Rytterskolen

Oprettelse og udvidelse - kort overblik

Frederik 4. oprettede i 1720'erne mellem 10 og 25 rytterskoler i hvert af rigets 12 rytterdistrikter. Skolerne fungerede som almueskoler for distrikternes børn. På rytterskolerne blev der opsat enslydende kongelige mindetavler i sandsten. Bogø Rytterskole anvendes i dag til boligformål, og tavlen sidder på facaden mod hovedgaden. Bogøs skole blev opført lidt uden for nummer ved kongelig resolution af 11. juni 1727. Den var dermed en ekstra rytterskole nr. 241.

Det skyldtes først og fremmest Christen Bergs initiativ og støtte, at kommuneskolen i efteråret 1876 blev meget betydeligt udvidet. Det kunne man læse i en kronik i Lolland-Falsters Folketidende, 27. oktober 1916, skrevet af den indflydelsesrige redaktør Kristian Olsen, der var født på Bogø i 1868. Af nedenstående licitationsannonce fra juli 1876 fremgår det, at udvidelsen var på hele 10 fag.

Der blev tilbygget to nye klasseværelser, ansattes endnu en lærer og en lærerinde og oprettedes en realskole for drenge. Senere ændredes skoleplanen, så også pigerne kunne få del i realundervisningen, og der tilbyggedes yderligere et klasseværelse og ansattes endnu en lærerinde, hvorefter "Bogø Almue- og Realskole" med sine henved 200 børn, fordelt i syv klasser med fem fastansatte lærere og lærerinder stod som et mønster på en fortrinlig landsbyskole.

I 1952 flyttede Bogø sogns skole til en nyopført skolebygning på den anden side af Bogø Hovedgade. Den nye skole var tegnet af arkitekt J.C. Louring allerede i begyndelsen af 1940'erne, men byggeriet var blevet udsat på grund af cementmanglen under krigen.

Rytterskolens mindetavle

Frederik 4. oprettede i 1720'erne mellem 10 og 25 rytterskoler i hvert af rigets 12 rytterdistrikter. Skolerne fungerede som almueskoler for distrikternes børn. På rytterskolerne blev der opsat enslydende kongelige mindetavler i sandsten.

Bogøs skole blev opført lidt uden for nummer ved kongelig resolution af 11. juni 1727. Den er dermed en ekstra rytterskole nr. 241.

Arbejdet med at hugge de mange tavler til skolerne blev som samlet entreprise overdraget stenhuggermester Iohan Christopher Heinbrodt, "bilthucker i steen", i København. I 1726 blev de første 150 sandstenstavler leveret fra Heinbrodts værksted, og i begyndelsen af 1727 blev yderligere 90 tavler færdiggjort, altså endnu inden reskriptet om Bogø Rytterskole var skrevet.


Tavlen rummer først en tekst på latin:

HANC SCHOLAM, HUJUSQ AD INSTAR DUCENTAS QUADRAGINTA IN CIRCULIS AD PERPETUO ALENDAS DUODECIM COHORTES EQUESTRES, A ME INSTITUTIS, FUNDAVI. Det kan oversættes til: Denne skole og 240 magen til har jeg grundlagt 1721 i de af mig indrettede distrikter, der bestandig skal underholde 12 rytterafdelinger.

Dernæst en tekst på vers på dansk:

  • Halvtredsindstyve Aar, GUD, har DU mig opholdet.
  • At Sygdom Kriig og Pest mig intet ondt har voldet.
  • Thi yder jeg min Tack, og breeder ud DIT Navn.
  • Og bygger Skoler op, de fattige til Gavn.
  • GUD lad i dette Værck DIN Nådes fylde kiende!
  • Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende!
  • Lad altiid på min Stool een findes af min Ætt,
  • Som meener DIG MIN GUD! og DISSE SKOLER Rætt.

Kilder: Finn Thorshøjs websider og Sigv. Ellkier-Pedersen, Bogen om rytterskoletavlerne, 1971.

Rytterskolen omkring 1870 - før udvidelsen i 1876

Bogø Rytterskole med rytterskoletavlen ved den venstre dør. Malet efter fotografisk forlæg fra 1870. Bogø Lokalhistoriske Arkiv.

Udvidelsen i 1876

Tilbygningen til den eksisterende rytterskole var på hele 10 fag, fremgår det af annoncen, som er fra Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 15. juli 1876. Tegningerne lå til eftersyn hos R. Rasmussen Stub. Annoncen var underskrevet af sognerådets næstformand, H.C. Thomsen.

En biografi af Hans Christian Thomsen ligger her.

Bogø Rytterskole 1936

BOGØ RYTTERSKOLE 1949 OG 1952

BOGØ RYTTERSKOLE 1949 OG 1952

Fra luften i 1949 og på jorden ved afskeden i 1952. Bogø Rytterskole fungerede som Bogø Sogns skole frem til sommerferien 1952. Bogø Sogn omfatter Farø, så også Farøs børn gik i skole her. I skolens sydende boede skolens førstelærer. Indgangsdør nr. 2 regnet fra syd var indgang til skolens to klasselokaler med to vinduesfag på hver side af denne indgang. I bygningens nordende var der lærerboliger. Skolens retirader lå i den lille bygning med tre døre og fladt tag bag skolen. Syd for skolen med gavl mod gaden ses Bogø Hovedgade 155, der i en årrække var beboet af Antoinette og Svend Maymann (f. 1897), som bl.a. drev en kiosk med is og slik. På pladsen ved siden af deres hus holder Bogøs vejtromle, der indgår i Leif Nowickis samling.

På den modsatte side af vejen ligger Bogø Hovedgade 158, som var købmandsforretning med slikudsalg og benzintank; ved folketællingen i 1940 drevet af Johannes Tjørneby (f. 1882) og før ham af Valdemar Steffensen (f. 1869). Syd for købmandsbutikken ligger skolens legeplads.

Bag Rytterskolens nordlige ende ses stuehuset til Pihlgård, Vestergade 4.

Lærerne og repræsentanter for sognerådet står til venstre i billedet. Sognerådsformand Arnold Andersen med spidsbukser og ridestøvler er let kendelig.

Kilde til luftfoto: Det Kongelige Bibliotek. Danmark set fra luften.

Rytterskolen i 2017

Her ses Rytterskolen fra vest, den 3. april 2017. Skråfoto fra Kortforsyningen.