Bogø Fyr

Historien kort

I 1895 købte Marineministeriet matr. 21t af parcellist Ole Jacobsen og satte samme år et fyr i drift på grunden. Driften blev indstillet allerede i 1980, da den gav problemer ved opførelsen af pylonerne til Farøbroerne. I 1985 solgte Farvandsdirektoratet fyret til Bogø Møllelaug. I 2012 overtog foreningen Bogø Fyrs Venner fyret.

Foreningen har en webside på https://www.bogoefyr.dk/

Et første fyr i 1816? Nej, næppe!

I Hammerich, Dansk Lovleksikon (1901) nævnes, at et fyr skulle oprettes på Bogø i h.t. resolution af  3. maj 1816. Det er dog næsten sikkert, at det drejer sig om Bogø i Lillebælt. Og når der i linjen ovenover nævnes bekendtgørelser fra 1877-78 om Baagø, er det helt sikkert Baagø i Lillebælt.

Nyt fyr på Bogø i 1895

I 1895 købte Marineministeriet en grund på 400 kvadratalen, matr. 21t, af parcellist Ole Jacobsen, ejer af matr. 21c af Bogø By. Købekontrakt, skøde og deklaration gengives nedenfor.

Først købekontrakten.

Købekontrakt på matr. 21t af 15. maj 1895 mellem fyrdirektør H.V. Ravn og parcellist Ole Jacobsen.

Nedenfor følger skødet af 12. december 1895, tinglæst 24. december 1895.

Skøde på matrikel 21t af Bogø By, underskrevet 12. december 1895, tinglæst ved Stubbekøbing Herredsret 24. december 1895.


Parcellist Ole Jacobsens deklaration af 12. december 1895 om Marineministeriets og efterfølgende ejeres adgang til matr. 21t.

Den 6. november 1895 blev det nye fyr taget i brug på Bogø tillige med andre nye fyr i Grønsund. Det blev slukket i 1980, fordi signalet fra fyret pegede ned mod  pylon 10 i brobyggeriet. Det medførte selvfølgelig problemer for byggeriet på grund af jævnlige påsejlinger. I 1985 blev fyret erstattet af fyrsignaler opsat på den nybyggede Farøbro. 

Da fyrdirektør H.V. Ravn tiltrådte sin stilling i 1893, markerede det begyndelsen på en rivende udvikling af det danske fyrvæsen i hans 34 år lange embedsperiode. Fyret på Bogø indskrev sig i denne udvikling.

Ifølge meddelelse fra Marineministeriets Admiralitetsdepartement blev der i efteråret 1895 tændt en række nye fyr i Smålandsfarvandet, bl.a. Bogø Fyr, der vistes fra gavlen af en brun træbygning. Det havde følgende specifikationer. 

De angivne koordinater giver ikke fyrets nøjagtige placering, men det skyldes vel en unøjagtighed i målingen.

Den 6. november 1895 blev det nye fyr på Bogø tændt.  Ærø Avis, 30. oktober 1895

På finanslovforslaget for 1912 var der opført en bevilling på 9.000 kr til forandring af Ore, Bogø og Stubbekøbing fyr til Blaugasfyr.

Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 5.10.1911.
Efter Opfindelsen af Blaugassen blev det muliggjort ved Smaafyrene at afløse de gamle Petroleumsbrændere, der for Størstedelen viste fast Lys, med Gas-Glødenætsbrændere med blinkende Lys, hvorved ikke blot Lysstyrken, men samtidig Sikkerheden i høj Grad blev forøget.

På dette Odense Luftfoto fra 1951 ses fyret til højre og et trekantpyramideformet sømærke i lyst træ til venstre derfor.

Tilsynsførende med fyret; før 1911

Den tilsynsførende ved Orehoved og Bogø Fyr, skibsfører ved statsbanerne N.P. Larsen, blev af ministeriet ifølge ansøgning meddelt afsked af Fyrvæsenets tjeneste fra udgangen af oktober måned 1911 på grund af svagelighed. Lolland-Falsters Folketidende, 8. juli 1911.

Fyret med træoverbygning; før 1935

Albertine Mortensen viser fyret frem - med træoverbygning. Engang før 1935, da træoverbygningen blev revet ned og brændt på grund af husbukkeangreb.

I bogen "DET KGL. DANSKE FYRVÆSEN 1560-1927" står der om Bogø vinkelfyr, at fyrbygningen blev forhøjet i 1922. I 1935 blev træoverbygningen som nævnt revet ned og erstattet af den nuværende murede overdel.

Billede fra bogen "DET KGL. DANSKE FYRVÆSEN 1560-1927", København 1927. Fotografiet er formentlig fra ca. 1925, altså efter at fyret var blevet forhøjet i 1922.

I 1918 blev spejlapparatet ombyttet med et linseapparat. Fyrbygningen blev som nævnt forhøjet i 1922. Lysstyrke 2600 HL. Fyrpasser: C. Larsen fra 1895. 

Bygningstegninger 3842 til Bogø Fyrs nye murede overdel. Fyr- og Vagervæsenet. 1937. 35x60 cm

Fyrpasserne

Jobbet som fyrpasser på Bogø var på det nærmeste en livstidsstilling og et arvestykke. Den første fyrpasser var Carl Larsen/Karl Larsen; han passede sin post fra 1895 til 1936. Han blev efterfulgt af sønnen Nymand Larsen, med det fulde navn Nymand Peter Ludvig Larsen. Han blev igen efterfulgt af sin søn, Børge Larsen, der blev fyrpasser i 1965.

Fyrpasser og færgemand Carl Larsen, Bogø. Tiltrådte som fyrpasser på det nye Bogø Fyr i 1895. Afløst af sønnen Nymand Larsen i 1936. D. 4.6.1944.

Nedenfor fyrpasserparrets guldbryllup i 1937. Hustruen hed Line. Den høje mand i baggrunden er efterfølgeren, sønnen Nymand Larsen, og foran ham 3. generation i uniformsjakke, Børge Larsen.

Den pensionerede fyrpasser og færgemand Nymand Larsen ved et interview i Møns Tidende og Næstved Tidende, 3. april 1976. Han tiltrådte som fyrpasser 1.4.1936. Han havde også titel af postfører.

Interview med fyrpasser og færgemand Nymand Larsen i Møns Tidende, 3. april 1976. Heri omtales hans bistand til modstandsbevægelsen.

Sømærket ved Tanggården, syd for fyret

I 1882 blev der indgået en kontrakt mellem Marineministeriet og ejeren af Tanggården om leje af et jordstykke på 100 kvadratalen til placering af et sømærke. 10 år senere blev lejemålet fornyet ved nedenstående kontrakt af 12. juli 1892 mellem Ane Marie Hansen og Marineministeriet om leje af det nævnte 100 kvadratalen jordstykke på hendes matrikel 21d, på Bogøs vestside ved stranden, som ministeriet ville benytte til sømærker, fyr og lignende. Ved kontraktens indgåelse blev den tidligere kontrakt af 15. august 1882 ophævet. Sømærket ses på et luftfoto højere oppe på siden.

Ane Marie Hansen indgik i 1892 kontrakt med Marinemisteriet om udleje af et jordstykke på 100 kvadratalen til fyr eller sømærke. Hun fik 4 kr. om året i leje.

Fyret efter 1985

I 1985 købte Bogø Møllelaug fyret.


I 2012 overtog foreningen Bogø Fyrs Venner fyret.

Foreningen har en webside på https://www.bogoefyr.dk/

Nedenfor ses uddrag af Bogø Møllelaugs skøde af 28.2.1985.

Fyrhistorie

Den fyrhistorisk interesserede kan finde et stort materiale på Ole Lemvighs sider om Danske fyrtårne.