Jensenius Hansen Dykkeren fra Bogø

Jensenius Adolf Hansen blev født den 23. januar 1921 som søn af karetmager Georg Hans Jensenius Hansen, Bogø, og hustru Klara Marie Erna Vilhelmsen.

Lolland-Falsters Folketidende meddelte 18. marts 1952, at frk. Kirsten Gottrup, datter af fru Marie Gottrup, Budsemarke, den 22. marts 1952 skulle vies i Magleby kirke til dykker Jensenius Hansen, Bogø. Portrættet af den kommende Kirsten Hansen er fra 1947. Parret fik to døtre, Berit og Karin.

Ud af skolen som 14-årig - og så til søs

Vidnesbyrd om udfaldet af eksamen i 7. klasse på Bogø Skole, undertegnet af førstelærer A.P. Andersen i februar 1935. Jensenius klarede sin eksamen fint. Vi gengiver først og fremmest dokumentet for at vise et eksempel på et eksamensbevis fra Bogø Skole. Det er det eneste, vi kender.

Jensenius kom ud at sejle straks efter skolen

Fra et pas udstedt den 7. maj 1935. Efter endt skolegang fik Jensenius pas, søfartsbog og sin første hyre på M/S Arizona.

Allerede den 21. juni 1935 fik Jensenius sin ækvatordåb (linjedåb) om bord på M/S Arizona.

Med skoleskibet Danmark

Efter et par ture med M/S Arizona var Jensenius på togt som elev med statens skoleskib Danmark , 15. juni 1936-15. marts 1937. Journal for togtet findes i Rigsarkivet.

I november 1936 ankom skoleskibet Danmark til Trinidad.

Togt med Danmark. Jensenius på Madeira.

Elevprotokol fra togtet. Jensenius var elev nr. 38. Han var endnu ikke fuldt udvokset; vejede 54,5 kg og var 166 cm høj.

Besætningen på skoleskibet Danmarks togt 1936-37. Kaptajn Ankersø står i tredje række over redningsbæltet, midt for.

Skoleskibet Danmark på Madeira i 1937. Fra Ann Vibeke Knudsens fotohistoriske side.

Skoleskibet Danmark malet af Frants Landt i Københavns Havn i 1937, det år, da Jensenius Hansen vendte hjem fra sit togt med skibet. Marinemaleren Frants Landt var uddannet som styrmand fra Bogø Navigationsskole og gift med Alma, der var datter af hans lærer Antoni Landt. Man kan med andre ord se to Bogø-levnedsløb krydse hinanden i dette billede.

Og i mellemtiden var Jensenius blevet 18 år og havde i 1938-39 haft hyre i over et år på Nordlys, der sejlede på Amerika. Her er han på et pasfoto fra 1939.

Under 2. verdenskrig

Efter en korrespondance med de britiske myndigheder i 1983 fik Jensenius tildelt de viste kampagnestjerner for sin indsats under 2. verdenskrig. Det var primært sejladsen med det norske M/S Indra, der kvalificerede ham til ordnerne. Indras rejser og dets forlis i 1942 er beskrevet længere nede på siden.

Efter italiensk-tyske torpedoangreb mod de fragtskibe, han sejlede med, blev Jensenius Hansen i slutningen af 1942 reddet ind til Trinidad af Royal Navy. Han havde bl.a. sejlet med M/S Indra af Haugesund. Se mere herom nedenfor. På Trinidad blev han uddannet som dykker. Han arbejdede for de britiske myndigheder frem til 1946, hvorefter han vendte hjem til Bogø, hvor han ernærede sig som dykker og sømand.

Under dykkertræning på Trinidad

Jagt på Trinidad

Tjenestevidnesbyrd og anbefaling for perioden januar 1943-1. juni 1946 fra havneingeniøren i Port of Spain, Trinidad og Tobago. Jensenius havde arbejdet dels med bygning af et slæbested i havnen, dels med dykning uden for havnen.

To episoder på Trinidad

Af dette interview fremgår det, at torpedoangrebet mod M/S Indra blev udført af to italienske og en tysk ubåd. Den tyske båd var UD-3.

Hjemme på Bogø igen

Efter hjemkomsten fik Jensenius Hansen i 1947 udstedt en dykkertilladelse

Dykning i Stege

Jensenius på Vega i Bogø Havn. Foto: Mogens von Haven

Bag på dette billede har Jensenius Hansens kone Kirsten skrevet:

"Min gemal i arbejdstøjet".

Jensenius Hansen fotograferet med sine søskende ved forældrenes hjem i Smedestræde. Vera Elisabeth Hansen, Herta Lydia Hansen, Gerda Margit Hansen, Gunnar Christian Hansen, Erna Margrethe Hansen, Marie Elise Hansen, Jensenius Adolf Hansen, Edvard Charlie Hansen, Nina Vita Hansen.

StF 150 Vega af Bogø

Med Vega udførte Jensenius Hansen dykker-, bolværks- og bjergningsarbejder. Den forrige ejer var Vega-Jensen. Med dennes enke, Emma Jensen, oprettede Jensenius et interessentskab, der stod som reder af Vega.

Vega i september 1965. Foto: Mogens von Haven

Sylvest Jensen luftfoto af Vega

Se også siden om søfart, hvor der er mere om Jensenius Hansens virksomhed

Sætteskippereksamen 1958

I 1958 bestod Jensenius Hansen sætteskipperprøven og fik dermed ret til at føre skibe indtil 100 tons.

Arpe bjerget ved Masnedø i 1968

Vega og Arpe i Bogø Havn i 1968. Det er kort efter, at Jensenius Hansen med Vega har bjerget Arpe ved Masnedø.

I 1968 bjergede Jensenius Hansen den grundstødte tyske coaster Arpe. Her ses den i Bogø Havn. Han erhvervede den, omdøbte den til Letten og sejlede derefter fragtfart med den. På billedet er Arpe overmalet, men det nye navn er endnu ikke påmalet.

Jensenius Hansens søfartsbog, 1935-42

Søfartsbogen blev udstedt i Stubbekøbing den 6. maj 1935.

Den første hyre som kahytsdreng med M/S Arizona til Amerika, 1935.

Den anden hyre med M/S Arizona til Amerika, 1935-36. Togt som elev med statens skoleskib Danmark , 15. juni 1936-15. marts 1937. Journal for togtet findes i Rigsarkivet.

Efter hjemkomsten fra det store togt med skoleskibet Danmark sejlede Jensenius i 1937 i indenrigsfart med Birgitte af Stubbekøbing og Fremad af Bogø. På sidstnævnte togt med Sigvard Christensen som kaptajn.

I næsten halvandet år sejlede Jensenius i 1938-39 som letmatros på Amerika med dampskibet Nordlys. Derefter havde han i 1940 en kortvarig hyre som matros på dampskibet Oslo af København.

Hyre som matros på dampskibet Alssund fra 28. februar 1940 til 17. juli 1940. Efter hjemkomsten fra dykkeruddannelsen på Trinidad hyre med bjergningsarbejde på dampskibet Ægir som 2. dykker og matros, 25. juni-20. august 1947.

I slutningen af 1947 fulgte et par måneders hyre som bedstemand på Ebba af Ebeltoft. I 1948 havde Jensenius 4 måneders hyre som matros og dykker hos kaptajn Ejnar Jensen på Vega, det skib, som han senere købte.

Fra 6. juni 1977 styrmand på Kristel af Sakskøbing; beskæftiget med ralpumpning i Sønderborg.

Søfartsbogens side 44 rummer oplysninger om den skæbnesvangre tur, der endte så fatalt med italiensk-tyske torpedoangreb.

Kronologien for de hyrer, der endte med det tysk-italienske torpedoangreb og Indras forlis i Atlanten.

Påmønstret som motormand den 8. maj 1941 om bord i M/S Indra af Haugesund i San Pedro, USA.
Ommønstret til matros med samme skib den 1. juli 1942.
Afmønstret i Port of Spain, Trinidad, den 15. december 1942, grundet krigsforlis, som fandt sted den 26. november 1942. Som det fremgår af avisinterviewet ovenfor, tilbragte M/S Indras besætning nogle dage i redningsbåd efter torpederingen. Derefter blev besætningen den 30. november samlet op af et redningsskib, som bragte mandskabet ind til Trinidad. Efter disse begivenheder er vi ca. fremme ved den angivne afmønstringsdato, den 15. december 1942.

M/S Indras rejser i 1941-42 er vist i nedenstående udskrift fra Direktoratet for Sjømenn i Oslo.

Jensenius' rejser med M/S Indra 1941-42

Sluttende med et tysk-italiensk torpedoangreb og sænkning 26. november 1942

Destinationerne var fortrinsvis havne i Nord- og Sydamerika, Mellemøsten og Sydasien.

Indra i Vancouver. City of Vancouver Archives. Foto: Walter E. Frost.

Her blev Indra torpederet den 26. november 1942 af den tyske u-båd UD-3 (Korvettenkapitän Herman Rigele). Den 30. november 1942 blev hele besætningen på 39 medlemmer samlet op af den britiske M/S Eurybates, som den 9. december ankom til Port of Spain på Trinidad.

Den 30. november 1942 blev hele besætningen på 39 medlemmer samlet op på den viste position af den britiske M/S Eurybates, som den 9. december ankom til Port of Spain på Trinidad. På de fire dage, der var gået siden torpederingen, var redningsbådene kommet en smule nærmere til Brasilien, men der var stadigvæk 3.400 km ind til Trinidad.

Indras torpedering omtalt i artikel i Aftenposten, 28. november 1942. Nyheden er baseret på en særmelding fra Wehrmachts overkommando. For de allierede var 1942 vel det værste år i ubådskrigen. Alene i Nordatlanten mistede de allierede 1006 skibe. Det samlede antal på alle have var 1662 skibe eller omkring 138 om måneden. Det er vist en fejl, når der står, at Indra var på vej til Vestafrika. Vore andre kilder siger, at destinationen var Trinidad og New York. Det lyder sandsynligt i betragtning af, at lasten var kromit.

Links til yderligere oplysninger om torpederingen i 1942

Om M/S Indra, dets last af 2.800 tons kromit, og omstændighederne ved sænkningen.
Om M/S Indra.
Faktablad om den tyske ubåd UD-3, som sænkede M/S Indra.
Besætningen på M/S Indra, da den blev ramt, i alt 39 mand.
Sondermeldung. Oberkommando der Wehrmacht. Citeret i Salzburger Zeitung, 28. november 1942, under overskriften "Vom Eismeer bis Kapstadt". Manchetten lyder: "Igen er 19 skibe med i alt 123.000 BRT blevet sænket."

Artikel om ubådskrigen. "Vom Eismeer bis Kapstadt", Salzburger Zeitung, 28. november 1942. Indra omtales i bunden af 1. spalte.

Facebookalbum

På Bogø Lokalhistoriske Forenings Facebookside er der et album med 52 billeder om Jensenius Hansens liv og virke.