Adgang til Undervisning i Realfagene. Der trængtes atter til Udvidelse. Skjønt Berg for længst havde flyttet sit Hjem fra Bogø, var det dog væsenlig hans personlige Indflydelse, der fik Bogøerne til at enes om ny Bekostning til Skolevæsenet. Den nuværende Plan er approberet 1889. Fællesundervisning af Drenge og Piger er gjennemført gjennem hele Skolen. En Pogeskole er bleven opført og en Lærerinde dertil antaget. Skolen udvidedes så der nu er 7 Klasseværelser i alt: To Klasser i Pogeskolen, derefter 5 fortløbende Klasser i Hovedskolen. Der er circa 200 elever. Undervisningen besørges af 3 Lærere og 2 Lærerinder. Staten tilskyder nu 1200 Kroner. Men naar man betænker, at Bogø Kommune tæller noget over 1300 Indbyggere og har 220 Tdr. Hartkorn, forstaar man, at der ogsaa fra Befolkningens Side har været Offervillighed, og der staar atter Berg med sin gode Indflydelse bag ved. Nu er der altsaa i alt 7 Klasser med gjennemsnitlig ikke over 30 Elever i hver Klasse. Den store Fordel herved er, at Børnene i hver Klasse er omtrent jævnaldrende og ens udviklede. Hvad dette har at sige, ved enhver Lærer på Landet i Danmark, der har Toklassesystemet fra 7 til 14 Aars Alderen. Baade Drenge og Piger har adgang til at modtage Undervisning i alle Realfag, saaledes at Undervisningen i Naturfagene, Verdenshistorie, Tegning og Haandgjærning er tvungen, alle skal deltage deri. Engelsk, Tysk og Matematik er ikke tvungne Fag, men enhver, der ønsker det, faar Undervisning deri. Timerne til disse Fag ligger før eller efter Fællesundervisningen. I hver af Pogeskolens to Klasser undervises 3 Dage ugenlig. I 1ste, 2den og 3dje Klasse 5 Dage, i 4de og i 5te 6 Dage ugenlig, med lidt Forskjel for Vinter- og Sommerplanen. Efter den ny Skoleplan er Undervisningen helt igjennem gratis, baade for de tvungne og de frivillige Fag.

Bogøerne takker Berg i hans Grav, ogsaa herfor. Vilde Landsbykommunerne i Danmark følge Bogøs Eksempel, vilde Staten støtte dem forholdsvis lige saa godt – Beløbet dertil kunne jo spares paa Militærudgifterne – da vilde meget se bedre ud i vort lille Fædreland.

N. Petersen

Undervisningsmidlerne i slutningen af 1800-tallet

INVENTAR PÅ BOGØ SKOLE I 1881

Sognekommunens årsregnskab for 1881 rummer en inventarfortegnelse for skolen. Den bringes her i tre billeder, så man selv kan læse den fulde fortegnelse. Af indholdet kan nævnes lærebøgerne i læsning, skriftlæsning, regning, geometri, aritmetik, historie og geografi, f.eks. Holbech og Matzens læsebøger. J. Holbech udgav sammen med skoleinspektør M. Matzen "ABC og Læsebog for de første Begyndere" I og II, 1869, der udkom i over 30 oplag.

Af møbler mm. var der 30 skoleborde med faste bænke, 4 pulte med tilhørende lænestole, 1 skab og 1 vaskebord i syskolen, samt et skab til opbevaring af fysiske apparater og lærebøger i "Arkivet"; 2 flade borde med 4 løse bænke; 2 større og 3 mindre magasinovne, 1 stor 4-etages vindovn i skolen, 1 mindre do. i lærerindens værelse; 5 kulkasser og 1 brændekasse; 5 kuløsere og 5 jernspyd; 3 par ildtænger og skovle; 2 kulspande; 1 sandkasse; 4 vægtavler; 6 drejlshåndklæder til syskolen; 1 gymnastikapparat til skolen, 1 gangbræt og 2 springstøtter; 1 længere svingreb og 14 mindre. Derefter fortsættes listen med lærebøger, atlas, globus, verdenskort, tegnebestik, vinkler, etc.

Kilde: Rigsarkivet. Bogø Kommune: Årsregnskab m.m. (1859-1968) 13-3: 1864 - 1902.

Blandt skolens instrumenter til undervisning i naturlære var ikke blot et mikroskop, men også et tellurium, en mekanisk indretning, som viser jordens bevægelse om solen og dermed, hvordan dag, nat og årstider forårsages af jordens rotation om sin akse og dens kredsløb om solen. Telluriet var koblet sammen med et lunarium, der viser månens bevægelse omkring jorden.

Undervisningen i 1930'erne

Aage Riise, der gik på skolen indtil 1941, har meddelt nogle oplysninger om sin skolegang til arkitekt Holger Schmidt, der har fastholdt dem i et notat.

Notat af Holger Schmidt af 27.7.1993

Samtale med Aage Riise

Aage Riise (67 år gammel) oplyser, at han selv gik i skolen indtil 1941. Der var 4 klasseværelser og 5 skoleklasser, idet de mindste kun gik i skole hver anden dag. Der var fem skolelærere. Førstelæreren boede i boligen mod syd, tre ugifte lærere boede i kvistværelserne. Rummet bag gangen i den ældste del var kommunekontor. Her holdt sognerådet sine møder, og herfra foregik skatteudskrivningen med videre. Når der skulle være skatteopgørelse (torskegilde) fik børnene i 3. klasse, der havde rummet nærmest lærerboligen, fri, så der blev plads til alle papirerne. Legepladsen var syd for skolen på det trekantede areal. Haven hørte til førstelærerboligen.

Der var sløjd og husgerningsundervisning på Navigationsskolen (som da må have været nedlagt) og gymnastikundervisning i Forsamlingshuset. Børnene spiste deres madpakker i klasserne eller udenfor i spisefrikvarteret. Da der altså kun var fem skoleklasser, gik man fra 6. klasse på Kostskolen. Sløjdlokalet er først indrettet efter skolens flytning efter 1952 og anvendt i forbindelse med fritidsundervisningen. Efter 1952 har skolen ellers stået tom, dog har der boet kostskolelærere i den gamle førstelærerbolig, og også de tidligere kvistlejligheder har været lejet ud.

Notatets oplysninger om undervisningslokalerne kan sammenholdes med Holger Schmidts skitse nedenfor.

Holger Schmidts opmåling af Rytterskolen i 1993

Arkitekt Holger Schmidt foretog i 1993, før ombygningen, en opmåling con amore af Rytterskolen og nedfældede resultatet i denne skitse af østsiden og planen. De to udvidelser er tydeligt markeret i både opstalt og plan. I notaterne til opmålingen står der: "Den søndre skolestue var oprindelig hvidkalket, derefter mørk gul-okker, så varmt grå (flere lag), så lys gul-okker og til sidst rød-okker (flere lag)."

Notitser om skolens lærere

  • 1793-1805. Erland Bang. Kvitteringsbog for skoleløn bevaret i Bymandslavsarkivet.

  • 1805-1815. Lærer P. Søegaard, brev og kvitteringsbøger bevaret i Bymandslavsarkivet.

  • 1895. Lærer Peder Christensen, Bogø, blev indstillet til et embede i Ulslev. Lolland-Falsters Folketidende, 3. januar 1895.

  • 1907. Forskolelærerindeembedet blev i Lolland-Falsters Folketidende annonceret ledigt til besættelse pr. 1. januar 1907.

  • 1907. Kirstine Grand (eller Graied) blev kaldet til forskolelærerinde på Bogø Folke og Realskole fra 1. februar 1907, meddelte Herning Avis. Det samme stod i Berlingske, 1. februar 1907.

  • 1913. Den 5. november 1913 meddelte Lolland-Falsters Folketidende, at seminarist Hans Frederik Olsen fra Moseby var blevet ansat som tredjelærer ved Bogø kommunale skole.

Gå til listen over Bogøs lærere med et klik på den mørke bjælke nedenunder: Specialsider om Bogøs lærere.

Håndarbejdsskole

Referat fra Præstø Amts Skoledirektions- og Skolerådsmøde på Næstved Rådhus, den 25. maj 1899. Bogø Sogneråd havde søgt om tilskud til kommunens håndgerningsskole for piger. Der blev bevilget 100 kr. til formålet, men med en samtidig tilkendegivelse af, at det var sidste gang, der ville blive givet tilskud. Næstved Tidende, 27. maj 1899.

Dette er det ældste skolebillede fra Bogø. Det stammer fra 1880. Da der kun er piger på billedet, viser det formodentlig håndgerningsskolen. Pigen ved krydset yderst til højre er Line Klog. Blandt de voksne er nr. 3 fra venstre førstelærer Niels Petersen og nr. 5 fra venstre hans kone Julie, f. Weberg. Nr. 6 med kysen er Julies mor.

ABC og læsebog fra 1826

Af inventarfortegnelser i Bogøs kommuneregnskaber for 1870'erne fremgår det, hvilke lærebøger og undervisningsmidler kommuneskolen rådede over.

See hvilken Krands, den gode Lærer sidder med, den er bestemt til et Æres-Tegn for den flittigste og dydigste blandt hans Disciple, hvilket Barn ville ikke stræbe for saadan en Belønning.

Aktion mod nedlæggelse af Bogø Kommuneskole, 1973

Striden om Bogø Skole 1973 - collage af overskrifter fra Møns Tidende, 20. feb.-21. mar. 1973. Fra MN [militærnægter]-rapport angående Bogø, 27. marts 1973.