Carl Ferdinand "Fox" Olsen

Bogøskipperen Carl Ferdinand Olsen, kaldet Fox-Olsen, førte dampbarken Fox over Nordatlanten mere end 100 gange. Farvelagt tegning af Carl Baagøe, 1860, visende "Dampskibet FOX, ført af Capt. T. Södring". Bygget 1855, ophugget 1912. Fox var det første danske dampskib i regelmæssig fart i Grønland. M/S Museet for Søfart, permalink.

Kort biografi

I det væsentlige udarbejdet af Mia Gerdrup

Lolland-Falsters Folketidende bragte den 25. november 1892 en notits om Kaptajn Olsen fra Bogø:

Over Atlanterhavet 100 Gange. I Tirsdags Morges ankom til København Dampskibet ”Fox” fra Ivigtut i Grønland. Det er Føreren, Kapt. Olsens 100de Rejse over Atlanterhavet mellem Grønland og Danmark. I 1847 [årstallet er forkert, det skal snarere være omkring 1870] fik i Følge ”Møns Folkebl.” Kaptajn Olsen Kommandoen over ”Fox”, Lady Franklins gamle Damper, der i sin Tid under Mac Clintocks Kommando gennemsøgte Polaregnene, for at skaffe Underretning om Kommandør Franklins Skæbne. Kapt. Olsen er fra Bogø, hans hustru er fra Møn.”

Kaptajns Olsens fulde navn var Carl Ferdinand Olsen, men han blev ofte omtalt som Fox-Olsen efter det skib, han førte i mange år. Fox-Olsen blev født på Bogø den 16.11.1836. Forældrene var Ole Peter Johansen, født på Nyord 1797 og sømand. Moderen var Ane Kirstine Kurremand, født i København i 1800, men mønbo-slægt og datter af en sømand, der sejlede gods og passagerer fra København og rundt på Sjælland. Ane Kirstine og Ole Peter bliver gift 16.12.1820 i Holmens Kirke. Mon ikke det er søfarten, der har bragt dem sammen? Det er uvist, hvad der bringer det unge par til Bogø, men her bosætter de sig.

Helt usædvanligt får Ane Kirstine en uddannelse, endda efter at hun har født sit første barn. Hun blev uddannet jordemoder i 1824 ved den kongelige pleje- og fødselsstiftelse. Det kan man se af ”Protokol over læredøtre, det vil sige de fruentimmer fra landet, som gives ophold på Fødselsstiftelsen for enten frit eller mod betaling at oplæres til jordemoder”, og det ses, at hun selv har betalt for sin uddannelse. Ane Kirstine bliver Jordemoder på Bogø. Ind imellem sit arbejde med at bistå øens kvinder ved fødsler, får hun og Ole Peter yderligere 8 børn.

Carl Ferdinand Olsen er familiens 6. barn, og da han i alle måder er ud af sømandslægt og opvokset på en sømandsø, kan det jo ikke overraske, at han vælger søvejen som sit erhverv. Om han er uddannet sømand på en navigationsskole, har jeg ikke fået opklaret. Han kan også være ”selvlært” bl.a. via tjeneste i marinen.

Carl Olsen får på et tidspunkt ansættelse som skibsfører på skibet Fox. Han var en af de utallige Bogø-søfolk, der blev tilknyttet Grønlandsfarten. Her var hans opgave bl.a. at sejle mellem København og Ivigtut i Grønland for Kryolith Mine og Handels Selskabet A/S. Kryolitten blev brudt i minen i Ivigtut for derefter at blive sejlet til Danmark og bearbejdet der.

I bogen ”Eventyret om Kryolit” kan man læse: ”Typisk er sejlplanen for FOX året 1867: Afgang fra København 1. april med proviant og sommerarbejdsholdet, ankomst Ivigtut 21. april. Afgang Ivigtut 1. maj med kryolit, ankomst København 25. maj. Afgang København 4. juli med proviant og ankomst 5. august. Bugsertjeneste i Ivigtut indtil afgang København d. 30. september med ankomst d. 17. oktober, hvor det hjemsendte mandskab på ca. 50 personer var med tilbage foruden en last kryolitmalm.” Det skal tilføjes, at der til provianten hører levende dyr, køer, svin, får, som så skulle slagtes i Grønland. Fox var kun ét af flere skibe, der sejlede efter en lignende sejlplan.

Carl Fox-Olsen sejlede ruten flere gange om året, men antallet på 100 ture er dog imponerende. Det har taget en del år, at nå op på det antal.

Carl Ferdinand Olsen bliver den 13.12.1867 gift i Bogø Kirke med Ane Kirstine Jensdatter, født 1842 i Stege. De bosætter sig på Bogø, og her fødes familiens tre første døtre Oline 1868, Camilla 1871 og Anna 1873. For en kort periode flytter familien til Tårnby og Sundby Sogne i København, og her fødes den 4. datter Olga. Familien falder tilsyneladende ikke til i København. De vender tilbage til Bogø, og her fødes familien sidste to døtre Fanny 1881 og Ida 1883. De to yngste døtre får i øvrigt i 1907 tilføjet navnet Fox til deres efternavn.

Helt frem til folketællingen i 1890 står Carl Olsen anført som skibsfører, men i folketælling 1901 står han som ”forhenværende”. Carl Olsens otium blev ikke langt. Han døde på Bogø den 11.6.1902 efter en ulykke og blev begravet på Bogø Kirkegård.

Næstved Tidende skrev den 13.6.1902: ”Død efter ulykkestilfælde. Tidligere Fører i ca. 25 Aar af Skruebarkskibet ”Fox” i Grønlandsfarten C.F. Olsen af Bogø, 65 Aar, Ridder af Dbg., afgik Onsdag ved Døden som Følge af en Kvæstelse, han pådrog sig ved et Fald den 7. ds.”

Hustruen Ane Kirstine levede som enke på Bogø til sin død i 1930.

Af familiens døtre blev mindst fire gift med søfolk.

Datteren Ida bliver i 1907 gift i Bogø Kirke med den svenske styrmand Kaj S.E.T.F.C. Borgstrøm. Han bliver styrmand på skibet ”Fox II” og sejler som sin svigerfar for Kongelig Grønlandske Handel på ruten København-Ivigtut.

Den 7.10.1910 dør Kaj Borgstrøm på sygehuset i Ivigtut og bliver begravet i Grønland.

Den 3.12.1910 nedkommer enken med parrets første og eneste barn, datteren Kaja.

Carl Ferdinand "Fox" Olsen.

Carl Ferdinand Olsen bliver den 13.12.1867 gift i Bogø Kirke med Ane Kirstine Jensdatter, født 1842 i Stege. Billedet stammer fra Møns Museum.

Fem af Fox-døtrene. Mellem Fanny og Camilla ses Oline. Fanny blev født den 2. oktober 1881. Billedet har Mia Gerdrup modtaget af Christian Bille Nielsen.

Helt til venstre ligger dampbarkskibet Fox i Ivigtut, 1890. Foto: M/S Museet for Søfart.

Registerblad for Fox med Carl Ferdinand Olsen som fører. Hans borgerbrev var udstedt i Stubbekøbing den 12. februar 1874. Museet for Søfart.

Historien om Fox

Fox. Dampbark (Skonnertbark.) Bygget i Aberdeen 1855, 70 Kommercelæster. Ifølge Lloyd's Skibsregister 1886: Brutto 186 Tons, Netto 120 Tons, længde 120*5 bredde 24'3 dybde 11*5, 1 Dæk. Maskinen: 2 Cyl. 30 HK. Efter en enkelt Rejse til Norge blev Skibet overtaget af Lady Franklin for en Sum af 2000 £. Derefter blev Skibet i Aberdeen forstærket til Ishavsfart, Lady Franklin havde bestemt, at Skibet skulde bruges til Eftersøgnings Ekspedition efter Sir John Franklin. Fører var McClintock. Besætningen var paa i alt 25 Mand, yderligere blev 2 Grønlændere medtaget i Grønland. Skibet sejlede den 30. Juni 1857. Her skal ikke omtales Ekspeditionens Forløb, men da Skibet kom hjem, overlod Lady Franklin det til dets Fører, McClintock, som var villig til at sælge det til Den kongelige grønlandske Handel for 2000 £, men Direktionen betænkte sig. Efter i en kortere Tid at have haft forskellige Ejere, blev "Fox" overtaget af "Kryolith Mine- og Handelsselskabet”. Skibet blev ført af Capt. Södring og blev i mange Aar anvendt til Besejling af Ivigtut. Da "Fox" blev afløst af "Fox II", blev det anvendt som Bugserbaad ved Ivigtut. Den 8. April 1905 blev "Fox" overtaget af Den kgl. grønlandske Handel, Den 19. Juni 1912, paa Rejse fra Egedesminde til Agto, gik "Fox" med fuld Kraft mod et Skær. Skibet kom dog ved egen Hjælp ind til Godhavn, her blev det undersøgt af Capt. V. Thorsen og Maskinmester L. Olsen fra "Hans Egede", og det blev da bestemt, at det 57-aarige Skib skulde kondemneres. "Fox" blev liggende i Godhavn i mange Aar, før det til sidst var udslettet.

Polar Record, Volume 33, Issue 185, April 1997 , pp. 123-132

The Arctic ship Fox (Angus B. Erskine, and Kjell-G. Kjaer)

Summary

The ship Fox, built in Aberdeen in 1855 as a yacht, was used by Francis Leopold McClintock on his successful search for relics of Sir John Franklin's lost expedition. She was then chartered for one summer for Allen Young and John Rae to survey a route for a trans-Atlantic cable via the Faeroes, Iceland, and Greenland, after which she was in the services of the Kryolith Mine og Handelsselskabet, based at Ivigtut, southwest Greenland, for many years. In 1905, under charter, she made a historically significant voyage to Thule in northwest Greenland. After this she was owned by the Kongelige Grønlandske Handel and used for coastal freighting, until in 1912 she was condemned and abandoned in Qeqertarsuaq (Godhavn) Harbour, where remnants may be seen today.

Fox under Francis Leopold McClintock-ekspeditionen i 1857-59. M/S Museet for Søfart, permalink.

Fox under Francis Leopold McClintock-ekspeditionen i 1857-59. Maleri på National Maritime Museum, Greenwich, London. Royal Museums Greenwich [Public domain], via Wikimedia Commons.

Fox i orkan den 22. september 1860. Fra værket "Fox-Expeditionen i Aaret 1860 over Færøerne, Island og Grønland: med oplysninger om Muligheden af et nordatlantisk Telegraf-Anlæg" | forlag = Wøldike | url = http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2009062303023 . Heri er der en dramatisk beskrivelse af, hvordan Fox klarede sig igennem orkanen.

Fox-Olsens boliger på Bogø

I de to huse til venstre boede familien Fox-Olsen. Grundene blev købt i maj 1876. De er i dag Ålborgvej 7 og 9. Ifølge BBR er nr. 7, baghuset, opført i 1870, mens nr. 9, forhuset, er fra 1880. Sylvest Jensen Luftfoto, 1949. Det Kgl. Bibliotek.