Elektricitet
Topbilledet er vindmøllen på Vesternæs, fotograferet af Jørgen Stæhr.
Bogø Elektricitetsværk blev bygget på Vesterskovvej 9, matriklerne 9d og 132b, i efteråret 1911. Det blev sat i drift den 23. december 1911.
Statistik 1921 for landcentraler i Præstø Amt
I byerne var man på dette tidspunkt begyndt at bygge vekselstrømsværker med større forsyningsområde. De gamle værker på landet, de fleste bygget 1910-12, var jævnstrømsværker med kun et par kilometer ud til den fjerneste forbruger.
Lys over Bogø! Dieselmotorer, vindmøller og gasgeneratordrift
Af Svend Aage Christensen. Artiklen blev første gang bragt i Årsskrift 2016 fra Bogø Lokalhistoriske Forening.
Elartiklen Årsskrift 2016 Bogø Lokalhistoriske Forening - digital edition.pdfElektrificeringsgraden i Danmark i 1941
Med den hvide signatur ligger Bogø i toppen blandt danske sognekommuner
Kort fra artikel af V. Faaborg-Andersen
Fru Johnsons generøse gave til Bogø
Af Lars Seerup. Artiklen blev første gang bragt i Årsskrift 2010 fra Bogø Lokalhistoriske Forening.
Fru Johnson Lars Seerup årsskrift 2010.pdf
Marie Johnson besøgte i 1926 sin fødeø Bogø for at deltage i indvielsen af det stærkt udvidede elekticitetsværk og forsyningsnet, som hun havde bekostet. Lolland-Falsters Folketidende, 4. juni 1926
Elektricitetsværket forberedes. Møde i august 1911
Lolland-Falsters Folketidende, 26. august 1911.
Sognerådet giver i oktober 1911 tilladelse til at anlægge Bogø Elektricitetsværk og udliciterer arbejdet
Referat fra Bogø Sogneråds møde i oktober 1911. Sognerådet tilslutter sig, at Bogø Elektricitetsværk kan anlægges. Lolland-Falsters Folketidende, 11. oktober 1911.
Den 14.10.1911 meddelte Lolland-Falsters Folketidende at arbejdet med det nye elektricitetsværk var bortliciteret og arbejdet fordelt således: Firmaet Andersen, Nr. Aaby (ledningsnettet og tavleanlæg), De forenede Maskinfabrikker i Nykøbing og Nakskov (dieselmotor og dynamo), Hagens Akkumulatorfabrik i Westfalen (akkumulatorer) og murermestrene P. Mortensen, Bogø, og L. Petersen, Horbelev (murerarbejdet). Værket skulle være færdigt til aflevering 15.12.1911.
Bestyrelsen i 1911, 1915 og 1919
Anmeldelse til Handelsregisteret i 1911.
Ole Mathiasen og Peter Emil Holm udtræder, Frederik Valdemar Steffensen og Nis Linnet indtræder i elværkets bestyrelse i 1915
I 1919 bestod bestyrelsen ifølge Kraks Vejvisers firmaregister af navigationsskoleforstander H.P. Hjelm (formand), lærer P. Lydik, kaptajn P. Petersen, fabrikant F.V. Steffensen og læge Nis Linnet.
Bogø Elektricitetsværk. De gamle vægtavler af marmor er efter nedlæggelsen blevet brugt som gulvbelægning. På billedet nedenfor kan man se, hvad de var beregnet til.
Fanefjord Elektricitetsværk i Damme. Her sidder marmortavlerne på deres plads.
Vindmotorerne på betontårnet på Kathøj, 1942-1965
I september 1941 blev der arbejdet på at forstærke vindmotortårnet med fire cementstøttepiller, der forneden var 60 cm brede og 1 meter tykke.
Den tobladede vindmotor, en jævnstrømsmølle af mærket Aeromotor, på F.L. Smidths betontårn på Kathøj. Fungerede fra 1942 til 1951. I august 1952 blev den erstattet af en trebladet vekselstrømsmølle, konstrueret af Johannes Juul.
Jævnstrømsmøllens produktion
Vekselstrømsmøllens produktion
Den trebladede vekselstrømsmølle.
Johannes Juuls vekselstrømsvindmotor på en vinterdag i 1950'erne. Driften blev indstillet i 1965.
Elektriciteten kommer til Farø
Jørn Farø har skrevet om, hvordan de fik strøm på Farø. Det er side 33-35 i bogen Farø - Vej-over-ø, som udkom i 1995. Man kan rulle i teksten her, eller downloade PDF-filen med siderne ved et klik på pilen i højre øverste hjørne af forsiden.
00 Farø Elektricitet.pdfBogø Vindmølle I/S på Søvangsvej, 1988-2002
Den 3. februar 1988 var der stiftende generalforsamling på Bogø Skole for Bogø Vindmølle I/S. Den nyvalgte bestyrelse konstituerede sig med Leo Sørensen som formand, Erik Jensen som kasserer, Lis Hummel-Sørensen som sekretær, Steen Kronborg Jensen og Hardy Kræsing. Der blev rejst en Wind Matic, model wm19s på Søvangsvej.
Møllen var på 99 kW. Den blev taget ud af drift i 2002 og havde da produceret 2.667.300 kWh.
Gittermasten med en Wind-Matic vindmotor rejses.
Formanden Leo Sørensen foran den nyrejste gittermast.
Produktionen hos Bogø Vindmølle I/S var 2-3 gange større end på vekselstrømsmøllen på Kathøj. Fra 1988 til 2002 producerede den 2.667.300 kWh.
Bogø Vindmølle I/S lå mellem Svinebjerg og Søvangsvej.
Vindmøllerne på Vesternæs 1990-ca. 2016
Vindmøllerne på Vesternæs havde i 2014 en produktion på 275.331 kWh ifølge kortforklaringen til dette kort. Det passer dog slet ikke med Energistyrelsens tal, som lyder på i alt 705.887 kWh for de to møller tilsammen. Møllen på matr. 106m var en Vestas Wind System, 225 kW, møllen på matr. 21d en Wind World, 150 kW. Den sidstnævnte gav ifølge Energistyrelsen 326.800 kWh i 2014, men i 2013 netop de 275.331 kWh, som er nævnt på dette temmelig vildledende kortudsnit.
De tre fotografier fra Vesternæs er taget af Elo Mortensen i 2010.
Vindmøllen på Vinkældergården, 1988-2010
Møllen på Vinkældergården var en DW 23-Danwin på 180 kW. Den havde en årlig gennemsnitsproduktion på ca. 325.000 kWh. I hele sin levetid fra 1988 til 2010 producerede den 7.140.816 kWh.
Kilde: Energistyrelsen: Stamdataregister for vindkraftanlæg ultimo april 2021
Vinkældergårdens mølle fotograferet af Elo Mortensen i januar 2010.