Christen Berg
Villa Dana over for Kostskolen. Christen Bergs sommerbolig på Bogø. Det var også her Maren Berg boede, da hun flyttede tilbage til Bogø. I nogle år, frem til 2021, var Dana udslusningsbolig for tidligere kostelever under navnet Bogøkollegiet. Foto fra 2018.
Biografiske noter (påbegyndt)
Født fredag den 18. december 1829 i Fjaltring, Lemvig. Død lørdag den 28. november 1891 i København.
Christen Berg startede sin lærergerning i Kolding i 1852 og holdt også aftenskole for håndværkssvende og handelselever. Fra 1861 til 1874 var han førstelærer på Bogø, grundlagde 1866 en navigationsskole og fik henlagt en telegraf- og meteorologi-station til øen. I 1865 gik han ind i politik og blev valgt til Folketinget, hvor han deltog i forhandlingerne om den udvidede Grundlov. Blev hurtigt en af de førende i det grundtvigsk prægede Nationale Venstre og holdt talrige folkemøder rundt om i landet. Et andet middel til at øge den politiske indflydelse var stiftelsen af dagblade, først Kolding Folkeblad (1872) og Frederiksborg Amts Avis (1874), senere en halv snes andre, som har bestået helt frem til vor tid under fællesbetegnelsen De Bergske Blade.
I kølvandet på den såkaldte Keldernæs-sag, hvor Berg havde forsvaret lærer Andersen i Keldernæs, som var blevet tildelt en ministeriel irettesættelse, modtog Berg selv i 1874 en tilrettevisning fra undervisningsminister Worsaae. Den nægtede han at tage imod og opsagde i konsekvens heraf sin førstelærerstilling på Bogø. Denne strid er nærmere beskrevet i en artikel af Svend Aage Christensen i foreningens årsskrift for 2021, Bogøs historie.
Familien flyttede først til Frederiksberg og derefter til Hillerød, hvor Berg i 1880 blev valgt til byrådet. Ved valget i 1884 kunne han ikke genvælges, da familien i mellemtiden var flyttet til København.
Ved spaltningen i 1877 i det moderate og det radikale Venstre blev han leder af sidstnævnte sammen med Hørup. Ved valget i 1879 førte han en heftig kamp mod den moderate fløj, idet det var hans vision kun at have to store politiske partier. Da Estrup regerede, blev Berg eksponent for den såkaldte visnepolitik, hvor Folketinget nægtede at behandle næsten alle regeringens forslag. I 1883 blev Berg Folketingets formand. I januar 1886 blev han efter en episode i Holstebro i sommeren 1885 af Højesteret idømt 6 måneders fængsel. I 1886 fandt begge grupper sammen i det danske Venstre, men da partiet næste år opgav visnepolitikken, fratrådte Berg som dets formand og som Folketingets formand.
E. Møllers portræt af Christen Berg er fra ca. 1886.
Fra Bergs bisættelse i 1891
Berg var en kendt skikkelse også i de nordiske lande. Derom vidner dette stykke fra Korrespondenten. Landskrona Tidning, 5. december 1891.
Anekdote om Berg ved 100-års mindefest på Bogø i 1929
Den 20. december 1929 blev der holdt en stor mindeaften i Forsamlingshuset i anledning af Christen Bergs 100-års fødselsdag. Lolland-Falsters Folketidende bragte dagen efter et omfattende referat fra begivenheden. Blandt de mange talere havde tidligere navigationslærer Antoni Landt bidraget med et eksempel på Bergs pædagogiske metode.
"Jeg stod, fortæller gamle Landt, en dag ved den sorte tavle og skulle lære navigationseleverne at regne med femtedele. Jeg brugte kridtet på tavlen og forklarede med al min videnskabelighed, hvordan man regner femtedele ud. Da vi gik fra skole, tog Berg mig under armen og sagde: "Hør, Landt, du er alt for doktrinær ..." Doktri ... hva' for noget ... hvad betyder det, svarede jeg ... for skulle jeg skældes ud, ville jeg jo nok vide, hvad det betød ...
Jo, sagde Berg, alt det kridt er ikke til at fordøje for unge mennesker. Du skal sige til eleverne: Nu sidder vi 5 mand i et skibslukaf, og så kommer kokken med 5 pandekager. Hvor mange er der så til hver? ... Tror du ikke, at eleverne temmelig hurtigt vil blive klar over, at der så er én til hver ...?
Jo, sagde jeg ...
Nå - men hvis nu kokken kun har én pandekage til fem mand - tror du så ikke, de hurtig er klar på, at der kun kan blive en femtedel til hver?
Jo, sagde jeg ...
Der ser du, svarede Berg triumferende ... Elever kan meget bedre fordøje pandekager end kridtstreger (Jubel).
Erik Henrichsens biografi
Erik Henrichsens biografi af Christen Berg udkom på Gad Forlag i 1911. Den kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek som pdf.
Emil Elberling om Berg i Dansk Biografisk Lexikon, Bd. II
Emil Elberlings artikel om Berg findes i Dansk Biografisk Lexikon, Bd. II, 1888.
Bindet kan downloades fra https://slaegtsbibliotek.dk/900464.pdf, ss. 86-90
Erik Voss om Christen Berg, 2020
I 2020 udkom en stor biografi af Erik Voss: Christen Berg. Gå aldrig på akkord med uretten.
Privatarkiver. Christen Berg, Maren Berg og Sigurd Berg
Privatarkiverne findes i Rigsarkivet, som har udgivet en registratur over dem med titlen Privatarkiver. Politikeren Chresten Poulsen Berg, 1829-1891, Maren Berg, f. Bertelsen, 1836-1906, politikeren Sigurd Berg, 1858-1921. Den udkom i 1973, er på over 100 sider og kan læses på ArkivalierOnline.
Der er i indholdsfortegnelsen en del henvisninger til materiale, som kan være interessant for Christen og Maren Bergs virke på Bogø, bla. om Bogø Skole og Bogø Navigationsskole.
Sønnen Einar Berg var jurist. Efter faderens død i 1891 administrerede han for sin mor de omfattende Bergske efterladenskaber, de Bergske blade, Navigationsskolen og Realskolen på Bogø.
Kilde: H. Hjorth-Nielsen. Danske Sagførere under Loven af 26. Maj 1868, Kbh. 1941.