Færger

Fast færgefart Bogø-Stubbekøbing fra 1898

Hos Fanefjord-præsten Johan Paludan hed det i begyndelsen af 1800-tallet, at skulle man til Bogø, måtte vognen enten køre ud til båden, eller der måtte vades i land, for der fandtes ikke et eneste sted, hvor en båd bekvemt kunne lægge til. Det bedste sted var Fruekilde, syd for Nyby. Paludan fandt det besynderligt, at øens beboere ikke kunne enes om at bygge en lille bro. (Se et lille uddrag af Paludans beskrivelse af færgefarten i begyndelsen af 1800-tallet nedenfor).

Hvis der var behov for det, kunne man praje færgemænd, der i joller og senere i motorbåde sejlede mellem Bogø og Møn, respektive Bogø og Stubbekøbing. Motorbåden mellem Ålborgbroen på Bogø og færgegården i Lille Damme på Møn indstillede driften i 1943, lige før Bogødæmningens officielle indvielse.

I 1881 var der i mellemtiden kommet dampskibsforbindelse og postbefordring to gange daglig mellem Stubbekøbing, Bogø, Masnedsund (jernbanestation) og Grønsund (Møn). Hvis man kom med tog til Masnedsund, kunne man også tage et dampskib til Tærø, hvorfra der kunne fås båd til Bogø, og der var ligeledes den mulighed at benytte de passagerdampere, som anløb Stubbekøbing fra forskellige dele af landet. Det var blevet meget lettere at komme til Bogø end i begyndelsen af 1800-tallet.

Forbindelserne blev gradvis udbygget med hyppigere afgange og større færger. Der har altså været daglige anløb af Bogø med dampskib siden 1881 og været en fast rute mellem Bogø og Stubbekøbing siden 1898. De nye færgelejer, som blev indviet i Stubbekøbing og på Bogø i 1943, var med andre ord en fortsættelse af den eksisterende rute.

De første tre færger på den daglige rute var små dampbåde. Blandt de egentlige færger på ruten Bogø-Stubbekøbing kan nævnes

  • Bogø (ca. 1898-1917)
  • Grønsund (1904-?)
  • Frem (1918-1935)
  • Inger (1935-1943)
  • Koster (1943-1957)
  • Gudrun (1944-1979)
  • Jacob Nielsen (1957-1959)
  • Ida (1959-fortsat i drift i sommermånederne)
  • Gammelør (1979)
  • Grønsund (ex Gammelør) (1979-1995)[35]

I dag besejles Bogø-Stubbekøbing i sommermånederne og i efterårsferien af færgen Ida. For driften af færgen står Rederiet Bogø-Stubbekøbing. Det er et tværkommunalt samarbejde mellem Guldborgsund Kommune og Vordingborg Kommune samt foreningen Idas Venner. Administration med havnechef er placeret på havnekontoret i Vordingborg.[36]

En omfattende renovering af Ida blev sat i gang i 2008 med fokus på færgens oprindelige kvaliteter. Skibet har stor kulturhistorisk værdi, og i en halv snes år frem til 2013 blev det renoveret for omkring 7 mio. kr.[37] Skibsbevaringsfonden har støttet renoveringsarbejdet med 1,64 mio. kr.

Færgen IDA

I den digitale verden ligger IDA for anker på sin hjemmeside med oplysninger om fartplan, priser, cykler, særsejladser, oplevelsesture, historie, renovering, Grønært, IDAs venner, IDAvisen og kontaktoplysninger.

I 1950´erne blev det besluttet at bygge en ny bilfærge af træ til ruten Bogø-Stubbekøbing. Kontrakten med Stege Skibsværft lød på 694.000 kr., og færgen blev bygget i årene 1958-59. Man valgte at bygge et træskib, både fordi det var billigst, og fordi der ved samme vægt kunne skabes mere plads på en træfærge end en stålfærge. Stabiliteten er bedre, og det er billigere at vedligeholde en træfærge. Ved stabelafløbningen i 1959 blev færgen døbt Ida efter datteren af amtmand Wechselmann i Præstø.

Ida er en af Danmarks oprindeligt mange træfærger; i dag er der kun få tilbage. Ida er faktisk Danmarks eneste træfærge, der sejler i normal rutefart. Efter åbning af motorvejsforbindelsen over Farøbroerne i 1985 har færgeruten været økonomisk trængt. Ida har derfor siden 1996 sejlet som den eneste færge på ruten, og dette kun i sommerhalvåret og i efterårsferien.

Færgen spiller fortsat en trafikal rolle og er en del af Margueriteruten (national bilrute) og af de to internationale cykelruter Østersøruten og Berlin-København. Årligt bringer den 25.000-30.000 passagerer, ca. 4.000 biler og ca. 8.000 cykler over det smalle farvand. Den er af afgørende betydning for cykelturismen på Bogø-Møn og på Nordfalster, da man ikke kan cykle over Farøbroerne. Både lokale og turister vælger turen med en af Danmarks smukkeste færgeruter.

Færgen Ida er bygget hos Brødrene Vennike på Stege Skibsværft i 1958-59 efter tegninger af civilingeniør Heiberg-Petersen, og den er et af de største skibe, som er lavet på værftet.

Ida vejer 120 tons, er 30 meter lang, 8,13 meter bred og har kapacitet til at medtage 12 biler eller ca. 100 passagerer.

Skibet har skrue i begge ender og en dybgang på 2,3 m. Motoren er en Alpha diesel (3 cyl.), som er fremstillet på Holeby Maskinfabrik. Den startes op ved hjælp af trykluft og har en effekt på 154 kw / 210 hk.

IDAvisen - medlemsblad for støtteforeningen IDAS Venner - med den populære Grønært på forsiden.

Grønært - en sødygtig model af Ida

Grønært er en 1:7-model af Ida. Den er tegnet og bygget i 1988 af Bjarne Hansen sammen med en flok elever og voksne på Bogø Kostskole. Her ses han til venstre med den sødygtige Grønært. Karen Fich har skrevet en artikel om Grønært "Grønært kom til verden - med mange hjælpere" (Årsskrift 2015, Lokalhistorisk Arkiv Stubbekøbing, ss. 40-44).

Statistik

Passagerer på Bogø-Stubbekøbing overfarten

Passagertal på Bogø-Stubbekøbing overfarten 1990-2016. Kilde: Statistikbanken SKIB31. I 2017 var tallet ifølge IDAvisen 27.174.

Personbiler, motorcykler og knallerter, cykler på Bogø-Stubbekøbing ruten

Køretøjer på Bogø-Stubbekøbing overfarten 1990-2016. Kilde: Statistikbanken SKIB31.


Færgefarten i området i det tidlige 1800-tal

OCR-scanning fra Det Kongelige Biblioteks PDF-version.

Fanefjordpræsten Johan Paludans beskrivelse fra begyndelsen af 1800-tallet af færgefarten mellem Sjælland og Møn, Møn og Falster, samt Møn og Bogø. Teksten er en let redigeret OCR-scanning, foretaget med Google OCR-værktøj.

101

Møen har to Færgesteder: Koster Færgegaard, hvorfra Overfarten skeer til Kallehauge i Sjælland, og Grønsunds Faergegaard med Overfart til Lodshusene paa Falster. Faergegaardenes Eiere ere forpligtede at bevaerte Reisende for billig Betaling, samt at befordre dem fra Faergestedet til Stege, for den almindelige Vognmandstaxt. Hvo der reiser fra Møen til Falster, eller derfra til Møen, er i begge Tilfaelde ilde tjent. Kommer man fra Møen til Lodshusene, saa finder man her ingen Befordringsanstalter. Vilde man have en Baad til Stubbekjøbing, da kunde Faergemanden enten afslaae det, eller forlange en ubillig Betaling; thi han er ikke forpligtet til at befordre dertil, og der er altsaa ingen Taxt for Betalingen. Fra Falsters Side er en anden Uleilighed. Faergegaarden har Rettighed og Forpligtelse til Faergebefordringen fra begge Sider. Men der er kun een Færge, og denne ligger paa Møens Side; vil man have Heste og Vogn over fra Falster, skal der altsaa først ryges efter Færgen, og, at det som oftest varer meget laenge, førend dette paa Møen bemaerkes, og Faergen kommer over, er begribeligt. Skal man til Bogøe, da maa Vognen enten kjøre ud til Baaden, eller der maa vades iland; thi der findes ikke et eneste Sted, hvor en Baad beqvemt kunde lægge til. Det bedste ...

102

er Syd for Nybye ved Fruekilde. Besynderligt, at denne lille Øes Beboere ikke kunne blive enige om at bygge en liden Broe. For Bønderne paa den vestlige Kant af Møen vilde det upaatvivlelig vare gavnligt, om det blev paalagt Eieren af Færgegaarden, for en bestemt billig Fragt, at føre deres Korn til Stubbekjøbing. Kornpriserne have her i de senere Aar varet saameget høiere end i Stege, at Fragten kunde bestemmes saa lav, at det var til Fordeel, saavel for Færgemanden som for Bønderne. Disse vilde da kunne undgaae den vilkaarlige Behandling af Kjøbmaendene i Stege, der maa vaere en Følge af, at denne er den eneste Kjøbstad paa øen. Pakkeposten til Kjøbenhavn, der tillige, siden 1ste October 1820, er Agepost, afgaaer fra Stege Fredag Morgen, om Sommeren Kl. 6 og om Vinteren Kl. 8; Brevposten Tirsdag Morgen, Kl. 6 om Sommeren og Kl. 7 om Vinteren. Posten ankommer fra Kjøbenhavn til Stege sædvanlig om Søndag Aften og Onsdag Eftermiddag. Til Falster gaaer ingen Post fra Møen. I Stege er intet Vognmandslaug, men nogle af Byens Borgere ere forpligtede, at befordre Reisende efter den almindelige Posttaxt, og tilsiges efter Omgang. I Byen er et Par Gjestgiversteder, som ...

Dampskibsforbindelser i 1885

En annonce i Stubbekøbing Avis den 28. november 1885 giver et øjebliksbillede af nogle af forbindelsesmulighederne.

Et af de skibe, der blev nævnt i annoncen, var S/S Saxo på 159 BT. Kilde: Museet for Søfarts billedarkiv.

M/F Grønsund (ex. Gammelør)

M/F Grønsund blev bygget til Sallingsund-overfarten i 1967 på værftet i Nykøbing Mors. Her sejlede Grønsund frem til tiden, hvor den skulle indsættes på Bogø-Stubbekøbing Overfarten som erstatning for M/F Gudrun, men det skulle vise sig ikke at være uden problemer. På Sallingsund-overfarten hed færgen Gammelør, men den fik hurtigt øgenavnet ”Gammelmør”, da det stod klart, at færgen var i meget ringe stand. Den skulle gennem en væsentlig opdatering, før den kunne indsættes på ruten. Den var bl.a. udstyret med ror med kædetræk, så her måtte man installere de mere moderne styremaskiner fra M/F Gudrun, og brandslukning og nødbelysning fandtes ikke. Faktisk havde den ikke engang en VHF radio, så der var meget at gå i gang med, men problemerne stoppede ikke dér. Ved indkøbet havde man ikke fået målt færgen, så da den ankom til Bogø, kunne den ikke nå broklappen – der manglede ca. 2 meter. Færgen var for bred, og det blev værftet i Stege, der fik opgaven med at ombygge den, så den kunne lægge til.

M/F Grønsund oplevede meget i sin tid på Grønsunds vande. Overfarten blev, ved åbningen af Farøbroerne, kastet ud i en tumultagtig tid, hvor der herskede stor usikkerhed om rutens overlevelse. Der blev arrangeret opmærksomhedsskabende happenings, fx de berømte ”svøm en færge”, hvor svømmehold trak en færge de 4 km over Grønsund. Det var dog M/F Gudrun, som blev brugt ved disse events. Det var også tiden, hvor Piet Hein skrev sit digt ”Et leve for Bogø-færgen”, og B/F Grønært så dagens lys. Babyfærgen, som er en tro kopi af M/F Ida, anvendes fortsat – 30 år senere - til markedsføring for overfarten.

M/F Grønsund blev taget ud af drift i år 2000 og rejste med sin nye ejer, Niels Pedersen, til Københavns Havn, hvor den har ligget siden. Årene 2001-2003 brugte han på en totalrenovering og ombygning af færgen til den flydende restaurant og forlystelsessted, som den fortsat bruges til i dag.

Skrevet af Idas Venner i 2018 og bragt i Bogø Portalen.


Emneord: #færgenida færgefart færgedrift færgerute færgeleje færgetrafik færgeforbindelse færgehavn færgeri færgeselskab dampskib dampskibe