Jonas Jacob Serner-Pedersen var præst ved Kolding Valgmenighed indtil han blev fyret af ledergruppen, og han fratrådte før udløbet af de seks måneders opsigelse til pinse 2012 og fik stilling som sognepræst i Hjerm. Daniela Skov havde været i nært samarbejde med ham som frivillig medarbejder ved Kolding Valgmenighed. Efter sin fyring holdt han fra den ene dag til den anden op med at svare på enhver henvendelse fra Daniela Skov. Hun skrev adskillige mails og sms’er til ham for at få ham til at henvende sig og forklare sig over for hende, ligesom jeg skrev mails og sms’er til ham om samme emne. Den 9. september 2012 fik hun et polititilhold fra ham, idet han hævdede at hun – og jeg, som senere også fik et polititilhold, ikke var i hans menighed og han ikke havde noget med hende at gøre. Tilholdet blev udstedt dagen før menighedsrådsvalget.

Vi har anfægtet tilholdet, idet Jonas Serner-Pedersen aldrig har sagt til Daniela Skov og jeg, at han ikke ville have kontakt med os. Han har sendt enkelte mails og sms’er, hvor han fortæller, at han ikke kunne tage med Daniela Skov til et foreslået ophold på lederskabsakademi i England, idet han skulle være sammen med sin lille dreng. Han skrev også, at det ikke betød, at han var løbet fra hende. Endelig var der begravelsen af Danielas veninde, som han forestod. Her gav han i påsyn af enhver, der var tilbage i kirken under udbæringen af kisten, Daniela en stor omfavnelse, ligesom han gjorde efter mindesamværet. Altså har han udsendt højst tvetydige signaler. Videre mener vi, at han spilder politiets ressourcer ved at bruge dem til at holde os væk fra sig, når han dog blot kunne have troppet op og givet os en forklaring, og evt. have fortalt, at han ikke ville have at vi kontaktede ham, hvorefter vi ville holde op med at kontakte ham.

Lad mig beskrive udviklingen op til dette tilhold:

Det hele startede i 2006 som beskrevet i ”Anmeldelse af forhold omkring Lone Ingrid Ambæk.”, en politianmeldelse, som Kolding politi efterfølgende henlagde uden at efterforske den.

Se bilag ”politianmeldelse Lone Ambæk.doc”

Efter at sagen var henlagt ringede Daniela til Statsadvokaten, som rådede hende til at bede om at sagen blev taget op igen på grundlag af nye oplysninger, og at hun anmeldte så mange personer som muligt, og i denne anledning skulle politiet genoptage sagen. De nye oplysninger var, at flere præster og ledere måtte betragtes som værende medskyldige i svindel med penge, idet de havde kendskab hertil uden at handle på denne viden.

Se bilag ”Anmeldelse til politi ledere.doc”

Vi ville gerne væk fra den kirke vi var i, hvor tyveriet foregik og ind i en god kirke, men så sagde seniorpastor Grete Petterson, at kirkelederne gik sammen hver måned, og de var blevet undervist i, at de skulle ringe sammen, når der kom nye ind i deres kirke, så eventuelle problemer en person kom med ikke skulle brede sig ind i ”den nye kirke”. Vi var skræmt, for hvor skulle vi gå hen, når det var præsterne i Kolding Kirke Center (pastorfamilien Petterson), der godt vidste at Lone Ambæk havde stjålet penge, og Grete der havde sagt til Daniela ”Skal du nu ud og sladre? Kan du ikke se det er fjenden [djævelen]? Vi skal beskytte kirken.” Hvem ville så tro på os, når det var lederskabet der havde problemer og skjulte tyveri udført af Lone Ambæk imod mennesker fra fire menigheder samt nogle mennesker fra andre byer?

Nøjagtig samme kontrol stod vi i i 2006. Jeg var meget syg og forstander Bent Christiansen styrede med hård hånd og Daniela vidste ikke hvem der ville tro på os. De havde ligesom Grete og Flemming Petterson ideen om, at ”kritik af ledere er kritik af Gud”. Bent Christiansen ødelagde vores ægteskab, og da jeg kom og fortalte, at Daniela var løbet væk om natten, grinede han og sagde ”det er ikke så sært, sådan som i havde det med hinanden”. Vi har siden måttet anmelde Bent Christiansen og Lars Dandanell, som har en fortid i HA-miljøet, for at have medvirket til vores forældreløse ven Torben Hansens død, hvilket er beskrevet i politianmeldelsen.

Vi har bedt så meget om tilsyn i flere år.

I sammenhæng med denne sag skrev vi til Jonas Serner-Pedersen og advarede mod Bent Christiansen, daværende forstander for ”Kolding Internationale Højskole”, som skulle tale ved et arrangement i Kolding Valgmenighed.

Desuden politianmeldte vi Lars Dandanell, leder af rehabiliteringscenteret ”Kildegården” og bestyrelsesformand for samme Bent Christiansen for med deres hårde facon og udsmidning af vores ven Torben Hansen, hvilket vi klart mener var medvirkende til hans selvmordsforsøg og efterfølgende død af 3. grads forbrænding.

Vi skrev også til Jesper Moesbøl, konsulent i Undervisningsministeriet vedr. Frie Skoler. Vi fik et venligt svar tilbage.

Se bilag ”Brev 26.10.11.pdf”

Disse sager er også henlagt eller ignoreret af politiet trods det at statsadvokaten rådede os til at anmelde så mange ansvarlige som muligt.

Daniela Skov og jeg Lars Skov Krøgholt var september 2005-april 2006 elever sammen på ”Kolding Internationale Højskole” (dengang ”International Apostolsk Højskole”) Omtalte Bent Christiansen var dengang leder af skolen. Vi havde det svært sammen i den periode af vort ægteskab, kom let op at skændes og Daniela græd meget. Bent Christiansen sagde, at vi ikke måtte skændes og græde på værelset. I julen 2005 blev vi indkaldt til en samtale med Bent Christiansen, som indledte med at sige, at han var meget kontant i sin rådgivning – ”Jeg lytter ikke, jeg taler”. Han mente åbenbart, at han kunne analysere en situation korrekt og give råd uden at lytte til modparten. Han sagde, at jeg skulle sige ”Hold kæft” til Daniela. Dette skræmte os en hel del. Senere kom jeg til hans hjem om aftenen et par gange for hjælp til Daniela, som havde det meget dårligt. Hans svar var, at Daniela selv skulle komme til ham med sine problemer. Senere sagde han, at de havde gjort, hvad de kunne for at hjælpe os. I marts 2006 løb Daniela en aften fra højskolen, fordi hun var skræmt over Bent Christiansen og hans facon. Vi havde ikke til hensigt at blive skilt, men det endte det med der i 2006. Jeg gik til Bent Christiansen og fortalte, at vi var separeret. Han grinede og sagde ”Det er da ikke så sært, sådan som I har det sammen.” En kommentar, som jeg oplevede som meget kold og uempatisk. Vi oplevede ham som meget magtfuldkommen, uden empati og han var med til at ødelægge vores ægteskab.

Daniela blev talt meget hårdt til af den politimand, som ringede til hende den 19. september 2012. Hun blev reelt forhørt, og fik at vide, at hun var sigtet. For den adfærd har vi indsendt en klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Afgørelsen i denne klage er den at det ikke har været muligt at finde frem til en mandlig polititjenestemand, som har ringet Daniela op denne dato – og det er underforstået, at hun lyver om den påklagede samtale. –se bilag ”Afgørelsen.doc”

Det har været virkelig svært for os at skulle klage over politi og stå og være bange for at gå til politiet med alvorlige problematikker, vi havde brug for hjælp til, fordi vi blev udstillet som utroværdige af sognepræst Jonas Serner-Pedersens polititilhold.

I diverse kirkesammenhænge kommer en mand, som har voldtaget en veninde af os fem gange! Hun har ikke råbt op, for han er meget truende og stærk, så lægen mener det er hendes egen skyld. Denne mand bor ikke langt fra Daniela. Han kommer af og til om morgenen til en anden venindes dør og prøver på at komme ind til hende. Hun har en 17-årig datter, som han har vist sig interesseret i. Veninden har ikke haft mod til at gå til politiet. Vi har forsøgt at få præster til at stå sammen med os om at hjælpe mod ham, den ene af dem Jonas Serner-Pedersen, men de har ikke turdet gøre noget. Selv kan vi ikke længere gå til politiet, fordi vi har fået tilholdet. Daniela har fået at vide af politiet, at de ikke vil høre på hende, fordi hun har et tilhold på sig.

Vi mener, at Jonas Serner-Pedersen har udnyttet sit embedes autoritet ved som sognepræst at få udstedt polititilhold dagen før demokratisk menighedsrådsvalg i Danmark. Daniela har været fuldstændig ødelagt helbredsmæssigt af det traume og chok hun fik, da hun blev ringet op uden varsel 19. september 2012 af Midt- og Vestjyllands politi om at sognepræst Jonas Serner-Pedersen stod hos dem. Hun fik at vide, at hun var sigtet, og fik ikke lov til at tale færdig. Jonas Serner-Pedersen bilder politiet ind, at hun ikke er med i hans menighed.

Daniela Skov har siden pinse 2012 bedt Jonas Serner-Pedersen om en skriftlig kvittering på at hun var rettidigt udmeldt af hans menighed Kolding Valgmenighed. Det var en samvittighedssag for hende. Jeg har heller ikke fået en skriftlig kvittering på udmeldelse. Om morgenen den 19. september 2012 bad jeg Daniela Skov om vi ikke skulle tage op til Jonas Serner-Pedersen og tale med ham og få løst tingene. Daniela sagde først nej til mit forslag, men skiftede så til at det var en god idé. Hun skrev så en mail hvor hun tilbød Jonas Serner-Pedersen at vi tog derop i stedet for at han skulle have besværet og udgifterne med at køre til Kolding. I stedet for at kontakte Daniela Skov og mig personligt, enten ved mail eller opringning, vælger Jonas Serner-Pedersen at gå til politiet i Holstebro, som så ringer Daniela. Hun bliver betragtet som en stalker, og fik sit livs chok.

Fra mail af Daniela Skov: ”Han har givet min datter Natalie Skov Olesen en reference til Lederskabsakademiet ved Life Church i Bradford. Det var ikke et problem for ham åbenbart, at give det til min datter. Men han har nægtet VIA TAVSHED og siden Polititilhold at give mig en reference. Jeg har aldrig fået et Nej eller et Ja til den reference og udmeldelseskvittering. Det ville da være ulige lettere for ham i sommers blot at SIGE til mig eller skrive: ”Nej, jeg vil ikke give dig en udmeldelseskvittering. Nej jeg vil ikke give dig en reference til akademiet”

For os hører det ind under normalområdet blot at sige besked. Ikke forholde sig tavs, som i de sager vi fx ser i TV programmet Kontanten, eller gå så vidt at henvende sig til politiet og sige: ”hun er ikke i min menighed”, så de klart får det indtryk formoder vi, at han ikke kender mig.

Jonas Serner-Pedersen pisker en stemning op imod os, så vi er frosset ude af kirken i Danmark i stedet for at tale med os, og bare give os i sommer den udmeldelses kvittering fra KOLDING V som var hans pligt som præst. Der stod i udmeldelsesformularen, at den skulle gives til præsten. Han gjorde alle krumspring mulige for ikke at bekræfte modtagelsen, hvilket vi overhovedet ikke fatter. Han har mailet Daniela Skov, at han ikke er løbet fra hende.

Retten i Holstebro blev meget overraskede den 13. juni 2013 over at få oplyst, at vi hele vejen igennem siden sommer har bedt Jonas Serner-Pedersen om en udmeldelseskvittering af samvittighedsmæssige grunde samt en reference til kirke i England, som de forventer derovre. Han havde givet min datter Natalie Skov Olesen en kvittering. Vi spurgte Jonas i sommer om han ville med til England nu da han var fyret. Det ville han ikke og han tilføjer i den mail: ”jeg er ikke løbet fra dig (Daniela)."

Det må være af personlige årsager, at han ikke vil tale med os og at han ignorerer spørgsmålet om en udmeldelse. Han har endog ikke oplyst politiet om det, da han er i hvad de under retsmødet kalder forhør. Det er helt nyt for dem at få de oplysninger, og det er uforståeligt for os, at han ikke har meddelt det, når det nu er hovedårsagen til vores kontakt til ham siden sommer 2012. Vi føler og oplever at Jonas og Kirken i Dk udøver kontrol og tvinger os til at leve under regler og tradition, ikke som frie borgere, for vi kan jo ikke vide om vi er udmeldt og ja, indmeldelse i Statens kirke foregår jo via dåben som barn, altså ikke bevidst valgt af de fleste. Jeg har ikke samvittighed til at have mit navn påskrevet en kirke som Kolding Valgmenighed, hvor der foregik skjult og hemmelig mobning mod vor daværende præst Jonas S-P og det fortalte jeg ham,. Jeg kom i krise i foråret 2012 da jeg fandt ud af gennem Jonas at han var blevet mobbet af formanden Erling Hybschmann i halvandet år. Det var så grimt at være ført bag lyset af Erling Hybschman som var Alpha leder. Jeg var jo på Alpha kursus hos ham og jeg havde inviteret andre med. Som hans hustru Magda Hybschman sagde: ”Alle dem der kommer med er nogen, du har inviteret.”

Om det er realiteten ved jeg ikke, men det fik mig til at føle mig så ussel, som en der har lokket andre i baghold, for jeg hader mobning og jeg blev virkelig ulykkelig over at erfare fra en grædende præst, Jonas Serner-Pedersen at han har været igennem mobning og hemmelige møder afholdt af sit lederskab.. Min samvittighed var også ramt fordi Lone Ingrid Ambæk havde sagt at jeg havde inspireret hende til den indsamling, hvor hun så stjal pengene ind på sin egen konto og brugte dem. Jeg vil ikke lægge navn til tyveri og mobning og jeg har fået hjælp fra psykolog til at få de ting vendt, for det gjorde mig ulykkelig i lang lang tid. Socialrådgiver i Kolding Kommune har også sagt til mig, at det ikke er min skyld,”

Jeg, Lars Krøgholt, har senere fået polititilhold fra Jonas Serner-Pedersen. Han har aldrig stået foran mig og fortalt mig, at han ikke ville have noget med mig at gøre. Heller ikke jeg har modtaget kvittering for udmeldelse af Kolding Valgmenighed.

Vi er meget chokerede og ramte, og bliver hængt ud i det kirkelige system. Ingen spørger ind til det eller viser omsorg, selv om vi beder om omsorg, hjælp og støtte. Vi har bedt Biskop Karsten Nissen Viborg, Jonas Serner-Pedersens forældre Bess og Jesper Serner-Pedersen, DanskOase, Menighedsrådet ved Hjerm kirker og mange flere, om de vil hjælpe til at få tilholdet stoppet. Vi har forsøgt at hjælpe og støtte Jonas; han blev mobbet i 1½ år efter eget udsagn til Daniela Skov af ledergruppen ved Kolding Valgmenighed, af Erling Hybschmann og Bo Christensen. Alt er på skrift i den forbindelse.

Vi har kæmpet meget omkring vores søn Josva på grund af sygdom. Han havde virkelig meget skolefravær i 3. og 4. klasse, og det satte ham langt tilbage i hans matematikkundskaber, så vi fik hjælp til ham gennem skolen, PPR og Familieafdelingen. En overlæge ved navn Carsten på børneafdelingen på Kolding Sygehus gav diagnose, at Josvas hovedpine og sygdom skyldtes alt det vi stod i mht. kirke. Vi blev også spurgt om, hvilken sekt vi kom i. Det spurgte de også om på kommunen. Vi har været udsat for massivt dårligt lederskab i kirken, hvilket var læge Henrik Prinds Rasmussens (Lægehus Nord i Kolding) første konstatering omkring 2008: ”I er blevet udsat for dårligt lederskab – I er blevet udsat for enormt dårligt lederskab”. Vi har også fået hjælp til Josva hos ham. Han siger, at kirken er en subkultur, hvilket også er det vi erfarer.

Jonas Serner-Pedersen sendte et par sms’er i september 2012:

"Jeg har ikke læst de ca 100 sidste sms'er og de sidste mange mails. Det er hvad der kommer på blot 3 dage. Jeg har heller ikke i sinde at læse dem. Respektere venligst at jeg ikke ønsker flere beskeder!

Tak!

-Jonas"

"Tak for sms. Vær sød ikke at blande min arbejdsgiver ind i dette. De ønsker det ikke og der er bestemt ikke rimeligt!

Hvis du vil hjælpe kan du stoppe Daniela i hendes mange mange beskeder til mig. Jeg ønsker dem ikke. Tak.

Kærligst,

-Jonas"

Vi ved ikke, hvad han mener med ”dette”, som vi ikke skal blande hans arbejdsgiver menighedsrådet ind i. Hvorvidt han hentyder til alle vores forsøg på at få ham til at bryde tavsheden, eller at menighedsrådet f.eks. ikke må vide, at han er politianmeldt for ikke at handle i forhold til sin viden om svindel med penge, kan vi kun gisne om.

Den sidste sætning om at hjælpe skrev han som svar på min venligt mente forespørgsel om der var noget, jeg kunne hjælpe ham med – i endnu et forsøg på at få ham ud af ”tavsheds-busken”.

Jeg hæfter mig her ved at han for en gangs skyld henvender sig til os, men på en måde som for en udenforstående kunne give det indtryk, at vi stadig er i en relation med ham, dog på hans præmisser, som et diktat; men uden med ét ord at berøre sin tavshed og dermed årsagen til de mange sms’er og mails. Når han skriver, at han ikke har læst de sidste 100 sms’er og mange mails og ikke ønsker de mange mange beskeder, giver han tydeligt udtryk for at han som sognepræst (”min arbejdsgiver”) er ligeglad med ytringsfriheden. Den bagvedliggende holdning synes at være den, som han har givet udtryk for tidligere: ”Vi er enige om at være uenige”.

Som tidligere nævnt forestod Jonas Serner-Pedersen begravelsen af Danielas veninde (hvilket skete før han havde fået tilhold på Daniela). Her gav han i påsyn af enhver der var tilbage i kirken mens kisten blev båret ud, Daniela en stor omfavnelse, ligesom han gjorde efter mindesamværet.

Vi er blevet mødt med dobbeltbudskaber, som en samtale vel kunne have afklaret. Er det rimeligt at bruge polititilhold frem for samtale for nogen af parterne? Det hele virker så forvirret.

Men tilholdet blev givet. Jonas knægtede ytringsfriheden den 12. november, muligvis i samarbejde med menighedsrådet. Tilbage står så: Er ytringsfriheden ikke sikret i forfatningen? Er det lovligt at kirken er lønnet af staten (Finansloven), når den undertrykker ytringsfriheden og bruger ordensmagten til at udstede polititilhold, og det dagen før menighedsrådsvalget?

Af mail sendt til Jonas Jacob Serner-Pedersen 04-09-2012:

”NEVER MIND DEADLINES det har GUD FORLÆNGST sagt tydeligt og højt til MIG for jeg var så bekymret osv osv

ACADEMY HAVDE TILMELDING FOR UDLÆNDINGE 1 AUGUST.

Jeg har ingen præst og ingen til at anbefale mig forresten ( SKRIVE EN ANBEFALING SOM MIN PRÆST ) ,, ingen kirke forøvrigt , så der er ingen, der kan sige god for mig efter reglerne jo !!! KINGDOM REALITY ER OGSÅ ORDEN og harmoni JO !!!

Ja Lars er i samme båd mht fremtiden....men Mary er da ovre det punkt og inde i VIRKELIGHEDEN

sådan er det generelt overalt de vil ha UDTALELSER FRA PRÆSTER , LEDERE OG HVILKEN KIRKE KOMMER VI I

http://rocknations.com/academy

The aim of the Leadership Academy is to teach our student's transferable leadership skills and practical Christian theology that helps to equip them for leadership in ministry, business or any sphere of life.”

Vi er isolerede og i afmagt, da vi gerne vil flytte væk fra Danmark, og Daniela Skov ønsker at være i ”Life Church” i Bradford i et år, men de kræver referencer fra hendes præst i Danmark og det er jo fordi de har system og orden, Jonas Serner-Pedersen har jo også skullet skrive en ansøgning til Hjerm kirke. Lars har brug for referencer til kirken ”London Hillsong”, og det hører da til almindelig anstændighed at kunne vide hvem ens præst er, men Jonas Serner-Pedersen politianmelder bare Daniela, da vi ville komme op for at få bragt orden.

Biskop Karsten Nissen har intet gjort for os i den sag, og endog på trods af at Kirkeminister Manu Sareen har rettet henvendelse til ham, får vi blot et om end venligt svar, at problemer fra Kolding mht. Jonas Serner-Pedersen var Biskop Niels Henrik Arendt, Haderslev Stifts område.

Provst Carsten Hoffmann har fået mange mails og sendt udelukkende autogenerede svar, på trods af, at hans arbejde vel består i at føre tilsyn omkring menighedsrådet under hans sogne, blandt andet Hjerm. Menighedsrådene i Hjerm vil iflg. Jonas ingenting vide, om end vort motiv hele tiden for at kontakte dem alle har været medarbejderomsorg og -pleje for Pastor Jonas Serner-Pedersen ligesom jeg kender det fra min ansættelse i Post Danmark Kolding og ligeså omsorg, så han kan være til stede for os og tage vare på at afslutte ordentligt med os menighed i Kolding, ja for Hjerm Menighed og Sogns anstændige og bedste ve og vel.

Vi henvendte os på mail fra den 12. august 2012 til de to menighedsråd – som efter valget blev til ét – ved Hjerm kirker, om at yde medarbejderomsorg, ligesom vi appellerede til Biskop Karsten Nissen om at yde medarbejderomsorg over for Jonas Serner-Pedersen, for at hjælpe ham i hele den situation han stod i, og her ikke mindst i forbindelse med polititilholdet mod os, så han kunne trække det tilbage. Vi fik en mail tilbage fra Biskop Karsten Nissen om at det var en sag der vedrører Jonas Serner-Pedersens tid i Kolding Valgmenighed og dermed Haderslev Stift.. Det var inden polititilholdet. Siden da har vi vedblivende sendt appeller til Karsten Nissen om medarbejderomsorg, men har aldrig fået tilbagemelding herom. Ligeledes har vi ikke fået tilbagemelding fra menighedsrådene, og har derfor ikke fornemmelse af at de pågældende har lyttet til vores appel.

Vi fandt siden mod til at skrive til Statsadvokaten i Viborg og anfægte tilholdet, men er hårdt ramt. Vi har søgt gratis advokathjælp, fordi vi fik bøder for at kontakte Jonas Serner-Pedersen på trods af tilholdet. Vi har forsøgt at advare ham såvel som den kirkelige forening “DanskOase”. Jonas Serner-Pedersen er næstformand i “Børne- og UngdomsOase”. Jeg kan ikke se, at børn og unge skal være ledt og inspireret af en politianmeldt Jesper Fodgaard og en politianmeldt Jonas Serner-Pedersen, som nægter åbenhed og gennemsigtigt lederskab. Jonas Serner-Pedersen udtrykte i februar 2012, at nye troende i kirken ikke skulle vide, hvad der foregik i kirken. Det skræmmer os meget. Daniela Skov var med i Alpha-kurset og aktiv med at invitere nye ind. Kurset var ledt af Erling og Magda Hybschmann. Jonas Serner-Pedersen underviste også der. På kurset får mennesker mulighed for at lære om kristendommen og at blive en del af kirken. Da Daniela i sommeren 2012 erfarede, at Jonas var mobbet i det skjulte af Erling Hybschmann i 1½ år, følte hun at hun havde bondefanget mennesker ind i Alpha-kurset, og at hun selv havde været bondefanget. Hun har i god tro fremhævet Erling og Magda Hybschmann som ledere til mange. Hun fortalte det til Bess Serner-Pedersen, Jesper Serner-Pedersens mor som er leder af Alpha Danmark og til Oases lederskab. Men vi erfarer alligevel, at Erling og Magda Hybschmann efter Jonas Serner-Pedersens fyring igen opstarter Alpha-kursus med svage borgere, som har Alzheimers, kræft og psykisk lidelse. Vi føler alvorligt, at de mennesker bliver ført bag lyset på trods af vore advarsler til lederskabet.

Statsadvokatens svar på vores anke var, at tilholdet stadfæstes, dog med en ændret formulering. I anken havde vi argumenteret som her med at Jonas Serner-Pedersen aldrig havde stillet sig op over for os og sagt, at han ikke ville have noget med os at gøre.

Vi overtrådte tilholdet ved tre lejligheder, og hver gang gik Jonas Serner-Pedersen til politiet og indberettede overtrædelserne. Derfor fik vi bøder på hver 2.500 kr. Disse bøder anfægtede vi ved et retsmøde i domstolen i Holstebro. Den 20. juni 2013 modtog blev det ved dom fastsat, at vi skulle betale hver 2.500 kr i bøde, med forvandlingsstraf på fængsel i seks dage. Vi har ikke de penge, så vi vælger at gå i fængsel. I skrivende stund har vi endnu ikke modtaget et bødeforlæg. Se bilag “Dommen.doc”

Del II

Jonas Jacob Serner-Pedersens overtrædelse af ytringsfriheden

Ytringsfrihed betegnes som ”demokratiets grundpille”.

I den konkrete sammenhæng, som denne klage omhandler, mener vi det er centralt, at ytringsfriheden beskrives som retten til at debattere meninger i fred. Og ikke mindst at ytringsfriheden også omfatter meddelelser eller tanker som krænker, chokerer eller foruroliger staten eller befolkningsgrupper, fordi det kristne budskab, som vi er fortaler for, ofte har fået mennesker til at føle sig krænket og tiltalt på en måde, de ikke bryder sig om.

Lad os da beskrive, hvordan vi anser ytringsfriheden for krænket gennem polititilholdet mod os.

På det tidspunkt hvor Jonas Jacob Serner-Pedersen begyndte at opretholde tavshed mod os var han i færd med at blive ansat som sognepræst i Hjerm sogn. Han var altså gået fra at være privat ansat valgmenighedspræst i folkekirkeregi til at være statslig tjenestemand i folkekirken. Hans handlen og mangel på samme er derfor underlagt statens/folkekirkens kontrol og tilsyn. Dette tilsyn udøves af Biskop for Viborg Stift, pt. Biskop Karsten Nissen og Provst for Struer Provsti, pt. Sognepræst og Provst Carsten Hoffmann. Således er disse to myndigheder det første led i det lokale tilsyn med overholdelse af menneskerettighederne i Hjerm Sogn.

Præsterne i folkekirken har forpligtet sig til ved deres ansættelse at forkynde Guds ord rent og purt, som beskrevet i Præsteløftet[1]. Ud fra de fremlagte citater i note 2, vil jeg hævde, at præsteløftet i det mindste kan bruges som løftestang for en vurdering af præstens embedsførelse – her set ikke mindst i forhold til overholdelse af ytringsfriheden.

Præsteløftet lyder således:

”Jeg N.N., som er lovligt kaldet til ......... og som i min samvittighed ved mig fri for at have benyttet noget uhæderligt middel for at komme ind i dette embede, lover for den alvidende Guds åsyn:

Først: at jeg vil beflitte mig på at forkynde Guds ord rent og purt, således som det findes i de profetiske og apostoliske skrifter og i vor danske evangelisk-lutherske folkekirkes symbolske bøger, med al ærefrygt og sømmelighed forvalte de hellige sakramenter efter Kristi indstiftelse, og såvel her som ved de øvrige hellige handlinger udføre alt i overensstemmelse med de for folkekirken gældende forskrifter.

Fremdeles: at jeg efter evne vil modarbejde misbrug af nådens hellige midler og bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse; samt at jeg troligt vil arbejde for ungdommens kristelige oplysning og vejledning.

Endelig: at jeg vil stræbe efter, ved flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme, altid fuldkomnere at danne og dueliggøre mig til dette hellige embede, og beflitte mig på, som det sømmer sig en ordets tjener, at foregå menigheden med et godt eksempel, således også udførelsen af min tjeneste i dennes forskellige dele med al skyldig lydighed rette mig efter de kirkelige love og anordninger og mod foresatte og kaldsfæller udvise et sådant forhold, at der ikke med grund skal kunne føres klage over mig.

Alt dette lover jeg med regnskabsdagen for øje samvittighedsfuldt at ville holde, efter den nåde, som Gud mig dertil vil give.” (Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Præsteløftet).

Jonas Serner-Pedersen har efter vor opfattelse overtrådt ytringsfriheden på den måde, at han ikke tillader Daniela Skov og Lars Skov Krøgholt at tale ind i sit liv og tjeneste med den autoritet, som Guds ord giver. Ikke mindst Daniela Skov har i mails og sms’er appelleret til Jonas S-P at han holder sig til budet om forligelse, sådan som Jesus giver det i Mattæus kap. 18, vers 15- 17:

”v15 Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder.v16 Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres. v17 Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder.”

Her taler Jesus med stor alvor om at forsynde sig mod sin broder. Ens broder er enhver, som er kristen, dvs. er døbt og tror på Jesus Kristus. Hvad vil det sige at forsynde sig mod sin broder? Ja, i dette tilfælde vil vi bestemme det sådan, at hvis ens handling eller mangel på samme får et andet menneske til at være sammenbruddet nær, så har man forsyndet sig. Vi sætter dette sted sammen med Mattæus kap. 5, vers 21-24:

v21 I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹ v22 Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. v23 Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, v24 så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave.

Dette er direkte tiltale fra Jesu mund, og han siger, at hvis du kommer i tanker om, at din broder har noget imod dig… I dette tilfælde altså at Daniela og jeg har det imod Jonas S-P, at han ikke vil tale med os, så er det foruretteren, Jonas, der skal tage initiativ til forligelse. Hvis dette initiativ ikke kommer, så kan Mattæus 18 tages i brug: han drages til ansvar på tomandshånd. Vi forsøgte at gøre netop dette, da vi planlagde at køre til Hjerm og tale med Jonas med henblik på forligelse. Men i stedet for at tage imod forligelsen, gav han os et polititilhold. Her er det oplagt, at Jonas Serner-Pedersen overtrådte ytringsfriheden. For det første overtrådte han Guds ytringsfrihed, hvilket vil sige den ytring som Guds ord i bibelen giver, den ytring, der taler ind i menneskers hjerte og samvittighed og har til formål at få én til at handle i overensstemmelse med de anvisninger, som Jesus giver i det konkrete skriftsted. Kapitel 5 sammenligner en handling, som øver vold mod et andet menneske med mord, ja Jesus siger at der er tale om mord, dersom man taler dårligt om en af sine brødre (alle kristne kaldes brødre, uanset køn).

Efter at polititilholdet var effektueret appellerede vi skriftligt til flere mennesker om at hjælpe os med at skabe forligelse, sådan som Jesus anviser i Kapitel 18. Vi havde tidligere henvendt os til Valgmenighedspræst ved Århus Valgmenighed Keld Dahlgren, som underviser i emnet i sin kirke og gennem videoer på nettet, og nu til Biskop Karsten Nissen, til Provst Carsten Hoffmann og til menighedsrådet ved Hjerm kirker. Ingen af de nævnte kom os til undsætning, ja der kom ingen reaktion overhovedet. Derfor er disse for så vidt lige så skyldige i overtrædelse af ytringsfriheden, skyldige i at lade Jonas S-P overtræde ytringsfriheden upåtalt.

Set i forhold til Præsteløftet kommer et andet forhold ind. I løftet hedder det:

at jeg vil stræbe efter, ved flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme, altid fuldkomnere at danne og dueliggøre mig til dette hellige embede, og beflitte mig på, som det sømmer sig en ordets tjener, at foregå menigheden med et godt eksempel, således også udførelsen af min tjeneste i dennes forskellige dele med al skyldig lydighed rette mig efter de kirkelige love og anordninger og mod foresatte og kaldsfæller udvise et sådant forhold, at der ikke med grund skal kunne føres klage over mig.

Denne del af præsteløftet taler om ”flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme”. I samme sætning tales der om ”at foregå menigheden med et godt eksempel, således også udførelsen af min tjeneste i dennes forskellige dele med al skyldig lydighed rette mig efter de kirkelige love og anordninger og mod foresatte og kaldsfæller udvise et sådant forhold, at der ikke med grund skal kunne føres klage over mig”. Disse to bisætninger er sidestillede. Det vil sige, at ”flittig og alvorlig granskning af Guds ord” kan sættes sammen med ”foregå menigheden med et godt eksempel … at der ikke med grund skal kunne føres klage over mig”. Guds ord skal altså sætte sit præg på præsten, sådan at han handler i overensstemmelse med det og bliver et godt eksempel for menigheden. Når Jonas S-P derfor undlader at handle i overensstemmelse med Mattæus Kap.15 vers 23-24, er vores påstand, at han dels er en hindring for ytringsfriheden, nemlig Guds ords ytringsfrihed, som han også har sagt ja til at give frit løb i kraft af præsteløftet, dels bremser den menneskelige ytringsfrihed, nemlig Danielas og min frihed til på vegne af Gud at forkynde Guds ords sandhed og gennem det Guds vilje for ham ind i hans liv og præstetjeneste. Han gør sig så også skyldig i ikke at været et godt eksempel for menigheden, idet han med sin mangel på handling siger, at det er helt i orden for en kristen at forsynde sig mod sin broder og ikke forlige sig med ham/hende. For at fremvise hvad der virkelig er på spil i såvel den åndelige verden (Guds verden/rige) og i den menneskelige, jordiske verden, vil vi se lidt på, hvad forligelse betyder.

” Baggrunden for forligelsens drama er verdens synd og fjendskab mod Gud på den ene side, og Guds hellige vrede over verdens synd på den anden side. Bibelen siger, at alle mennesker har gjort oprør og syndet mod den hellige Gud. Derfor er alle under Guds vrede og anklage, fordi Gud hader og straffer synd. Dermed står verden i en umulig situation: en situation hvor fortabelsen synes at være den eneste mulighed og frelsen en umulighed.

Men Gud har gjort det umulige muligt! Han har forligt verden med sig selv. Det er ikke sket ved, at verden og Gud har fået snakket ud om tingene og er blevet enige om et forlig. Men mens vi endnu var svage, ugudelige, syndere og hans fjender blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde for os, og netop derved viser Gud sin kærlighed til os (jf. Rom 5,6-11).

Derfor beskrives forligelsen i NT frem for alt som åbenbaringen af Guds kærlighed til verden: "Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder." (1 Joh 4,9-10). Forligelsen er Guds kærlighedshandling overfor verden. Den er en enorm demonstration af dybet i hans kærlighed og det ultimative bevis for, at han virkelig elsker mennesker!”

Sådan står det skrevet i onlinedokumentet ”Forsoningen og mission”, http://www.dlm.dk/index.php?section=budskabet&catref=c141&category_title=budskabet062006&subject_title=forsoningen-og-mission&param=pg1&print=1, som er Dansk Luthersk Missions internetsite, der udtrykker denne forenings tolkning af bibelen. Vores udgangspunkt er, at dette citat udtrykker en gennemsnitlig evangelisk luthersk tolkning af bibelen. Vi skal ikke her føre noget bevis for dette. Hvis man ud fra dette kaster vrag på den forligelse, som Gud har bragt ind i verden, den forligelse, som bringer Gud og menneske sammen, (men også forligelsen mellem mennesker, idet det ville være meningsløst at være forligt med Gud uden at være det med andre mennesker), så kaster man vrag på Jesus. Bibelen udtrykker det sådan i 1. Johannes brev

v7 Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. v8 Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. v9 Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. v10 Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.

v11 Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. v12 Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.

Altså vi skal elske hinanden, fordi vi kender Gud. ”Forligelsen er Guds kærlighedshandling overfor verden” står der i ”Forsoningen og mission”, altså er det at handle i kærlighed lig med forligelse og at handle i forligelse er lig med kærlighed. Derfor, når et menneske ikke handler ud fra forligelse, men kaster vrag på den, er Guds kærlighed ikke i ham, og han elsker hverken Gud eller mennesker.

Kierkegaard skriver om det i ”Kjerlighedens Gjerninger (her fortolket i Varde kirkes kirkeblad for august-oktober 2013, http://s3.kirkeweb.dk/sites/varde.kw01.net/kirkeblad_3-2013_korr4.pdf?redirect-full

”Han har et helt kapitel under overskriften: ”Vort Pligt at elske de Mennesker,

vi see”. Her tager han udgangspunkt i Johannes første brev kap 4 vers 20: Hvis nogen siger: ”Jeg elsker Gud,” men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Kierkegaards pointe er her: ”Mennesket skal begynde med at elske den Usynlige, Gud, thi herved skal han selv lære, hvad det er at elske; men det, at han saa virkeligen elsker den Usynlige, skal netop kjendes paa, at han elsker den Broder, han seer; jo mere han elsker den Usynlige, jo mere vil han elske de Mennesker, han seer. Ikke omvendt,

at jo mere han vrager dem, han seer, desto mere elsker han den Usynlige; thi naar saa er, er Gud forvandlet til et uvirkeligt Noget, en Indbildning. (SK 9, side 161)”

Altså, kærligheden til Gud lærer et menneske hvad det er at elske, og det ydre bevis på at han elsker Gud, som han ikke ser, er at han elsker sin broder, som han ser. ” Vores (temmelig indlysende!) påstand er, at det ikke er et udtryk for kærlighed ikke at ville tale med et medmenneske, som er ved at bryde sammen under byrden af tavsheden, og det er heller ikke udtryk for kærlighed fra en sognepræsts side at vise andre mennesker bort fra sig gennem et polititilhold. Og når Jonas S-P ikke viser kærlighed til os, sine brødre, elsker han efter Kierkegaards definitioner heller ikke Gud, og han kaster vrag på forsoningen og dermed på hele Guds kærlighed til ham, ja på Gud, på Jesus selv. Eller med Kierkegaards formulering ”Ikke omvendt, at jo mere han vrager dem, han seer, desto mere elsker han den Usynlige; thi naar saa er, er Gud forvandlet til et uvirkeligt Noget, en Indbildning.” Altså: Jonas vrager os, og dermed bliver Gud forvandlet til et uvirkeligt noget, en indbildning. Hvis ikke præsteløftet talte om at være et godt eksempel for menigheden, kunne det måske ”være lige meget”, for ”han forkynder da evangeliet, som er sandt sådan som det står” – kunne man sige. Men i og med at der forventes en sammenhæng mellem ord og gerninger, forkynder han et andet, et falsk evangelium med sit liv!

Lad os da opsummere, hvordan Jonas Jacob Serner-Pedersen overtræder ytringsfriheden.

1. Ved at afholde sig fra at kontakte os, på trods af mange opfordringer til det, og derefter får et tilhold på os, knægter han ytringsfriheden for Gud – Guds ords sandhed som et korrektiv til hans liv, som udtalt af Daniela og Lars, har ikke lov til at komme til ham. Og man må sige, at det er alvorligt for en præst at give Gud mundkurv på.
2. Ved at give os tilhold, knægter han vores ytringsfrihed, idet han ikke tillader os at tale ind i sit liv om det, det netop handler om her: at han behandler os ukærligt og ubibelsk. Og det er så meget bekvemt for ham, at alle forventer han er den gode præst, som gør det rette, så ingen har protesteret over for ham og støttet os.
3. Ved at give os tilhold, knægter han vores ytringsfrihed til i det hele taget at henvende os til sig som medmennesker.

Gennem sit liv forkynder Jonas Serner-Pedersen ikke det kristne evangelium om forsoningen, og mærkeligt nok er der tilsyneladende ingen, der gør ham ansvarlig for det. Tværtimod. Jeg ringede til biskop Karsten Nissen den 7. august 2013. Jeg bad ham om hjælp til at få fjernet polititilholdet og til at give Daniela og jeg en referenceskrivelse. Han kunne ikke hjælpe os med at få polititilholdet fjernet; det var en sag mellem Jonas og os og politiet. Han sagde noget, som jeg ikke kan huske og gengive helt korrekt – om at det var en vanskelig situation vi havde sat Jonas i gennem vores mange skriverier – at vi havde været for hårde ved ham, sådan var vist hans holdning. Der var tilsyneladende intet i ham, der sagde, at Jonas havde behandlet os forkert. Hvis så var, var holdningen måske, at så havde vi behandlet ham værre, hvilket i en nøddeskal er hvad flere andre, som har udtalt sig, mener. Og derfor fortjener vi åbenbart ikke, at få hjælp til at Jonas omvender sig og gør det, der er rigtigt over for os. Derfor vil vi hævde, at Karsten Nissen er ansvarlig for den fejlslutning, at vi er onde mod Jonas, som er en stakkels forfulgt præst. Karsten Nissen sagde i telefonsamtalen, at han gerne ville sende en mail til Jonas om, at vi ønskede en reference fra ham. Men det er dog en umulig forventning at have. Når Jonas ikke har villet fjerne tilholdet, vil han nok heller ikke skrive til os, og dermed bryde tilholdet fra sin side. Karsten Nissen sagde, at Jonas fungerer godt i Hjerm Sogn. De kan godt lide ham. Hertil svarede jeg, at det er mærkeligt, at man kan siges at være velfungerende, når man ved, at man har gjort nogen ondt. Kort og godt synes vi absolut ikke, at Karsten Nissen lever op til sit embede i tilsyn med sognepræst Jonas Serner-Pedersen. Han udøver tilsyneladende ikke tilsyn på et menneskeligt plan: ”opfør dig nu som et ordentligt medmenneske”, og heller ikke på et åndeligt plan: ”du kan ikke forkynde om forsoning mellem Gud og mennesker sådan som du opfører dig”. Det samme også siges at gælde for provsten og for menighedsrådet. I efteråret sagde Jonas S-P mor Bess Serner-Pedersen til mig i telefonen, at Jonas havde sagt til hende ”han kunne jo ikke tale med Daniela, når han havde lavet det med politiet”. Vi forstår så ikke, hvordan han skal kunne skrive en reference eller tale med os nu, hvis biskoppen beder ham om at gøre det. Hvis han kan gøre det på den måde, viser det endnu mere, at hans polititilhold er udtryk for kirkens regler og kontrol. Han skal kontakte os ifølge hans biskop Karsten Nissen, tilsynsførende myndighed, men vi kan komme i fængsel, hvis vi kontakter ham. Vi har allerede været udsat for en meget svær situation den 6. april 2013. vi havde bedt DanskOase, hvor Jonas S-P er næstformand for børn og unge, som afholdt deres repræsentantskabsmøde i Kvarterhuset på Junghansvej i Kolding. Min bopæl er på Knud Hansens Vej inden for 100 meter fra Kvarterhuset, og Kvarterhuset er min arbejdsplads, i min daværende og nuværende praktik. Vi havde indtrængende bedt DanskOase om at flytte repræsentantskabsmødet til et andet sted, men vi konstaterede, at selv om det var inden for 100 meter fra mit hjem og på min arbejdsplads, at Jonas S-P ville være til stede. Jeg kunne jo tænkes at komme til at stå i den situation at jeg skulle derover i arbejds medfør om lørdagen, og også at Josva, min søn på 12 år skulle derover i værestedet der. Vi ville ikke kunne finder ud af, hvordan vi så skulle forholde os. Jonas S-P polititilhold på os gælder jo, at vi ikke må nærme os Jonas inden for 100 meter. [mail]. Jeg blev ringet op af Danielas søn Kenneth, som havde brug for at vi kom med et nodestativ, idet han var med til at spille ved mødet.

Ingen grund til at det skulle komme så langt ud.

Vi er blevet fuldstændig stemplet – forkerte. Udstødt.

En anden overtrædelse af menneskerettighederne er, at Jonas Serner-Pedersen frihedsberøver os, idet han undlader at give os en referenceskrivelse. Når man skal være en del af en kirke, hvor de ikke kender én, eller optages på en bibelskole, kræves ofte en reference, på samme måde som en arbejdsgiver kan finde på at ringe til en tidligere arbejdsgiver for at få en reference på en ansøger. Denne reference skal ikke være en dybtgående karakteristik, men mere noget i retning af en anbefaling, hvor præsten attesterer, at vedkommende har været medlem af hans kirke, at vedkommende er kristen og ikke bringer uløste konflikter med sig til det nye sted. Selv om vi har skrevet vores uforbeholdne mening om hans handlinger, hvilket han kan tænkes at påvirke hans opfattelse af os negativt, skulle det vel ikke være så vanskeligt for Jonas S-P at give os en anbefaling. Om ikke andet kan han nøjes med at bevidne, at vi har været medlem af den kirke i Kolding, som han har været præst for. Formålet med den ønskede referenceskrivelse er, at vi bliver i stand til at bosætte os i England, Lars i London, hvor han vil søge til kirken ”London Hillsong”, og Daniela i Bradford, hvor hun vil studere på ”Leadership Academy” i ”Life Church”. Når Jonas da nægter at skrive denne reference, som må siges at være et lille hjørne af hans funktionsområde som præst, holder han os fanget her i landet. Vi har ikke haft andre præster i den forgangne tid, så hvis det skal være en aktuel reference, skal det være Jonas, som skal skrive den.

Egentlig er det pudsigt. Med sine ”tiltag” opnår han det modsatte af det han egentlig ville. Tilholdet er til for at holde sig os fra livet. Men han opnår kun at vi bliver mere og mere aktive for at få tilholdet fjernet, fordi vi slet ikke er interesseret i at kontakte ham, og bare vil væk, væk, væk. Men vi kan ikke leve med at være kriminaliseret og ikke med tryghed kunne henvende os til politiet. Det samme med den ønskede referenceskrivelse. Når han ikke sender den, skyldes det måske at han ikke vil beskæftige sig med os. Men resultatet bliver, at vi bliver mere og mere aktive for at få nogen til at formå ham til at gøre noget ved sagen. Og i begge tilfælde er vi her i landet og bundet til ham juridisk. Tragikomisk.

Alle parter ville være bedst tjent med at alt det her var et overstået kapitel.

Er der en juridisk definition, der berettiger at ulovligheder kan ske i kirken?

Er der en juridisk definition, der berettiger, at de må stemple mennesker som den skyldige part i skilsmisser for at udstøde, udelukke og smadre ægteskab?

Vi har oplevet, at kirkeledere står sammen i enhed om at skjule og dække over kriminelle forhold i kirkens indre liv i kirken i Danmark.

Jonas Serner-Pedersens reaktioner over for os anser vi for barnagtige. Ikke at ville stille sig op og stå til ansvar for sine handlinger af frygt for konsekvenserne er barnagtigt. Vi har netop set, at forsvarsminister nu Nick Hækkerup vil forholde sig til de vanskelige, kritiske forhold ved Afghanistan-missionen. Han taler om at Forsvaret skal udvise modenhed.

Jonas er bange for lederskabet og vil tilpasse sig traditioner med sogn og stift. Efter fyringen fra Kolding Valgmenighed talte han om, at nu var han ”ude af systemet”. Om menighedsrådet, hans arbejdsgiver i Hjerm sogn siger han ”Min arbejdsgiver skal ikke vide noget om det, de vil ikke vide noget.” Hvad er ”det”, de ikke skal vide, som får ham til at gå til politiet for at lukke munden på Daniela? I forbindelse med Danielas veninde Marys død skriver han en mail til Kolding Valgmenighed, inklusive Daniela, som han indleder med ”Kære menighed”, men da, i august 2012, var han ikke længere ansat som præst der. Den 19. september 2012 fortæller han Midt- og Vestjyllands politi, at Daniela ikke hører til hans menighed, som om han ikke kender hende.

Er der en juridisk lov, som tillader en præst at skalte og valte med menighedens liv ud fra ejerskab (min menighed). Han tillader sig alene envejskommunikation. Det er at tiltage sig herredømme.

Med venlig hilsen

Kolding, den 11. august 2013.

Daniela Skov

Kikkenborgvej 39, st.th.

6000 Kolding

cpr. 2710XX-XXXX

Lars Skov Krøgholt

Knud Hansens Vej 12,2.tv.

6000 Kolding

cpr. 0310XX-XXXX

[1] Det er omstridt hvorvidt præsteløftet er et juridisk forpligtende løfte, eller mere en moralsk forpligtende hensigtserklæring. Det behandler Kirsten Garde i sin afhandling ”Præsteløftet” (København 2008): ”Det vil sige, at hvad der i 1870 efter behørig kommissionsforberedelse indførtes med hjemmel i Kultusministeriets anordningsbemyndigelse, bekræftedes ved lovfastsættelse i 1922, og bestemmelsen har siden bevaret gyldighed, senest bekræftet ved lov af 16. maj 1990, § 5: ”Ved ansættelse som præst i folkekirken eller stadfæstelse som valgmenighedspræst i folkekirken, skal folkekirkens præsteløfte aflægges.”

Kravet om villighed til løfteaflæggelse (1922) er altså 1990 afløst af krav om aflagt løfte, men samtidig fastslår Kirkeministeriets daværende departementschef Preben Espersen i sin Kirkeret, Almindelig Del (senest 2. udg. 1999, s. 80): 1) at indholdet af præsteløftet er fastsat ved Kgl. Resolution, og 2) at præsteløftet ikke har nogen selvstændig retlig betydning. Kort sagt: Præsteløftets indhold blander lovgiver sig ikke i, men kravet om aflæggelse af folkekirkens præsteløfte er lovfastsat.” … ”Folkekirkens præsteløfte befinder sig således – uden selvstændig retlig betydning – i et krydsfelt mellem kirkeret (jura) og teologi (retsteologi) …” (Præsteløftet side 9-10, indledning ved Jørgen Stenbæk). Her er således repræsenteret det synspunkt at præsteløftet ikke har en selvstændig retlig betydning. Men det betyder ikke, at det blot er en hensigterklæring: ”Med bestemmelsen som et evangelisk-luthersk kirkesamfund (Grundlovens § 4) har folkekirken altså både et kirkeligt embede og et almindeligt præstedømme, hvis indbyrdes forhold principielt er kendetegnet vede, at det kirkelige embede både er overordnet og sideordnet det almindelige præstedømme i betydningen en kristendøbt menighed med embedsbeføjelser.

I praksis er forholdet udmøntet på den måde, at menighedens valg af præst respekteres af biskop (tilsynsmyndighed) og kirkeministerium (ansættelsesmyndighed) under forudsætning af, at biskoppen vil foretage præstevielse og udstede kollats (”beseglet brev”) til ordinanden, der med sin underskrift på præsteløftet tilkendegiver, at han/hun billiger sine embedsopgaver. Det betyder, at hvis et menighedsråd som repræsentanter for det almindelige præstedømme har noget at udsætte på sognets præst, kan rådet henvise til præsteløftet. Det samme gælder den tilsynsførende biskop og provst, når der skal skrides ind over for en genstridig præst. Men også ansættelsesmyndigheden må anse sig forpligtet på præsteløftet, så dens forvaltning af tjenestemandsloven ikke er i modstrid med løftets fastsættelse af præstens opgaver.

At præsten forventes at betragte sig som forpligtet af præsteløftets indhold, fremgår eksplicit af den afsluttende sætning, som lyder: ”Alt dette lover jeg med regnskabsdagen for øje samvittighedsfuldt at ville holde efter den nåde, som Gud mig dertil vil give.” … ”Men hvorledes skal denne forpligtelse nærmere forstås? Da spørgsmålet vedrører forholdet mellem teologi og jura, kan det omskrives til et spørgsmål om, hvorvidt præsteløftet udelukkende er moralsk-etisk forpligtende, eller om det også er retligt bindende? Både i teologiske og juridiske kredse hersker der bred enighed om, at folkekirkepræsten må forventes at føle sig moralsk-etisk forpligtet præsteløftet i embedsførelsen, men når det kommer til spørgsmålet om løftets retlige forpligtelse, deler vandene sig.” (Præsteløftet s. 12, 13, Kirsten Gardes indledning).