25-04-2014-2

Tidligere udsendt

English translation available: https://sites.google.com/site/ytrings/2014/april/23-04-2014-english-2

---------- Videresendte meddelelser ----------

Fra: Lars Skov Krøgholt <lkrogholt@gmail.com>

Dato: 12. mar. 2014 kl. 09.19

Emne: E-mail Specialkonsulent i Kirkeministeriet Jørgen Lynge Kroer!

Vi har modtaget respons fra Kirkeministeriet ved Jørgen Kroer og tusind tak for det! Et svar, som på mange måder er interessant, men som også gir anledning til endnu flere spørgsmål.

Først er her Danielas spørgsmål, som konsulenten fra Kirkeministeriet har svaret på:

Folk betaler gavebidrag til Dansk Oase, og gavebidrag til deres Valgmenighed, nogen op til 10 procent månedligt af deres nettoindkomst kaldet Tiende, og når Dansk Oase ikke vejleder og inspirerer så de ved at man skal udmelde sig af Folkekirken betaler man ydermere kirkeskat? Hvem kan være tjent med det?

Mvh Daniela Skov

Fra: Jørgen Lynge Kroer

Sendt: 10. marts 2014 15:24

Til: 'daniela.skov@gmail.com'

Emne: VS: Folk betaler gavebidrag til Dansk Oase, og gavebidrag til deres Valgmenighed , nogen op til 10 procent månedligt af deres nettoindkomst kaldet Tiende, og når Dansk Oase ikke vejleder og inspirerer så de ved at man skal udmelde sig af Folkekirken betal

Kære Daniela Skov

Kirkeministeriet kan fortælle at ”Dansk Oase” så vidt Kirkeministeriet bekendt er et frikirkefællesskab, dvs. et fællesskab af evangeliske menigheder uden for folkekirken. Men et fællesskab som på mange væsentlige punkter deler det samme bibelske grundlag som folkekirkens Sogne- og valgmenigheder.

Dansk Oase arbejder for fornyelse, udrustning og mission i den danske kirke ud fra Folkekirkens evangelisk-lutherske grundlag, men uden at være en del af folkekirken. Ved enkelte kirker i folkekirken er sognemenighedens præst meget inspirerede at steder er af Dansk Oase fællesskabs værdigrundlag.

Eksempelvis skriver Randers Frimenighed på sin hjemmeside, at frimenigheden er en del af et Oase Fællesskab, og forklarer blandt andet, at: ”Det vil sige, at vi er en del af et netværk af sogne, valg- og frimenigheder, og Dansk Oase har lige fejret sin tyve års fødselsdag. Dansk Oase byder ind med kurser og støtte til de forskellige menigheder i netværket bl.a. inden for børne- ungdomsområdet. En særlig event er SommerOase - hvor 4.000 mennesker mødes i uge 29 i juli. SommerOase er Danmarks største camp/festival for hele familien. Her har vi en Randersgade, hvor vi nyder et dejligt fællesskab, og hvor børnene bare elsker at være med. Det er rigtig familie ferie. Vi spiser sammen hver aften ved grillen og slutter dagen - hvis vejret tillader det - med bålhygge.”

Det lyder godt og rart, men illustrerer vel også at Oase menighedsfællesskabet er kendetegnet ved at være et frivilligt fællesskab, hvor de forskellige menigheder organisatorisk er fuldstændigt uafhængige af hinanden, men i deres kirkelige virksomhed ofte er til inspiration for hinanden.

Det er en frivillig sag for et medlem af folkekirken, at være medlem af folkekirken. Det betyder, at man som medlem af folkekirken når som helst kan melde sig ud, hvis det altså er det man ønsker.

Har man meldt sig ud af folkekirken, bortfalder pligten til at betale kirkeskat med det samme. Den ordning synes Kirkeministeriet, at ethvert medlem af folkekirken godt kan være tjent med.

Med venlig hilsen

Jørgen Lynge Kroer

Specialkonsulent

Kirkeministeriet / 2. kontor

T: 3392 3390 / D: 3392 3927 / jkr@km.dk

Frederiksholms Kanal 21 / 1220 København K / www.km.dk

Specialkonsulent Jørgen Lynge Kroer skriver, at Dansk Oase så vidt Kirkeministeriet er bekendt er ”et frikirkefællesskab, dvs. et fællesskab af evangeliske menigheder uden for folkekirken.” Danielas kommentar går dog først og fremmest på, at mennesker som er medlemmer af en valgmenighed i mange tilfælde betaler dobbelt, hvis de ikke er vidende om, at de skal udmeldes af folkekirken, når de er blevet medlem af en valgmenighed. Hvis valgmenigheden også er medlem af Dansk Oase, vil medlemmet ofte også betale gavebidrag hertil.

Hvad angår spørgsmålet om Dansk Oases identitet, som Jørgen Lynge Kroer berører, må du have overset den lille passus i det citerede fra Randers frimenighed: ”vi er en del af et netværk af sogne-, valg- og frimenigheder”.

At medlemmerne af Dansk Oase er at finde både i folkekirken, i valgmenigheder og frimenigheder, fremgår af listen over medlemmer http://danskoase.dk/index.php?id=1047. Her er anført tidligere sognepræster (f.eks. Agnete Zimino), præster i folkekirker (f.eks. Stig Christensen, Marie Kirke i Sønderborg), en sognekirke (Karlslunde Strandkirke), fællesskaber i Folkekirken (f.eks. Kernehuset i Vejle), valgmenigheder (f.eks. Kolding Valgmenighed og Århus Valgmenighed) samt frimenigheder (f.eks. Københavns Frimenighed).

Kolding valgmenighed skriver tydeligt på sin hjemmeside ”Kova er en af folkekirkerne i Kolding”. Hvis det forholder sig sådan, er det virkelig en urimelig byrde, de lægger på menigheden, at de vil være økonomisk uafhængige, som der også står. Ja, at de forventer fra menigheden, at de indbetaler tilstrækkelige gavebidrag måned for måned, der kan aflønne deres ansatte præst. Hvordan kan man være folkekirke og modtage kirkeskat, samtidig med at man er økonomisk uafhængig?

Jeg er selv en del af Kolding Valgmenigheds historie. Menigheden startede som et fællesskab i folkekirken Kristkirken i Kolding. Sognepræst Henning Astrup ønskede at starte et menighedsarbejde i kirken, som gik ud over søndagsgudstjenesterne. Jeg mener, det var i 1991, at vi mødtes 6-7 mennesker i min lejlighed i Kolding for at snakke om, hvordan sådan et menighedsarbejde kunne se ud. Her blev ”Cellegruppefællesskabet ved Kristkirken” til (og det var ikke et fællesskab i Kolding Arrest, men et kirkeligt fællesskab, hvis mindste enhed er cellegruppen, en lille gruppe af troende, som mødes i hjemmene og snakker sammen ud fra Bibelen, om livet som kristen).

Der var dengang et ønske fra flere om at Cellegruppefællesskabet tilsluttede sig Dansk Oase, men fordi der ikke var enighed om det i ledelsesgruppen, kunne det ikke blive til noget. Flere enkeltpersoner i fællesskabet hentede deres inspiration og kirkelige identitet fra Dansk Oase. Kort tid efter at Henning Astrup rejste fra Kristkirken i 1999, blev Cellegruppefællesskabet opløst, idet den nye præst erklærede at han ikke kunne stå i spidsen for det. I den situation blev grunden til Kolding Valgmenighed lagt som en fortsættelse af fællesskabet ind i nye rammer.

Valgmenighedernes og frimenighedernes oprindelse i overskriftsform:

I Ryslinge sogn på Fyn under en vækkelse, der karakteriseredes af begrebet ”gudelige Forsamlinger”, var en præst, Vilhelm Birkedal (ansat 1849-1865), som gjorde sig upopulær hos Kirkeministeriet ved sin kritiske omtale af kongen. Han blev afskediget, og dannede en fri menighed uden egentligt retsgrundlag. Han ønskede at danne en fri menighed inden for folkekirkens rammer. Menigheden byggede i 1866 Nazarethkirken i Ryslinge som en fri menighed.

I 1868 blev valgmenighedsloven – med Ryslingesagen som anledning – vedtaget ”som et kabinetsspørgsmål”. Hermed blev Birkedals og menighedens ønske om en fri menighed inden for folkekirkens rammer opfyldt.

Som Birkedals efterfølger i Ryslinge kirke var en indremissionsk sindet præst, Johannes Clausen blevet ansat. Nu er vi nået frem til 1918, hvor en liberal teolog Thomas Skat Rørdam blev præst i Ryslinge Valgmenighed. Indholdet i hans teologi, hvor Kristi opstandelse blev til en oplevelse i disciplenes sind og flere af Jesu undergerninger blev draget i tvivl, skabte stor debat, og i 1920’erne deltes valgmenigheden i to, Ryslinge Valgmenighed med Skat Rørdam som præst og Den grundtvigske Valgmenighed i Ryslinge.

Skat Rørdam ønskede at indføre en dåbspraksis, som var i overensstemmelse med hans teologi. I 1925 blev han imidlertid frataget anerkendelse som valgmenighedspræst. En gruppe fulgte ham ud af Ryslinge Valgmenighed, og han drog nu rundt til forsamlingshusene ”med sin syvarmede lysestage”.

En gruppe på 140 mennesker, som ikke ønskede at danne frimenighed trådte ud af Skat Rørdams menighed og blev optaget i den nuværende Ryslinge valgmenighed, og de gjorde krav på ejendomsretten til Nazarethkirken. Der opstod en strid mellem de to menigheder, og i 1927 blev frimenigheden af Højesteret tilkendt ejendomsretten til kirken.

I dag er der stadig to menigheder i Ryslinge, Ryslinge Frimenighed som ejer kirken og Ryslinge Valgmenighed, som har brugsret til den på lige vilkår.

Kilde: http://www.ryslingevalgmenighed.dk/historie.aspx.

Valgmenighedernes nyere historie bærer præg af dannelsen af mange karismatiske menigheder, med tilknytning til Dansk Oase samt Indre Missionske valgmenigheder. Der er i nyere tid også dannet frimenigheder på denne højrefløj i dansk kirkeliv.

Endelig vil jeg så binde den sløjfe på dette historiske overblik, at betegnelsen frikirke i Danmark entydigt er knyttet til pentecostale og baptistiske menigheder, som har en helt anden (og internationalt præget) vækkelseshistorie bag sig.

Kirkeformen valgmenighed er defineret således i Wikipedia:

Valgmenigheder hører under folkekirken og skal som sådan godkendes af kirkeministeren. Kravet for godkendelse er, at mindst 50 personer, der har valgret til menighedsråd, skriver under på ansøgningen, og at en person, der er kvalificeret som præst i folkekirken, erklærer, at han ønsker at blive præst for valgmenigheden. Valgmenigheden skal selv afholde alle udgifter, inklusiv aflønning af præsten, men medlemmerne betaler til gengæld ikke kirkeskat. Valgmenigheder står i modsætning til frimenigheder under opsyn af biskop og provst.

Det betyder vist, at det fællesskab der er mellem folkekirker og valgmenigheder er i forhold til bekendelsesskrifterne – de bekender sig til den samme tro. Desuden handler fællesskabet om tilsyn af provst og biskop.

Valgmenigheden er udsprunget af folkekirken, og ligger under for de samme krav til præstens uddannelse og han skal være præsteviet. Valgmenigheden skal have kirkelokaler, som skal indvies efter reglerne for indvielse af en folkekirke – eller den skal have adgang til at holde gudstjenester i en kirke på en sådan måde, at man ikke hindrer sognemenighedens brug af kirken. Valgmenigheden fører kirkebog og den skal rapportere til biskoppen om til- og afgang af medlemmer. Dette og mere står at læse i Lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=72667.

Her står også, at ”Valgmenighedens udgifter afholdes af menighedens medlemmer”. Valgmenigheden har vedtægter, som den selv udarbejder, og som godkendes af biskoppen. Valgmenigheden har en bestyrelse, og biskoppen skal informeres om, hvem der er formand og næstformand. ”Valgmenighedens bestyrelse tilrettelægger kirkebetjeningen og fastsætter de ansattes lønning og øvrige ansættelsesvilkår”.

Præsten skal erklære samvittighedsfuldt at ville overholde de regler der gælder for folkekirken og de særlige regler der gælder for valgmenigheder. Summa summarum, det der gør en valgmenighed til en folkekirke er biskop og provst og nogle fælles regler om kirkebogsføring, at præsten skal være præsteviet og skal ansættes efter de samme regler (krav til uddannelse og trosgrundlag vel sagtens) som gælder for folkekirkepræster.

Der er i valgmenighedsloven ikke krav om, at medlemmer af en valgmenighed skal udtræde af folkekirken. Og så vidt jeg kan se, er der ikke noget, der tilsiger, at man skal forblive medlem.

Det er helt tydeligt, at en valgmenighed ikke er en folkekirke. Den er sin egen, og har forskellige tilknytningspunkter til folkekirken.

Derfor virker det forførende at hævde som Kolding Valgmenighed gør, at Kolding Valgmenighed er en folkekirke, og give folk indtryk af at de skal forblive medlem af folkekirken og betale kirkeskat.

Hvis Kova, som de definerer sig tydeligt på deres offentligt tilgængelige hjemmeside er ”en af folkekirkerne i Kolding”, er det dybt alarmerende, at de så siger ”vi er økonomisk uafhængige”. Hvordan kan Kova forvente gavebidrag fra medlemmer? Ja endda gavebidrag i en størrelsesorden, der kan aflønne en præst? Jonas Serner Pedersen fik eksempelvis 300.000 kr årligt.

Og yderligere gavebidrag så til Kolding Valgmenigheds øvrige udgifter til al vedligeholdelse, mad, kaffe, kørsel, indkøb og også til gavebidrag til ydre missions-projekter, i stedet for fuldt ud at være under statslige regler med kirkeskat fra borgere og statens penge til alt muligt andet?

Det er da på enhver tænkelig vis at forvalte borgernes, altså menighedens penge uforsvarligt. På det årlige menighedsmøde, hvorunder revision var indbefattet, hørte vi aldrig, at Kolding Valgmenighed var en af Koldings folkekirker, og dermed at kirkens økonomi var lagt ind under staten??

Valgmenighedens præst Mads Peter Kruse må sammen med Kovas hjælpepræst Henning Astrup have ansvar for at vejlede ledelsen og menigheden korrekt i Kovas identitet og økonomiske anliggender.

Et vigtigt tilknytningspunkt til folkekirken er teologien, bekendelsesskrifterne. Et andet fundamentalt tilknytningspunkt er dåben, som er barnedåb.

I folkekirken er barnedåben indgangsbilletten til medlemskab af kirken. Det samme er gældende for valgmenighederne.

Da Daniela og jeg var gift, ville hun gerne være medlem af samme kirke som jeg. Hun var døbt i Pinsekirken i Esbjerg med troens dåb, hvilket i lutherske sammenhænge bliver anset for at være gendåb.

Daværende Valgmenighedspræst Henrik Nordborg gav først det kontante svar til mig, at hun skulle afsværge sin dåb. Det var meget voldsomt for Daniela at få sådan en besked, og det var imod hendes samvittighed.

Henrik Nordborg kom senere tilbage med det svar, at han nu virkelig havde gjort en indsats for at Daniela kunne blive medlem af Kolding Valgmenighed. Han havde spurgt flere præster til råds og det var hun glad for.

Senere valgte hun at blive optaget i Pinsekirken i Kolding af flere årsager. Væsentligt var for hende, at hun aldrig ville være fri til at dele sin tro med mennesker, så længe hun var i en kirkesammenhæng, som står for barnedåbs-teologi og –praksis, for så kunne hun ikke være et loyalt menighedsmedlem der og det hele var et samvittighedsanliggende.

Vi kan ikke komme udenom, at dåbsteologi og –praksis skiller vandene og klart påvirker medlemskabsanliggender.

Senere, i 2007 blev også jeg døbt, i Apostolsk Kirke i Kolding. Da jeg fortalte det til ledelsesgruppen i Kolding Valgmenighed, som jeg dengang var medlem af, modtog de det som en udmeldelseserklæring. De mente, at når jeg lod mig døbe med troens dåb, måtte det være fordi jeg ville være medlem af Apostolsk Kirke. Så langt var jeg ikke kommet i mine overvejelser. Jeg ville bare døbes, fordi jeg ved Guds mellemkomst var blevet overbevist om, at det var det rigtige. Og så ville jeg fortælle min ledelse om det, for det var også det rigtige at gøre.

Frikirkerne har en anden dåbsteologi, som indebærer neddykning under vand, modsat barnedåben hvor barnet får vand på hovedet. Vandøsning har iflg. National Geographics artikel ”Vand gennem tiderne” http://natgeo.dk/vand-gennem-tiderne-0 sin rod i Odin-kulten, hvilket Daniela tydeligt har skrevet i mail til valgmenighedspræst Keld Dahlmann i Århus, som også i lederskabet i Dansk Oase, så han er vidende om at det har sin rod i Odin-kulten. Jeg sender umiddelbart herefter denne mail til Keld Dahlmann i kopi.

Bag de to dåbspraksis ligger to forskellige skriftforståelser. Med barnedåben bruger man en skriftudlægning, hvor spædbarnets forældre og faddere på barnets vegne erklærer deres tro på Gud. I frikirkerne er det afgørende at det er på den troendes eget initiativ og ud fra den tro, vedkommende har fået, at han/hun døbes ved neddykning i vand.

Forskellige spørgsmål:

Journalist, valgmenighedspræst og formand for Dansk Oase Jesper Fodgaard var ifølge Jonas hans mentor. På en menighedslejr i Kova vist nok, hvor han talte, blev han introduceret som mentor, men desværre har det ikke været muligt for os at forstå om han var mentor for præsten Jonas Serner-Pedersen eller for lederskabet eller menigheden. Jesper Fodgaard har nægtet at besvare ethvert spørgsmål, og i forbindelse med en politianmeldelse har han sagt, at han ikke har noget med noget at gøre.

1. Kova og økonomi/præsteløn. Er Kolding Valgmenighed virkelig en folkekirke?

2. Vi kan se, at antallet af observatører er blevet nedsat drastisk muligvis inden for det sidste år, hvor vi tidligere har skrevet til jer om noget med observatører, til tre stykker, http://danskoase.dk/index.php?id=3254. Hvordan kan Niels Peter Nielsen og Hans Jakob Krarup, som vi kender som mennesker, der har kæmpet for fornyelse, blot stå som observatører i Dansk Oase uden stemmeret ved repræsentantskabsmødet? Det er virkelig alarmerende, at Dansk Oase tillader sig at optræde så historieløst, når I har så stor en indflydelsessfære i Danmark, ikke mindst i forhold til børn og unge.

3. Til Dansk Oase v. Jesper Fodgaard og Generalsekretær Karsten Bach: Et af de punkter vi har efterlyst i kirken er den bibelske vægtlægning på diakoni.

I Apostolsk Kirke i Kolding er diakonerne at sammenligne med en kirketjener i folkekirken, det er diakonerne, der står for det praktiske ved afvikling af gudstjenester. Her er det dog dejligt, at Apostolsk Kirke sammen med Kristkirken i Kolding deltager i forskellige diakoni-projekter i regi af Gademix, et socialt værested for socialt udsatte børn og unge. Men diakoni er også inde i kirken, hvor Apostolsk Kirke bl.a. har gældsrådgivning.

Jonas Serner-Pedersen startede i Kolding Valgmenighed projektet ”Act”, som rakte ud til mennesker i byen med praktisk hjælp. Vi er gjort opmærksom på af Majbritt Madsen, som er kommet i Kova, at ”Act” er stoppet dengang Jonas blev fyret, og vi ved ikke mere om det end dette.

Vi kan tilslutte os de teser om diakoni, der fremsættes i dokumentet ”Teser om diakoni” http://goo.gl/bgZiqf.

På Dansk Oases hjemmeside er diakoni noget med rådgivning, terapi, personlig og åndelig vækst. På den baggrund har vi følgende spørgsmål til Dansk Oase: hvad mener I, når I definerer diakoni? Hvor stor er Dansk Oases vægtlægning på diakoni? Hvad er jeres definition på diakoni? Hvordan får de det til at harmonere med Ap. G. om hjælpen til enker osv. Og Jakobs brev om sand og ægte gudsdyrkelse. Hvordan ser I præster i Dansk Oase jeres identitet som hyrder for en menighed kontra præster med ejerskab over mennesker?

4. Til Kirkeministeriet og Dansk Oase, Biskop Karsten Nissen:

Jonas Serner-Pedersen udsendte efter sin fyring, hvor han skulle begrave Danielas veninde Mary et brev, som han indledte med ”Kære menighed”. Siden brugte han sit embede i Hjerm sogn ved hos Midt- og Vestjyllands politi at få politiet til at sige ”Du (Daniela) er ikke med i hans menighed”. Daniela oplever menighed ud fra at Gud er hendes og alles Skaber, og at vi alle som borgere i Danmark har lov til at være i kirken i Danmark. Hun blev voldsomt traumatiseret af den opringning, for hun oplevede, at Jonas tillod sig at fornægte hende som sin medtroende og medborger. Med hvilket lovgrundlag har Jonas Serner-Pedersen hjemmel til at bruge titel af ejerskab (hans menighed) i sin ansættelse i statens kirke, folkekirken og håndhæve sit ejerskab med statens ordensmagt politiet og stadfæstelsen af Jonas Serner-Pedersens ejerforhold gennem statens lovgivende myndighed over borgere i Danmark? Vi er danske borgere og han har fået udstedt polititilhold mod os med udgangspunkt i sætningen fra politiet ”du er ikke i hans menighed’” Menigheden i Danmark består af mange forskellige borgere både i by- og landområder. Hvor i dansk lov står der, at vi afgiver ejerskab over vore liv til en præst, når vi er medlemmer i en kirke/ et kirkesamfund?

Et andet spørgsmål til Kirkeministeriet:

Mange overvejer, om de skal blive i folkekirken i lyset af, at de ”får rabat” på begravelsen, hvis de står i folkekirken. Er det en korrekt opfattelse, at det kan betale sig at være medlem af folkekirken den dag man skal begraves, fordi det så ikke vil koste så meget?

Til afslutning må vi endnu en gang udtrykke vores frustration over at vi har fået bøder, vi ikke har råd til, vores fortvivlelse over bøder og at Jonas og præster i Dansk Oase, og ikke mindst sammen med redaktør på hele kirkens ugeavis Henri Nissen, (Jesper Serner-Pedersen er med i bestyrelsen for BUO, forening for børn og unge i Dansk Oase), har fået os gjort uvelkomne og som om vi er præster i alle mulige denominationers fjender, så vi ikke er velkomne. Iflg. Henri Nissen ”gør vi mange mennesker kede af det” og endnu engang tydeliggjort af pastor emeritus Helge Pahus, at vi ”forfølger Guds folk”.

Mvh. Daniela Skov og Lars Skov Krøgholt.

I mandags sendte vi en mail ud om Ruth Evens, som bl.a. har forårsaget en norsk præsts skilsmisse i 2005. Vi ønskede at give vores støtte til ham, og her er vores kommunikation på facebook med ham:

Jeg skriver til Jan-Aage Torp:

Jeg er ked af, at jeg har glemt at sende til dig, at vi har sendt mail til danske, norske og svenske aviser med link til din artikel om Ruth Evens på Oslo kirkens hjemmeside. Vi har kun sendt linket. Vi har tidligere sendt følgende til dig: Vi har lige læst på Moses Hansens profil med henvisning til din kirkes webside om Ruth Evens' indgriben i dit og din eks-hustrus liv. Tak fordi du har sået din/jeres historie, så mennesker kan få en øjenåbner med hensyn til , at en leder i kirkeregi kan ødelægge ægteskab med manipulation. Vi har til fulde gjort de samme smertefulde livserfaringer, og måttet leve med at tie omkring vores historie i nogle år. Det er frygtelig tungt, når kirken bliver den store blok i vore liv, hvor vi skal være i frygt og fortielser på grund af frygt (altså løgne) . Vi har jo brug for kirken netop som Guds kærlige familie, der kunne støtte og hjælpe, når livet er allersværest. http://sites.google.com/site/ytrings. Vi har berettet fra vore liv og kirken i Danmark også til aviser i Norge og Sverige og Danmark. Vi sender link til jeres kirkes hjemmeside til norske, svenske og danske aviser, for det er en dansk leder, Ruth Evens, tidligere leder af Faderhuset og dernæst opstillet ved sidste kommunalvalg i Danmark. Shalom! Kærlig hilsen Daniela Skov og Lars Skov Krøgholt. Ytringsfriheden sites.google.com

Ytringsfriheden

sites.google.com

Monday 11:08

Hjertelig takk!

Chat conversation end

Daniela skriver:

Ønsker for jer velsignelse BIG Time fra vor elskede Abbafar Gud. Lars og jeg blir så opmuntrede og trøstet og styrket når vi læser inde på jeres hjemmeside fx om 5fold tjeneste...,og andet. Det er Matthew Ward med I will worship You. Se denne video på YouTube: http://youtu.be/hhJYN2Hk_FQ Tilbede Vor elskede DYREBARE Hellige SkaberFar Gud, in the beauty of Holiness. Hellighed beskytter os i denne stadigt mørkere verden. Hellighed er sjovt. At leve hellige liv er kun glæde og ægte glæde, ikke noet der gør livet kedeligt. Vi vil aldrig ku påstå at Gud , vor Hellige Abba Far er kedelig:) Kh og SHALOM til jer idag, Daniela

Hjertelig takk! Og Gud velsigne deres arbeid! Sjekk vår spesielle nettside: www.ECALeaders.eu.