De fleste danskere stifter på et eller andet tidspunkt i deres liv bekendtskab med to forskellige lån: Forbrugslån og realkreditlån. Vi er nødsaget til at optage lån, når vi vil købe noget, som vi umiddelbart ikke har råd til.
Ved et forbrugslån udlåner banken penge til en låntagers forbrug. Ved et sådant lån har banken ikke en sikkerhed for, at låntageren kan tilbagebetale lånet. Ved et realkreditlån udlåner banken penge til en låntagers huskøb. Da det her drejer sig om et stort lån, sikrer banken sig, at huset er stillet som sikkerhed. Det betyder, at hvis låntageren ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, så overtager banken ejerskab af huset. Man kan låne op til 80% af husets værdi som realkreditlån.
Vi skal arbejde med to forskellige lånetyper: Serielån og annuitetslån. For begge låntyper gælder imidlertid en række fælles begreber:
Lånets løbetid angiver den periode, som lånet skal tilbagebetales over.
Renten kan angives som den årlige rente eller den effektive rente, som beskrevet i afsnit 5.4.
I et fastforrentet lån er renten fast igennem hele lånets løbetid.
I et tilpasningslån varierer rente igennem lånets løbetid. Ved et F5-lån f.eks. justerer banken renten hvert 5. år.
Lånets hovedstol er det beløb man starter med at låne.
Et afdrag er det beløb, som hovedstolen falder med hver termin. Man siger, at man afdrager på et lån.
En ydelse er det beløb, man betaler til banken hver termin. Ydelsen består både af afdraget og renteudgiften
ydelse = renteudgift + afdrag
Restgælden er det af hovedstolen, som man mangler at tilbagebetale efter hver termin.
I et afdragsfrit lån betaler man kun renteudgiften og ikke afdraget til banken. Ved dette lån falder restgælden ikke efter hver termin, så man skylder hele tiden banken den samme mængde penge. Et sådan lån kan give mening, hvis man har f.eks. har to lån samtidig og gerne vil fokusere på at tilbagebetale det ene lån først, fordi det er for dyrt at afdrage på to lån samtidigt.
Måden hvorpå et serielån og et annuitetslån adskiller sig fra hinanden er følgende:
Ved et serielån er der et fast afdrag hver termin. I starten af lånets løbetid vil man skylde flere penge end sidst i lånets løbetid. Renteudgiften vil derfor være større i starten af lånets løbetid end sidst i lånets løbetiden. Da afdraget er fast, har man altså en større ydelse i starten af lånets løbetid end sidst i lånets løbetid.
Ved et annuitetslån betaler man et fast ydelse hver termin. Som ved serielånet vil renteudgiften være størst i starten af lånets løbetid. Da ydelsen er fast, har man altså et mindre afdrag i starten af lånets løbetid end sidst i lånets løbetid.
ÅOP betragtes som den faste årlige rente, som indeholder alle udgifter ved et lån. Ud over at man skal betale renteudgifter, forlanger pengeinstitutter nemlig også diverse gebyrer f.eks. oprettelsesgebyr og administrationsgebyr. Pengeudlånere er forpligtet til at angive ÅOP, så man som låntager let kan sammenligne forskellige lånetilbud.
Eksempel 5.6.1
Betragt en situation hvor renteudgifterne hen over 4 år er 2.000 kr. ved et lån med en hovedstol på 15.000 kr. Derudover har man betalt 100 kr. i oprettelsesgebyr og 50 kr. årligt i administrationsgebyr.
Den samlede udgift ved lånet er
2.000 kr. + 100 kr. + 4 · 50 kr. = 2.300 kr.
Det beløb som skal tilbagebetales til banken er hovedstolen og den samlede udgift
15.000 kr. + 2.300 kr. = 17.300 kr.
I forhold til hovedstolen svarer de samlede udgifter hen over de 4 år til fremskrivningsfaktoren ( 1 + rsamlet ), som beregnes til
17.300 kr. = 15.000 kr. · ( 1 + rsamlet )
( 1 + rsamlet ) = 17.300 kr. / 15.000 kr. = 1,1533
Da ÅOP betragtes som en fast årlige rente, kan vi tilknytte den til følgende fremskrivningsfaktor ( 1 + rÅOP ) for hvert af de fire år. Sammenhængen mellem de to fremskrivningsfaktorer er
( 1 + rsamlet ) = ( 1 + rÅOP )4
Vækstraten for ÅOP isoleres og beregnes til
rÅOP = 4√( 1 + rsamlet ) - 1 = 4√1,1533 - 1 = 1,0363 - 1 = 0,0363 = 3,63%
De årlige omkostninger i procent udgør altså 3,63% af det lånte beløb.
Hvis man blot betragter renteudgifterne uden gebyrerne, kan man bestemme den årlige procentdel de udgør af hovedstolen, ved at lave følgende beregninger, hvor ( 1 + r1-4 ) angiver fremskrivningsfaktoren hen over de fire år
17.000 kr. = 15.000 kr. · ( 1 + r1-4 )
( 1 + r1-4 ) = 17.000 kr. / 15.000 kr. = 1,133
r = 4√( 1 + r1-4 ) - 1 = 4√1,133 - 1 = 1,0317 - 1 = 0,0317 = 3,17%
Hvis man blot betragter renteudgifterne, får man altså beregnet sig en årlig omkostning på 3,17%, som er lavere end den faktiske ÅOP på 3,63%.