Kort

Hvor finder jeg kort over Bogø?

  • Det er nærliggende først at søge på Geodatastyrelsens "Historiske kort på nettet". Her er der matrikelkort, sogne- og herredskort, økonomiske kort, topografiske kort og søkort.
  • Den anden hovedindgang er SDFE kortviser, som fremstilles af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Her kan man få vist aktuelle og historiske baggrundskort og søge på matrikler og adresser.
  • En tredje mulighed er Vordingborg Kommunes digitale kort.

Bogø Sogn, 1817


Interaktivt kort: Bogø Sogn på de høje målebordsblade 1842-99

Der kan zoomes og trækkes i kortet. På smartphones er skærmen for lille til, at man får glæde af kortet; det kræver en pc eller tablet.


Bogø Sogn på topografisk kort 1980-2001. Interaktivt. Der kan zoomes og søges.

På smartphones er skærmen for lille til, at man får glæde af kortet.; det kræver en pc eller tablet.


Husnumre på Bogø. Nutidigt, interaktivt kort.

Husnumrene vises først, når man har zoomet så meget ind, at målepinden forneden viser 20 m. Kortet kan trækkes rundt over hele sognet. Kortet virker ikke på smartphone; det kræver en pc eller tablet.


Lave målebordsblade 1901-1971 med de nuværende matrikler lagt ind. Interaktivt kort

Kortet kan zoomes og trækkes rundt over hele sognet. Zoom ind, så viser matriklerne sig. På smartphones er skærmen for lille til, at man får glæde af kortet; det kræver en pc eller tablet.

Udateret søkort, formentlig 1690-92

Udsnit af Jens Sørensens søkort over Smålandshavet. Formentlig opmålt i enten 1690 eller 1692. Bogø Vesterskov, som blev omhugget i 1769, er markeret. Skanserne ved Sortsø og på Bogø er indtegnet, og antallet af gårde og huse er angivet. Fra Historiske kort på nettet.

Carta ofver Laaland samt en deel af Falster og Seeland. Saa og Explication paa det som paa Grunderne og Dÿbet er tegnet. [Derefter tre signaturer for] Enckelte skadelige under wands Steene / Paa Grunderne ere Steene som under wands ligge / Paa wandet tegnet ere Steene som ofven wands tilsÿne ligger. Alle Zifer-Tal paa wandene er betÿdende saa mange Faune dÿb, à 3. Allen Dansk. (1 favn er 1,883124 meter).

Bogø Hovedgade i Møn Kulturarvsatlas 2006

Fra Erica Heyckendorffs beskrivelse af kulturmiljøet omkring Bogø Hovedgade i Møn Kulturarvatlas, 2006:

Gammelbys nordligste og ældste del er præget af middelalderlig infrastruktur med kirke, kirkeplads, bindingsværkshuse og gårde i varierende størrelser. ... Bogøs jorder blev udskiftet ved stjerneudskiftning. Dette ses bl.a. ved Østerskovvej, ligesom gadenettet bærer præg af det gamle bondesamfund med navne som Vestergade og Smedestræde.

Kirken er en typisk langhuslandsbykirke fra middelalderen. Over for kirken ligger præstegården, i nyklassicistisk stil, ... med front ind mod byen, nord for den åbne forplads, hvor der omkring 1960 stadig lå en stråtækt kampestenslænge, som hørte til præstegården.

Kaptajnsvillaerne i Gammelby udgør de væsentligste spor af Bogø som søfartsø. Dette træk genfindes på Bogø Hovedgade, hvor flere villaer har et traditionsrigt og stateligt udtryk, der signalerer skippere på langfart.

Bogø Hovedgade - kronologisk

Rytterskolen på Bogø Hovedgade 163 er ombygget til almennyttige boliger. Den repræsenterer 1700-tallet sammen med Bogø Møllegård. Bogø Mølle ses på lang afstand beliggende på en bakke, som skråner ned mod havnen. Bogø Mølle er i sin nuværende form fra 1852. Ud til Bogø Hovedgade ligger desuden gadekæret, Hattedammen, og sprøjtehuset.

Bogø Navigationsskole, nr. 140, og Bogø Kostskole, nr. 57, repræsenterer 1800-tallet. Bogø Navigationsskole har udgjort en central funktion med vekslende indhold gennem tiden: som skole, kommunekontor, bibliotek og posthus. Den udlejes nu som boliger.

Bogø Kostskole fungerer stadig som sådan. Senere perioders tilbygninger, nærmest hovedbygningen, har respekteret den originale, oprindelige arkitektur. Også "Villa Dana", der tilhører kostskolen og har en pavillonlignende veranda i træ, er bevaret.

Bogø Kostskole har medvirket til at holde liv i Bogø Hovedgade og Bogø som ø. Dette skyldes, at Bogø Kostskole i høj grad har tilstræbt, at ansatte har bopælspligt på øen, ligesom kostskolen har opkøbt huse på Bogø Hovedgade. Det har medvirket til et mere varieret udbud af boliger og en høj grad af vedligeholdelse. På samme måde har både kostskolen og den fornyende infrastruktur med Farøbroen og motorvejen medvirket til en blandet aldersfordeling på Bogø og ligeledes en mere varieret erhvervsprofil - men med en lille overvægt af lærere.

Resens kort over Stubbekøbing med Bogø Vesterskov

Kort fra 1600-tallet af Bogø Vesterskov, der breder sig i kortets top og endnu har godt 100 år tilbage at leve i. Bogø Vesterskov var på 81 ha. Østerskov er på 125 ha.

KOBBERSTIK FRA RESENS ATLAS DANICUS, 1677. Kortet er stukket af Johan Husman, måske en snes år før udgivelsen af det samlede værk. Her et udsnit af kortet over Stubbekøbing med Bogø. Det Kongelige Biblioteks Kortsamling har publiceret en digital udgave af Resens atlas også kaldet Resens Billedatlas. Det består af en samling kobberstik af byplaner og meget mere, samt enkelte kort over mindre landområder. Peder Hansen Resen (1625-1688) bestred fra 1653 adskillige høje embeder, bl.a. var han professor i historie og Københavns borgmester.

Kortet kan downloades fra Det Kongelige Bibliotek.