S ø f a r t

Bannerbilledet viser jagten Castor, et broderskib til Pollux, der omkring 1900 sejlede varer fra København for Bogø Brugsforening

Farten på Nordatlanten - et Bogø-speciale

Bogøskipperen Carl Ferdinand Olsen, kaldet Fox-Olsen, førte i årene ca. 1871-1895 dampbarken Fox over Nordatlanten mere end 100 gange. Farvelagt tegning af Carl Baagøe, 1860, visende "Dampskibet FOX, ført af Capt. T. Södring". Bygget 1855, ophugget 1912. M/S Museet for Søfart, permalink.

Fox under Francis Leopold McClintock-ekspeditionen i 1857-59, et par år før det kom i dansk eje. Maleri på National Maritime Museum, Greenwich, London. Royal Museums Greenwich [Public domain], via Wikimedia Commons.

Julius Hansen fra Bogø startede som kahytsdreng på Nordlyset i 1881. I 1905-06 blev han udnævnt til skibsfører på det selv samme skib. I 1919 skiftede Julius Hansen fra barkskibet Nordlyset til skruebarken Godthåb, som han førte til 1925. Kaptajn Julius Hansen døde den 7. januar 1931, 64 år gammel, og blev begravet på Vestre Kirkegård.

Julius Hansens barnebarn Leif Cyrill Olsen har skrevet en beretning om bedstefaderen. Den er tilgængelig i Arktisk Instituts arkiv og registreret her.

Nordlyset i Baffins Bay, 25. juni 1915. Museet for Søfarts billedarkiv. Rettigheder: M/S Museet for Søfart, CC-BY-NC-SA

I 1901 stillede Bogø en tredjedel af sømændene i Præstø Amt

Folketællingen i 1901 viser et usædvanlig stort antal søfolk på Bogø. I dette tilfælde ved en sammenligning mellem Bogø og Præstø Amt som helhed. Til gengæld var der kun få erhvervsfiskere på Bogø. Optælling og grafik ved Svend Aage Christensen.

Lidt om Bogø Havn i "Den Grønne", Bogø År 2000

Teksten stammer fra 1999.

Bogø var jo før forbindelsen til Møn afhængig af forsyninger ad søvejen. I 1930’erne sejlede Ole Peter Svan og hans søn Gunnar bl.a. foderstoffer fra Masnedsund og Stubbekøbing til Bogø Havn og til Hårbølle Bro med skibet “Prøven”. Ejnar Jensens skib hed ”Vega” deraf navnet ”Vega-Jensen”. Det solgte han til Jensenius Hansen ”Dykkeren”, der brugte det som dykkerskib. Dykkeren købte i 1960 et grundstødt skib, som han bjergede ved Masnedø. Skibet døbte han ”Letten”.

Hermann Lockenwitz var også en kendt skipper i Bogø havn, en gæv og gemytlig sømand, der fragtede gods med sit skib ”Fremad”.

Inden dæmningen til Møn blev lavet, fragtede en række små skibe kul, mursten, kunstgødning, såsæd, cement og andre varer til Bogø. Søvejen var også den eneste mulighed , når Bogø skulle afsætte sin produktion udenøs. F.eks. måtte træhugst fra skoven sejles til savværk.

Theodor Hansens skib hed ”Håbet”. Han rensede havne og passede sømærker. Hans søn Lasse overtog skibet. Lasses sønner driver forretningen videre. Jan Hansen er desuden havnefoged i dag.

Karl Lockenwitz kørte brændsel ud til kunderne fra et skur på havnen indtil 1938.


Jensenius Hansen - sømand og dykker

Jensenius Hansen. Foto: Mogens von Haven, 1965

Jensenius Hansens dykker- og bjergningsfartøj, StF 150 Vega af Bogø. Foto: Mogens von Haven, 1965

I 1968 bjergede Jensenius Hansen den grundstødte tyske coaster Arpe. Her ses den i Bogø Havn. Han erhvervede den, omdøbte den til Letten og sejlede derefter fragtfart med den. På billedet er Arpe overmalet, men det nye navn er endnu ikke påmalet.

Vega og Arpe i Bogø Havn i 1968. Det er kort efter, at Jensenius Hansen med Vega har bjerget Arpe ved Masnedø.

Fartøjer med hjemsted på Bogø

Registreringer i Dansk Skibsregister af fartøjer, der i nyere tid har eller har haft hjemsted på Bogø. Her vises resultatet af en søgning foretaget den 9. maj 2018.

Den danske tonnage i 1824

Statistisk Udsigt over den danske Stat i Begyndelsen af Aaret 1824. Af Frederik Thaarup. København 1825. Tonnagen var beskeden i tolddistrikterne omkring Bogø: Stubbekøbing, Stege og Vordingborg, når man sammeligner med f.eks. Flensborg, Sønderborg, Åbenrå og Marstal. En commerlæst var ca. 2,6 tons.