Industri og fabrikation

Topbilledet er et Sylvest Jensen luftfoto fra 1939. Det viser hønseriet på Ålborgvej 29, som siden blev til fabrik.

Bogø Andelsmejeri, opført i 1893. Her på et postkort fra begyndelsen af 1910'erne.

Den første bestyrer var Johannes Nielsen. Han blev afløst af Frederik Wilhelm Petersen, der tiltrådte som mejeribestyrer i 1910. Her står han foran mejeriet med sin kone, Jelva Hansine, f. Jensen, to små børn, formentlig ægteparrets førstefødte, samt mejeriets personale i form af mejerske og mejerist/mejerielev. Bestyrerparret var blevet viet i Maribo, 2.12.1908. Ved folketællingen i 1916 havde parret tre børn: Thea Marie Petersen, f. 18/3-1909, Inger Agnes Petersen, f. 1/8-1910, og Ragna Emilie Petersen, f. 7/11-1911. På det grundlag kan vi nogenlunde sikkert udlede at billedet må være taget i begyndelsen af 1910'erne.

Hans Ewald med Bogø Andelsmejeris mælkevogn handler med fru Albrekt i Bogø Hovedgade ved Jørgensmindevej.

Bogø Andelsmejeri

Nedenstående side er fra Dansk mejeristat. Holbæk Amt. Sorø Amt. Præstø Amt. Bornholm Amt. Maribo Amt, af Ellbrecht, G., Kbh., Vort Samfund, 1931.

Læs Ejler Svans artikel om Bogø Andelsmejeri nedenfor.

Bogø Mejeri fejrer 50-års jubilæum i 1943

Bogø Mejeri, jubilæum 1943. Personerne er: 1. Emma Sørensen. 2. Stine Isaksen. 3. fru mejeribestyrer Hansine Jelva Petersen. 4. mejeribestyrer Frederik Vilhelm Petersen. 5. Ebba Svan. 6. Olga Olsen (revisor). 7. Aksel Ungermann (revisor, gift med nr. 10). 8. Kargaard Svan. 9. Anne Keis. 10. Margrete Ungermann. 11. Erna Nielsen. 12. Henriette Ungermann. 13. Henny Hansen. 14. Oluf Olsen. 15. Mejeristens svigersøn. 16. Johannes Bille (medhjælper på mejeriet). 17. Gunner Nielsen. 18. datter af mejeribestyrer Petersen. 19. datter af mejeribestyrer Petersen. 20. Nelly Hansen (medhjælper på mejeriet). 21. Marie Sørensen. 22. Sinius Holm Hansen. 

23. Elev på mejeriet. 24. Karl Ungermann (gift med nr. 10, Henriette). 25. mejerist Viggo Sørensen. 26. Peder Sørensen (gift med nr. 1, Emma). 27. Martin Keis. 28. Peder Isaksen. Foto fra Museum Sydøstdanmark

Ved generalforsamlingen i 1956 trådte Kargaard Svan tilbage efter næsten 20 år på formandsposten. Gårdejer Carl Jacobsen blev valgt til ny formand.

Mejerifolk fra Bogø og Møn i Fanefjord skov omkring 1929

Mønske og bogøske mejerifolk i Fanefjord skov omkring 1929. 

Stående fra venstre: 1. Fmd. H. J. Hansen, Syvhøjgård. 2.  Mejeribestyrer Larsen, Lendemark. 3. Gårdejer Ernst Jakobsen, formand for Bogø Andelsmejeri 1928-1932. 4. Fmd. Møns Andelsmejeri. 5. Mejeribestyrer Arnesen, Rødled. 6. Fmd. P. Hansen, Lind. Damsholte mejeri. 7. Fmd. Anders Larsen, Holme mejeri. 8. Fmd. Johs. Larsen, Tostenæs, Fanefjord. 9. ?. 10. Mejerist Jensen, Damsholte. 11. Mejeribestyrer Petersen, Vollerup. 12.  Mejeribestyrer F.W. Petersen, Bogø. Han tiltrådte i 1910 og havde stillingen i 41 år.

Siddende fra venstre: 1. Fmd. for Damsholte. 2. Fmd H.J. Petersen, Rødled mejeri. 3. Mejerist Larsen, Holme. 4. H.P. Larsen, Møns Andelsmejeri. 5. Chr. Borre, formand for Vollerup. 6. Mejeribestyrer Jensen fra Nyord. 7. Mejeribestyrer Elgård, Fanefjord.

https://arkiv.dk/vis/5934125

Bogø Andelsmejeri 1893-1964. Artikel af Ejler Svan

Bragt første gang i Årsskrift 2011 for Bogø Lokalhistoriske Forening.

Bogø Andelsmejeri af Ejler Svan.pdf

Hæder til Bogø Andelsmejeri ved Landbrugsudstillingen i København i 1912

Bogø Andelsmejeri fik ved udstillingen bronzemedalje for smør, jf. omtale i Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 27. marts 1912, (under overskriften "Læsekredsen") og Ringsted Folketidende, samme dato. Linkene fører direkte til de respektive avissider.

Mejeriet var ikke uvant med denne bedømmelse. Også i 1895 var man blevet belønnet med bronze, se Nationaltidende, 24. september 1895.

Det private mejeri - blev til Bogø Aktiebryggeri

Fra 1883 lå der et privat mejeri, Fællesmejeriet, på Bogø Hovedgade 93, men det blev i 1899 omdannet til bryggeri under indtryk af konkurrencen fra Bogø Andelsmejeri, der var blevet stiftet i 1892 til trods for indædt modstand fra den private mejeriejer

På et senere tidspunkt kommer der her en nærmere redegørelse om den bitre strid mellem det private mejeri og kredsen bag det påtænkte andelsmejeri. Striden er beskrevet i foreningens bog "Da Bogø blev moderne – 1769–2019".

Johannes Andersen, f. 1859, var ejer af Fællesmejeriet, som han oprettede i 1883 og siden indrettede til bryggeri i 1899. I 1894-95 byggede han Bogø Badehotel "Søvang". Han afviklede sit engagement på Bogø i 1901.

Bryggeriet, Hovedgaden 93, efter 1901. Huset blev opført til mejeriet i 1892. 


Juleøl fra Bogø Bryggeri

Det i 1899 til bryggeri ombyggede mejeri blev i 1901 omdannet til Bogø Aktiebryggeri. Den 11. maj 1901 noterede Stubbekøbing Herredskontor en anmeldelse om, at der under firmanavnet "Bogø Aktiebryggeri" drives hvidtølsbryggeri paa Bogø af et aktieselskab, der har forretningskontor sammesteds, og hvis bestyrelse bestaar af hønseriejer Christian Petersen (Nordahl) som formand, gårdejer Hans Jørgen Andersen, vognmand Hans Peter Nielsen, fhv. skibsfører Rasmus Christiansen, fisker Niels Rasmus Jørgensen, læge Nis Linnet, alle af Bogø, og gårdejer Laurits Mathias Andersen Sørensen af Farø.

Johannes Andersen (f. 1859) fik skøde på matrikel 43a i 1884. Han solgte videre til Bogø Aktiebryggeri i 1901, som i 1906 videresolgte bryggeriet til Hemming Hansen Keis, Esben Jacobsen Keis, Morten Peter Petersen og Rasmus Peter Jørgensen Klog. Disse solgte igen i 1916 til Lars Christian Marius Bennedsen.

En anden Johannes Andersen (f. 1876) blev ved sit bryllup i 1904 anført som bryggeribestyrer. Det kunne godt være ham, der sidder på bukken sammen med sin kone Ingeborg Andersen. De blev gift i 1904. Ingeborg Andersens farbrødre var henholdsvis den Hans Jørgen Andersen, som sad i Aktiebryggeriets bestyrelse, og den Johannes Andersen [Stranddal] (f. 1859), der havde grundlagt Fællesmejeriet, som blev til bryggeri.

Bogø Aktiebryggeri i 1901. Det kunne godt være bryggeribestyrer Johannes Andersen (f. 1876), som sidder på bukken.

Bogø Chokolade

BOGØ CHOKOLADEFABRIK blev startet i 1977-78 af Anne-Lise Kogut Andersen og hendes daværende mand Frank hjemme på køkkenbordet i Nybygade på Bogø. Samtidig arbejdede Anne-Lise Andersen som lægesekretær på Hvidovre Hospital. I tilknytning til huset i Nybygade blev der bygget en mindre fabrik på 150 kvadratmeter. Her blev der i en årrække produceret og solgt til lokale forretninger samt til Irma. 

Efter en TV-udsendelse i 1985 gik salget stærkt, og der var efterhånden 25 ansatte. I 1985 rykkede man ind i Bogø Chokoladefabrik på Bakkedraget. Her voksede fabrikken til 150 ansatte, og man opnåede en omsætning på ca. 50 mio. kroner. Der blev nu leveret produkter til hele landet, og eksporten kom i gang. Anne-Lise Kogut etablerede også Chokolademuseet på Farø, og her begyndte hun som den første i Danmark at producere økologisk chokolade. Hun kom endvidere i Guinness rekordbog med det længste marcipanbrød, som blev kørt over Farøbroen af en Falck veterantransport. 

Der blev i 1987-88 i bladet Ingeniøren over 36 uger lavet en morsom tegneserie omkring Bogø Chokolade. Heri hed det sig bl.a., at Farøbroerne smuldrede væk pga. sukker fra Bogø Chokolade. Ekstrabladet bragte dette på forsiden under stor tumult. Serien udkom i 1988 i hæfteform med titlen "Hvor er Glasnost? Boris på eventyr". I 1993 opkøbte slikproducenten BonBon A/S konkurrenten Bogø Chokolade, og i 2001 blev BonBon-koncernen opkøbt af Toms Gruppen A/S, som viderefører varemærket. Fra 1996 fik Jupiter Plast samlehal i den tidligere chokoladefabrik på Bakkedraget. Anne-Lises bedsteforældre kom til Danmark lige efter den russiske revolution, og hun fortalte i et interview i 1987, at hun stadig forstod bedsteforældrenes "hemmelige sprog", nok ukrainsk. Slægtsnavnet var Kogut, som Anne-Lise nu viderefører som Anne-Lise Kogut. Bedsteforældrene boede først på Lolland, men købte ifølge Anne-Lise Kogut senere en gård ved Kulsbjerg, Stensved. I 2000 etablerede Anne-Lise Kogut et vikarbureau for lægesekretærer, som hun fortsat drev i 2016. Kilder: Bogø År 2000. 100 års handel og håndværk på Bogø 1900-2000 og 

Poul Michael von Bülow. Bogø chokoladefabrik har russiske rødder. Ingeniøren, 23. oktober 1987. Artiklen kan læses på nettet

Bogø Chokoladefabrik blev købt af Bon-Bon i 1993. I 2001 blev BonBon-koncernen opkøbt af Toms Gruppen A/S.


Notits i tidsskriftet Ingeniøren, 24/9-1993, som det var lykkedes at få Bogø placeret på Møn.

Ovenstående appetitvækker blev bragt på forsiden af Ingeniøren i 1987.

Fabrikation af kælke

I 1946 begyndte smedemester Peter Drejer og kontrolassistent Svend Maymann at lave kælke på Bogø. Lolland-Falsters Folketidende, 29. oktober 1946.

Celius' og Ransborgs pibeværksted på det gamle mejeri

CELIUS-PIBER FRA BOGØ ER SAMLEROBJEKTER

I det gamle Bogø Andelsmejeri på Farøvej 2 blev der i 1964 indrettet en pibefabrik, som i gode perioder beskæftigede op mod 20 mand. Svend Axel Celius hed den dygtige pibemager, der stod bag fabrikkens eftertragtede modeller. Hans piber gik som varmt brød i USA og Tyskland, og de er stadig samlerobjekter. I 1973 overtog Jens Peter Ransborg fabrikken og drev den videre, indtil han lukkede den i 1975-76.

Celius vendte tilbage til Bogø og forsøgte - vistnok med vekslende held - at indblæse fabrikken nyt liv. I slutningen af 1980'erne flyttede han til Fyn. På billedet ses en pibe af Fantasy-serien. Se nærmere om Celius' arbejde som pibemager i Pipedia - a wiki for pipes

En Celius-pibe i Fantasy-serien.








Pibemager Jens Peter Ransborg, som drev fabrikken ca. 1973-76

Aptering af både på det gamle mejeri

I 1977 blev det gamle mejeri udvidet en smule og anvendt til bådaptering. Lolland-Falsters Folketidende, 29. november 1977.

Jupiter Værft

Jupiter Værftet startede i 1961 produktionen af både  på Bogø. Oliekrisen i begyndelsen af 1970'erne kostede imidlertid værftet dyrt. I 1975 gik det konkurs og blev overtaget af Møns Bank, der ville forsøge at redde arbejdspladser. I 1976 købte Faaborg Yachtværft Jupiter Værftet og forsatte produktionen frem til udgangen af 1978. Herefter blev al produktion flyttet til Faaborg, og Jupiter Værftet blev endeligt lukket.

Værftet var startet i det små. Ejerne Margit og H. Toft-Olesen havde påbegyndt en produktion af glasfibervarer og mindre glasfiberbåde under firmanavnet Fiberfix. I 1958-59 indledte de et samarbejde Knud Olsen, og i 1960 var tegningerne klar til den første Jupiter båd. Skroget blev lavet om vinteren i det gamle hønsehus. Ifølge Klaus Baess og Knud Olsen var der hønsefjer alle vegne.

Værftet nåede at producere mere end 400 Jupiter både i hhv. 25, 30, 31, 33 og 40 fod.

Jupiter Plast og Jupiter Composites

I 1982 blev Jupiter stiftet af Hans Gabelgaard og Steffen Steffensen. Firmaet udviklede og producerede kompositmaterialer, først i bådindustrien og derefter i mere end 20 år til vindmølle- og togindustrien. 

Jupiter Plast og Jupiter Composites rykkede ind på det tidligere Jupiter Værft på Ålborgvej 29 i 1987. De eksisterende bygninger på 1.600 m2 blev udvidet i rask tempo. I 1990 med en tilbygning på 600 m2, i 1993 med en ny hal på 1.200 m2. I 1997 med køb og ombygning af 2.200 m2 på Bakkedraget 1 og i 2002 med en nybygning på 1.200 m2 på Bakkedraget 5. 

I årene 1990-2000 var der i gennemsnit 35 ansatte på Jupiter Plast. Dette tal voksede betydeligt i perioden 2000-2007, hvor der i snit var 156 ansatte i Jupiter Plast / Jupiter Composites. 

Efterhånden udviklede firmaet sig til en koncern med afdelinger, datterselskaber og salg i 15 lande verden over. Koncernen havde 600 ansatte, heraf 450 i Danmark og af dem halvdelen på fabrikkerne på Bogø og Sydsjælland. Jupiter Group blev solgt i 2009. 

Finanskrisen medførte i 2012, at de nye ejere af Jupiter Group afskedigede 11 funktionærer og cirka 30 timelønnede medarbejdere på Bogø. Togafdelingen blev nedlagt og dermed ophørte al produktion på Ålborgvej og Bakkedraget.

Jupiter Group var den største virksomhed, der nogensinde har været på Bogø. Efter lukningen af produktionen var der tilbage på Bogø kun hovedkontoret på Bakkedraget med administration og udvikling.

I 2016 ophørte også denne aktivitet, idet Jupiter Group flyttede hovedkontoret og de sidste 15 ansatte på Bogø til Køge. 

I 2013 rykkede Ucomposites ind i Jupiters produktionshaller på Ålborgvej. 

Ucomposites

Ucomposites er førende producent af avancerede specialiserede kompositmaterialer og glasfiberteknologiske produkter. Kernekompetencen er udvikling af højtydende fibre til akustik, termisk brug, letvægt og styrke.

Ved at kombinere en høj kvalitet af råmaterialer med en særlig fiberbehandlingsteknologi kan Ucomposites levere nyudviklede produkter, som udfordrer industristandarderne. Virksomheden producerer desuden specialprodukter udviklet til individuelle behov.

Virksomheden blev grundlagt i 2008 i København med en vision om at blive verdens førende inden for særlige produktkategorier – og være den foretrukne kompositpartner inden for bil / transport og byggeri / byggeri. Virksomheden ligger på Bogø.

I 2008 blev firmaet etableret i Cape Town. Her oparbejdede man glasfiber til bådindustrien. I 2013 rykkede det ind i Jupiters produktionshaller på Ålborgvej. Produktionen er baseret på fraklippet glasfiber, som oparbejdes til nye halvfabrikata, der for eksempel anvendes i bilindustrien. 

Det er bilindustrien i blandt andet Tyskland, Frankrig og Italien, som efterspørger produkter fra Ucomposites. Her kan man nemlig bruge glasfiberen til at producere lette og energibesparende komponenter til biler, f.eks. inderskærme, hattehylder og bagagerum.

Ucomposites er historien om, at en virksomhed på Bogø kan have internationalt vingefang. Den har en vækst på 30-50 pct. om året og en eksportandel på 95 pct. Direktør Jakob Tholstrup ser gerne en udvidelse med fabrikker i USA og Sydeuropa.

Ucomposites modtog i oktober 2017 DI Sydsjællands initiativpris. 

Rul i teksterne ovenfor og nedenunder

EU-støtte til Ucomposites 2014-16

Ucomposites eco-innovation_-_bringing_recycled_fiber_products_to_market_based_on_composites_waste_-_2014-11-26.pdf

Rul i teksten ovenfor. Den er på fire sider.

Interview med Jakob Tholstrup - 2020