Kort

Hvor finder jeg kort over Bogø?

  • Det er nærliggende først at søge på Geodatastyrelsens "Historiske kort på nettet". Her er der matrikelkort, sogne- og herredskort, økonomiske kort, topografiske kort og søkort.
  • Den anden hovedindgang er SDFE kortviser, som fremstilles af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Her kan man få vist aktuelle og historiske baggrundskort og søge på matrikler og adresser.
  • En tredje mulighed er Vordingborg Kommunes digitale kort.

Bogø matrikelkort, 1809 - jordens vurdering (bonitering)

Udsnit af matrikelkort fra 1809 efter at udskiftningen var blevet fuldt gennemført i 1805. De blå tal angiver de enkelte jordstykkers godhed/frugtbarhed/bonitet. Vurderingsprocessen kaldtes bonitering. Kortudsnittet er linket til en version af kortet i meget høj opløsning hvor man kan bevæge sig over hele Bogø og fordybe sig i alle detaljer (http://kortlink.dk/2563z).

En 24-skala blev anvendt efter udskiftningen, fx her på matrikelkortet af 1809.

I en betænkning fra Rentekammeret af 8. maj 1804 forelægges kongen grundsætningerne i den nye matrikulering. Man forudsætter en komplet og detaljeret opmåling af landet med udarbejdelse af nye kort. Der skal foretages en bonitering af jorderne »efter deres indvortes godhed og naturlige beskaffenhed, den bedste jord ansat til 24«. Det er denne skala som ses anvendt på matrikelkortet fra 1809, hvor den nye bonitering er anført med blå tal. Den største af de her viste matrikler er den store, trekantede matrikel No. 1 (sort skrift), tilhørende præsteembedet ved præsten Børge Pontoppidan. De større agerstykker nord for præstegården er vurderet ret højt, fx til 16 eller 18, mens en række af småstykkerne i agrene er vurderet lavt, til 8, 10 eller 12. Det er typisk våde pletter, mose eller krat.

Foran de blå tal står der i hvert tilfælde et bogstav til identifikation af det pågældende jordstykke. Bogstavrækken starter med a inden for hver matrikel. De svarer til optegnelserne i Sogneprotokollen for Bogø, som er fra ca. 1806-1810. Her er bogstaverne anført i en kolonne (Jordernes Navn eller anden Benævnelse) under hver matrikel. Sogneprotokollen er på 154 sider.

Bogø Sogn, 1817

Kortet over Bogø sogn fra 1817 viser situationen efter udskiftningen. En del af indlodderne har form af lagkagestykker, såkaldt stjerneudskiftning, mens udlodderne som regel er rektangulære.

Farø, opmålt 1772

Kort over Farøe Øe udi Baagøe Sogn, Møenboe Herred, Præstøe Amt. Opmaalt 1772 af C.C. Gercken, Copieret 1818 af Dreyer. Rigtig Copi, 1860. Gyldigt matrikelkort 1860-1877. Teksten i ovalen må være påført af Dreyer, idet Farøe hørte til Møns Amt, da Gercken tegnede kortet. Først i 1803 blev Møns Amt, og dermed Bogø, indlemmet i Præstø Amt.

C. C. Gercken, 1734-1805, ingeniør og landmåler. Løjtnant og inspektør ved Brolægningen i København til sin afgang 5. april 1805.


Bogø Sogn på de høje målebordsblade 1842-99

Link til kortudsnittet, hvorfra der kan zoomes.

Bogø Sogn på topografisk kort 1980-2001

Link til det viste kort, hvorpå der kan zoomes. Kortet har en hel del gårdnavne.

Udateret søkort, formentlig 1690-92

Udsnit af Jens Sørensens søkort over Smålandshavet. Formentlig opmålt i enten 1690 eller 1692. Bogø Vesterskov, som blev omhugget i 1769, er markeret. Skanserne ved Sortsø og på Bogø er indtegnet, og antallet af gårde og huse er angivet. Fra Historiske kort på nettet.

Carta ofver Laaland samt en deel af Falster og Seeland. Saa og Explication paa det som paa Grunderne og Dÿbet er tegnet. [Derefter tre signaturer for] Enckelte skadelige under wands Steene / Paa Grunderne ere Steene som under wands ligge / Paa wandet tegnet ere Steene som ofven wands tilsÿne ligger. Alle Zifer-Tal paa wandene er betÿdende saa mange Faune dÿb, à 3. Allen Dansk. (1 favn er 1,883124 meter).

Bogø Hovedgade i Møn Kulturarvsatlas 2006

Fra Erica Heyckendorffs beskrivelse af kulturmiljøet omkring Bogø Hovedgade i Møn Kulturarvatlas, 2006:

Gammelbys nordligste og ældste del er præget af middelalderlig infrastruktur med kirke, kirkeplads, bindingsværkshuse og gårde i varierende størrelser. ... Bogøs jorder blev udskiftet ved stjerneudskiftning. Dette ses bl.a. ved Østerskovvej, ligesom gadenettet bærer præg af det gamle bondesamfund med navne som Vestergade og Smedestræde.

Kirken er en typisk langhuslandsbykirke fra middelalderen. Over for kirken ligger præstegården, i nyklassicistisk stil, ... med front ind mod byen, nord for den åbne forplads, hvor der omkring 1960 stadig lå en stråtækt kampestenslænge, som hørte til præstegården.

Kaptajnsvillaerne i Gammelby udgør de væsentligste spor af Bogø som søfartsø. Dette træk genfindes på Bogø Hovedgade, hvor flere villaer har et traditionsrigt og stateligt udtryk, der signalerer skippere på langfart.

Bogø Hovedgade - kronologisk

Rytterskolen på Bogø Hovedgade 163 er ombygget til almennyttige boliger. Den repræsenterer 1700-tallet sammen med Bogø Møllegård. Bogø Mølle ses på lang afstand beliggende på en bakke, som skråner ned mod havnen. Bogø Mølle er i sin nuværende form fra 1852. Ud til Bogø Hovedgade ligger desuden gadekæret, Hattedammen, og sprøjtehuset.

Bogø Navigationsskole, nr. 140, og Bogø Kostskole, nr. 57, repræsenterer 1800-tallet. Bogø Navigationsskole har udgjort en central funktion med vekslende indhold gennem tiden: som skole, kommunekontor, bibliotek og posthus. Den udlejes nu som boliger.

Bogø Kostskole fungerer stadig som sådan. Senere perioders tilbygninger, nærmest hovedbygningen, har respekteret den originale, oprindelige arkitektur. Også "Villa Dana", der tilhører kostskolen og har en pavillonlignende veranda i træ, er bevaret.

Bogø Kostskole har medvirket til at holde liv i Bogø Hovedgade og Bogø som ø. Dette skyldes, at Bogø Kostskole i høj grad har tilstræbt, at ansatte har bopælspligt på øen, ligesom kostskolen har opkøbt huse på Bogø Hovedgade. Det har medvirket til et mere varieret udbud af boliger og en høj grad af vedligeholdelse. På samme måde har både kostskolen og den fornyende infrastruktur med Farøbroen og motorvejen medvirket til en blandet aldersfordeling på Bogø og ligeledes en mere varieret erhvervsprofil - men med en lille overvægt af lærere.

Resens kort over Stubbekøbing med Bogø Vesterskov

Kort fra 1600-tallet af Bogø Vesterskov, der breder sig i kortets top og endnu har godt 100 år tilbage at leve i. Bogø Vesterskov var på 81 ha. Østerskov er på 125 ha.

KOBBERSTIK FRA RESENS ATLAS DANICUS, 1677. Kortet er stukket af Johan Husman, måske en snes år før udgivelsen af det samlede værk. Her et udsnit af kortet over Stubbekøbing med Bogø. Det Kongelige Biblioteks Kortsamling har publiceret en digital udgave af Resens atlas også kaldet Resens Billedatlas. Det består af en samling kobberstik af byplaner og meget mere, samt enkelte kort over mindre landområder. Peder Hansen Resen (1625-1688) bestred fra 1653 adskillige høje embeder, bl.a. var han professor i historie og Københavns borgmester.

Kortet kan downloades fra Det Kongelige Bibliotek.

Laurembergs kort over Sjælland, Bogø og Møn 1656

Udsnit af et kort fra 1649-1656 over Sjælland, Møn, Bogø og Nordfalster. Det trykte kort sidder i: Novus Atlas, das ist Welt-Beschreibung mit schönen newen ausführlichen Land-Taffeln ... Theil 1-5. - Theil 1. - Amstelodami : apud Joannem Janssonium, 1656. Kortet er tilegnet Georg (Jørgen) Seefeld, der var landsdommer på Sjælland. Det tilskrives sædvanligvis Hans Lauremberg, der var født og uddannet i Rostock, men endte som professor ved akademiet i Sorø.

Den ene af de to kongelige ladegårde på Møn, Ermelundgård, er markeret på kortet. Denne form af gårdens navn er usædvanligt. Den bliver normalt kaldt Elmelundegård - omtalt første gang i kilderne i 1504 som Elmelwndhe gard.

På kortet er Fanefjord benævnt Faunefiord. Det stemmer meget godt med et par former, vi kender fra 1500-tallet: Fauffnefiurdtt (Brudstykker af Stege Lens Regnskab 1543–44. RA. Reg. 108 A nr. 65. Brudstykker udg. af F. Bojsen, Møns Historie V p. 147–180) og Faunefiord Kirche (Sjællands Stifts Landebog 1567, udg. ved Svend Gissel. Kbh. 1956).

Nyord er gengivet som Norre.

Kilde: Det Kgl. Biblioteks kortsamling.

Videnskabernes Selskabs konceptkort fra 1700-tallet

Videnskabernes Selskabs konceptkort, 1772.

Bogø Mølle angivet som målepunkt helt oppe ved rammens kant, 1774.

Konceptkort over Sydsjælland. Foruden Bogø Kirke er også et majtræ syd for kirken indtegnet, 1767-68. Der udgår målelinjer fra majtræet, så det må have stået på et højt punkt, f.eks. i eller ved trekanten Bogø Hovedgade, Gammelbystræde, Østerskovvej, hvor der på de gamle sognekort er en pladsagtig udvidelse af Hovedgaden. Overleveringen siger, at her blev bystævnet holdt. Traditionen med at holde bystævne ved majtræet kendes fra andre landsbyer i omegnen.

Bogøs gårde i den gamle landsby med gårdnumre. Før 1800

Bogø Sognekort 1863 – Gammelby mod nord

Udsnit af sognekortet fra 1863. Her har bystævnepladsen og majtræet måske været før udskiftningen.

Danmarks administrative inddeling i middelalderen

Tallene på Sjælland og Møn angiver antallet af plove i hvert herred ifølge kong Valdemars jordebog af 1241. Bårse herred med 330 plove, Stevns herred med 307 og Møns herred med 239 plove. I skattemæssig betydning sattes en plov lig det oprindelige bondebrug, der i geometrisk og driftsøkonomisk henseende var nogenlunde ens inden for samme landsby. Det var bestemt ved det jordareal, som kunne underholde en familie og af en størrelse, så det kunne bearbejdes med en plov. Begrebet bruges bl.a. i Valdemar Sejrs Jydske Lov fra 1241, som mål for en ejendoms størrelse - »fuld plovs drift«. Plovtallet var på grund af sin ensartethed meget anvendt af middelalderens konger som skatteobjekt, og Erik Plovpenning tilskrives normalt indførelsen af plovtallet som skattematrikel - fra år 1250. I kong Valdemars jordebog findes efter historisk opfattelse resterne af en plovtalsmatrikel, der angiver antallet af plove på Sjælland, LollandFalster og Møn, til i alt et par tusinde plove. Plovtalsmatriklerne var formodentligt mest anvendt i den senere middelalder som grundlag for udskrivning af ekstraordinære skatter, særlig som krigsskatter.

Danmarks len 1522 (nord for Kongeåen)

Kortet stammer fra Erik Arups Danmarkshistorie. Falster len kaldes også Nykøbing len. Bogø hørte til Nykøbing len så formentlig er det en fejl, når Arup har gjort Bogø lyserød. Men kortet er jo et øjebliksbillede fra 1522, så måske har Bogø lige på det tidspunkt haft en placering i det administrative system, som vi ikke er opmærksomme på, og som måske kan forklare Arups lyserøde farve. Vi bringer et udsnit af Arups kort nedenfor. De øverste embeder i lokalforvaltningen, forløberne for amterne, kaldtes len fra senmiddelalderen til midten af 1600-tallet. (Michael H. Gelting: lensvæsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115872).

Udsnit af kort over Danmarks len 1522 (nord for Kongeåen) fra Erik Arups Danmarkshistorie. Bogø hørte til Falster (Nykøbing) Len. Den lyserøde markering af Bogø er formentlig en fejl. Bogø indgik i lensregnskaberne for Nykøbing len, og Bogø var storleverandør af brænde til slottet i Nykøbing.