Dyrskuer og ringridning

Dyrskuerne blev afholdt i Bogø Østerskov fra 1887 til 1963. De blev arrangeret af Bogø Landboforening.

Da der var dyrskue på Bogø

Af Jørgen Damsbo

Når jeg kigger tilbage og ser på den udvikling, der har været her på Bogø, siden jeg i 1954 kom til øen, må jeg konstatere, at meget har forandret sig. Vi kan dele perioden op i tiden før 1968, hvor sommerhus-udstykningen begyndte og udviklingen efter 1968.

I 1954 var Bogø en ø, som til dels hvilede i sig selv. Vi havde vores egen kommune, Bogø Kommune, og det var kun få, som tog udenøs for at tjene til livets ophold. Her var mange selvstændige, som ernærede sig i de mange forretninger, som lå op langs hovedgaden, og vi skulle ikke udenøs, hvis vi skulle bruge en håndværker.

På et tidspunkt havde vi på Bogø ikke mindre end tre taxi-vognmænd og fire vognmænd, som havde hver deres lastvogn. Vi havde en foderstofforretning ”DLAM”, som lå der, hvor lærer Nymanns hus nu ligger i Smedestræde nr. 5. Derudover må vi ikke glemme alle dem, som ernærede sig ved landbruget. Og det er landbruget - og især Bogø Dyrskue - jeg her vil fortælle om.

Helge Olsen, Tjørnedal og Kirsten Nielsen, Sparegård

Landmændene var organiseret i to foreninger, nemlig Bogø Husmandsforening og Bogø Landboforening. I en gammel protokol kan jeg se, at 33 landmænd den 6. november 1885 gik sammen og oprettede Bogø Landboforening. Det første dyrskue på Bogø blev efterfølgende holdt i 1887. I 1894 fremgår det, at landboforeningen har søgt staten om tilskud til dyrskue, og de har fået bevilget 150 kr. De følgende år har de fået tilskud mod, at staten havde en tilsynsførende med på dyrskuet. I 1915 var det gårdejer Søren Jensen ”Hyldegård” pr. Ringsted, der var tilsynsførende. Det har været langt at rejse på det tidspunkt. Det fremgår også af arkivalierne, at landboforeningen et enkelt år blev nødt til at aflyse dyrskuet, da de havde glemt at søge tilskud.

Jeg sad i bestyrelsen i landboforeningen i perioden fra 1958 til 1964 og vil fortælle om foreningens virke i den periode. I Bogø Landboforenings gamle protokoller, kan jeg se, at i 1958 havde foreningen 205 medlemmer - heraf 73 selvstændige landmænd - hvor familierne tjente til livets ophold på deres landbrug. Herudover var der 132 passive medlemmer, hvoraf en del boede på Falster og Møn. Mange bogøer, som ikke var aktive ved landbruget, var også medlemmer.

Jeg husker første gang, jeg var til generalforsamling i Bogø Andelsmejeri. Det var i efteråret 1955, og der var dækket kaffebord på tre lange borde i forsamlingshusets sal. Alle stole var besat med andelshavere, som leverede mælk til mejeriet. Der var dengang 110 andelshavere, og de havde fra én ko og op efter.

Bogø Landboforening var medlem af ”De samvirkende danske landboforeninger” og havde planteavlskonsulent, hygiejne- og husdyrbrugskonsulenter samt maskinkonsulent sammen med Møns Landboforening. Det betød, at medlemmerne kunne få gode råd, hvis der var problemer med afgrøderne i marken. Hver sommer havde vi markvandring, hvor vi besøgte et par landbrug, og planteavlskonsulenten var med og kunne fortælle om afgrøderne. Hygiejnekonsulenten kom rundt på gårdene for at se, om hygiejnen omkring malkningen var i orden, og om malkeredskaberne var rengjorte. Husdyrbrugskonsulentens opgave var blandt andet at hjælpe os med at arrangere dyrskue, og hos maskinkonsulenten kunne vi få gode råd ved køb af nye maskiner. I de år, jeg var med i bestyrelsen, arrangerede vi dyrskue hvert år i juli måned.

At det var en stor dag, fremgår af de gamle protokoller. I 1958 var prisen for at komme ind på dyrskuepladsen én krone for voksne, og et katalog over de udstillede dyr kostede 50 øre. Børn kom gratis ind. Der var det år 606 betalende gæster, og med mange børn har der sikkert været op mod 1.000 besøgende i alt.

Mellem træerne nord for pavillonen var der lavet faste båse til dyrene. Båsene stod fra det ene år til det andet, og på den store parkeringsplads mod øst var der lagt et stort, åbent dansegulv. Ud over dyrene var der mange firmaer, som havde en stand, de betalte for.

Det var et stort arbejde for bestyrelsen at arrangere dyrskuet: Først skulle landmændene opfordres til at tilmelde dyr, og så skulle vi indhente oplysninger om afstamning, fødselsdata, og malkekøerne skulle møde med kontrolregnskab over mælkeydelsen.

Husdyrbrugskonsulenten hjalp os herefter med at udfærdige en katalog over alle dyrene.

Dommerne kom udenøs fra. I 1958 havde vi følgende dommere til bedømmelse af heste og grise: Åge Breitenstein, Tøvelde og Hans Jakobsen, Stangerup. Til bedømmelse af kvæg: Erhard Madsen, Æblenæs, Martin Andersen, Hårbølle og H. Løjmand, Falster og til bedømmelse af fjerkræ, kaniner og børnenes dyr: Karl Bogø, Ejvind Christoffersen - begge bosiddende på Bogø - og Winther Eriksen, som var konsulent i husmandsforeningen.

I protokollen fra 1958 var der tilmeldt 92 numre, som fordelte sig således:

  • 4 heste
  • 8 grise
  • 35 kvæg
  • 10 høns
  • 6 kaniner
  • 29 udstillere på børnedyrskuet

Dyrskuet var en god dag for Karoline og Karl Nielsen, som var værter i Skovpavillonen. Landboforeningen holdt møde med dem før dyrskuet, hvor vi aftalte, hvilken del af udgifterne, de ville påtage sig. Jeg kan se, at fru Nielsen (Karoline) indvilligede i at give ti kuverter til frokosten med øl og snaps og ti kuverter til middagen. Ligeledes betalte fru Nielsen for transport og leje af det åbne dansegulv mod, at hun fik betalingen for stadepladsen til skydeteltet. Landboforeningen skulle beværte dommerne hele dagen og havde også udgifter til præmier og musik.

Dagens program så således ud:

  • 8.00 Dyrene skulle være på plads, og bedømmelsen af dyrene begyndte
  • 11.15 Frokost
  • 13.45 Ringridning
  • 14.30 22-mands orkester underholdt
  • 16.00 Uddeling af præmier
  • 17.00 Tombolaen blev udtrukket
  • 18.30 Dyrskuemiddag
  • 18.30-20.00 Dans for børn
  • 20.00 Offentligt bal

Der var et stort rykind i skoven fra morgenstunden. Dyrlæge Christensen fra Askeby synede alle dyrene. Han skulle konstatere, at de var sunde og raske. Maskinhandlerne og andre, som havde lejet en stand, havde også travlt med at få deres ting på plads. Det var jo den gang, at de første mejetærskere og den grå Ferguson havde nyhedens interesse. Og dommerne gik i gang med at bedømme de enkelte dyr.

Dyrskuefrokosten begyndte tidligt, og det havde sin årsag: Der kom mange i skoven for at spise frokost, pavillonen var fuldt besat. Bogøerne var flittige til at møde op, og der kom desuden mange gæster fra Falster, Møn og Sydsjælland. Pressen mødte også talrigt op. Vi averterede dyrskuet i seks udenøs-aviser: Sydsjællands Tidende, Møns Dagblad, Møns Folkeblad, Lolland-Falsters Folketidende, Stubbekøbing Avis og Ny Dag. Der var altid en munter stemning under frokosten, og i flere år kom redaktør Ankjær Christiansen fra Stubbekøbing Avis med nogle muntre indlæg. Jeg husker også, at skovfoged Ladefoged sang solo. Han havde en rigtig god sangstemme. Der var flere, som holdt taler, og fru Nielsen solgte godt med drikkevarer, hvilket fik frokosten til at trække ud. Referatet fra generalforsamlingen i 1956 oplyser, at Georg Riise foreslog at vi afkortede dyrskuefrokosten, men det blev stemt ned.

Ringridning i 1960 med bl.a. Hardy Kræsing, Knud Thusgaard og Arnfred Hansen

Kvart i to begyndte ringridningen under ledelse af ritmester Arnold Andersen, og han stod for den, så længe han levede. De unge mennesker blev trænet i at komme ridende i fuld galop og med deres spyd fange en lille ring, som hang i luften. Det var en meget populær sport - også at være tilskuer til. Efter ringridningen underholdt et stort militærorkester.

Martin Kejs ved ringridning i Bogø Østerskov

Præmieuddelingen foregik på den måde, at dyrene blev trukket frem, og konsulent Iversen fra Stege fortalte om de enkelte dyr, og hvorfor de havde opnået den præmie, som var tilkendt dem. Efter, at præmierne var fordelt, blev tombolaen trukket, så gæsterne kunne høre, om de havde vundet, inden de gik hjem. Indtægten fra tombolaen var et godt aktiv for dyrskuet.

Ved dyrskuemiddagen klokken halv syv var der ikke lige så mange deltagere som til frokosten, men mange øboer, som ville deltage i festen senere, kom og spiste. Vores dommere havde den tradition, at deres koner kom til middagen og blev og festede med om aftenen.

Først på aftenen var dansegulvet forbeholdt børnene, og dem var der mange af på Bogø dengang. Da mange gik til danseundervisning i Frydensbergs (omrejsende) danseskole i forsamlingshuset om vinteren, skulle de også have lejlighed til at danse, når der var bal i skoven. Når ballet åbnede for voksne, kom der rigtig mange mennesker i skoven. Dansen foregik på det åbne dansegulv under åben himmel, og i pavillonen var der fuldt besat ved bordene. Festen varede til hen mod den lyse morgen. Dengang sagde loven, at når der var offentligt bal, skulle der være en politimand til stede. Det var som regel betjent Olsen fra Stubbekøbing - en flink mand.

Som jeg husker det, var det altid fint vejr på dyrskuedagen.

Det sidste dyrskue i Bogø Skov blev holdt 29. juni 1963. Årsagen til at dyrskuet ophørte, var nok, at der ikke mere var så stor interesse fra udstillerne til at komme med deres dyr, måske spillede økonomien også ind, og så var det et stort arbejde for landboforeningens bestyrelse at arrangere det. Børnedyrskuet fortsatte dog i en del år. Det var Bogø 4H, som kørte det videre.

Bogø Landboforening blev i 1967 sammenlagt med Møns Landboforening, og kassebeholdningen på 1.150 kr. overgik til Bogø Bylaug, hvor den blev brugt til at finansiere et jubilæumskrift, som bylauget udgav 29. september 1969 i anledning af, at det var 200 år siden, bønderne på Bogø løskøbte øen fra krongodset.

Når vi ser på, hvad der er af erhverv på Bogø i dag år 2011, så er der ikke mange forretninger og håndværkere tilbage, og landmændene kan tælles på få fingre. Af malkekøer er der ingen, og der er kun få stykker kødkvæg. Sommerhusene er vokset til og beboerne integreret i det bogøske samfund. Bogø Kommune blev til Møn Kommune og siden Vordingborg Kommune i 2007. Skal man til dyrskue, foregår det i Roskilde første weekend i juli.

***

Jørgen Damsbos artikel stammer fra Bogø Lokalhistoriske Forenings Årsskrift 2011

Opstilling til ringridning ved Bogø Østerskov i 1946. Foran rytterne står ritmester Arnold Andersen

Program for dyrskuet i Bogø Skov, lørdag den 14. juli 1956. Annonce i Lolland-Falsters Folketidende, 10. juli 1956.

4H børnedyrskuer

4H-børnedyrskuerne i skoven var en succes. Her er en avisomtale fra 22. juli 1991 med præsentation af præmietagerne. Der var også fællesleg og underholdning ved Benny Schumann, der optrådte som linedanser, klovn og tryllekunstner.

4H's børnedyrskue i Bogø Østerskov i juli 1988. Begge klip er fra Møns Tidende, 18. juli 1988.