JUBILÆUMSSKRIFT

1893 BOGØ BRUGS 1993 

GENNEM 100 ÅR

Andelstankens Grundsætning: Du skal samarbejde, – blev skabt af mennesker i nød. – I slutningen af 1800–tallet vandt denne indstilling mere og mere indpas i befolkningen overalt i Danmark. Få havde for meget, og mange for lidt. Man gik sammen i andelsselskaber såsom mejerier, slagterier og meget andet. Også når det gjaldt indkøb af dagligdagens fornødenheder, fandt man ud af, at enighed gør stærk. Man oprettede forbrugsforeninger, den ene efter den anden, i alle byer, landsbyer og kirkesogne rundt om i hele Danmark, for at kunne stå stærkt ved indkøb og levering af dagligvarer!

[Illustration: Første Brugsforening på Bogø 1893 - ca. 1895 (Bogø Hovedgade 118)]

Den 10. marts 1893 tog en sådan forbrugsforening form her på Bogø. En gruppe på 27 fremsynede personer mødtes efter forudgående private samtaler til et stiftende møde i det allerede etablerede Bogø Forsamlingshus, for at oprette en Brugsforening efter forbillede fra Maglebrænde Forbrugsforening og med dennes love som udgangspunkt. Den første bestyrelse kom til at bestå af 5 medlemmer med tømrer P.R. Møller som formand, gårdejer Niels Christiansen, murer P. Mortensen, gårdejer M.P. Sørensen og tømrer H.C. Højer. Som uddeler antoges økonom ved Bogø Navigationsskole J.P. Jørgensen, som foreløbig skulle lægge hus til. Man samlede indskud fra øens beboere på 2, 5 eller 10 kr. som startkapital, og bestyrelsen bemyndigedes til at optage et lån på 2000 kr til indkøb af varer, og hvis det ikke strakte, da at optage yderligere 1000 kr. Formanden måtte aflægge garantibevis for ansvaret af så mange penge, og man enedes om at melde sig ind i den store sammenslutning F.D.B. og gøre de første indkøb af varer der. Sådan startede det første halve år med salg og indkøb, og allerede den 10. december samme år afholdt man den første generalforsamling, efter forudgående opvejning, den 30. november 1893, hvor man kunne konstatere et godt resultat og foretage en udbetaling på 10% af de købte varer i dividende til medlemmerne.

Billedet er taget fra syd langs Bogø Hovedgade. Kirketårnet og Navigationsskolens spir ses i det fjerne. Til højre ligger nr. 118, hvor Bogø Brugsforening havde sin første forretning fra 1893 til 1895. Huset er fra 1875. I tidens løb har der været mange forskellige former for handel og servicevirksomhed i huset. Midt i billedet ligger Tudsehuset (nr. 120). Grundene til nr. 122 og 124 var ubebyggede, da billedet blev taget. Dernæst ses Falstergården i sigtelinjerne mod kirketårn og Navigationsskolen. 

Telefonpælen midt i billedet viser, at billedet er taget efter 1904, hvor telefonnettet blev etableret på Bogø. Bygningen til højre stammer som nævnt fra 1875. Her var der tre forskellige købmænd fra 1876, indtil Bogø Brugsforening blev etableret i 1893, hvor man boede til leje hos den første uddeler, økonom og slagter Jørgen Peter Jørgensen. Den første købmand var Th.A. Trojel, som i 1885 solgte til købmand Carl Alexander. Denne døde allerede i 1888 og forretningen blev overtaget af Karl Johan Marius Halling, købmandssøn fra Stubbekøbing. Købmand Halling gik konkurs i 1894, og uddeler J.P. Jørgensen overtog kortvarigt butikken. Ved folketællingen i 1901 er Hans Peter Jørgensen registreret som købmand på adressen.

Ejendommens blad i Realregisteret.

Staben omkring 1928 med uddeler Alfred Nielsen i spidsen. Han bestred sin post som uddeler fra 1904 til 1937. Derefter rykkede han lidt hen ad gaden og overtog Ibsens købmandsbutik, som han drev sammen med datteren Magda. Han passede butikken næsten frem til sin død som 90-årig i 1967.

Anna og Frederik Schmidts søn, Georg Schmidt, f. 1899, startede sin vognmandsforretning i det små med denne lille brødvogn. Her er han som ca. 26-årig i gang med en handel ved Brugsen. Det kunne godt se ud til at være uddeler Nielsen, der ser til fra Brugsens indgangsdør. Brugsens hovedbygning fik tilføjet 1. sal i 1923.