Embedded Files
Deres Majestæt!
Your Holiness Pope Francis
Kære Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Kære Integrationsminister Inger Støjberg
Kære Integrationsordfører Martin Henriksen
Kære Kultur- og Kirkeminister Bertel Haarder
Kære Biskopper, provster og præster
Danish media and media abroad
Vi kan kun håbe, at udenlandske aviser, som nu læser dette, vil gøre opmærksom på de usle forhold, velfærdsstaten Danmark kun har råd til at tilbyde mennesker i dyb nød.
Enten må regeringen da vågne op og lade de arme børn, unge og voksne få de pladser i asylcentrene, som endog ER BETALT FOR, og
ELLERS HURTIGST MULIGT FÅ STRØGET FRA REGERINGSGRUNDLAGET, AT DANMARK ER ET KRISTENT LAND. så der kommer troværdig sammenhængskraft i tingene. Det er da en utrolig fattigdom, at vi ikke som nation kan unde mennesker i dyb nød omsorg og godhed og muligheder for virkelig at trives. Hvorfor bliver vi egentligt målt som et land højt oppe på LYKKE- meteren når vi er i så GIGA UNDERSKUD på medmenneskelighed?
Uddrag fra reportage i Information 4/4-2016, fra et besøg i asyllejren i Haderslev. ”En unødvendig lejr”
https://www.information.dk/indland/2016/04/unoedvendig-lejr
Fint nok andre steder
Der kommer flere kvinder til, de står i døråbningerne, de viser os deres identiske værelser. Familier på seks bor på 12 kvadratmeter – der er plads til tre køjesenge og et lille skab, intet andet. Børnene kan kun sidde i sengene, når de ikke løber rundt udenfor. Flere af dem har været her, siden teltlejren åbnede i januar, nogle har været på andre centre først. Dér var fint, siger de, her er forfærdeligt.
De synes, at medarbejderne virker ligeglade, de har intet at tage sig til, børnene går ikke i skole. En otteårig dreng kigger nysgerrigt på os. Han har nøgne, misdannede fødder. Jeg spørger, om han ikke har sko, han viser mig et par smalle gummistøvler, som jeg har svært ved at forestille mig, hvordan han kan få fødderne i.
Over hele landet varetager man asylansøgeres sundhed ved det såkaldte NUS-princip – for at få lægebehandling skal det være Nødvendigt, Uopsætteligt eller Smertelindrende. Et lille barns vedvarende opkastninger eller en drengs klumpfødder er åbenbart ingen af delene.
Udenfor leger børnene på området, selv om de færreste forældre ville have lyst til at slippe deres børn løs dér. Det virker ikke sikkert, men ellers er der kun en barak med billardbord og bordfodbold. Da jeg senere lægger nogle billeder på facebook, er der en, som har været ansvarlig ingeniør for Forsvarets lejre i Danmark og missionsområderne, der skriver: »Gode billeder af ulovligt område.«
Som særligt problematisk nævner han, at der er hurtigt brandbare materialer overalt og ulovlige elinstallationer udendørs. Der er et virvar af teltbarduner kun spærret af med plasticbånd, maskiner, huller i belægningerne, åbent ud til vejen, toiletskure klodset op på en måde, så et lille barn nemt ville kunne mase sig ind under dem. På et tidspunkt var der en af asylansøgerne, der tilbød nogle drenge penge for sex, et andet barn er blevet forulempet. Beboerne fortæller, at lejrledelsen ikke hjalp, men at de selv måtte tage kontakt til politiet. Gerningsmanden blev efterfølgende flyttet til et andet center.
Udenfor venter Laith for at vise os teltene. Et lille barn leger med en affaldspose fyldt med luft og rækker armene i luften, når vinden tager i den. Der er varmt i teltet. Laith havde ellers sendt mig et billede af sig selv klædt i huer og trøjer til natten. Han peger på en termostat, da jeg siger det til ham. Beboerne må ikke selv regulere varmen, men skal tilkalde personalet, der har en særlig nøgle. Om natten er der kun et par vagter på arbejde blandt de 400 beboere, så Laith har taget sagen i egen hånd. Han viser mig, hvordan han bruger sin finger som nøgle. Det ser ikke særlig behageligt ud, men de fryser ikke.
En labyrint af celler
Teltene er beregnet til otte mænd. Der er ualmindelig trangt og absolut intet privatliv. I den fjerneste ende af teltet er en række smalle metalskabe med hængelåse. Nogle af sengene er afskærmet af ubehandlede træplader, andre er ikke. Der er under en halv meter mellem hver seng og ingen yderligere gulvplads. Mændene bliver fordelt i teltene, som de kommer og rejser, andet princip er der vist ikke. Mange er stressede og traumatiserede, flere tydeligt syge. Vi sidder på sengene med vores kolde kaffe, de andre mænd sætter sig også, de er alle fra Irak. De hoster, Laith snapper hele tiden efter vejret. Han ved ikke, om det er psykisk eller fysisk, om natten er han bange for at dø.
»Sunni, shia, kristen«, siger en og peger på hver af de andre, »i vores telt passer vi på hinanden«.
Der er ofte slåskampe i lejren. Ledelsen fortæller os, det skyldes frustration over ikke at have noget at lave, at mange mennesker er samlet på meget lidt plads. De kalder det hverdagsskænderier. Laith fortæller, at alle er utrygge. Ledelsen ringer til politiet, hvis det er meget slemt. Laith fortæller om en sudansk mand, der blev sparket i ansigtet flere gange. Bagefter blev han sendt til et andet center.
Med venlig hilsen Daniela Skov og Lars Skov Krøgholt
ENGLISH TRANSLATION
WE can only hope that the newspapers from abroad reading this will bring attention to miserable poor conditions the WELLFARE STATE DENMARK only can afford to offer human beings in deep distress.
Either the Danish Government must wake up and allow the poor children, youth and the adults receive the places in the Asylum centers that are there and even PAID FOR already, or ELSE AS FAST AS POSSIBLE RID THE GOVERNMENT FOUNDATION OF, THE CLAIM THAT DENMARK IS A CHRISTIAN NATION, in order to give a cohesive credibility in to the matter. There is an unbelievable poverty thinking behind the fact that we as a nation cannot even begrudge people in dire distress our compassionate care and goodness and a possibility to really thrive. Why by the way are we as a nation measured so high up on the HAPPY- meter, when we are in such HUGH DEFICIT in humanity?
Glimpses from a miserable life in an asylum tent camp in Denmark. Excerpt from reportage in the newspaper Information 4/4-2016 “An unnecessary camp”.
https://www.information.dk/indland/2016/04/unoedvendig-lejr
It’s quite fine in other locations
More women come out, they stand in the door openings showing us their identical rooms. Families of 6 people live at 12 square meters, there are room for 3 bunk beds and a small cupboard, nothing else. The children can only sit on the beds when they are not running around outside. Several of them have been here since the tent Camp opened up in January, some have been at other centres first. "There it was fine, they say, here it is awful."
They see, the staff seem indifferent, they have nothing to do, children do not attend school. An 8-year-old boy is looking curiously at us. He has naked malformed feet. I ask if he has shoes, and he shows me a pair of narrow boots, I find it very difficult to imagine, how he can get his feet into.
Throughout the nation the Asylum seekers health are dealt with by so-called NUP-principle - to get medical help it has to be Necessary, Urgent or Pain-relieving. The consistent vomiting of a small child or a boy's club foot obviously do not meet the requirements.
Outside children are playing in the area, although few parents would want to let their children out there. It does not appear safe, but otherwise they only have a hutment with a billiard table and table soccer. When I am uploading pictures on Facebook, a person who has been responsible Engineer in the ARMY's camps in Denmark and areas of missions, who writes: " Good pictures of an illegal territory."
As especially problematic he is mentioning, the fact that there are inflammable materials everywhere and illegal electrical installations outdoors. There is a tangle of guy rope only cut off with plastic wire, machines, holes in the coating, open towards the street, toilet sheds jacked up in such a way, that a small child easily can squeeze itself underneath them. At a time one of the Asylum seekers offered money to some boys in exchange for sex, another child was molested. The residents say, the Camp leadership did not help, but they had to take contact to the police themselves. The perpetrator was following removed to another centre.
Laith is waiting outside to show us the tents. A small child is playing with a garbage bag filled with air and stretched his arms up in the air when the wind takes it. Its hot inside the tent. Laith had otherwise sent a picture to me of himself dressed in hats and jerseys ready for the night. He points to a thermostat when I say this to him. The residents are not allowed to regulate the heating system, but they have to call the staff, who has a special key. At night only a couple of guards are at work among the 400 residents, thus Laith has taken matters in his own hands. He shows me, how he uses his finger as a key. It doesn't look very pleasant, but they do not freeze.
A maze of cells
The tents are calculated to 8 men. that is uncommon cramped and absolutely no privacy. In the rear end of the tents there are a row of narrow metal lockers with padlocks. Some of the beds are shielded by untreated wood panels, others are not. There are less than half a meter between each bed and no further floor space. The men are distributed into the tents as they come and go, that seems to be the only leading principle. Many are distressed and traumatized, several are clearly ill. We are sitting on our beds with our cold coffee, and the other men joins in, they are all from Iraq. They are coughing, Laith is constantly gasping for breath. He does not know if it is mentally or physically, at night he fears to die.
"Sunni, Shia, Christian" says one and points to each one of the others, " in our tent we care about each other." There are often fighting going on in the camp. The leadership tell us, it is caused by frustrations of having nothing to do with their time and of so many gathered in a small area. They call it every day quarrelling. Laith says they all feel uncomfortable. Leaders call the police, if it gets really bad. Laith tells about a man from Sudan, who was kicked in the face several times. Following he was transferred to another center.
Best regards Daniela Skov and Lars Skov Krøgholt
--
Skype: lars.krogholt
Contact Me
Page updated
Google Sites
Report abuse