Vilhelm Olsen

En skribent og digter på Holmegård

Vores kilde er artiklen HUSMAND LARS MADSEN I HØVE OG HANS SLÆGT af Lars Andersen. Den blev bragt i MINDER OM GAMLE HJEM OG SLÆGTER I ODS HERRED, UDGIVET AF LARS ANDERSEN, IV. BIND, Kolding 1935, ss. 36-39. Det er et stykke slægtshistorie, som bringer os 100 år tilbage i Vilhelm Olsens anerække. Vi citerer fra artiklen:

Ole Vilhelm Olsen, født 25. maj 1858. Han boede i Sømark paa Møen. Derefter flyttede han til Bogø, hvor han i 1906 købte Holmgaard. Han døde 15. september 1921. Gift med Mariane Nielsen.

Vilhelm Olsen, f. 25. maj 1858. Købte Holmegård i 1906. Gift med Mariane Nielsen. Ægteparret fik tre børn, før de flyttede til Bogø: Øjvind, Sara og Eli.

Udgav en række fortællinger.

Mariane Olsen, f. 20. oktober 1857 (eller 1858) i Elmelunde. Fotograf Ingrid Madsen i Stege. Frem til midten af 1930’erne forevigede Ingrid Madsen og søsteren Clara byens borgere i sit atelier på Storetorv - i huset, hvor Frisør Ibs barbersalon kom til at ligge. I 1937 blev forretningen overtaget af Elly Echwald, der ligeledes gjorde en flot karriere som selvstændig fotograf. Kopi af foto i Jelle Jørgensens album.

Mariane og Vilhelm Olsen

Mariane og Vilhelm Olsen med deres førstefødte, sønnen Øjvind

Mariane og Vilhelm Olsen omkring 1903 med deres tre børn; Øjvind, f. 1885, Sara, f. 1889, og Eli, f. 1897.

I 1892 stod der i »Næstved Tidende« følgende Skildring om Vilhelm Olsen: »Som de fleste andre Børn af Smaakaarsfolk fik han i Barndomstiden en temmelig mangelfuld Undervisning, idet han allerede i syv Aars Alderen maatte ud at tjene som Vogterdreng. Derfor var Skolegangen saa godt som indskrænket til Vinteren. Heldigvis var dog hans Lærer en dygtig og elskværdig Mand, som gerne vilde tilfredsstille Drengens Læselyst, der navnlig gik i Retning af Geografi og Naturhistorie.

Uopfordret laante Læreren de af sine egne Bøger, der handlede om de nævnte Fag, ud til Drengen, som laa og læste dem, medens han vogtede. Læreren kaldte ham derfor spøgende »den store Geografi«. Det var nærmest en levende Natursans, der drev Vilhelm Olsen til den Art Læsning. Paa samme Maade læste han Det gamle Testamente for at drømme sig hen i fjerne, dejlige Egne. I det hele taget gjorde det skønne i Naturen saa stærkt et Indtryk paa ham, at han allerede i 10—12 Aars Alderen begyndte paa at beskrive det; men det blev naturligvis af den Slags Beskrivelser, som kun var til Stilbogen.

Efter Konfirmationen tjente han hos Bønder i nogle Aar, kom derefter som Elev paa Vallekilde Højskole i Vinteren 1877-78 og senere to Vintere 1879-81 og den mellemliggende Sommer paa den udvidede Højskole i Askov, var derefter 5 Aar Friskolelærer paa Ourø, bestyrede derefter et Aarstid det bergske Aviskontor i Frederikssund og har siden 1889 boet paa Møen.

Vilhelm Olsens poetiske Aare bærer Vidne om hans Interesse for Naturen; det første, han fik trykt, var en Sang, han som Elev paa Askov skrev til Indvielsen af Frederik d. 7.s Bautasten i Vejen. Sangen vakte ikke saa lille en Opmærksomhed, hvad man nok kan slutte af det skønne Omkvæd:

  • ”Sommeren slynger Krans over Krans,
  • og Dagen den rødmer i Morgenstunden.
  • Fuglene synger: Kransen er hans,
  • hver Gang, der er Grundlovsfest udi Lunden.”

Nogle Smaadigte og Fortællinger har han skrevet til forskellige Blade; men desuden har han udgivet i Boghandelen: Fortællingen »Skyer og Solskin« (1885), »Valnødder«, tre Fortællinger (1887), og nu i Fjor Fortællingen »Mens Myrterne visne« .

o-o-o-0-o-o-o


Se siden om Vilhelm Olsen i Dansk Forfatterleksikon ved Niels Jensen.

Læs forsideartikel om Vilhelm Olsen i Næstved Tidende, 25. juni 1892.

Vilhelm Olsens fortælling "Mens Myrterne visne"

Vi har bestilt en digital version af "Mens Myrterne visne". Den er nu tilgængelig for læsning og download. Digitaliserede udgaver af materiale fra Det Kongelige Biblioteks samlinger må ikke sælges eller gøres til genstand for nogen form for kommerciel udnyttelse.

Annonce fra Konrad Jørgensens Forlag i Morgenbladet (København), 20. december 1891.

Vilhelm Olsens familiegravsted på Bogø