Rytterskolen

Frederik 4. oprettede i 1720'erne mellem 10 og 25 rytterskoler i hvert af rigets 12 rytterdistrikter. Skolerne fungerede som almueskoler for distrikternes børn. På rytterskolerne blev der opsat enslydende kongelige mindetavler i sandsten. Bogø Rytterskole anvendes i dag til boligformål, og tavlen sidder på facaden mod hovedgaden. Bogøs skole blev opført lidt uden for nummer ved kongelig resolution af 11. juni 1727. Den var dermed en ekstra rytterskole nr. 241.

Det skyldtes først og fremmest Christen Bergs initiativ og støtte, at kommuneskolen i efteråret 1876 blev meget betydeligt udvidet. Det kunne man læse i en kronik i Lolland-Falsters Folketidende, 27. oktober 1916, skrevet af den indflydelsesrige redaktør Kristian Olsen, der var født på Bogø i 1868.

Der blev tilbygget to nye klasseværelser, ansattes endnu en lærer og en lærerinde og oprettedes en realskole for drenge. Senere ændredes skoleplanen, så også pigerne kunne få del i realundervisningen, og der tilbyggedes yderligere et klasseværelse og ansattes endnu en lærerinde, hvorefter "Bogø Almue- og Realskole" med sine henved 200 børn, fordelt i syv klasser med fem fastansatte lærere og lærerinder stod som et mønster på en fortrinlig landsbyskole.

I 1952 flyttede Bogø sogns skole til en nyopført skolebygning på den anden side af Bogø Hovedgade. Den nye skole var tegnet af arkitekt J.C. Louring allerede i begyndelsen af 1940'erne, men byggeriet var blevet udsat på grund af cementmanglen under krigen.