Bogø Navigationsskole

Fra grundlæggelsen i 1866 til lukningen omkring 1930 var Bogø Navigationsskole med til at befæste Bogøs ry som søfartsø. Ifølge en tælling i 1845 havde over halvdelen af øens befolkning sin "næring af Søen" som det hed i datidens sprogbrug. Bogø Navigationsskole begyndte sin virksomhed i 1862 som en efterskole eller højskole, hvor der undervistes i almene fag. Skoleleder var i begyndelsen Christen Berg, dengang skolelærer på øen, senere Venstre-folketingsmand.

Som leder af den nystartede Bogø Sømandsskole blev ansat seminarielærer Jørgen Peter Kerstens. På elevernes opfordring blev skolen omdannet til en fuldstændig navigationsskole i november 1866, hvorfra Bogø Navigationsskoles formelle oprettelse regnes. Mellem 1870 og 1885 var skolen på Bogø landets næststørste navigationsskole, kun overgået af Københavns.

Skolen havde i begyndelsen lokaler hos skipper Peter Ibsen, men en række byggeprojekter gennem årene blev kronet med indvielsen i januar 1885 af den stadig eksisterende hovedbygning, tegnet af arkitekt Emil Blichfeldt. Kulturstyrelsen besluttede i 2014 at ophæve fredningen af Bogø Navigationsskole, Bogø Hovedgade 140, og i stedet udpege bygningen som bevaringsværdig.

Et mindesmærke for Christen Berg blev i 1897 rejst foran navigationsskolen i form af en buste på granitsokkel. Billedhuggeren er Rasmus Andersen, der også er kunstneren bag en statue af Christen Berg, rejst i Kolding i 1906.

Bogø Navigationsskole engang mellem 1867 og 1884

Bogø Navigationsskole blev oprettet i 1866. Her ses den på et foto fra engang mellem 1867 og 1884. Huset med den hvide gavl til højre var den første navigationsskole. Bygningen til venstre med fire synlige kviste og observationsplatform var skolens elevbygning. I stueetagen var der indrettet ni værelser, gang, køkken, spisekammer og fadebur; i loftsetagen var der 13 værelser, opdelt ved murede skillerum. Om elevbygningen noteres specielt, at der på taget over 4 fag af bygningen er en altan, der hviler på jernsøjler. Den har underlag af egetræ med plankegulv og er omgivet af et jerngelænder. Denne bygning var opført i 1867 og havde yderligere fire kviste på den anden side af bygningen. Helt til venstre ses Bogø Hovedgade nr. 146, opført 1865, hvor der var lærerbolig og fra 1872 tillige telegrafstation. Den hvidkalkede hovedbygning kendes også fra et frontalt optaget fotografi. Denne skolebygning blev nedrevet for at gøre plads for Blichfeldts imposante hovedbygning i Rosenborgstil fra 1885. På billedet ser vi heller ikke forstanderboligen i Bogø Hovedgade 138A, der ifølge brandtaksation fra 1885 først blev opført i 1884-85, samtidig med den nye hovedbygning. I BBR-registeret er forstanderboligen registreret opført i 1866, hvilket altså ikke er rigtigt. Det er et af de desværre ret hyppige eksempler på forkert angivelse af opførelsesår i BBR-registeret. Billedet er fra Museum Sydøstdanmark i Stege. Fotonummer: 2010012F074.

Plan over Bogø Navigationsskole i 1885

Arkitekt Emil Blichfeldts plantegning fra 1885 af Bogø Navigationsskoles bygninger. Romer XIII er det nuværende Bogø Hovedgade 146.

Arkitekt Emil Blichfeldts prospekt fra 1885 af Bogø Navigationsskoles bygninger. Til højre den nye hovedbygning i Rosenborgstil, tegnet af Blichfeldt. I midten elevbygningen i én etage med kvistværelser og observationsplatform, til venstre lærerboligen, hvor Antoni Landt boede. Her lå også Bogøs telegrafstation fra 1. september 1872.

Arkitekt Emil Blichfeldts prospekt fra gårdsiden af Bogø Navigationsskoles bygninger. Til venstre den nye hovedbygning i Rosenborgstil, tegnet af Blichfeldt. Til højre den noget ældre elevbygning i én etage med kvistværelser. I baggrunden ses fra gavlen lærerboligen, hvor Antoni Landt boede. Her lå også Bogøs telegrafstation fra 1. september 1872.

Senere faser

Foran Navigationsskolen blev Bergs mindestøtte rejst i juni 1897. Skolens prydgavle er på dette tidspunkt endnu bevaret.

På et senere foto er prydgavlene og andre arkitektoniske detaljer forsvundet og erstattet af afvalmede gavle.