Ved et serielån er der et fast afdrag hver termin. For at beskrive hvordan lånet tilbagebetales, skal man kende følgende størrelser:

• Hovedstolen, hvortil vi bruger symbolet G.

• Terminsrenten, hvortil vi bruger symbolet r.

• Lånets løbetid angivet ved et antal terminer, hvortil vi bruger symbolet n.

Først bestemmes afdraget ved at dele hovedstolen med antallet af terminer

Afdrag = G / n

Herefter beregnes den renteudgift, man skal betale hver termin, ved at gange restgælden med terminsrenten

Renteudgift = Restgæld · r

Til sidst beregnes ydelsen som summen af renteudgiften og afdraget

Ydelse = Renteudgift + Afdrag

Eksempel 5.7.1

Lasse har brug for 12.000 kr. til et kørekort. Lasse laver en aftale med sine forældre om, at han kan låne pengene af dem som et serielån over 4 år til en rente på 5% pr år. Dvs. at vi har følgende størrelser G = 12.000 kr., r = 5%, og n = 4.

Hvert år skal Lasse afdrage

Afdrag = G / n = 12.000 kr. / 4 = 3.000 kr.

Efter det første år:

Da Lasse endnu ikke har afdraget på sin gæld, er restgælden lig med hovedstolen.
Vi kan derfor beregne følgende

Renteudgift = G · r = 12.000 kr. · 0,05 = 600 kr.

Ydelse = Renteudgift + Afdrag = 600 kr. + 3.000 kr. = 3.600 kr.

Restgæld = Hovedstol - Afdrag = 12.000 kr. - 3.000 kr. = 9.000 kr.

Efter det andet år beregnes:

Renteudgift = Restgæld · r = 9.000 kr. · 0,05 = 450 kr.

Ydelse = Renteudgift + Afdrag = 450 kr. + 3.000 kr. = 3.450 kr.

Ny restgæld = Gammel restgæld - Afdrag = 9.000 kr. - 3.000 kr. = 6.000 kr.

Sådan kan man fortsætte beregningerne de næste to år, indtil restgælden er kommet ned på 0 kr.

Man kan med fordel lave beregningerne med et regneark, og udfylde en tabel som vist på figur 5.7.1. Nederst i regnearket er alle renteudgifter blevet lagt sammen, så man kan se den pris, Lasse skal betale for lånet. Det koster altså Lasse 1.500 kr. at låne de 12.000 kr. Figur 5.7.2 viser, at ydelsen falder, som årene går, fordi renteudgiften falder.