Havne

Bogø Havn - Lindebroen

På øens sydside ved Lindebroen ligger Bogø Havn. På matrikelskort fra første halvdel af 1800-tallet er der på dette sted markeret et "Baadeleie". Efter udvidelsesarbejder i 1860 og 1885 var den oprindelige anløbsbro vokset til en knapt 5 meter bred, brolagt mole, beskyttet af et lille stenrev mod øst. I 1892 foretog Vandbygningsvæsenet på sognerådets foranledning opmålinger på sydkysten for at sondere mulighederne for etablering af en egentlig havn med større vanddybde end ved den eksisterende mole ved Lindebroen. Tre alternativer blev undersøgt, og der blev udarbejdet skitser for dem alle. Det ene projekt omfattede en udbygning af det eksisterende anlæg ved Lindebroen med etablering af et havnebassin og dertil hørende uddybning, og det var dette projekt, der senere blev arbejdet videre med.[24]

I 1918 blev 1892-projektet igen taget op, og sognerådet argumenterede udførligt for dets nødvendighed over for Rigsdagen, regeringen og amtet i et formfuldendt brev fra sognerådsformanden, lærer A.P. Andersen. Tilladelser og finansiering kom på plads, og i 1921 blev der gennemført en licitation på arbejdet, der omfattede udvidelse af den smalle mole til næsten den form, som den store midtermole har i dag, samt indretning af det nuværende centrale havnebassin. Hertil kom de nødvendige uddybningsarbejder i det nye bassin og ved indsejlingen.[25] I 1922 kunne den udbyggede havn åbnes.

Snart derefter kom en udvidelse af havnen med et færgeleje på tale. Det skete i sammenhæng med projekteringen af en bro mellem Sjælland og Møn. Mens den erfarne brobygger Anker Engelund projekterede broen, stod ingeniør J. Utkov fra Præstø Amt for det, som blev kaldt Bogø-forbindelsen, dvs. en vejdæmning over farvandet Letten mellem Møn og Bogø, forbedrede tilkørselsforhold til Bogø Havn, samt indretning af færgeleje, ventesal og boliger til Bogø-Stubbekøbing-overfartens personale. I 1930 udarbejdede ingeniør Utkov detaljerede tegninger for det hele,[26] men først i 1943 kunne Dronning Alexandrines Bro og Bogø-forbindelsen indvies.[27] Dermed var Bogø ikke blot blevet landfast med Møn og Sjælland, men havde også fået bedre forbindelser til Falster og Lolland.

I slutningen af 1950'erne blev ventesalen udvidet med cafeteria, og i 1998 blev der bygget en ny bro for lystbåde vest for midtermolen. I 2012 skete der yderligere udvidelser, og der blev etableret et egentligt bassin vest for midtermolen med endnu flere pladser for lystbåde.

Skåningebro

Omkring 1873 blev der på nordkysten etableret en anløbsbro ved Skåningebro, som blev anvendt til passager- og godstransport samt fiskeri. Den var et vigtigt udskibningssted for sukkerroer til sukkerfabrikken i Stege fra 1880'erne til 1947, da de sidste pramme med roer til Stege blev lastet. I dag fungerer Skåningebro som badested og lystbådehavn.

Præstø Amtsråd besluttede den 15. marts 1872 at yde et tilskud på 3/4 af 740 Rd. til opførelse af to anlægsbroer på Østbogø. Det må være Stenkilde og Ålborgbroen, der er tale om. Samtidig blev der bevilget 3/4 af 1260 Rd. til opførelse af Skåningebro. Forudsætningen var, at arbejdet blev udført under amtsvejinspektørens kontrol - de to små broer skulle anlægges i 1872 og den store i 1873. Kilde: Rigsarkivet. Præstø Amtsråd. Forhandlingsprotokol 1845-1878.

Lindebroens første udbygning i 1860

Licitation i 1860 over bygningen af en landgangsbro som fortsættelse af Lindebroen. Her er nogle af de første arbejder med en modernisering af landgangsforholdene på Bogø. Broen skulle være 38 m lang, knap 4 m bred, og med et brohoved på 57 m2. Bogø Sogneforstanderskabs opslag i Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 25. juni 1860. Permanent link til den pågældende avisside.

Undersøgelse af havnemuligheder 1889-1892

I en notits "Andragender til Finansudvalget" hedder det i marts 1890 om en ansøgning, som Bogø Sogneråd den 11. november 1889 har indbragt ved folketingsmand Bojsen fra Præstø Amt, at sognerådet andrager om, at der foretages en undersøgelse af kystforholdene ved øens sydside.

Stubbekjøbing Avis, 12. marts 1890, s. 2.

I 1892 gennemførte ingeniør Hummel den ønskede undersøgelse for Vandbygningsvæsenet. Sagen ligger i Rigsarkivet.

Færgelejet fra 1943

Den 30. maj 1943 var der fest på Bogø Havn for at indvi havn, færgested og færge. Med gavlen til ses arkitekt Tidemand-Dals nyopførte ventesal og på bakken til venstre lidt af den nyopførte bolig til personalet, ligeledes tegnet af Tidemand-Dal.

Færgen Koster på indvielsestur på den nye rute Bogø-Stubbekøbing.

Fra indvielsen i Stubbekøbing Havn. Foto: P. Riber-Nielsen.

Grønbogen om havnefogeder

Øjvind Olsen var havnefoged i mange år, han blev afløst af Karl Christensen, der igen blev afløst af sin søn Charles. I dag er der ingen erhvervsfiskere tilbage i Bogø Havn. (Fra den grønne bog "Bogø År 2000. 100 års handel og håndværk på Bogø", udgivet 1999).

Af senere havnefogeder kan nævnes Jan Hansen.

Transport af dyr til slagteriet

Dampskibet Særimner på billedet nedenfor transporterede slagtedyr fra Bogø til Andelssvineslagteriet i Masnedsund. Notits i Næstved Tidende, 1. oktober 1915.

Mandag morgen plejede der at være livlig aktivitet på ”Lindebroen”, når slagteriets båd ”Galten” kom fra Masnedsund efter dyr til slagteriet. Så kom landmændene kørende med deres grise, køer eller måske en tyr, der skulle ud på deres sidste rejse. Engang havde Johannes Hansen, ”Stormmanden”, sendt en tyr med båden, troede han da, men den var sprunget over bord og var hjemme før ham. (Fra den grønne bog "Bogø År 2000. 100 års handel og håndværk på Bogø", udgivet 1999).







Emneord: havn havne havnebassin landgangsbro anløbsbro bådeleje mole havnefoged slagteri sogneforstanderskab sogneråd sognerådsformand uddybning sejlrende indsejling opmudring