Willy Ørskov

Billedhuggeren Willy Ørskov blev født i Århus 1920 og døde i Helsingør 1990.

Han studerede skulptur ved Valands Konstskola i Göteborg fra 1954 til 1960. Herefter bosatte Ørskov sig i Paris. Hans arbejde førte ham dog op gennem 60´erne til Italien – til Verona og til Pietrasanta, hvor han havde lange arbejdsperioder, indtil han ca. 1970 slog sig mere permanent ned i Pietrasanta.

Først i 1978 vendte Ørskov tilbage til Danmark og da som professor i billedhuggerkunst ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Snart efter professoratets ophør i 1984 flyttede han tilbage til Verona, hvor han arbejdede sine sidste år.

Gennem alle år siden slutningen af 1960´erne arbejdede Ørskov periodevis i det danske landskab – på sin ejendom på Bogø.

Et udvalg af Willy Ørskovs arbejder kan ses på denne side, hvor der bl.a. er et foto af nogle af hans pneumatiske skulpturer på Bogø og en film fra 2012 med titlen “7 pneumatiske skulpturer på Bogømark 2012”.