Grundlovsdag

Grundlovsfesten 2018. Scene på den gamle festplads i skoven. Foto: Jørgen Stæhr.

Leif Nowicki i sin Overland ved en grundlovskørsel i midten af 1970'erne - og med harmonika på bagsædet. Smedemester Nowickis Overland er fra 1921. Den blev kendt som "Grundlovsbilen" efter at have deltaget i grundlovskørslerne 25 år i træk.

Foto: Jonna Riise; fra Janni Riises samling.

Grundlovskørsel på Ålborgvej i 1961. Lægeboligen og Solhøj i baggrunden.

Bogø Grundlovsforening

Foreningens ældste protokoller gik til ved en brand for mange år siden. Derfor hedder det på foreningens hjemmeside, at man desværre ikke ved præcis, hvor gammel grundlovsforeningen er. I gråbogen om Bogøs historie, "Bogø 200 år", angives det dog, at Bogø Grundlovsforening blev stiftet i 1915.

Traditionen med at holde grundlovsfest på Bogø går imidlertid væsentlig længere tilbage end Grundlovsforeningens stiftelse, og det står klart, at grundlovsfesterne var politiske manifestationer.

I et klip fra Stubbekøbing Avis, 6. juni 1900 står der således:

"For en del Aar siden havde man på Bogø fået indført den Skik at fejre Grundlovsfest ved i Fællesskab at køre Øen rundt. Vogntoget, som ledsagedes af Hornmusik, gik først ud til Skansen på Vestpynten (Vesterskov) og derfra ud på Østsiden for at slutte i Skoven, hvor man i munter Feststemning nød de medbragte Mad- og Drikkevarer.

Det var netop i de Aar, da Striden om Grundloven stod på sit højeste, at man her på Bogø ville vise, at også her var Kong Frederiks Folkegave elsket, og at også på denne lille Ø ville man være med til at ære den og kæmpe for den, så længe der endnu var Tøddel eller Bogstav af den tilbage. Men da i Slutningen af Firserne de Moderate gjorde ”højre om” og derved udviskede de politiske Skellinier og slappede den politiske Interesse hos en stor del af Folket, hørte vore Grundlovsfester op.

I år [altså i år 1900, red.] havde imidlertid nogle Gaardmænd undfanget den Idé atter at fejre Grundlovsdagen på den gamle Vis, og i Gaar så man da igen en anselig Vognrække, fyldt med glade Mennesker, køre fra Forsamlingshuset ud til Skansen, hvor der gjordes holdt et Øjeblik, for at den herlige Udsigt over Smaalandshavet ret kunne nydes. Turen sluttede som i gamle Dage nede i Skoven hvor der, efter at de medbragte Madkurve var tømte, herskede en overordentlig munter Stemning, og hvor Dansen gik for sig med Liv og Lyst." [Et par afsnit udeladt, red.]

Artiklens påstand om, at "vore Grundlovsfester hørte op i Slutningen af Firserne", modsiges imidlertid af et referat fra grundlovsfesten fra 1889, som vi netop har fundet i Stubbekøbing Avis, 8. juni 1889, med titlen "Grundlovsfest paa Bogø". Hvis man læser på og mellem linjerne i referatet, er det klart, at den politiske kampånd fra forfatningskampens og provisorietidens år er det lyslevende grundlag også for grundlovsfesten i 1889. Referatet herfra lyder således:

”Stubbekjøbing, den 7. Juni 1889"

"Grundlovsfest paa Bogø. En Del af Bogøs Beboere foretog paa Grundlovsdagen den sædvanlige Kjøretur Øen rundt til Festpladsen i Skoven, hvorpaa Madkurvene kom frem. Efter endt Spisning bød Gaardejer H.C. Thomsen Forsamlingen Velkommen og meddelte, at han havde formaaet Pastor Bjerring [Biering, red.] til at holde en Tale i Dagens Anledning. Pastor Bjerring talte saa om den varme Kjærlighed, vi skulle nære til vor Velsignede Grundlov og udbragte et Leve for Samme. Lærer Svendsen talte for Grundloven og Danmark og udbragte et Leve for gamle Danmark. Færgemand H.J. Hansen var glad over, at de to Gendarmer, han havde set komme herover, var forsvundne igen, da han troede, at de ikke var velsete paa Bogø. H.F. Steffensen kunde fuldtud erkjende, at vi skulle have Kjærlighed til vor Grundlov, men fandt det naturligt, at en kjær Gjenstand skulde og burde man ogsaa værne om, naar den led Uret, ellers var det ikke den sande Kjærlighed. Han haabede, at Ungdommen vilde komme til denne Erkjendelse, og udbragte saa et Leve for den opvoksende Slægt, der blev besvaret med kraftige Hurraer. Efter at den alvorlige Del af Festen var sluttet, var der Dans til Kl. 2. (Meddelt.)”.

Referatet fra år 1900 tyder på, at der har været stilstand eller afmatning i grundlovsfesterne i 1890'erne, men det har vi dog ikke fundet beviser for i andre kilder. Det kan dog meget vel tænkes, at Christen Bergs død medførte, at kampiveren midlertidigt blev slukket, for så at blusse op igen i 1900.


Forfatningskampen 1866-1901

Forfatningskampen var baggrunden for de politisk ladede grundlovsfester. Læs Jens Wendel-Hansens glimrende indføring i forfatningskampens historie.

Klik på indledningen til Jens Wendel-Hansens artikel ovenfor for at læse hele artiklen.