Præstelister

Præstetavlen i Bogø Kirke

2016-2018 Aske Emil Olsen

2018- ... Tina Preus Hansen

Børge Pontoppidan (præst på Bogø 1809-21) var forfatteren Henrik Pontoppidans bedstefar.

Jens Ivar Lyhne Thøgersen, søn af pastor Helge Lyhne Thøgersen.

Brochure om Bogøs præster efter reformationen

Om sagen med betjeningen af Farø, se Holger Fr. Rørdam: Mester Anders Christensen Arrebos Levnet og Skrifter, 1857.

Georg Vilhelm Sodemann var hjælpepræst på Bogø fra 16. juni 1871. Han overtog et embede på Anholt den 20. oktober 1873. Han er omtalt i Peter Stæhrs dagbog under den 21. juli 1872.

Bogøpræsten lever i armod. Fra Kancelliets brevbøger 1646

Kancelliets brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold i uddrag, 1646. Udgivet af Rigsarkivet 1885-2005. Sognepræst Poul Hansen får bevilget et afslag, dvs. nedslag, i præsteskatten.

Edsbog for præster og rektorer i Fyens Stift under biskop Hans Mikkelsen, 1616-1651

Bogø hørte under Fyens Stift fra arilds tid til 1803. I listen over underskrivende præster optræder også Bogøpræster

I edsbogen for præster og rektorer i Fyens Stift kan man læse de løfter, som præster og rektorer aflagde, når de tiltrådte deres embeder. Tillige kan man se navne og embeder på dem, der underskrev løfterne. Det hele er udgivet af Rørdam, Holger Fr.: Edsbog for Præster og Rektorer i Fyns stift 1616-51. (Kirkehistoriske Samlinger, 3:5 (1884-86), s. 111-145). Selve eden eller løftet er gengivet på latin nedenfor. Eden står hos Rørdam på side 113.

På de efterfølgende sider hos Rørdam er anført de præster i Fyens Stift, som skrev under ved tiltrædelsen af embedet. Blandt dem tre fra Bogø, nemlig "Pavlus Johannis Naopolitanus, commin. in Bogøe penes Falstrios. 9 Sept. 1627, æt. 27". "Janus Petri Falstrius, pastor eccl. Bogøe. 6 Apr. 1649" og "Johannes Johannis, pastor eccl. in insula Bogøe. 16 Aug. 1648".

Juramenti Formula, cui subscribant electi verbi ministri, priusquam impositione manuum ad docendi munus in Ecclesia admissi fuerint.

  • 1. Ego N. electus Ecclesiæ N. pastor (comminister) testor in conspectu Dei, me (quantum quidem ad præsentem hanc vocationem meam attinet) haud aliud quicquam scire, quam quod juxta ordinationem Reg. Maj. et nostrarum Ecclesiarum approbatam consuetudinem, pie ac legitime ad Ecclesiasticum hoc ministerium sum vocatus ab iis, quibus ordinaria eligendi et vocandi potestas est demandata: nec unquam me quidem ad hujusce vocationis meæ promotionem, per simoniam aut alia illicita media, occulte vel manifeste, per meipsum vel per alios, quicquam molitum esse.
  • 2. Promitto me quoque fideliter et cum omni diligentia ipsum Dei verbum cum vero Sacramentorum usu, licitisque ceremoniis in Ordinatione mandatis, Ecclesiæque mihi concreditæ per Dei gratiam pure et sincere traditurum.
  • 3. Volo etiam per totam vitam fugere ac detestari omnem falsam atque erroneam doctrinam, phanaticasque opiniones pugnantes cum scriptis Propheticis et Apostolicis, damnatasque ab Ecclesia Christi Catholica, et me perpetuo, quantum possum maxime, iis opponere.
  • 4. Promitto etiam, me imprimis velle libros utiles ac necessarios, præcipue in Ordin. Reg. demandatos mihi comparare, atque in eis studia mea diligenter continuare in gloriam Dei atque Ecclesiæ ædificationem.
  • 5. Vitam quoque externam et mores meos ita attemperaturum me ex Dei gratia sancte polliceor, ut nunquam vel gloriæ Dei, vel communi nostro ordini, ex dedita opera sim futurus dedecori.
  • 6. Postremo volo post obedientiam seculari magistratui debitam, etiam meo Superintendenti et Præposito, [s. 114] omne licitum obsequium et obedientiam, quam possum maxime, ex animo præstare: fidelitatem quoque in omnibus, nec non sinceram vitæ conversationem erga omnes, maxime vero erga meos in Domini verbo fratres et collegas charissimos, quoad vixero, declaraturum me polliceor.

Hæc prædicta, et si quæ alia fuerint legitime mihi a Superioribus meis demandata, quæ vel personam, vel officium meum concernunt, adjuvante spiritu Dei, ad mortem usque fideliter me servaturum recipio.

Ita me Deus adjuvet suo sancto Evangelio.

Nos examinati in partibus doctrinæ veræ religionis, atque approbati a D. Superintendente nostro Doct. Johanne Michaelio, præsentibus Ecclesiarum Otthoniensium pastoribus, huic juramento propria manu subscribimus.

Om Bogøs præster og kapellaner i Immanuel Barfod: Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie, 1854, Bind 2, ss. 46-60

Immanuel Barfod: Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie, Bind 2, s. 46

Immanuel Barfod: Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie, Bind 2, s. 47

Immanuel Barfod: Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie, Bind 2, s. 48

Immanuel Barfod: Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie, Bind 2, s. 49

Immanuel Barfod: Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie, Bind 2, s. 50

Immanuel Barfod: Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie, Bind 2, s. 51

Immanuel Barfod: Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie, Bind 2, s. 52

Immanuel Barfod: Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie, Bind 2, s. 53

Om Karen Bloch, hendes forhold til pastor Arentz i Mern og giftmordet på Karens mand Sakarias Hahn.

Immanuel Barfod: Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie, Bind 2, s. 54

Immanuel Barfod: Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie, Bind 2, s. 55

Immanuel Barfod: Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie, Bind 2, s. 56

Immanuel Barfod: Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie, Bind 2, s. 57

Orientalisten Jens Lassen Rasmussens værk om arabernes og persernes handel med Rusland og Skandinavien i middelalderen blev genudgivet i 2013.

Immanuel Barfod: Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie, Bind 2, s. 58

Immanuel Barfod: Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie, Bind 2, s. 59

Immanuel Barfod: Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie, Bind 2, s. 60. Slut på Bogø