Søfart

Folketællingen i 1901 viser et usædvanlig stort antal søfolk på Bogø. I dette tilfælde ved en sammenligning mellem Bogø og Præstø Amt som helhed. Til gengæld var der kun få erhvervsfiskere på Bogø.


Lidt om Bogø Havn i "Den Grønne", Bogø År 2000

Teksten stammer fra 1999.

Bogø var jo før forbindelsen til Møn afhængig af forsyninger ad søvejen. I 1930’erne sejlede Ole Peter Svan og hans søn Gunnar bl.a. foderstoffer fra Masnedsund og Stubbekøbing til Bogø Havn og til Hårbølle Bro med skibet “Prøven”. Ejnar Jensens skib hed ”Vega” deraf navnet ”Vega-Jensen”. Det solgte han til Jensenius Hansen ”Dykkeren”, der brugte det som dykkerskib. Dykkeren købte i 1960 et grundstødt skib, som han bjergede ved Masnedø. Skibet døbte han ”Letten”.

Hermann Lockenwitz var også en kendt skipper i Bogø havn, en gæv og gemytlig sømand, der fragtede gods med sit skib ”Fremad”.

Inden dæmningen til Møn blev lavet, fragtede en række små skibe kul, mursten, kunstgødning, såsæd, cement og andre varer til Bogø. Søvejen var også den eneste mulighed , når Bogø skulle afsætte sin produktion udenøs. F.eks. måtte træhugst fra skoven sejles til savværk.

Theodor Hansens skib hed ”Håbet”. Han rensede havne og passede sømærker. Hans søn Lasse overtog skibet. Lasses sønner driver forretningen videre. Jan Hansen er desuden havnefoged i dag.

Karl Lockenwitz kørte brændsel ud til kunderne fra et skur på havnen indtil 1938.