Færger


Fast færgefart Bogø-Stubbekøbing fra 1898

Hos Fanefjord-præsten Johan Paludan hed det i begyndelsen af 1800-tallet, at skulle man til Bogø, måtte vognen enten køre ud til båden, eller der måtte vades i land, for der fandtes ikke et eneste sted, hvor en båd bekvemt kunne lægge til. Det bedste sted var Fruekilde, syd for Nyby. Paludan fandt det besynderligt, at øens beboere ikke kunne enes om at bygge en lille bro. (Se et lille uddrag af Paludans beskrivelse af færgefarten i begyndelsen af 1800-tallet nedenfor).

Hvis der var behov for det, kunne man praje færgemænd, der i joller og senere i motorbåde sejlede mellem Bogø og Møn, respektive Bogø og Stubbekøbing. Motorbåden mellem Ålborgbroen på Bogø og færgegården i Lille Damme på Møn indstillede driften i 1943, lige før Bogødæmningens officielle indvielse.

I 1881 var der i mellemtiden kommet dampskibsforbindelse og postbefordring to gange daglig mellem Stubbekøbing, Bogø, Masnedsund (jernbanestation) og Grønsund (Møn). Hvis man kom med tog til Masnedsund, kunne man også tage et dampskib til Tærø, hvorfra der kunne fås båd til Bogø, og der var ligeledes den mulighed at benytte de passagerdampere, som anløb Stubbekøbing fra forskellige dele af landet. Det var blevet meget lettere at komme til Bogø end i begyndelsen af 1800-tallet.

Forbindelserne blev gradvis udbygget med hyppigere afgange og større færger. Der har altså været daglige anløb af Bogø med dampskib siden 1881 og været en fast rute mellem Bogø og Stubbekøbing siden 1898. De nye færgelejer, som blev indviet i Stubbekøbing og på Bogø i 1943, var med andre ord en fortsættelse af den eksisterende rute.

De første tre færger på den daglige rute var små dampbåde. Blandt de egentlige færger på ruten Bogø-Stubbekøbing kan nævnes

  • Bogø (ca. 1897–1917)
  • Grønsund (1904–1925)
  • Frem (1918–1935)
  • Inger (1935–1943)
  • Koster (1943–1957) - derefter Jacob Nielsen (ex Koster) (1957–1959)
  • Gudrun (1944–1979)
  • Gammelør (1979)
  • Grønsund (ex Gammelør) (1979–1995)
  • Ida (1959–fortsat i drift i sommermånederne og i efterårsferien)

Imellem 1934 og 1939 tjente færgen Guldborg sommetider som afløserfærge.

I dag besejles Bogø-Stubbekøbing i sommermånederne og i efterårsferien af færgen Ida. For driften af færgen står Rederiet Bogø-Stubbekøbing. Det er et tværkommunalt samarbejde mellem Guldborgsund Kommune og Vordingborg Kommune samt foreningen Idas Venner. Administration med havnechef er placeret på havnekontoret i Vordingborg.

En omfattende renovering af Ida blev sat i gang i 2008 med fokus på færgens oprindelige kvaliteter. Skibet har stor kulturhistorisk værdi, og i en halv snes år frem til 2013 blev det renoveret for omkring 7 mio. kr. Skibsbevaringsfonden har støttet renoveringsarbejdet med 1,64 mio. kr.


Færgen Inger sejlede fra 1935 til 1943 på Bogø-Stubbekøbing. Her ses den i krigsmaling. Før den kom til Bogø, havde den sejlet på Middelfart-Snoghøj.

Færgen IDA, 1959 – ∞

I den digitale verden ligger IDA for anker på sin hjemmeside med oplysninger om fartplan, priser, cykler, særsejladser, oplevelsesture, historie, renovering, Grønært, IDAs venner, IDAvisen og kontaktoplysninger.

I 1950'erne blev det besluttet at bygge en ny bilfærge af træ til ruten Bogø-Stubbekøbing. Kontrakten med Stege Skibsværft lød på 694.000 kr., og færgen blev bygget i årene 1958-59. Man valgte at bygge et træskib, både fordi det var billigst, og fordi der ved samme vægt kunne skabes mere plads på en træfærge end en stålfærge. Stabiliteten er bedre, og det er billigere at vedligeholde en træfærge. Ved stabelafløbningen i 1959 blev færgen døbt Ida efter datteren af amtmand Wechselmann i Præstø.

Ida er en af Danmarks oprindeligt mange træfærger; i dag er der kun få tilbage. Ida er faktisk Danmarks eneste træfærge, der sejler i normal rutefart. Efter åbning af motorvejsforbindelsen over Farøbroerne i 1985 har færgeruten været økonomisk trængt. Ida har derfor siden 1996 sejlet som den eneste færge på ruten, og dette kun i sommerhalvåret og i efterårsferien.

Færgen spiller fortsat en trafikal rolle og er en del af Margueriteruten (national bilrute) og af de to internationale cykelruter Østersøruten og Berlin-København. Årligt bringer den 25.000-30.000 passagerer, ca. 4.000 biler og ca. 8.000 cykler over det smalle farvand. Den er af afgørende betydning for cykelturismen på Bogø-Møn og på Nordfalster, da man ikke kan cykle over Farøbroerne. Både lokale og turister vælger turen med en af Danmarks smukkeste færgeruter.

Færgen Ida er bygget hos Brødrene Vennike på Stege Skibsværft i 1958-59 efter tegninger af civilingeniør Heiberg-Petersen, og den er et af de største skibe, som er lavet på værftet.

Ida vejer 120 tons og er på 97,37 BRT. Den er 30 meter lang, 8,13 meter bred og har kapacitet til at medtage 12 biler eller ca. 100 passagerer.

Skibet har skrue i begge ender og en dybgang på 2,3 m. Motoren er en Alpha diesel (3 cyl.), som er fremstillet på Holeby Maskinfabrik. Den startes op ved hjælp af trykluft og har en effekt på 154 kw / 210 hk.

IDAvisen - medlemsblad for støtteforeningen IDAS Venner - med den populære Grønært på forsiden.

Ida og Grønært i Bogø Havn ved Idas 60-års fødselsdag, 29. juni 2019.

Foto: René Allan Larsen

Grønært - en sødygtig model af Ida

Grønært er en 1:7-model af Ida. Den er tegnet og bygget i 1988 af Bjarne Hansen sammen med en flok elever og voksne på Bogø Kostskole. Her ses han til venstre med den sødygtige Grønært. Karen Fich har skrevet en artikel om Grønært "Grønært kom til verden - med mange hjælpere" (Årsskrift 2015, Lokalhistorisk Arkiv Stubbekøbing, ss. 40-44).

Foto fra færgen IDAS hjemmeside. Efter en forfaldsperiode genskabte et hold frivillige babyfærgen i 2011-13.

Grønært i Stege Havn i 2015. Skipper: Ole Olsen. Foto: Møns Museum.

Svøm en færge, 1988

En rugbrødsmotor (150 svømmere) bugserede i 1988 færgen "Grønsund" fra Stubbekøbing til Bogø på 1 time og 36 minutter. Resultatet blev sendt til Guinness rekordbog. Kilde: Møns Tidende, 15. august 1988. I 1989 svømmede 69 svømmere fra Hamborg ifølge Guinness Rekordbog færgen over i tiden 1 time, 28 minutter og 15 sekunder. I 1990 klarede 47 soldater fra Vordingborg Kaserne turen i tiden 1 time, 26 minutter og 32 sekunder. Kilde: Nordfalsters Avis, 6. juni 2017.

Statistik

Passagerer på Bogø-Stubbekøbing overfarten

Passagertal på Bogø-Stubbekøbing overfarten 1990-2018. Kilde: Statistikbanken SKIB31. I 2017 var tallet ifølge IDAvisen 27.174. I 2019 skal passagertallet have rundet de 32.000.

Personbiler, motorcykler og knallerter, cykler på Bogø-Stubbekøbing ruten

Køretøjer på Bogø-Stubbekøbing overfarten 1990-2018. Kilde: Statistikbanken SKIB31.


Færgefarten i området i det tidlige 1800-tal

OCR-scanning fra Det Kongelige Biblioteks pdf-version af Johan Paludans "Beskrivelse over Møen"

Fanefjordpræsten Johan Paludans beskrivelse fra begyndelsen af 1800-tallet af færgefarten mellem Sjælland og Møn, Møn og Falster, samt Møn og Bogø. Teksten er en let redigeret OCR-scanning, foretaget med Google OCR-værktøj.

101

Møen har to Færgesteder: Koster Færgegaard, hvorfra Overfarten skeer til Kallehauge i Sjælland, og Grønsunds Faergegaard med Overfart til Lodshusene paa Falster. Faergegaardenes Eiere ere forpligtede at bevaerte Reisende for billig Betaling, samt at befordre dem fra Faergestedet til Stege, for den almindelige Vognmandstaxt. Hvo der reiser fra Møen til Falster, eller derfra til Møen, er i begge Tilfaelde ilde tjent. Kommer man fra Møen til Lodshusene, saa finder man her ingen Befordringsanstalter. Vilde man have en Baad til Stubbekjøbing, da kunde Faergemanden enten afslaae det, eller forlange en ubillig Betaling; thi han er ikke forpligtet til at befordre dertil, og der er altsaa ingen Taxt for Betalingen. Fra Falsters Side er en anden Uleilighed. Faergegaarden har Rettighed og Forpligtelse til Faergebefordringen fra begge Sider. Men der er kun een Færge, og denne ligger paa Møens Side; vil man have Heste og Vogn over fra Falster, skal der altsaa først ryges efter Færgen, og, at det som oftest varer meget laenge, førend dette paa Møen bemaerkes, og Faergen kommer over, er begribeligt. Skal man til Bogøe, da maa Vognen enten kjøre ud til Baaden, eller der maa vades iland; thi der findes ikke et eneste Sted, hvor en Baad beqvemt kunde lægge til. Det bedste ...

102

er Syd for Nybye ved Fruekilde. Besynderligt, at denne lille Øes Beboere ikke kunne blive enige om at bygge en liden Broe. For Bønderne paa den vestlige Kant af Møen vilde det upaatvivlelig vaere gavnligt, om det blev paalagt Eieren af Færgegaarden, for en bestemt billig Fragt, at føre deres Korn til Stubbekjøbing. Kornpriserne have her i de senere Aar varet saameget høiere end i Stege, at Fragten kunde bestemmes saa lav, at det var til Fordeel, saavel for Færgemanden som for Bønderne. Disse vilde da kunne undgaae den vilkaarlige Behandling af Kjøbmaendene i Stege, der maa vaere en Følge af, at denne er den eneste Kjøbstad paa øen. Pakkeposten til Kjøbenhavn, der tillige, siden 1ste October 1820, er Agepost, afgaaer fra Stege Fredag Morgen, om Sommeren Kl. 6 og om Vinteren Kl. 8; Brevposten Tirsdag Morgen, Kl. 6 om Sommeren og Kl. 7 om Vinteren. Posten ankommer fra Kjøbenhavn til Stege sædvanlig om Søndag Aften og Onsdag Eftermiddag. Til Falster gaaer ingen Post fra Møen. I Stege er intet Vognmandslaug, men nogle af Byens Borgere ere forpligtede, at befordre Reisende efter den almindelige Posttaxt, og tilsiges efter Omgang. I Byen er et Par Gjestgiversteder, som ...

Fra Bakkebølle kunne man blive sejlet over til Farø, Bogø og Falster. Derom annoncerede Hans Jensen, da han i Stubbekøbing Avis, 1. marts 1889, meddelte, at hans landejendom i Bakkebølle var til salg.

Love og bestemmelser om privilegeret færgefart

1) General-Postdirektionens plakat af 12. august 1820 angående nærmere bestemmelser af færgestedernes eneret til færgefarten i almindelighed i Danmark.

2) General-Postdirektionens plakat af 16. februar 1830 angående nærmere bestemmelser af visse færgesteders eneret til færgefarten.

3) Lov af 3. maj 1867 om straf for indgreb i de privilegerede færgesteders eneret.

4) Lov nr. 32 af 21. marts 1874 om bestyrelsen af færgevæsenet.

Nr. 1 fra 1820 lyder således: Gen. Postdirections Pl. (Resol. 14. Jul.) ang. nærmere Bestemmelser af Færgestedernes Eneret til Færgefarten i almindelighed i Danmark Khavn.4to.

Paa Gen. Postdirectionens Forestilling har Kongen bifaldet følgende: 1.) Grændserne for de privilegerede Færgesteders Eneret til Farten i Danmark, forsaavidt de ikke allerede ved Lovbud ere eller vorde endvidere og nøiere bestemte, fastsættes herved til en Miil paa hver side af Færgestedet.

2.) Det tillades Kjøbmandsfartøier, der gaae paa Fragt, med Ladninger og behørig Toldklarering, naar de gaae fra Toldsted til andet, fra Afgangsstedet at medtage Passagerer, som ere forsynede med behørige Passer.

3.) Det skal ligeledes være Kystbeboerne og andre inden for de fastsatte Grændser uformeent at betjene sig af sit eget Fartøi til eget Brug, men derimod skal det være forbudet disse Fartøiers Eiere at udleie eller udlaane dem til Andre, eller paa bemeldte Fartøier at medtage Andres Gods og Kreaturer eller nogensomhelst Reisende for eller uden Betaling.

4.) Det skal forblive ved den for ethvert Færgested for Indgreb i sammes Rettighed bestemte Straf med Tillæg, at saafremt pasløse Personer overføres, hvor Pas for Overfarten udfordres, bliver den Skyldige tillige herfor at ansee efter Politieanordningerne. og

5.) Alle angaaende foranførte Bestemmelser opstaaende Sager skal paa vedkommende Færgelaugs eller Færgemands Anmeldelse strax behandles og paadømmes ved Politieretten.

Dampskibsforbindelser i 1885

En annonce i Stubbekøbing Avis den 28. november 1885 giver et øjebliksbillede af nogle af forbindelsesmulighederne.

Et af de skibe, der blev nævnt i annoncen, var S/S Saxo på 159 BT. Købmand Ilsted havde forretning i Vestergade 34-38. Billedkilde: Museet for Søfarts billedarkiv.

Dampbåden S/S Bogø, 1897–1917

Fra ca. 1897 til 1917 sejlede dampbåden S/S Bogø på ruten Bogø (Lindebroen) – Møn (Grønsund Færgebro) – Falster (Stubbekøbing). Ejeren var Stubbekøbing Dampskibsselskab. Den blev i 1920 solgt til Fåborg og blev 30. oktober 1920 anmeldt omdøbt til DANIA. Her ses den under det sidste navn ved Fåborg. Ifølge listen i DANMARKS HANDELSFLAADE I AARET 1901 var skibets fører H. Hansen. Rettigheder M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA

Bogø var bygget i 1895 på Slotsværft R. Holtz i Harburg ved Hamborg.

Dampbåden Grønsund, 1904–1925

Grønsund blev bygget i København i 1904. Værft: Kjøbenhavn Flydedok & Skibsværft A/S. Ejer: Dampskibsselskabet Stubbekjøbing A/S (O. Boas).

Dampbåden Seeadler → Ørnen → Møen, 1903–1907

Fra 1903 til 1907 sejlede styrmand Jens Peter Olsen, Lendemarke på ruten Masnedsund – Bogø – Stege med en gammel dampbåd fra 1867, som han kaldte Møen. På Bogø lagde den til dels ved Badehotellet, dels ved Skåningebro. Fartplanen var tilpasset togtiderne i Masnedsund. Som det fremgår af billedet, var rorgængerens position temmelig udsat, men der blev dog bygget et styrehus i 1876. Oprindelig sejlede skibet mellem Flensborg og Sønderborg under navnet Seeadler. Derefter blev båden solgt til Svendborg, hvor den fik navnet Ørnen. Olsen købte Ørnen i 1903, og i 1907 blev den hugget op efter en levetid på 40 år. Foto: MfS billedarkiv.

På Bogø var der i 1903 stor interesse for at få en ny dampskibsrute. Der blev holdt et møde med 70 deltagere, ledet af forstander Wad. Det oplystes, at båden kunne medtage 115 passagerer. Heraf 25 på 1. klasse i agterkahytten og 35 på 2. klasse i forkahytten. Hvis det skulle være, var der også plads til 12 kreaturer.

Færgen Frem, 1918–1935

Færgen Frem sejlede mellem Bogø og Stubbekøbing 1918-35. Her har den oven i købet en bil med, nemlig gårdejer Hans Jørgen Klogs Chevrolet. Ca. 1930

M/F Inger, 1935–1943

Færgen Inger sejlede fra 1935 til 1943 på Bogø-Stubbekøbing. Her ses den i krigsmaling. Før den kom til Bogø, havde den sejlet på Middelfart-Snoghøj.

M/F Koster, 1943–1957, derefter Jacob Nielsen 1957–1959

Kosters navne gennem tiden: Koster (10. december 1926 - september 1957); Jacob Nielsen (september 1957 - december 1959); Jacob Nord-Als (december 1959 - 1983); Jacob (1983 - ). Fra 1943 til 1959 sejlede den på Bogø-Stubbekøbing.


M/F Koster ved åbningen af det nye færgeleje på Bogø i 1943.

M/F Gudrun, 1944–1979

Tv. Gudrun ved Mønbroen med krigsbemaling. Th. Gudrun ved Bogø i 1973. Den blev bygget i 1933 til overfarten Kalvehave-Koster, var på 84 fod og målte 100 BRT. 1944-1979 sejlede den på Bogø-Stubbekøbing.

Bogø Havn mellem 1945 og 1949. Færgen Gudrun i baggrunden uden krigsbemaling. Den var begyndt på ruten i 1944. Fiskebåd med vod til tørre. Den elegante nye ventesal mm. fra 1943, tegnet af arkitekt Tidemand-Dal.

M/F Grønsund (ex. Gammelør) 1979–1995

M/F Grønsund blev bygget til Sallingsund-overfarten i 1967 på værftet i Nykøbing Mors. Her sejlede Grønsund frem til tiden, hvor den i 1979 skulle indsættes på Bogø-Stubbekøbing overfarten som erstatning for M/F Gudrun, men det skulle vise sig ikke at være uden problemer. På Sallingsund-overfarten hed færgen Gammelør, men den fik hurtigt øgenavnet ”Gammelmør”, da det stod klart, at færgen var i meget ringe stand. Den skulle gennem en væsentlig opdatering, før den kunne indsættes på ruten. Den var bl.a. udstyret med ror med kædetræk, så her måtte man installere de mere moderne styremaskiner fra M/F Gudrun, og brandslukning og nødbelysning fandtes ikke. Faktisk havde den ikke engang en VHF-radio, så der var meget at gå i gang med, men problemerne stoppede ikke dér. Ved indkøbet havde man ikke fået målt færgen, så da den ankom til Bogø, kunne den ikke nå broklappen – der manglede ca. 2 meter. Færgen var for bred, og det blev værftet i Stege, der fik opgaven med at ombygge den, så den kunne lægge til.

M/F Grønsund oplevede meget i sin tid på Grønsunds vande. Overfarten blev, ved åbningen af Farøbroerne, kastet ud i en tumultagtig tid, hvor der herskede stor usikkerhed om rutens overlevelse. Der blev arrangeret opmærksomhedsskabende happenings, fx de berømte ”svøm en færge”, hvor svømmehold trak en færge de 4 km over Grønsund. [...]. Det var også tiden, hvor Piet Hein skrev sit digt ”Et leve for Bogø-færgen”, og B/F Grønært så dagens lys. Babyfærgen, som er en tro kopi af M/F Ida, anvendes fortsat – 30 år senere - til markedsføring for overfarten.

M/F Grønsund ligger i dag i Københavns Havn. Årene 2001-2003 blev brugt på at ombygge færgen til flydende restaurant og forlystelsessted.

Skrevet af Idas Venner i 2018 og bragt i Bogø Portalen.


Grønsund (ex Gammelør) i Bogø Havn i 1991. Bygget i Nykøbing Mors i 1967. Sejlede på Bogø-Stubbekøbing 1979-1995. På kajen ses åledrivkvasen Karen, som i 1995 forlod Bogø for at vende tilbage i 2015.

Billedsløjfe om færgefarten 1904–1959

Færgefart mellem Bogø og Møn på Letten

På Mønsiden stod familien Nielsen i 136 år, fra 1807 til 1943, for færgeruten mellem Lille Damme på Møn og Ålborgbroen på Bogø, men ruten er utvivlsomt endnu ældre. På Bogøsiden var det færgemand Laurits Hemmingsen, der i en menneskealder transporterede folk og fæ mellem Bogø og Møn. Også Karl Bogø, Laurits Hemmingsens genbo på Ålborgvej 29, deltog i færgesejladsen. Laurits' båd lå først for, så han sejlede som den første.

Med base på Færgegården i Ll. Damme, for enden af Lettenvej, sejlede denne motorbåd indtil dæmningens indvielse i 1943 mellem Møn og Bogø. Anløbsstedet på Bogø var ved Ålborgbroen for enden af Ålborgvej.

Ved Ålborgbroen på Bogø. Udateret. Båden i baggrunden ser ud til at have kahyt med vinduer. Hvis det er rigtigt, må den have været mere bekvem, end den, der sejlede fra Ll. Damme.

De to billeder er taget på Samlermuseet Thorsvang i Stege i august 2015. Da vi besøgte museet igen i 2018, fik vi at vide, at båden var hugget op.


Ålborgbroen på Bogø i juli 1920. En del af anlægsudgiften til den lille cementmole var blevet bevilget af Præstø Amtsråd i 1872.

Annonce fra 1902 for regelmæssig færgefart mellem Ålborgbroen og færgegården i Lille Damme

Familien Nielsen på Færgegården i Lille Damme havde siden 1807 sejlet over Letten til Bogø. I begyndelsen sikkert til landgangsbroen ved Fruekilde, men siden 1872 til Ålborgbroen. Når man i 1902 begyndte at annoncere med regelmæssig færgefart var det sikkert tilskyndet af konkurrencen fra de nye dampbåde, som sejlede fra Møn til Falster og derfra til Lindebroen på Bogø. For nogle kunder var det måske en omvej, men for andre kunne det sikkert godt betale sig.

Takster for færgebefordring mellem Møn og Falster i 1813

Generalpostdirektionen udsendte i 1813 dette detaljerede takstblad for færgefarten på Grønsund mellem Grønsund Færgegård på Møn og færgegården på Falster ved Næs. Færgefarten var et beskyttet, privilegeret erhverv. Det betød, at ingen andre end den privilegerede færgemand måtte fragte passagerer og gods på denne rute. Der var forskellige takster for vinter og sommer. Ligeledes afhang taksten af, om man lejede et helt fartøj for sig selv, eller om man sejlede sammen med andre passagerer. En hel isbåd kunne man om vinteren få for 1 daler og 12 skilling. 1 tønde korn blev befordret for 3 skilling om sommeren og 4 skilling om vinteren. En hest kunne man om sommeren få overført for 1 mark.

Scener af færgefartens historie: Grønsund, der sejlede i begyndelsen af 1900-tallet; Frem, som var fast på ruten fra 1918 til 1935; indvielsen af færgelejerne i 1943; bygningen af Ida i 1959.





Emneord: #færgenida færgefart færgedrift færgerute færgeleje færgetrafik færgeforbindelse færgehavn færgeri færgeselskab dampskib dampskibe