Bogø Mølle

De tre møller på stedet

Man har kendskab til tre møller på den nuværende mølles placering på Bogø Hovedgade 36. Den første var en stubmølle, der brændte omkring 1780. Det vides ikke, hvornår den var opført, men der har nok været mølle på møllehøjen senest i 1600-tallet. Det bygger vi på, at den ene af Bogøs tre hovedinddelinger kaldes Møllehøjsmarken eller Møllehøjsvangen i Christian 5.s matrikel, Markbogen fra 1681-1683. Et andet spor af en mølle på stedet har vi i en kongelig resolution fra 11. januar 1718. Heri hedder det, at Tobias Ibsen på egen bekostning må lade opbygge en vejrmølle på øen Bogø. Hvis Tobias Ibsen har benyttet tilladelsen, har han altså været ejer af en mølle på Bogø. Måske er han ligefrem en forgænger til den Hans Hansen Krog (1671-1731) på Ornebjerg i Kastrup Sogn ved Vordingborg, som havde møllen indtil 1726. Hans Hansen Krog kaldes ganske vist i litteraturen "den først omtalte ejer af møllen", men det udelukker naturligvis ikke, at der har været andre ejere før ham..

Når stednavnet Møllehøj har en så prominent placering i matriklen fra 1681-1683, er det ikke urimeligt at antage, at der har ligget en mølle på stedet endnu længere tid tilbage.

Den anden var en gallerihollænder, der opførtes kort tid efter stubmøllens brand. I et skiftedokument fra 1782 omtales den anden mølle som nyopført. Denne mølle brændte i 1851.

Den tredje mølle på stedet er den nuværende mølle, som ligeledes er en gallerihollænder. Den blev opført af mølleejer Erik Christian Dan i 1852. I 1907 blev der tilbygget et kornmagasin. Det var blevet nødvendigt, da mølleren var begyndt at handle med korn- og foderstoffer.

I 1918 fik møllen udskiftet sit gammeldags kludesejlsvingefang med et selvsvikkende vingefang, og det manuelle krøjeværk blev erstattet af en vindrose, en lille mølle på hatten, som sørger for, at vingerne altid står op mod vinden. En mølle med selvsvikker er forsynet med regulerbare klapper på vingerne, der udgør sejlfladen.

En moderne fortegnelse over Rentekammerets kongelige resolutioner 1660-1719 i 12 store foliobind. Fortegnelsen er forsynet med navne- og stedregister, og derfor kan man let finde de resolutioner, der har med Bogø at gøre. Alle 12 bind er scannet og findes på ArkivalierOnline

Fortegnelsens referat af en kongelig resolution fra 11. januar 1718. Heri hedder det, at Tobias Ibsen på egen bekostning må lade opbygge en vejrmølle på øen Bogø.

Kongelige resolutioner - forkortelser med henvisninger til de originale akter:

  • K.R. = Pakkerne "Kongelige Resolutioner" 1707-19. (V.A. II.4).
  • R.P. = Relations- og Resolutionsprotokoller, Nr. 55-78 (1703-19) Vedføjet bindets nr. og fol.

Bogøs stubmølle i 1700-tallet. Den første mølle på stedet

På den nuværende mølles placering stod i 1700-tallet en stubmølle. Her ses den i horisonten på Johan Jacob Bruuns prospekt fra 1754 af "Stubbekiøbing Tagen Fra den Søndre side". Fra Frederik den Femtes Atlas, Bd. 38, Tvl. 57 . Det Kongelige Bibliotek.

Udsnitsforstørrelse af ovenstående. 3-tallet ved møllen er en misforståelse fra Bruuns side.

Sigtelinje fra Bruuns standpunkt mod Stubbekøbing Kirke og Bogø Mølle.

Sigtelinje fra Bruuns standpunkt mod Stubbekøbing Kirke og Bogø Mølle.

Bogøs første hollændermølle, ca. 1780-1851

Den første mølle, stubmøllen, brændte som nævnt omkring 1780.

Den anden var en gallerihollænder, der opførtes kort tid efter stubmøllens brand. I et skiftedokument fra 1782 omtales den anden mølle som nyopført. Også denne mølle brændte, i 1851.

Christian Peter Kirchheiner ejede Bogø Mølle i fire år, fra 1809 til 1813. Det er hans navn, vi ser på nedenstående udsnit af matrikelkortet fra 1809.

På kortet har vi også det eneste kendte billede af den 2. mølle på stedet. Der er tydeligvis tale om en hollandsk vejrmølle med galleri og port.

I årene 1825 og 1826 blev der holdt fire offentlige auktioner over møllen. Fra auktionspapirerne kender vi ejendommens beskaffenhed. Det nævnes, at Bogø Mølle var en hollandsk vindmølle med fire kværne. Stuehuset var på 10 fag, udhusene på 21 fag og magasinet på 12 fag, altsammen i bindingsværk med stråtag.

I en vurdering fra 1840 kan vi læse: „Denne Mølle, forhen taxeret for 5000 Rbd Sølv, bestaar af en hollandsk Møllebygning i Ottekant, 13½ Alen i Gjennemsnit, 3 Lofter høj og tækket med Rør.“

Udsnit af matrikelkort fra 1809. Christian Peter Kirchheiner ejede Bogø Mølle i fire år, fra 1809 til 1813. Det er hans navn, vi ser på matrikelkortet fra 1809. På kortet har vi også det eneste kendte billede af den 2. mølle på stedet. Der er tydeligvis tale om en hollandsk vejrmølle med galleri, sokkel og port.

Mølleejer Erik Dan

Omkring 1780 gik stubmøllen til og blev før 1782 erstattet af en hollændermølle, der brændte i 1851. Derefter opførte mølleejer Erik Christian Dan i 1852 den nuværende mølle. Over møllens nordport står både bygherrens navn og byggeåret, over sydporten kun årstallet. I 1861 blev Erik Dan betroet hvervet som øens første postmester - eller mere korrekt bestyrer af det nyoprettede brevsamlingssted Bogø, der var underlagt postkontoret i Stubbekøbing.

Mølleejer Dan var en foregangsmand i sognet. Han var født i 1809 i Frederiksborg som søn af Ulrik Christian Dan, der ved folketællingen i 1845 var by- og herredsskriver i Stege, en stilling, han havde, fra 1822 til sin død i 1849. Her var Erik Dan kontorist/fuldmægtig på sin fars kontor ved tællingerne i 1834, 1840 og 1845. Den kommende mølleejer var således fortrolig med administrativt arbejde og via sin far vel forbundet til områdets udøvende og dømmende magt. Han købte møllen i 1847 og fik skøde på den i slutningen af 1848. I 1875 solgte Erik Dan møllen til Johannes Breitenstein, der var uddannet møllebygger og på det tidspunkt forpagter på møllen i Lendemark. Johannes Breitenstein havde selv bygget møllen for Erik Dan.

Den tredje vindmølle på stedet, 1852 til nutiden

Til erstatning for den hollændermølle, der brændte i 1851, opførte Erik Dan den nuværende mølle. Den stod færdig i 1852.

På matrikelkortet fra 1860 er den nye hollændermølle lidt pænere tegnet end den gamle på 1809-kortet. De 77.070 kvadratalen, der er anført for matrikelnummer 15k, svarer til 5½ tønder land.

Johannes Breitenstein købte møllen i 1875. Et forlydende, der viderebringes i Næstved Tidende, 10. april 1875. Overtagelsen fandt sted den 5. maj 1875.

Overtagelsesdagen fremgår af klippet til højre, ifølge hvilket man i 1925 fejrede familien Breitensteins 50 år på møllen. Det er fra Lolland-Falsters Folketidende, 4. maj 1925.

Endvidere står der i artiklen, at Johannes Breitenstein oprindelig var møllebygger. Som møllebygger arbejdede han fra sit 14. til sit 36. år som møllebygger i firmaet A.C. Rasmussen i Stubbekøbing, i de sidste år som mestersvend. I denne periode byggede han bl.a. Bogø Mølle for Erik Dan.

Bogø Møllegård fotograferet fra nordsiden. Man må vel antage, at det er møllerfamilien Breitenstein, eftersom man til dette typiske præsentationsfoto fra 1897 har hidkaldt fotograf Anton Rasmussen fra Stubbekøbing. På grundlag af Kaj Larsens optegnelser regner vi med, at den hvidklædte møller er Aksel Breitenstein, som står ved siden af sin hustru Anna Cathinka Petersen Svan, der sidder med parrets førstefødte Johannes, født 1896. De tre øvrige voksne kan være møllerens søskende. Er der nogen, der har et bedre bud? Digital kopi i Bogø Lokalhistoriske Arkiv. Fotografisk optagelse under dårlige forhold og gennem glas. Originalen findes i Møllegårdens samling og blev fremvist af Laurentius Miltenburg på Mølledagen den 22. juli 2017. Vi håber ved en senere lejlighed at scanne originalen til dette enestående billede. Møllens vingefang er med sejl. Først i 1918 fik møllen selvsvikkende vingefang og vindrose. Lige over tagryggen anes en møllersvend på møllen.

Aksel Breitenstein søger en ædruelig møllersvend i Lolland-Falsters Stiftstidende, 5. august 1895.

Møllegården set fra syd, udateret. Formentlig omkring 1900. Møllerfamilien opstillet til fotografering. Stakit med to portaler foran kostskolen. Fra familien Caspersens samling.

Dette foto kan dateres til perioden 1904-1907. Dateringen er foretaget ud fra den antagelse, at billedet er taget fra Kostskolens vestre tårn, som blev opført i 1904, og ud fra, at møllens magasinbygning fra 1907 endnu ikke er bygget. I baggrunden ses nogle af gårdene i Nyby og måske et glimt af de bådsmandshuse, der brændte i 1921.

Postkort med Møllegården i forgrunden, møllen med magasinbygning i mellemgrunden og gårde i Nyby i baggrunden. Den hvide magasinbygning blev opført i 1907 og udvidet i 1917. Kortet kan dateres til 1914-18, da billedet antages at være optaget fra Kostskolens søndre tårn, som blev opført i 1914, og før møllen i 1918 blev forsynet med selvsvikkende vingefang og vindrose. Det manuelle krøjeværk ses stadig.

Bogø Mølle, ca. 1916. Endnu med manuelt krøjeværk. Museum Sydøstdanmark

Dette høstfoto kan dateres til perioden 1907-1918. Dateringen er foretaget på grundlag af, at magasinbygningen fra 1907 er opført, mens møllen stadig har kludesejlsvingefang. Vindrose og selvsvikkende vingefang blev monteret i 1918. En mølle med selvsvikker er forsynet med regulerbare klapper på vingerne, der udgør sejlfladen.

Detalje fra matrikelkortet af 1877. Tegningen er naturligvis stiliseret, men der er igen gjort lidt mere ud af den end på kortet i 1860.

Bogø Mølle i 1949. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kgl. Bibliotek.

Bogø Mølle i 1951. Den store magasinbygning, en trælade, blev revet ned i foråret 1987. Odense Luftfoto. Det Kgl. Bibliotek.

Arkivalier om møllens historie, 1731-1900-tallet

Møllerens dagbøger, 1927-48

Dagbøgerne dækker årene 1927-48. De er skrevet i tre protokoller, der findes i Bogø Lokalhistoriske Arkiv. På venstre side er der kolonner for dato, omfanget af de forskellige operationer på møllen (malet, skrået, knust, skallet, motortimer) og oplysninger om vejret. Her et opslag fra juli 1934 fra møller Axel Breitensteins dagbog med anmærkninger på højre side om dagenes begivenheder, f.eks.:

  • Husmandsforeningen var på udflugt til Fejø med Pollux.
  • Fest, sang og musik i Realskolens have. Basar til kirke.
  • Der var dyrskue på Bogø.
  • Brønden blev renset af Søren Rasmussen, så den nu var 11½ m dyb med 1 m vand.
  • AB og Ejnar sejlede til Tærø med Feriekolonien.
  • Der blev afmejet, og den lille kværn blev bildet.
  • Kapsejlads ved Badehotellet.

Fra møllerens dagbog, 1933-40. Bogø Lokalhistoriske Arkiv. Ved et klik på billedet åbner det på en ny side.

Avisomtaler af restaureringen i 1970'erne

Avisomtale af arbejdet med Bogø Mølles restaurering, april 1974. Et lokalt udvalg med fem medlemmer holdt møde med museumsingeniør Anders Jespersen, Nationalmuseets afdeling i Brede. Tuborgfonden skænkede 10.000 kr. til de forestående arbejder, ligesom godsejer C.C. Scavenius, Klintholm, gav tilsagn om at forære det nødvendige tømmer.

Foran møllen ses fra venstre mølleudvalgets formand, lærer Leif Andersen, bygningsrådgiver Steen Kronborg, ingeniør, museumsinspektør Anders Jespersen, Danske Møllers Venner, borgmester Hother Nielsen og kammerherre C.C. Scavenius, Klintholm.

BOGØ MØLLE FIK 40.000 KOBBERSØM I HATTEN. I 1977 skred spåndækningen af Bogø Mølle frem. 20.000 spåner blev lagt op. Spånerne måler 40 cm i længden og 10 cm i bredden, og hver spån blev fastgjort med to kobbersøm. Avisklip fra 22. maj 1977.

Arbejdet fortsattes i 1979. Her et klip fra Flensborg Avis, 1. august 1979.

Unge guider i 1986

Lykke og Sara Paarup var guider på Bogø Mølle i sommeren 1986 sammen med Lykkes veninde Lone. Udklip fra 31. juli 1986. Endnu ses laden til højre for møllen. Den blev revet ned i foråret 1987 af smedemester Leif Nowicki.

Avisomtale af restaureringen i 1988

Fra Næstved Tidende, 23. juli 1988

Reparation af vingerne i 2005

I 2005 var vingerne nede for en større reparation. Foto: Heinrich Dick-Nielsen.

Bogø Mølle. Skråfoto fra Kortforsyningen, 3. april 2017.

Fra restaureringen i 2018

Den 10. oktober 2018 blev Bogø Mølles hat nænsomt sat ned på jorden.

Hatten klar til reparation.

Vingeaksel med kamhjul.

Akselhovedet med armhuller.

Hathjulet er et kamhjul. Det er fastgjort på den svære, runde vingeaksel, der løber gennem hatten. For enden af vingeakslen sidder akselhovedet af jern med armhuller til møllens vingearme.

Bogø Mølle i "Fredede og bevaringsværdige bygninger"

Fredning af Bogø Mølle 1964-66

Fredning af Bogø Mølle 1964-66.pdf

Fredningsdokumentet er på 13 sider. Rul i det her på siden, eller download det.

Bogø Møllelaug

Bogø Møllelaugs formål er at drive Bogø Mølle og bevare den for eftertiden i overensstemmelse med bestemmelserne i de til enhver tid tinglyste fredningsdeklarationer. Endvidere at fremme interessen for Bogø Mølle ved afholdelse af passende arrangementer.

Lokalarkiv for Møn

Søgeresultat på Lokalarkiv for Møn.

Årets lokale julemærke 1991

Ugebladet, 18, november 1991.

Møllegården i arkitekt Holger Schmidts streg, 1993. Fra hans hæfte "Postkort fra Bogø", der blev udgivet som prrivattryk i 1996.

Emneord: Stubmølle Johan Jacob Bruun hollandsk mølle hollænder