Jørgen Minor

Forfatter og skulptør

Forfatter

Fra beskrivelsen på Langeland Bibliotek citerer vi om Jørgen Minor som forfatter:

"Kunstneren debuterede som forfatter i 1982 med romanen "Tavshed er guld" , og har flere bogudgivelser, samt kronikker og noveller m.m. bag sig. Deriblandt ungdomsbogen "Storkøbmandens dreng" som foregår i Rudkøbing i 1600-tallet.

Citat fra Litteratursiden af Jørgen Minor om hans forfatterskab: "Det er svært for en forfatter at læse skønlitteratur. Enten er den røde kuglepen hele tiden på vej op af baglommen, eller også får man kleptomane tilbøjeligheder. Og rækken af skribenter, der har begejstret mig så meget, at jeg har glemt at rette eller stjæle, er jo så dansk, provinsiel og banal: Kingo, Andersen og Andersen, Holberg, Blicher, Møller, Pontoppidan, Jensen og Jensen, Wied, Bang, Paludan, Scherfig, Soya, Højholt, Sonne, Stangerup, Rifbjerg, Turell og mange med dem….kort sagt folk, der ikke mener, at en god forstand handicapper en i at føle.

Inspireret har jeg nok aldrig været, men den beskedne fynske afart, der hedder arbejdsliderlig, kender jeg en hel del til. Når personerne på side 37 begynder at leve deres eget liv, og man med fare for liv og lemmer, tilregnelighed og nattesøvn må gå ind i teksten og sætte tingene på plads, så er det nok næsten lige så fint som inspiration."

Jørgen Minors egen levnedsbeskrivelse kan læses her eller her.

Skulptør

Fra beskrivelsen på netgalleri.dk citerer vi om Jørgen Minor som skulptør:

"Jørgen Minor (f.1939) er en erfaren kunstner (siden 1987 på Charlottenborg, fem år efter sin debut som forfatter) en kunstner med sit helt eget udtryk: Han arbejder især med reliefbilleder, udført i små træklodser, skåret af møbeltømmer eller kasserede byggematerialer, og derpå indfarvet, naglet sammen og indrammet som imponerende billedflader i tre dimensioner. I de senere år har Minor for alvor taget den tredje dimension i ed og kastet sig over skulpturer i jern og bronze. Selv regner han sig ikke blandt de guddommeligt inspirerede, men anser kunsten for en slags hårdt arbejde, der af og til lykkes. Hvilket man kan forvisse sig om her på netgalleri.dk ".


Jørgen Minor. Patineret jern. Copyright © Netgalleri.dk og Jørgen Minor


Jørgen Minor. Trærelief whit 0. Copyright © Netgalleri.dk og Jørgen Minor

Jørgen Minor. Trærelief Running spine. Copyright © Netgalleri.dk og Jørgen Minor

Jørgen Minor. Trærelief Punktum. Copyright © Netgalleri.dk og Jørgen Minor

Jørgen Minor. Keramik Nr. 1. Copyright © Netgalleri.dk og Jørgen Minor


Trærelief på Sommerudstillingen 2017 på Masnedøfortet.