Elektricitet

Topbilledet er vindmøllen på Vesternæs, fotograferet af Jørgen Stæhr

Lys over Bogø! Dieselmotorer, vindmøller og gasgeneratordrift

Af Svend Aage Christensen. Artiklen blev første gang bragt i Årsskrift 2016 fra Bogø Lokalhistoriske Forening.

Elartiklen Årsskrift 2016 Bogø Lokalhistoriske Forening - digital edition.pdf


Elektrificeringsgraden i Danmark i 1941

Med den hvide signatur ligger Bogø i toppen blandt danske sognekommuner

Kort fra artikel af V. Faaborg-Andersen

Fru Johnsons generøse gave til Bogø

Af Lars Seerup. Artiklen blev første gang bragt i Årsskrift 2010 fra Bogø Lokalhistoriske Forening.

Fru Johnson Lars Seerup årsskrift 2010.pdf

Marie Johnson besøgte i 1926 sin fødeø Bogø for at deltage i indvielsen af det stærkt udvidede elekticitetsværk og forsyningsnet, som hun havde bekostet. Lolland-Falsters Folketidende, 4. juni 1926

Elektricitetsværket forberedes. Møde i august 1911

Lolland-Falsters Folketidende, 26. august 1911.

Sognerådet giver i oktober 1911 tilladelse til at anlægge Bogø Elektricitetsværk og udliciterer arbejdet

Referat fra Bogø Sogneråds møde i oktober 1911. Sognerådet tilslutter sig, at Bogø Elektricitetsværk kan anlægges. Lolland-Falsters Folketidende, 11. oktober 1911.

Den 14.10.1911 meddelte Lolland-Falsters Folketidende at arbejdet med det nye elektricitetsværk var bortliciteret og arbejdet fordelt således: Firmaet Andersen, Nr. Aaby (ledningsnettet og tavleanlæg), De forenede Maskinfabrikker i Nykøbing og Nakskov (dieselmotor og dynamo), Hagens Akkumulatorfabrik i Westfalen (akkumulatorer) og murermestrene P. Mortensen, Bogø, og L. Petersen, Horbelev (murerarbejdet). Værket skulle være færdigt til aflevering 15.12.1911.

Bestyrelsen i 1915 og 1919

Ole Mathiasen og Peter Emil Holm udtræder, Frederik Valdemar Steffensen og Nis Linnet indtræder i elværkets bestyrelse i 1915

I 1919 bestod bestyrelsen ifølge Kraks Vejvisers firmaregister af navigationsskoleforstander H.P. Hjelm (formand), lærer P. Lydik, kaptajn P. Petersen, fabrikant F.V. Steffensen og læge Nis Linnet.

Bogø Elektricitetsværk. De gamle vægtavler af marmor er efter nedlæggelsen blevet brugt som gulvbelægning. På billedet nedenfor kan man se, hvad de var beregnet til.

Fanefjord Elektricitetsværk i Damme. Her sidder marmortavlerne på deres plads.

I september 1941 blev der arbejdet på at forstærke vindmotortårnet med fire cementstøttepiller, der forneden var 60 cm brede og 1 meter tykke.

Den tobladede vindmotor, en jævnstrømsmølle af mærket Aeromotor, på F.L. Smidths betontårn på Kathøj. Fungerede fra 1942 til 1951. I august 1952 blev den erstattet af en trebladet vekselstrømsmølle, konstrueret af Johannes Juul.

Johannes Juuls vekselstrømsvindmotor på en vinterdag i 1950'erne.