Bogø Navigationsskole

Fra grundlæggelsen i 1866 til lukningen omkring 1930 var Bogø Navigationsskole med til at befæste Bogøs ry som søfartsø. Ifølge en tælling i 1845 havde over halvdelen af øens befolkning sin "næring af Søen" som det hed i datidens sprogbrug. Bogø Navigationsskole begyndte sin virksomhed i 1862 som en efterskole eller højskole, hvor der undervistes i almene fag. Skoleleder var i begyndelsen Christen Berg, dengang skolelærer på øen, senere Venstre-folketingsmand.

Som leder af den nystartede Bogø Sømandsskole blev ansat seminarielærer Jørgen Peter Kerstens. På elevernes opfordring blev skolen omdannet til en fuldstændig navigationsskole i november 1866, hvorfra Bogø Navigationsskoles formelle oprettelse regnes. Mellem 1870 og 1885 var skolen på Bogø landets næststørste navigationsskole, kun overgået af Københavns.

Skolen havde i begyndelsen lokaler hos skipper Peter Ibsen, men en række byggeprojekter gennem årene blev kronet med indvielsen i januar 1885 af den stadig eksisterende hovedbygning, tegnet af arkitekt Emil Blichfeldt. Kulturstyrelsen besluttede i 2014 at ophæve fredningen af Bogø Navigationsskole, Bogø Hovedgade 140, og i stedet udpege bygningen som bevaringsværdig.

Et mindesmærke for Christen Berg blev i 1897 rejst foran navigationsskolen i form af en buste på granitsokkel. Billedhuggeren er Rasmus Andersen, der også er kunstneren bag en statue af Christen Berg, rejst i Kolding i 1906.

Bogø Navigationsskole engang mellem 1867 og 1884

Bogø Navigationsskole blev oprettet i vinteren 1865-66. Her ses den på et foto fra engang mellem 1867 og 1884. Huset med den hvide gavl til højre var den første navigationsskole. Bygningen til venstre med fire synlige kviste og observationsplatform var skolens elevbygning. I stueetagen var der indrettet ni værelser, gang, køkken, spisekammer og fadebur; i loftsetagen var der 13 værelser, opdelt ved murede skillerum. Om elevbygningen noteres specielt, at der på taget over 4 fag af bygningen er en altan, der hviler på jernsøjler. Den har underlag af egetræ med plankegulv og er omgivet af et jerngelænder. Denne bygning var opført i 1867 og havde yderligere fire kviste på den anden side af bygningen. Helt til venstre ses Bogø Hovedgade nr. 146, opført 1865, hvor der var lærerbolig og fra 1872 tillige telegrafstation. Den hvidkalkede hovedbygning kendes også fra et frontalt optaget fotografi. Denne skolebygning havde Christen Berg ladet opføre efter at han i september 1866 havde erhvervet grunden, hvor Navigationsskolen stadig ligger. Den blev nedrevet for at gøre plads for Blichfeldts imposante hovedbygning i Rosenborgstil fra 1885. På billedet ser vi heller ikke forstanderboligen i Bogø Hovedgade 138A, der ifølge brandtaksation fra 1885 først blev opført i 1884-85, samtidig med den nye hovedbygning. I BBR-registeret er forstanderboligen registreret opført i 1866, hvilket altså ikke er rigtigt. Det er et af de desværre ret hyppige eksempler på forkert angivelse af opførelsesår i BBR-registeret. Billedet er fra Museum Sydøstdanmark i Stege. Fotonummer: 2010012F074.

Plan over Bogø Navigationsskole i 1885

Arkitekt Emil Blichfeldts plantegning fra 1885 af Bogø Navigationsskoles bygninger. Romer XIII er det nuværende Bogø Hovedgade 146.

Arkitekt Emil Blichfeldts prospekt fra 1885 af Bogø Navigationsskoles bygninger. Til højre den nye hovedbygning i Rosenborgstil, tegnet af Blichfeldt. I midten elevbygningen i én etage med kvistværelser og observationsplatform, til venstre lærerboligen, hvor Antoni Landt boede. Her lå også Bogøs telegrafstation fra 1. september 1872.

Arkitekt Emil Blichfeldts prospekt fra gårdsiden af Bogø Navigationsskoles bygninger. Til venstre den nye hovedbygning i Rosenborgstil, tegnet af Blichfeldt. Til højre den noget ældre elevbygning i én etage med kvistværelser. I baggrunden ses fra gavlen lærerboligen, hvor Antoni Landt boede. Her lå også Bogøs telegrafstation fra 1. september 1872.

Senere faser

Foran Navigationsskolen blev Bergs mindestøtte rejst i juni 1897. Skolens prydgavle er på dette tidspunkt endnu bevaret.

På et senere foto er prydgavlene og andre arkitektoniske detaljer forsvundet og erstattet af afvalmede gavle.

Elevbygningen blev opført i 1867. I 1949 blev den biograf og bolig. I 1958 brændte biografdelen, i 1974 boligdelen.

Fritid på Navigationsskolen i 1884

I Navigationsskolens have efter et ringspil ses syv navigationselever, alle fra Dragør. Året er 1884.

I øverste række f.v.: Jacob Peter Schmidt, Harald Julius Hansen Taarnby, Egbert Schmidt, Peter Mathias Steffensen.

I nederste række f.v.: Niels Peter Svendsen, Jan Henrik Jansen, Emil Krabbe.

Harald Julius Hansen og Niels Peter Svendsen er de flaskepostforfattere fra Dragør, der nævnes længere nede på siden.


Historisk Arkiv Dragør.

Husholdningsskole

Elevbillede fra Bogø Husholdnings Ungdomsskole , 1938. Forstander Stenkilde og hans kone flankerer billedet af skolebygningen

Flygtningelejr

I 1945-46 tjente den gamle Navigationsskole som lejr for tyske flygtninge. I maj 1945 var der 197 tyske flygtninge i Bogølejren. I maj 1946 blev 208 flygtninge overført til Hasselølejren ved Nykøbing.

Bogølejren 1945

Lokalarkiv for Møn har bevaret tre fotografier fra flygtningelejren. De stammer fra en razzia den 14. juli 1945.

Bogølejren 1945

Flygtningene måtte ikke eje penge og kunne derfor heller ikke handle.

Bogølejren 1945

Breve blev censureret og pakker måtte ikke indeholde fødevarer, tobak eller andre nydelsesmidler.

Kommunekontor og postkontor

I 1957 overrakte fru Johnsons familie et maleri af hende til Bogø Sogneråd. Maleriet hænger i Bogø Forsamlingshus. Det er sognerådsformand Arnold Andersen, der holder maleriet. Personkredsen på billedet omfatter sognerådsmedlemmer, ægtefæller og repræsentanter for fru Johnsons familie.

Henning Willum Caspersen foran Bogø Postkontor i Navigationsskolen i 1986

Flaskepost fra 1884 fundet i Navigationsskolens tårn

Ved en reparation af Navigationsskolens tårn i 2011 blev der fundet et antal flaskebreve fra 22. oktober 1884. Efter gammel skik havde håndværkere og navigationselever ved opførelsen gemt dem til eftertiden i det nye byggeri. Det er helt rørende at se den tillid til oplysning og lærdom, som kommer til udtryk i håndværkernes breve.

Der blev bygget i højt tempo; grundstenen blev nedlagt 24.8.1884, der var rejsegilde 14.9.1884, og tårnet blev rejst 28.9.1884.

Ved klik på de 11 miniaturer af breve og brevfragmenter nedenfor kan de læses og downloades. Først dog en side i fuld størrelse.

Side 1 af et brev underskrevet "En Arbeider paa Bygningen". Han nævner, at Emil Blichfeldt var arkitekt, at Petersen, Stubbekøbing, var kondukteur og tømrermester; L. Mortensen, Bogø, murermester, og at blikkenslagermester Hoffmann, Stubbekøbing, stod for skiferdækning og render.

Introduktion. "Til Efterretning for Fremtiden ..."

En anonym arbejders brev, side 1

En anonym arbejders brev, side 2

Tømrersvend Ole August Jensens brev, side 1

Tømrersvend Ole August Jensens brev, side 2

Navigationselev Niels P. Svendsens brev, side 1. Svendsen var fra Dragør, ligesom flere af hans kammerater. Han sidder som nr. 1 fra venstre på billedet ovenfor.

Niels P. Svendsens brev, side 2. Når han skriver, at det "er en sløj tid på skolen", betyder det, at eleverne ikke har mange penge mellem hænderne.

Navigationselev Harald Julius Hansens brev, side 1. Også han var fra Dragør. Han står som nr. 2 fra venstre på billedet ovenfor.

Navigationselev Harald Julius Hansens brev, side 2

Diverse navnesedler fra flasken. Blikkenslagerarbejdet er udført af svendene Poulsen, en jyde fra Horsens, og P. Hoffmann, søn af blikkenslagermesteren i Stubbekøbing. Blandt underskriverne ses J. Korsholm fra Holstebro.

Navneseddel fra navigationselev Adolph Otto Jensen fra Slotø ved Nakskov, f. 26.11.1859.

Vi får små glimt af de unge mænds fritid.

Niels P. Svendsen skriver f.eks.: "Der har været mange Baller og Fornøjelser i den gamle Skole, og jeg vil ønske at der maa blive ligesaamange i den nye, og den 3die Januar skal Skolen indvies, og saa bliver der et farlig Slaug i Frikkedellen."

Det fik han ret i. Indvielsen blev fejret i en hel uge, og selveste Holger Drachmann havde skrevet indledningskantaten.

Drachmanns sange findes i Bogø Lokalhistoriske Forenings publikation Bogøsange.

Odense Luftfoto, 1951. Danmark set fra luften. Det Kgl. Bibliotek. I spidsen af den trekantede plæne foran hovedbygningen var der i 1944 blevet plantet en bøg til minde om Bogøs løskøbelse fra kronen 175 år tidligere.