vigftige
Vigtige rettelser til mailen ”Stadig mange spørgsmål til Politiet og Statsadvokaten”
Jeg har sendt en mail med emnet "Stadig mange spørgsmål til politiet og Statsadvokaten". Jeg beklager meget, at jeg nu må komme med en udvidelse og rettelser Viutil et vigtigt afsnit i denne mail, hvor jeg kommer med afgørende nye forhold, som Daniela og jeg ikke har berørt i tidligere henvendelser.
Vigtige rettelser og tilføjelser til nedenstående mail.
Rettelserne og tilføjelserne begrunder jeg således:
Daniela og jeg har snakket sammen om det skrevne, og hun har gjort mig opmærksom på at hun og jeg har hver vores oplevelser, hvilket betyder at jeg har givet forkerte oplysninger i et afsnit i mailen, som herunder er fremhævet med gult.
Rettelsen er det følgende (rettelser og tilføjelser er fremhævet med rød skrift):
I tilholdet til Daniela fra 7. november 2012 står ”Jeg har herved lagt vægt på, at De på trods af anmelders gentagne opfordringer om ikke at kontakte ham, er fortsat med at chikanere ham ved utallige henvendelser”. At Jonas Serner-Pedersen har givet Daniela ”gentagne opfordringer om ikke at kontakte ham” er simpelthen ikke sandt. Han har kontaktet os uhyre få gange, og aldrig med opfordringer om ikke at kontakte ham. Til mig har han på et tidspunkt skrevet ”Respektere venligst at jeg ikke ønsker flere beskeder!” Daniela nævnes ikke her, og der er slet ikke noget om, at Daniela ikke skal kontakte ham ligesom der heller ikke er noget om, at jeg ikke skal kontakte ham overhovedet. Det andet eksempel er følgende sms til mig: "Tak for sms. Vær sød ikke at blande min arbejdsgiver ind i dette. De ønsker det ikke og der er bestemt ikke rimeligt!
”Hvis du vil hjælpe kan du stoppe Daniela i hendes mange mange beskeder til mig. Jeg ønsker dem ikke. Tak.
Kærligst,
-Jonas”.
Jeg havde på det tidspunkt sendt en sms til Jonas, hvor jeg spurgte, om der var noget, jeg kunne hjælpe ham med, og han svarede med ovenstående. Det er ikke en opfordring til ikke at kontakte ham, men en specifik opfordring til ikke at sende sms’er. Og om at jeg ikke blander hans arbejdsgiver ind i dette. (Hvad dette så end er??).Desuden går han behændigt uden om, at grunden til at vi henvendte os til ham så mange gange var, at vi bad om, at han viste medmenneskelighed over for os og kontaktede os tilbage, at Daniela bad om en undskyldning og at vi ønskede to papirer fra ham – en kvittering for udmeldelse af Kolding Valgmenighed og en anbefaling – udtalelse til brug for at komme til England, på samme vis som han havde skrevet en anbefaling til Natalie, Danielas datter, da hun skulle til England. Han fortæller ikke politiet, hvorfor han ikke har villet imødekomme disse ønsker. Det er påfaldende, at der er et meget dobbelttydigt budskab her: Jonas Serner-Pedersen er afvisende i forhold til at modtage meddelelser, men alligevel tiltaler han mig med ”Tak for sms. Vær sød … ” og slutter med ”Kærligst, -Jonas”. Positiv, venskabelig indledning og afslutning, som ikke passer sammen med at han udsætter os for den vold det er at forholde sig tavs og ikke give svar på vores venligt mente ønsker om at han tager stilling til vores forventninger til ham om at behandle os som den ven, vi langt hen i forløbet har betragtet ham som, samt de øvrige nævnte ting. Og for at slå det helt fast: Daniela har ikke fået nogen besked om at han ikke ønsker at hun kontakter ham, sådan som han fortæller til politiet og som politiet anser som en væsentlig grund til at give os en advarsel og tilhold.
Vedrørende Danielas veninde Marys begravelse: jeg var der, og var vidne til at Jonas gav Daniela store omfavnelser i kirken. Kirsten Nørgaard og Lene F. Sørensen fra Kolding var der også, og kan sikkert bevidne handlingen. Taler kropssprog, smil, øjenkontakt og omfavnelser ikke også? Disse dobbeltbudskaber skaber stor forvirring. Hvordan kan Daniela tro at Jonas ikke vil ha noget med hende at gøre? Hvis politiet bare ville have talt med os (jvf vores påvisning af i en tidligere mail af, at politiet ikke har ret i, at vi ikke ville udtale os), så ville det hele ikke være kommet så langt ud. Vi har skrevet flere gange tidligere om begravelsen i august 2012. Jonas Serner-Pedersen skriver oven i købet ud til folk ”Kære menighed”, hvilket også omfatter Daniela, så der siger han heller ikke, at han ikke vil tale med hende, ud over det at han her regner hende med i menigheden. Dette er slet ikke blevet taget til efterretning og hørt. Hvordan skal Daniela overhovedet kunne forstå, gribe eller fatte, at han ikke vil tale med hende, når han ikke har sagt det til hende, hverken med ord, kropssprog eller på skrift. Hvis han vil sige noget, må han da sige det foran hende, sådan som advokaten på biblioteket rådede os. Det er da almindelig høflighed at tale foran mennesker og ikke bag deres ryg. Hvordan har han tænkt sig at løbe fra noget som har med os at gøre ved at henvende sig til alle mulige andre end os? Advokaten i Kolding udviser sund dømmekraft ved at sige, at Jonas skulle stå foran os ved retsmødet og forklare sin version, og advokaten sagde”I er jo ikke farlige”. Vi kan simpelthen ikke forstå, at Statsadvokaten skriver til os, at vores påpegning af dette ikke har nogen gyldighed, så at hun ikke vil ændre noget i sin bedømmelse. Jonas har ikke talt og skrevet sandt til politiet. Den ene løgn tager den anden. Jo mindre vi forholder os åbent i kommunikation til hinanden, jo mere råddenskab bliver der bygget op. Jo mere vi er i lyset og åbent står ved vore egne tanker og ord, jo bedre fungerer vore fællesskaber, og det må også gælde i kirken. Hvis Jonas af politiet havde fået at vide, at han skulle løse dette på en (al)mindelig måde, eller hvis biskoppen havde været villig til at deltage i en ganske almindelig samtale (vi rådede jo Jonas til at tale med os sammen med en anden), så var der ikke kommet sådan en paddehattesky af destruktiv elendighed i stort omfang af mistolkninger, et sammensurium af rod og løgn. Det er desværre umuligt at finde et positivt ord ind i dette her. En leders liv har store og vidtrækkende KONSEKVENSER for mange. En leder har en stor indflydelsessfære. Folk opfatter måske ikke engang en præst som en leder. En paddehattesky ud over Danmark.
Jonas undrer sig i det vi har fået aktindsigt i over, at vi har skrevet ud til så mange. Men Dronningen er den øverste for folkekirken, statsministeren er leder for hele Danmark. Vores statsminister har jo ansat vores kirkeminister. Politiet er statens udøvende myndighed. Vi forsåtr ikke at jonas overhovdet ikke tænker på at han er præst i en nation, i et folk. Han taler og skriver kun om sig selv, i det vi kan se fra aktindsigten. En præst arbejder med mennesker endog ud i de store livsbegivenheder: fødselsregistrering, dåb, bryllup, dødsfald, begravelse. Store livsbegivenheder, ligesom han arbejder for Ordets fremgang.
Deres Majestæt
Politimesteren i Holstebro, Midt-og Vestjyllands Politi
Statsadvokaten
Stadig mange spørgsmål!
Vi har modtaget et brev fra Statsadvokaten i anledning af et antal mails, som hun har modtaget fra os
, som dels omfatter direkte henvendelser, dels kopier af henvendelser til andre, til orientering.
Statsadvokaten (Christina Ryberg Schou, Senioranklager) skriver heri ”Jeg traf afgørelse opopretholdelse af et tilhold mod Jonas Jacob Serner-Pedersen den 23. april 2013. Tilholdet, som blev opretholdt, men ændret i sin formulering, blev forkyndt for Dem den 29. april 2013. Min afgørelse er endelig og kan ikke ændres.” Senere i brevet skriver Statsadvokaten om fremtidige henvendelser, at hun vil læse dem, men at vi ikke skal forvente noget svar fra hende, medmindre vi ”enten kommer med nye, væsentlige oplysninger, der giver mig anledning til at genoptage min afgørelse, eller Deres henvendelser i øvrigt falder inden for de opgaver, som jeg varetager:” her kommer så citat fra Retsplejeloven § 101.
Vi har her samlet en række spørgsmål, som vi endnu ikke har fået svar på, hvoraf nogle vedrører ting, som vi ikke før har nævnt hverken for politiet eller Statsadvokaten.
Daniela Skov og jeg er blevet udsat for et stort antal urimeligheder.
Daniela blev den 19. september 2012 ringet op af en betjent, som nu, et år efter ikke har givet sig til kende. Han siger, at hun ikke hører til i sognepræst Jonas Serner-Pedersens menighed. Det må jo være en oplysning den for os stadig anonyme betjent har fået fra sognepræst Jonas Serner-Pedersen. ”Daniela er jo syg, og jeg ville sådan ønske hun kunne blive indlagt, det ville være bedst for hende tror jeg.”
Hvor har Jonas Serner-Pedersen oplysninger fra, at Daniela er syg, og hvordan kan han tillade sig at foreslå politiet, at hun skal indlægges? Han har to gange sagt, at han ikke kender Daniela. ”… Lars og Daniela mener, at jeg har haft noget kørende med Daniela (hvilket er så langt fra et realistisk scenarie som man overhovedet kan forestille sig).” For det første: hvilken fordel skulle Daniela have af at sige, at hun ”har haft noget kørende” med Jonas? Familie og venner kan bevidne at hun ikke er (kendt som) en, der render efter mænd, hun har været gift to gange. Hun – og jeg – er ikke interesserede i at spænde ben for Jonas Serner-Pedersens lykke ved at komme med ubegrundede påstande.
Hvordan kan det være etisk forsvarligt, at sådan en udtalelse danner grundlag for et fortsat tilhold og bøder?
Vi vil gerne have et lovgrundlag, der giver ret til en så ensidig vurdering, så Daniela kan blive beskyldt for at være en fremmed for Jonas Serner-Pedersen.
I tilholdet fra 7. november 2012 står ”Jeg har herved lagt vægt på, at De på trods af anmelders gentagne opfordringer om ikke at kontakte ham, er fortsat med at chikanere ham ved utallige henvendelser”. At Jonas Serner-Pedersen har givet os ”gentagne opfordringer om ikke at kontakte ham” er simpelthen ikke sandt. Han har kontaktet os uhyre få gange, og aldrig med opfordringer om ikke at kontakte ham. ”Respektere venligst at jeg ikke ønsker flere beskeder!” skriver han på et tidspunkt. Her er ikke noget om, at vi ikke skal kontakte ham. Det andet eksempel er følgende: "Tak for sms. Vær sød ikke at blande min arbejdsgiver ind i dette. De ønsker det ikke og der er bestemt ikke rimeligt!
”Hvis du vil hjælpe kan du stoppe Daniela i hendes mange mange beskeder til mig. Jeg ønsker dem ikke. Tak.
Kærligst,
-Jonas”.
Jeg havde på det tidspunkt sendt en sms til Jonas, hvor jeg spurgte, om der var noget, jeg kunne hjælpe ham med, og han svarede med ovenstående. Det er ikke en opfordring til ikke at kontakte ham, men en specifik opfordring til ikke at sende sms’er. Og om at vi ikke blander hans arbejdsgiver ind i dette. (Hvad dette så end er??).Desuden går han behændigt udenom, at grunden til at vi henvendte os til ham så mange gange var, at vi bad om, at han viste medmenneskelighed over for os og kontaktede os tilbage og fortalte os grunden til hans tavshed, at vi bad om en undskyldning og at vi ønskede to papirer fra ham – en kvittering for udmeldelse af Kolding Valgmenighed og en anbefaling – udtalelse til brug for at komme til England, på samme vis som han havde skrevet en anbefaling til Natalie, Danielas datter, da hun skulle til England. Han fortæller ikke politiet, hvorfor han ikke har villet imødekomme disse ønsker. Det er påfaldende, at der er et meget dobbelttydigt budskab her: Jonas Serner-Pedersen er afvisende i forhold til at modtage meddelelser, men alligevel tiltaler han os med ”Tak for sms. Vær sød … ” og slutter med ”Kærligst, -Jonas”. Positiv, venskabelig indledning og afslutning, som ikke passer sammen med at han udsætter os for den vold det er at forholde sig tavs og ikke give svar på vores venligt mente ønsker om at han tager stilling til vores forventninger til ham om at behandle os som den ven, vi langt hen i forløbet har betragtet ham som, samt de øvrige nævnte ting.
Daniela klagede til Den Uafhængige Politiklagemyndighed over den betjent, som kontaktede hende den 19. september 2012. I Politiklagemyndighedens afgørelse står følgende:
”Afgørelse
Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) finder ikke, at der er grundlag for at udtale kritik af politiets adfærd i forbindelse med Deres klage. Begrundelsen for afgørelsen er, at det ikke har været muligt at finde frem til den polititjenestemand, som foretog opkaldet til Dem.”
Og senere: ”Polititjenestemand Jesper Andersen (tidligere afhørt) har oplyst, at han ikke var på arbejde den 19. september 2012, at han alene havde haft telefonisk kontakt med Dem den 21. december 2012, og at han ikke havde udvist en adfærd, som er beskrevet af Dem i klagen.
Politiassistent Lisbeth Heiredal har oplyst, at hun havde haft telefonisk kontakt med Dem den 19. september 2012, hvilket De selv har bekræftet. Hun har videre oplyst, at hun ikke har kunnet tænke på andre mandlige polititjenestemænd end politiassistent Jesper Andersen, som kunne have foretaget telefonopkaldet.”
Vi formoder Jonas Serner-Pedersen ved, hvem manden var, for han stod over for ham. Det er for os at se tydeligt, at vi beskyldes for at lyve. Vi bliver gjort totalt utroværdige. Men hvorfor skulle vi lyve eller digte? Hvad skulle begrundelsen være herfor? Den 19. september får Daniela at vide af den stadig unavngivne betjent, at Jonas Serner-Pedersen ikke har nogen pligt til at udtale sig.
Vi har brug for at kende lovgrundlaget for at sognepræst Jonas Serner-Pedersen kan gå ind og få tilhold ved ikke at sige noget, hvorefter vi kommer ud i sådan et unødvendigt drama. Bliver der ikke taget notater ved sådan en samtale? Hvis der gjorde, ville der vel stå, hvem der havde den pågældende samtale med Jonas Serner-Pedersen. Er det politiarbejde, som er i orden og kan danne grundlag for senere tilhold med alle de følger det har haft?
”Jeg har selvfølgelig ikke svaret på nogen af henvendelserne” har Jonas Serner-Pedersen skrevet i mail til politiassistent ved Holstebro politi Lisbeth Heiredal den 28. april 2013. Er det på den baggrund, at Jonas Serner-Pedersen kan slippe for at skrive de to papirer vi har bedt ham om: kvittering for vores udmeldelse af Kolding Valgmenighed og en anbefaling til brug for kirker i England? Hvordan kan det overhovedet være lovligt at få et tilhold på os uden at nævne de papirer, som er så vigtige for os? Vi har lidt et helt år – vi har virkelig ønsket os at komme til England. Der er intet mærkeligt eller unormalt i at vi har bedt om de papirer, når det er virkeligheden i kirkelivet derovre, det danner grundlag for troværdighed; de skal vide lidt om os. Hvordan kan Jonas Serner-Pedersen få al troværdighed, når han fuldstændig ignorerer alt, hvad der har at gøre med vores behov?
Har han fortalt politiet om de papirer, som vi har søgt ham om? Har politiet sagt til ham, at han på ingen måde må rette henvendelse til os? – hvilket så vil omfatte disse papirer.
Ledere i Kolding Valgmenighed nægter at give Daniela gavebidrag hun har betalt til Kolding Valgmenighed tilbage med begrundelsen at kirken har brugt pengene.
Ifølge en sagsbehandler ved Ungekontakten i Kolding er vi ”blevet udsat for de mange”, en virkelig rammende vurdering. Hun kunne på et øjeblik se, hvad det er vi står i: de mange. Vi står i afmagt på grund af de mange – det er forfærdeligt at stå i.
Hvordan kan det benægtes / glemmes / lukkes af for, at sognepræst Jonas Serner-Pedersen har knægtet ytringsfriheden? Vi har mistet vores retssikkerhed. Vi er gjort utroværdige af politiet.
Med venlig hilsen Lars Skov Krøgholt.