Håndværk

Smedeværksteder


Bysmedjen i Smedestræde 17

Bysmedjen ejedes indtil 1896 af bymandskabet. Bysmedjen. Matr. 143; tidligere 101a. I gamle dokumenter kaldes smedjen "den vestre smedje". I 1945 blev to matrikler sammenlagt til 143. Smedjen ejedes af bymændene indtil 1896. Rækken af navngivne bysmede kan føres tilbage til 1787. Om bysmeden står der i ordbogen, at han i løn modtog hus med jordlod og en afgift i korn fra hver gårdmand.

Ved folketællingerne i 1787 og 1801 hed bysmeden Jacob Christensen (Jacob Smed) (ca 1745-1822). Han blev efterfulgt af sin svend Thomas Chr. Lykke (1799-1858), som vi finder i folketællingen for 1834. Lykke gifter sig med Jacob Christensens enke Marie Rasmusdatter 13.12.1822. Den sidste bysmed var Jørgen Hansen, der i 1840 blev registreret som smed og i 1841 blev gift med Jacob Smeds datter Kirsten Jacobsdatter. Han døde 66 år gammel 16.12.1879.

I 1904 fik smed Hans Larsen, der tidligere havde bestyret smedjen i nogle år, skøde på smedjen fra Bogø Bymandskab. Han rev den gamle smedje ned og opførte en ny. Desuden anskaffede han en stor kværn og indrettede bygningen med hejseværk udvendig og med en stor lo, så han kunne male korn for bønderne. Hans søn, Mathias Larsen, overtog smedjen efter faderen i 1920, men flyttede i 1929 forretningen op til det nybyggede Smedestræde 3.


Smedjen i Smedestræde 3

Udateret luftfoto, formentlig omkring 1960. Fra venstre ses Smedestræde 1, derefter nr. 3, hvor købmand Valdemar Steffensen oprindelig havde en frugtplantage. I 1926 byggede Mathias Larsen en smedje, som han flyttede til i 1929 og drev indtil 1960. På nr. 5 står pakhuset, som blev opført i 1903 og udvidet i 1907. Det blev revet ned i slutningen af 1970'erne.

Smedemester Mathias Larsen i nr. 3 er omtalt hos Spilcker. Han var medlem af sognerådet. Død 9.1.1974.

Den smedje, Mathias Larsen (1891-1974) overtog efter faderen Hans Larsen, lå på den gamle bysmedjes placering i Smedestræde 17. Herfra flyttede Mathias Larsen i 1929 til den nyopførte bygning i Smedestræde 3.

Bogø Smede- og Maskinværksted

Det næsten nyopførte værksted; måske kort efter 1947.

Volmer Karstensen oprettede i 1940'erne smedjen i Smedestræde 16. Han kaldte den VOKA.

Volmer Karstensen foran værksted og beboelse i begyndelsen af 1950'erne. I midten hans datter Lene.

Helmer Christiansen overtog forretningen efter Volmer Karstensen og solgte den i 1965 videre til Leif Nowicki.

Helmer Christiansen overdrager Bogø Smede- og Maskinværksted til Leif Nowicki. Bogø Avis, 27. januar 1965.

Smedjen i Bogø Hovedgade 103

Smede i to generationer. Den gamle smed til venstre er Hans Christian Jørgensen Drejer, f. 20.1.1870 på Bogø, søn af skipper Jørgen Peter Rasmussen. Den unge er sønnen Niels Peter Marius Jørgensen Drejer, f. 15.4.1898. De står sammen med deres koner, der begge hed Anna. Christian Drejer drev smedjen fra 1891. Hans forgænger, smed og sognefoged Peder Christian Andersen, havde fået skøde på smedjen i 1866 og overdrog den i 1895 til Christian Drejer.

Regning fra Christian Drejers værksted, 1931. Få dage før regningens datering havde Christian Drejer fejret sit 40 års jubilæum som smedemester på Bogø.

Skorsten og esse. Fotos af Jan Falster Hansen

Esse og kar til olieafkøling

Det lille oliekar og det store vandkar til afkøling

Maleri af smedjen. Fra Berit Hansens samling

Karetmager

En karetmager kunne godt bruge noget moderne energi. Her søger karetmager Georg Hansen i Smedestræde et brugt lokomobil eller en fritstående dampmaskine, formentlig til eget brug. Annonce i Nationaltidende, 26. marts 1917.

Håndværksmestre fejrer restaurering i 1963

Lokale håndværksmestre samlet til fejring af en tilendebragt restaurering af kroen i juni 1963. Siddende ses fra venstre maler Gunnar Wilkki, Bogø, elektriker Kurth Albrekt Hansen, Bogø, murermester Peter Jensen, Fanefjord, tømrermester Åge Pedersen, Damme, murermester Mogens Jensen, Fanefjord, og yderst til højre en ukendt mester. Stående fra venstre murermester Svend Aage Jensen, Fanefjord, og tømrermester Svend Naur, Askeby.

Glarmestre

Mekanikere

Murere

Ved folketællingen i 1845 var der 1 murermester på Bogø.

Rokkedrejere

Ved folketællingen i 1845 var der en rokkedrejer på Bogø. Han har haft travlt med at fremstille en række forskellige redskaber. bl.a. til øens vævere og spindere.

Sadelmager

Ved folketællingen i 1845 var der 1 sadelmager på Bogø.

Skomagere

Ved opgørelsen af folkemængden på Bogø i 1845 kunne sognepræsten indberette, at der fandtes 4 skomagere på øen.

Skiltet nedenfor har tilhørt skomager Karl Sørensen, 1912-1973, der bosatte sig på Bogø omkring 1940. Karl Sørensen var gift med Gerda, 1915-1985, datter af karetmager Georg Hansen.

Han havde først værksted på Bogø Hovedgade 78, i tilbygningen ud mod Hovedgaden. Senere flyttede han til Vestergade 6, hvor der nu kun findes en tom grund efter en brand. Skiltet har hængt på begge adresser.

Karl Sørensens skilt fra Bogø Hovedgade 78 og Vestergade 6.

Skomager Frederik Schmidt, Bogø Hovedgade 58. Scenen er foreviget i ca. 1942. Schmidt var født i 1861. I baggrunden det nyopførte Kathøjtårn.

Skræddere

Ved folketællingen i 1845 var der 7 skræddere på Bogø. Blandt de senere kan nævnes skrædder Hans Peter Olsen.

Forældrene til Anna Olavia Fransine Schmidt, f. Olsen, og Alfred Ulrich Josafath Olsen

Skomager Frederik Schmidts svigerforældre, Anna Olsens forældre, skrædder Hans Peter Olsen og Karen Marie Olsen der solgte urtefrø. De boede i Klogstræde på matrikel nr. 45d (1876-1920), måske omkring det nuværende Ålborgvej 5, Bogø. Hans Peter var født i Stubbekøbing den 24. maj 1834 og døde på Bogø den 20. december 1920. Karen Marie Olsen, f. Pedersdatter 11. februar 1834 i Gunslev, døde på Bogø 24. januar 1922.

Et andet af dette pars børn oplevede på det nærmeste verdensberømmelse som leverandør af indtil flere spinderokke til den indiske leder, Mahatma Gandhi. Det var Alfred Ulrich Josafath Olsen, f. på Bogø 28.1.1867. Han blev kunst- og trædrejer i Stubbekøbing. Olsens leverance af Stubbekøbing-spinderokken til Gandhi kastede en række avisartikler af sig i ind- og udland.

Matrikel 45d er markeret to steder på kortet for 1899-1945 herunder, men det må være den østlige, røde rektangel som er Karen Marie og Hans Peter Olsens hus.

Snedkere

Ved folketællingen i 1845 var der 1 snedker på Bogø.

I 1850 var der ligeledes 1 snedker.

Tømrere

Ved folketællingen i 1845 var der 1 tømrermester på Bogø. I 1850 var tallet vokset til 3 tømrermestre.

Vævere

Ved folketællingen i 1845 var der 10 vævere på Bogø. I 1850 var der 8 og i 1855 4 vævere.

Tags: smedje smed smedeværksted maskinværksted karetmager lokomobil petroleumsmotor dampmaskine