Enggård

Interiørbillede fra den fine stue, "øverstestuen" på Enggården, der ligger på Bremavej 3, Bogø. Ifølge bagsideteksten er billedet fra ca. 1910-11. Siddende til venstre ses gårdens ejere Hans Jørgen Jørgensen Stub, ca. 50 år, og Mette Stine (Kirstine) Jørgensen, ca. 45 år; siddende til højre deres plejedatter Minna Karla Nielsine Jørgensen, f. 18. november 1893, og Kristian Rasmussen Holm, f. 25. maj 1889, søn af gårdejer Hans Jørgen Rasmussen Holm på Sparegården, som Minna og Kristian senere overtog. Parret blev viet den 29. november 1912 i Bogø Kirke. Stående i midten Kristian Nielsen, formentlig karl på gården. Kvinden i baggrunden er tjenestepigen Jakobine Petrine Petersen, kaldt Bine. Arkiv: Dines Bogø.

Billedet er fra ca. 1910-11 og taget samme dag som interiørbilledet. I midten ses gårdens ejere Hans Jørgen Jørgensen Stub, ca. 50 år, og Mette Stine (Kirstine) Jørgensen, ca. 45 år; stående til venstre deres plejedatter Minna Karla Nielsine Jørgensen, f. 18. november 1893, og Kristian Rasmussen Holm, f. 25. maj 1889, søn af gårdejer Hans Jørgen Rasmussen Holm på Sparegården, som Minna og Kristian senere overtog. Parret blev viet den 29. november 1912 i Bogø Kirke. Yderst til højre Kristian Nielsen, formentlig karl på gården. Kvinden med forklædet er tjenestepigen Jakobine Petrine Petersen, kaldt Bine. Arkiv: Dines Bogø.

Enggården, Bremavej 3. Maleri af Hugo Grum, 1945. Fra Gyda Nielsens samling.

Enggården ligger på Bremavej 3, matrikelnummer 18a og havde et jordtilliggende på 24 tdr. land ager og 12 tdr. land eng. Ifølge Kaj Larsens optegnelser var gårdens længer fra 1850, mens stuehuset var opført ca. 1870.

Hans Jørgen Jørgensen Stub overtog gården i 1890. I 1914 afhændede han den til Johannes Rasmussen Stub, som allerede i 1915 overdrog den til sin bror Knud Vigand Rasmussen Stub. I 1938 solgte Knud Vigand Rasmussen Stub til Gunnar Nielsen. Sidstnævnte havde gården til 1946, hvor han solgte den til Peder Andersen, der drev den til sin død i 1961.

(Købekontrakt ved handelen i 1915 i Skøde- og panteprotokollen).

Barndomserindringer fra Enggården - familierne Nielsen og Andersen

Alice Jørgensen, f. Nielsen, beretter i en artikel i Familie Journal om, hvad hun oplevede som barn på Enggården på Bogø fra 1938 til 1946. "Vi havde en firlænget, stråtækt gård, der lå sådan, at strandengene grænsede op til urtehaven og hønsegården. Ved højvande stod vandet kun cirka 20 meter fra bygningerne, og da der kom flere isvintre i træk i 1940'erne, havde vi vores egen skøjtebane lige uden for døren." Og videre fortæller hun: "Dengang kendtes sneplove ikke, så når dyrene var fodret om morgenen, skovlede alle øens voksne mænd sne på vejene. De fik madpakker med og vendte først hjem igen til aftenfodringen." ... "Ved sengetid var både dynen og madrassen iskolde. Men mor havde allerede om morgenen lagt en mursten til os hver oven på kakkelovnen. Murstenene blev pakket ind i et håndklæde og lagt i fodenden af sengen, og det varmede rigtig godt." ... "I løbet af 1945 kom tyske flygtninge til vores ø. Jeg husker en mor, der kom traskende, mens hun bar på et lille barn. Udmattet satte hun sig på en stor sten i vejkanten, og det syn glemmer jeg aldrig. Flygtningene blev indkvarteret på en søfartsskole tæt på vores skole." (Familie Journal, 14. oktober 2019).

Gunnar Nielsen ejede Enggården fra 1938 til 1946

Erna Nielsen

Svend Aage Nielsen

Alice Nielsen

Se Ettie Andersens erindringer om sin barndom på Enggården i 1950'erne.

Enggårdens beliggenhed

Fjordgården, Enggård og Bredemadegård på de høje målebordsblade, som blev produceret i perioden 1842-99. Kortene er håndkoloreret. Se de tre gårdes placering på kortet nedenfor.

Beskrivelse fra 1946

Beskrivelse i Kjeld G. Spilcker (red.). Lolland-Falster, Fejø, Femø, Askø og Bogø, bd. 3, Odense 1946. Det viste luftfoto er fra 1939.

Svend Aage Nielsen med sine kaniner

Alice Nielsen

Svend Aage Nielsen til hest foran Enggården

Luftfotos af Enggården

Enggården i 1954 på et Svend Andersen luftfoto. Det Kongelige Bibliotek.

Enggården på et Sylvest Jensen-luftfoto fra 1952