Du kan måle din reaktionstid på flere forskellige hjemmesider f.eks. ReactionTimerApp, eller du kan få en app til din telefon eller iPad, der kan bestemme din reaktionstid. Hvis du prøver, vil du opdage, at din reaktionstid ikke er den samme hver gang. Din reaktionstid er lidt tilfældig. Men din reaktionstid er f.eks. afgørende for din sikkerhed i trafikken.

Det har vist sig, at reaktionstiden er meget afhængig af forskellige faktorer. Hvis du hører musik, så ændres din reaktionstid sig. Hvis du snakker med andre f.eks. i mobiltelefon, mens du udfører testen, så får du en længere reaktionstid. Hvis du er spirituspåvirket, så vil din reaktionstid øges meget.

Her vælger vi at inddele observationerne i intervaller med en længde på 40. Så tæller vi, hvor mange observationer, der ligger i hvert interval. Hvis en observation ligger på en grænse mellem to intervaller, så tælles den med i det interval, der ligger til venstre for grænsen. F.eks. tælles observationen ”300” med i intervallet ”260-300” og ikke i ”300-340”. Inddelingen ses i figur 6.3.3.

Når man ser alle observationerne igennem, så finder man ud af, at der er 74 observationer i intervallet ”260-300”. Dette kaldes for intervalhyppigheden for intervallet ”260-300”. Det skrives

h(260-300) = 74

Generelt gælder, at intervalhyppigheden h(I) for et interval I fortæller, hvor mange observationer der forekommer i intervallet. Intervalhyppighederne er også angivet i figur 6.3.3.

Hvis man skal sammenligne reaktionstiderne for denne mandlige forsøgsperson med en anden, er man nødt til at omregne hyppighederne til procent.

Når intervalhyppigheden omregnes til procent, udregnes intervalfrekvenserne ved at dividere intervalhyppigheden med det samlede antal observationer. F.eks. beregnes intervalfrekvensen for intervallet "260-300" som

f(I) = h(I) / n = 74 / 120 = 61,7%

Vi skriver

f(260-300) = 61,7%

De øvrige intervalfrekvenser ses i figur 6.3.4.

Observationernes fordeling illustreres med et histogram. I et histogram afsættes intervallerne på x-aksen, og over hvert interval tegnes en søjle. Arealet af hver søjle skal svare til intervalfrekvensen. Et sted i diagrammet skal man angive, hvor mange procent et givent område udgør. Det er vist til øverst til venstre i diagrammet i figur 6.3.5.

Bemærk at der i ovenstående forklaring af histogrammet, ikke står noget om intervallernes bredde. Man behøver ikke at gruppere observationerne i lige brede intervaller. Hvis man laver intervallerne lige brede, kan man nøjes med at angive søjlernes intervalfrekvenser på y-aksen, frem for at angive hvor meget et vist område udgør i procent. Det er også vist på figur 6.3.5.