S ø f a r t

Bannerbilledet viser jagten Castor, et broderskib til Pollux, der omkring 1900 sejlede varer fra København til Stubbekøbing for Bogø Brugsforening

Landbrug har gennem næsten hele historien været hovederhvervet på Bogø. Når man kalder Bogø en søfarts-ø, gælder det i virkeligheden kun en meget begrænset periode, hvis man ved begrebet søfarts-ø vil forstå, at søfart var øens hovederhverv. Udviklingen af erhvervet var begyndt omkring 1700, og omkring midten af 1800-tallet var søfarten vokset til at blive hovednæringsvej. Allerede omkring 1900 var det imidlertid slut med denne førerstilling. Søfart var dog dengang endnu i nogle få årtier et betydeligt erhverv på Bogø, men landbruget havde genovertaget førstepladsen som det dominerende.

Farten på Nordatlanten - et Bogø-speciale

Bogøskipperen Carl Ferdinand Olsen, kaldet Fox-Olsen, førte i årene ca. 1871-1895 dampbarken Fox over Nordatlanten mere end 100 gange. Farvelagt tegning af Carl Baagøe, 1860, visende "Dampskibet FOX, ført af Capt. T. Södring". Bygget 1855, ophugget 1912. M/S Museet for Søfart, permalink.

Fox under Francis Leopold McClintock-ekspeditionen i 1857-59, et par år før det kom i dansk eje. Maleri på National Maritime Museum, Greenwich, London. Royal Museums Greenwich [Public domain], via Wikimedia Commons.

Julius Hansen fra Bogø startede som kahytsdreng på Nordlyset i 1881. I 1905-06 blev han udnævnt til skibsfører på det selv samme skib. I 1919 skiftede Julius Hansen fra barkskibet Nordlyset til skruebarken Godthåb, som han førte til 1925. Kaptajn Julius Hansen døde den 7. januar 1931, 64 år gammel, og blev begravet på Vestre Kirkegård.

Julius Hansens barnebarn Leif Cyrill Olsen har skrevet en beretning om bedstefaderen. Den er tilgængelig i Arktisk Instituts arkiv og registreret her.

Nordlyset i Baffins Bay, 25. juni 1915. Museet for Søfarts billedarkiv. Rettigheder: M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA

Indrullerede matroser på Bogø i 1801 - og i 1787

I december 1704 blev der udstedt en forordning om søindrullering i Danmark. Den gik ud på, at hvis den del af befolkningen, der boede i sølægder ved kysterne ville lade sig indskrive i rullen og forpligte sig til at gøre tjeneste i orlogsflåden, når tiderne gjorde det nødvendigt, ville kongen til gengæld yde dem en række privilegier. Når man stod i sørullen, slap man for at gøre tjeneste i landmilitsen. Ifølge Jakob Seerups skøn kunne en enrolleret eller indrulleret sømand i perioden fra han var fyldt 16 til han fyldte 50 år i gennemsnit regne med at blive indkaldt til Søetaten ca. hvert 7. eller 8. år. Det svarede til ca. fire års orlogstjeneste i løbet af en sømands bedste alder.

I folketællingen fra 1801 var der registreret 40 indrullerede matroser på Bogø. Ved folketællingen 14 år tidligere, i 1787, var antallet af enrollerede matroser i Bogø Sogn næsten det samme, 39. De 39 enrollerede matroser i 1787 udgjorde 31 pct. af sognets mandlige befolkning i aldersgruppen 16-50 år. Tallene viser, at søindrulleringen fik stor betydning på Bogø. Sømandstraditionen var noget, der gik i arv i familierne. Til gengæld slap karlene for at eksercere ved kirken om søndagen, sådan som man skulle, når man var soldat ved landmilitsen.

Her er et udtræk af folketællingen 1787 med 30 af Bogøs enrollerede matroser.

I 1901 stillede Bogø en tredjedel af sømændene i Præstø Amt

Folketællingen i 1901 viser et usædvanlig stort antal søfolk på Bogø. I dette tilfælde ved en sammenligning mellem Bogø og Præstø Amt som helhed. Til gengæld var der kun få erhvervsfiskere på Bogø. Optælling og grafik ved Svend Aage Christensen.

Lidt om Bogø Havn i "Den Grønne", Bogø År 2000

Teksten stammer fra 1999.

Bogø var jo før forbindelsen til Møn afhængig af forsyninger ad søvejen. I 1930’erne sejlede Ole Peter Svan og hans søn Gunnar bl.a. foderstoffer fra Masnedsund og Stubbekøbing til Bogø Havn og til Hårbølle Bro med skibet “Prøven”. Ejnar Jensens skib hed ”Vega” deraf navnet ”Vega-Jensen”. (Ejnar Jensen var flyttet fra Bandholm til Bogø med ”Vega” i 1930). Det solgte han til Jensenius Hansen ”Dykkeren”, der brugte det som dykkerskib. Dykkeren købte i 1960 et grundstødt skib, som han bjergede ved Masnedø. Skibet døbte han ”Letten”. [Se nedenfor].

Hermann Lockenwitz var også en kendt skipper i Bogø havn, en gæv og gemytlig sømand, der fragtede gods med sit skib ”Fremad”.

Inden dæmningen til Møn blev lavet, fragtede en række små skibe kul, mursten, kunstgødning, såsæd, cement og andre varer til Bogø. Søvejen var også den eneste mulighed , når Bogø skulle afsætte sin produktion udenøs. F.eks. måtte træhugst fra skoven sejles til savværk.

Theodor Hansens skib hed ”Håbet”. Han rensede havne og passede sømærker. Hans søn Lasse overtog skibet. Lasses sønner driver forretningen videre. Jan Hansen er desuden havnefoged i dag.

Karl Lockenwitz kørte brændsel ud til kunderne fra et skur på havnen indtil 1938.

[Tekst fra 1999].

Jensenius Hansen - sømand og dykker

Jensenius Hansen. Foto: Mogens von Haven, 1965

Jensenius Hansens dykker- og bjergningsfartøj, StF 150 Vega af Bogø. Foto: Mogens von Haven, 1965. Vega var kommet til Bogø med Ejnar Jensen i 1930.

I 1968 bjergede Jensenius Hansen den grundstødte tyske coaster Arpe. Her ses den i Bogø Havn. Han erhvervede den, omdøbte den til Letten og sejlede derefter fragtfart med den. På billedet er Arpe overmalet, men det nye navn er endnu ikke påmalet. 121,8 fod lang, 21,4 fod bred, 8,4 fod dybde, 232 bruttoregistertons, 122 nettoregistertons.

Vega og Arpe i Bogø Havn i 1968. Det er kort efter, at Jensenius Hansen med Vega har bjerget Arpe ved Masnedø.

Fartøjer med hjemsted på Bogø

Registreringer i Dansk Skibsregister af fartøjer, der i nyere tid har eller har haft hjemsted på Bogø. Her vises resultatet af en søgning foretaget den 9. maj 2018.

Den danske tonnage i 1824

Fra "Tabeller til den statistiske Udsigt over den Danske Stat i Begyndelsen af Aaret 1825" (Statistisk Udsigt over den danske Stat i Begyndelsen af Aaret 1825. Af Frederik Thaarup. København 1825). Tonnagen var beskeden i tolddistrikterne omkring Bogø: Stubbekøbing, Stege og Vordingborg, når man sammenligner med andre byer i den danske stat, f.eks. Flensborg, Altona, Kiel, Sønderborg, Åbenrå og Marstal. En commerlæst var ca. 2,6 tons.

En commercelæst kan sættes til ca. 2,6 tons. Omregnet i tons bliver det for Vordingborg til ca. 424 tons, for Stege til ca. 477 tons, for Stubbekøbing til 315 tons, for Flensborg 16.674 tons, for Altona 15.254 tons, for Marstal 3.479 tons og for Rønne 1.300 tons.

Bogø Lodseri under Lolland-Falsters og Møns Overlodsdistrikt, fra 1869 under Sjællands Overlodsdistrikt

I 1841 var der to "fastlodser og bekjente mænd" i Bogø Lodseri, som hørte under Grønsunds oldermandskab. Det danske lodsvæsen var et reguleret, liberalt erhverv, og lodserne var således ikke tjenestemænd. Lodseriet havde sin egen pensionskasse, hvis penge stod i Nykøbing Sparekasse. Lodserne var den 68-årige Jens Jensen Kragh, der var blevet ansat i 1812, og den 49-årige Hans Hansen, som var blevet ansat i 1832. Om den sidstnævnte står der, at han var blevet idømt bøder for at have beregnet for meget i lodshyre. Også ved folketællingen i 1845 stod disse to mænd anført som lodser. Jens Jensen Kragh ser man også i Lolland-Falsters og Møns Overlodsdistrikts Lodsrulle, fx under 1831.


Ved folketællingen i 1834 boede lods Hans Hansen i Nyby

I 1855 var lodserne Jacob Hansen, f. 1813, ansat 1846, og Hans Peder Nielsen, f. 1816, ansat 1850.

Kilde: Rigsarkivet. Arkivalieronline. Lolland-Falsters og Møns Overlodsdistrikt. Liste over lodserier.

Omkring 1870 gik de to førnævnte på pension; H.P. Nielsen tog dog endnu et par ture i 1871. De blev efterfulgt af Rasmus Andresen og John Jensen, begge som faste lodser.

Kilde: Rigsarkivet. Arkivalieronline. Sjællands Overlodsdistrikt, 1869-76. Lodsrulle.

Bogø: Journal over lodsede skibe 1870-1913. Rigsarkivet.

Journalen over lodsede skibe er opdelt i to bind. Bind 1 dækker 1870-1891 (95 sider); bind 2 1891-1913 (79 sider).

John Jensen foretog sine sidste lodsture i 1889. Fra 1890 overtog lods L. Andersen jobbet, og han havde det endnu i januar 1913, hvor den sidste tur er registreret i protokollen.

I forbindelse med en revision af lodslovene blev der i december 1914 stillet forslag i Folketinget om nedlæggelse af Bogø Lodseri.

Journalen er en god kilde til skibsfartens historie i området. Hver post omfatter skibsførerens fulde navn, skibets navn og beskaffenhed eller slags, skibets hjemsted, kommende fra, gående til, lastens art, lasteevne, dybgående, lodset fra, lodset til, lodsens navn og lodsgebyrets størrelse. Materialet er tilstrækkelig stort til, at det ville give mening at lave statistik på det.

Udsnit fra Bogø: Journal over lodsede skibe 1870-1913. Rigsarkivet. August 1872. Lodserne er Rasmus Andresen og John Jensen.

Litteratur:

  • Christensen, Benny (red.). Danske lodser. Maritim Kontakt, 11, København 1987. ISBN 87-87947-24-2. [Som pdf].

  • Grønsund lodseri. Anonym artikel i Åstrup Sogn på Falster. Bidrag til sognets historie, red. af Knud Morsby, Stubbekøbing 1976, ss. 119-128.

  • Specielt Reglement for Grønsunds Lodseri, København, 12.8.1838.