Møller

I mere end 600 år var stubmøllen den vigtigste form for vindkraft i Danmark. Den mere effektive hollandske vindmølle blev først almindeligt udbredt i begyndelsen af 1800-tallet.

De første stubmøller kender man i Nordvesteuropa fra slutningen af 1100-tallet. I Danmark nævnes en mølle første gang i et dokument fra 1259 hvor biskoppen i Roskilde fortæller at en kannik har foræret en mølle i Fløng til domkirken i Roskilde. Det ældste belæg for en vindmølle her i vores sydøstlige hjørne af Danmark er stubmøllen i Kokseby. Den kan påvises fra 1400-tallet, men er dog i sin nuværende form genopbygget i 1775 efter en brand.

På høje målebordsblade har vi har med gule ringe markeret 12 møller på Bogø og en på Farø, men den liste er ikke komplet. Er der mon nogen, der ligger inde med billeder af disse møller?

Møllemarkeringen ved Farø Vad er formentlig den stubmølle (eller måske snarere en paltrokmølle), som Achton Friis fotograferede her 1921-24. Lavt målebordsblad 1928-40.

MØLLER PÅ BOGØ. Oversigtskort, hvor vi har markeret møllerne med røde prikker. Her indtegnet på høje målebordsblade (1842-1899). Dette udsnit er sat sammen af fire høje målebordsblade, målt 1888. Data til dette formål har vi hentet fra såvel høje som lave målebordsblade (de sidste fra 1901 og frem). Der er 16 møller markeret på kortet, men der var endnu flere, f.eks. på Albrektsgården og Hannesminde.

Mølle på Farø ved Farøgård

Lille mølle på Wilckengård på Bogø ved Farø Vad; se billede nedenfor

MØLLER PÅ BOGØ - ved Farøvej og Vesterskovvej, øst for Luemosegård.

Billernes gård på det nuværende Grønsundvej. I 1826 søgte gårdejer Hemming Bille Præstø Amt om tilladelse til at opføre en hestemølle på gården, men om det blev bevilget, ved vi ikke.

Pilevang i 2017. Et spidshjul med aksel fra den for længst nedtagne mølle er bevaret på gården.


Hannesminde med mølle til venstre.

Pilevang med mølle monteret oven på laden

Hannesminde. Man aner lige akkurat møllehatten over tagryggen til venstre

Bogø Møllegård

Møller Breitensteins dagbog

ÅLBORGGÅRDEN MED KLAPSEJLER

Vi efterlyser flere billeder fra Bogø med denne mølletype. Klapsejlerens vinger var udstyret med drejelige jalousier (klapper) til forskel fra de tidligere kludesejleres sejl. Klapsejlerne kulminerede i perioden 1910-20. De fleste blev brugt til direkte drift af maskiner i landbruget og var anbragt ganske tæt ved bygningerne. Et mindre antal anvendtes til elproduktion. I krigsårene 1914-18 tog 120 små danske elværker klapsejlere i brug til dette formål. Det skønnes, at antallet af mindre møller i Danmark på højdepunktet i 1920 nåede op i nærheden af 17.000.

Billedet er udateret og stammer fra skibsfører H.P. Nielsens erindringer. Han var årgang 1884 og tilbragte en stor del af sin barndom på Ålborggården. Kilder: Mindre danske vindmøller, Danmarks Vindkrafthistoriske Samling, 2001, og DVS-faktablad 1a - 1. udgave - oktober 2001, Vindmøller i landbruget 1907, 1923 og 1936.