Dæmninger

Topbillede: Bogødæmningen i 1990. Det Kongelige Bibliotek og Geomasters

Bogødæmningen

Historisk Atlas har denne beskrivelse af bygningen af Bogødæmningen. Klik på "Historien" i den blå bjælke.

Et projekt til en landfast forbindelse mellem Bogø og Møn blev udarbejdet i 1902 af en entreprenør fra Vaalse.

Bogødæmningen kom for alvor ind i billedet i 1930 i sammenhæng med projekteringen af en bro mellem Sjælland og Møn, men den stod først færdig i 1942.

Mens den erfarne brobygger Anker Engelund projekterede broen, stod ingeniør J. Utkov fra Præstø Amt for det, som blev kaldt Bogø-forbindelsen, dvs. en vejdæmning over farvandet Letten mellem Møn og Bogø, forbedrede tilkørselsforhold til Bogø Havn, samt indretning af færgeleje, ventesal og boliger til Bogø-Stubbekøbing-overfartens personale. I 1930 udarbejdede ingeniør Utkov detaljerede tegninger for det hele [26].

Den 10. oktober 1942 afleverede Monberg & Thorsen dæmningen, men først i 1943 skete den officielle, festlige indvielse af Dronning Alexandrines Bro og Bogø-forbindelsen.[27] Dermed var Bogø ikke blot blevet landfast med Møn og Sjælland, men havde også fået bedre forbindelser til Falster og Lolland.

En tidlig plan for en Bogødæmning

Et entreprenørfirma projekterede en landfast forbindelse mellem Bogø og Møn i 1902. Lolland-Falsters Folketidende, 24. juli 1902.

Farødæmningen
























Farø blev landfast med Bogø i 1979, da en dæmning med en 8 m bred landevej kunne tages i brug. Dæmningen består af indpumpet sand, som er tilsået med græssorter, der tåler havvand. Skråningerne er flade og uden stensikring, så de på naturlig måde indgår i landskabet. Stedet er blevet populært blandt kitesurfere. Konstruktionen af dæmningen begyndte i starten af 1978 og omfattede også jord- og vejarbejder på Farø for tilslutning til den kommende bro. På Bogø blev Grønsundvej forlænget fra Bogø Havn frem til motorvejstilslutningen på Farø. I forbindelse med brobyggeriet blev der opført en midlertidig arbejdsplads og -havn på Farø. Det blev debatteret, om havnen skulle anvendes som marina efter byggeriet, men det endte med, at den blev sløjfet.

Farødæmning i 1906?


Ved Præstø Amtsråds møde den 26. november 1906 behandledes en ansøgning om en dæmning med vej fra Farø til Bogø.

Rådet svarede, at det ville støtte med 1/8 af udgifterne, dog ikke ud over 2.500 kr., forudsat at ministeriet eller amtet førte tilsyn med arbejdet, og at Bogø Kommune overtog vedligeholdelsen.

Næstved Tidende, 27. november 1906

Dagen efter, den 28. november 1906, bragte Næstved Tidende et egentligt forhandlingsreferat fra Amtsrådets møde den 26. november.


Både før og efter 1906 var der forslag om en Farødæmning.

Krøhnkes fugleflugtslinje 1864-67

Den første, der fremsatte forslag om en direkte trafiklinje mellem Skandinavien og det europæiske kontinent, senere kaldet Fugleflugtslinjen, var den holstenske ingeniør og landmåler Gustav H. A. Krøhnke. Forslaget blev behandlet i rigsdag og ministerier, og alle landets aviser skrev om den grandiose plan.

Fra København skulle banen føres til Køge, Næstved, videre til Vordingborg, og over en bro til Farø. Fra Farø skulle banen føres til Bogø over en dæmning og herfra over en bro til Falster, videre mod Nykøbing og på en bro over Guldborgsund til Syltholm nær Rødby på Lolland. Ved Syltholm skulle anlægges en havn, hvorfra der skulle være færgeforbindelse til Femern. Fra Femern skulle en bro føre banen over Femernsund til Heiligenhafen og sluttelig til Lübeck. Krøhnke ønskede koncession på anlæg og drift af ruten og lovede fuld finansiering af projektet, så det ikke ville koste den danske stat noget.

Krøhnkes bane var et svimlende stort og visionært projekt i sin samtid og blev mødt med såvel begejstring som skepsis. Indenrigsministeriet blev 11. august 1865 bemyndiget til at give Krøhnke koncession på projektet. Herefter ventede man bare på et initiativ fra Krøhnke for at kunne gå i gang. Det lykkedes imidlertid ikke Krøhnke at skaffe den nødvendige kapital. Tiden gik, og projektet var til stadig debat. Aviserne kunne 9. marts 1867 meddele, at Krøhnkes projekt nu var opgivet. I stedet vedtoges en lov om en sydsjællandsk jernbane mellem Ringsted og Vordingborg.

Fra Bogø skulle der bygges en bro over Sortsø Gab til Falster med en åbning på 65 fod. Mellem Farø og Bogø skulle der opføres enten en dæmning eller en bro.

Læs det hele på avisens forside under overskriften De Khrønkeske Jernbaner.