Rytterskolen

Ved i lighed med 240 andre sogne i 1727 at få en rytterskole havde Bogø måske en kort overgang en særlig stilling, men det ophørte, da der i 1739 udstedtes en forordning om undervisningspligt for alle børn på landet og dermed pligt til at holde skole i alle sogne og ansætte skoleholdere.

Fra 1814 skulle alle børn under statsligt og gejstligt tilsyn modtage undervisning indtil konfirmationen, på landet dog kun hver anden dag. Sognet afholdt udgifterne til skolen, mens undervisningens indhold blev fastsat af staten.

1739. Forordning om skolerne på landet i Danmark

Den 23. januar 1739 udstedte Christian 6. (født 1699, regent 1730-1746) Forordning om skolerne på landet i Danmark, og hvad Degnene og skoleholderne derfor må nyde. Skoleloven indførte regulær skolepligt for den brede befolknings børn, og undervisningspligt for børn fra mere privilegerede familier. Loven var tænkt og blev til i sammenhæng med konfirmationsforordningen fra 13. januar 1736. Forordningen fra 1739 stillede som den første danske skolelov krav om obligatorisk skolegang for alle børn fra 5-6 år – piger og drenge, rig og fattig. Med forordningen blev skolehold fastslået som et statsligt projekt, der skulle sikre forberedelse til den samtidige forordning om obligatorisk konfirmation, og undervisningen blev indlejret i landets kirkeorganisation. Skolelovens pietistisk inspirerede formål vægtede først og fremmest, at børnene skulle undervises i og ud fra den kristne lære i Martin Luthers Lille Katekismus. I anden række blev tilegnelsen af læse-, skrive- og regne færdigheder betonet som nyttige redskaber. Formålet var således dobbelt: først gode kristne, så nyttige borgere. Det blev dog ikke nærmere bestemt, hvor regelmæssigt eller hvor mange år børnene skulle gå i skole – det blev først fastlagt i skoleanordningen fra 1814. Kilde: Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet.

Titelblad til Martin Luthers lille katekismus. Balles udgave 1786. Der står: Doctor Morten Luthers Lille Cathechismus paa nye udgivet og forsynet med Anmærkninger til Veiledelse for Skoleholdere i deres Underviisning, samt til Øvelse i Boglæsning for Børn, og til Opbyggelse for de ældre, som ville korteligen igientage deres Christelige Børne-Lærdom.

Bogø Rytterskole, ca. 1900. Elevfoto med førstelærer Niels Petersen th. med kalot. Hans kone Julie, f. Weberg står tv. i næstbagerste række i halvprofil og kigger skråt frem mod venstre. I baggrunden ses rytterskoletavlen.

Skolefoto 1946

Skolefoto 1947

Notitser om skolens lærere

  • 1895. Lærer Peder Christensen, Bogø, blev indstillet til et embede i Ulslev. Lolland-Falsters Folketidende, 3. januar 1895.
  • 1907. Forskolelærerindeembedet blev i Lolland-Falsters Folketidende annonceret ledigt til besættelse pr. 1. januar 1907.
  • 1907. Kirstine Grand (eller Graied) blev kaldet til forskolelærerinde på Bogø Folke og Realskole fra 1. februar 1907, meddelte Herning Avis. Det samme stod i Berlingske, 1. februar 1907.
  • 1913. Den 5. november 1913 meddelte Lolland-Falsters Folketidende, at seminarist Hans Frederik Olsen fra Moseby var blevet ansat som tredjelærer ved Bogø kommunale skole.


Håndarbejdsskole

Referat fra Præstø Amts Skoledirektions- og Skolerådsmøde på Næstved Rådhus, den 25. maj 1899. Bogø Sogneråd havde søgt om tilskud til kommunens håndgerningsskole for piger. Der blev bevilget 100 kr. til formålet, men med en samtidig tilkendegivelse af, at det var sidste gang, der ville blive givet tilskud. Næstved Tidende, 27. maj 1899.

Dette er det ældste skolebillede fra Bogø. Det stammer fra 1880. Da der kun er piger på billedet, viser det formodentlig håndgerningsskolen. Pigen ved krydset yderst til højre er Line Klog. Blandt de voksne er nr. 3 fra venstre førstelærer Niels Petersen og nr. 5 fra venstre hans kone Julie, f. Weberg. Nr. 6 med kysen er Julies mor.

ABC og læsebog fra 1826

See hvilken Krands, den gode Lærer sidder med, den er bestemt til et Æres-Tegn for den flittigste og dydigste blandt hans Disciple, hvilket Barn ville ikke stræbe for saadan en Belønning.