---------- Videresendte meddelelser ----------
Fra: Lars Skov Krøgholt <lkrogholt@gmail.com>
Dato: 20. okt. 2013 22.39
Emne: Klage over afgørelse fra Midt- og Vestjyllands Politi
Til: Statsadvokaten <sav@ankl.dk>
Statsadvokaten
Rødevej 1
8800 Viborg
Kolding, den 19-10-2013
Undertegnede Daniela Skov og Lars Skov Krøgholt har modtaget svar på en anmodning om genoptagelse af sager om meddelelse af tilhold fra sognepræst Jonas Serner-Pedersen, Hjerm, dateret 14. oktober 2013. Jeg citerer herfra: ”Jeg kan oplyse, at jeg ikke finder, at De er fremkommet med væsentlige nye oplysninger, som giver anledning til en genoptagelse af sagerne om meddelelse af tilhold.”
Denne afgørelse vil vi hermed påklage, idet vi henholder os til e-mails afsendt 29. august 2013, 4. september, 8. september, 10. september, 15. september, 17. september, 23. september, 25. september og 1. oktober, sådan som de er opført i anførte brev fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Det er for os vigtigt, at en mandlig betjent ringede til Daniela Skov den 19. september 2012 og præsenterede hende for en advarsel. Denne betjent har ikke givet sig til kende og har ikke været at finde af Politiklagemyndigheden. Vi finder det fortsat besynderligt, at denne ansatte ved politiet i Holstebro ikke har været at finde. Er der ikke notatpligt, således at det fremgår hvem der har ringet? Og hvordan kan en politiansat, som ikke kan findes, indlede en sag om tilhold? Vi er gjort utroværdige af politiet, og har mistet vores retssikkerhed. Jurist Claus Juul fra Amnesty International bekræfter over for os, at der ofte er problemer med at finde frem til rette vedkommende i mail af 5. august 2013: ”Det er desværre ikke ualmindeligt, at klager over politiet må henlægges, fordi det ikke lykkes at identificere den betjent, der klages over. Så teknisk set er afgørelsen, som den skal være. Men det er naturligvis ikke en afgørelse, som rigtigt fører til noget.”
Vi har begge fået at vide, at vi ikke har ønsket at udtale os til politiet i anledning af udstedelse af advarsel og tilhold. Dette er ikke sandt, idet Daniela gerne ville udtale sig, men blot ønskede at få ekstern støtte i forhørssituationen. Jeg, Lars er slet ikke blevet spurgt, om jeg ville udtale mig. Hvordan kan man dømme os, når vi ikke er blevet forhørt – er det i overensstemmelse med legalitetsprincippet?
Vi er i færd med at klage til Menneskerettighedsdomstolen over en række overtrædelser af menneskerettighederne, bl.a. ytringsfriheden, fra Jonas Serner-Pedersens og andres side. Vi føler det er berettiget at skrive en sådan klage.
Som det fremgår af vores mail af 1. oktober 2013 lever Jonas Serner-Pedersen tilsyneladende i to virkeligheder, hvor han lyver over for politiet eller over for os. Vi ved ikke, hvem han er som person, idet hans handlinger og udtalelser modsiger hinanden, og på den måde driver han gæk med såvel politiet som med os.
”Jeg er indoktrinet og hjernevasket af kirken, og det er jeg meget glad for”, udtaler Jonas Serner-Pedersen i artikel i ”Udfordringen, hele kirkens ugeavis” den 5. september 2007 i forbindelse med ansættelse i Kolding Valgmenighed. Denne indoktrinering fører til, at han i februar 2012 i forbindelse af vores påpegning af nogle forhold i Kolding Valgmenighed siger, at de nye i kirken ikke må få at vide, hvad der foregår i kirken, for så vil de ikke komme der. Dette stemmer overens med hvad en præst ved en anden kirke i Kolding har sagt: ”Vi skal beskytte kirken”.
En forening, som arbejder inden for folkekirken, hvor Jonas Serner-Pedersen er næstformand for dens børne- og ungdomsafdeling, Dansk Oase, holdt 6. april 2013 repræsentantskabsmøde og generalforsamling i Kolding, hvori Jonas Serner-Pedersen deltog, på min, Lars’ arbejdsplads, værestedet ”Gademix” i Kvarterhuset i Kolding (et forsamlingshus, som ikke har noget med Dansk Oase at gøre), mindre end 100 meter fra min bopæl. Vi gjorde opmærksom på at Jonas havde et tilhold på mig, og at det at han kom til dette møde, betød at jeg ikke ville kunne færdes frit her, hvor jeg bor og arbejder. Dansk Oase valgte at overhøre denne bøn om at flytte mødet et andet sted hen i stedet for at trampe hen over mig på ”mit område”. Gademix er et værested, som lægger vægt på at de frivillige medarbejdere skal være gode rollemodeller for børnene og de unge dér, og er meget velrenommeret for sit arbejde blandt marginaliserede og underprivilegerede børn og unge. Karina Lorentzen, MF for SF og Ligestillings- og Kirkeminister Manu Sareen har netop cyklet i et cykelsponsorløb til fordel for Gademix.
Vi er flere, som hører til ”de små i samfundet”, som ikke er regnet i kirken, og vi prøver at hjælpe hinanden så godt vi kan. Daniela talte for nylig med en person, som er kommet i Kolding Valgmenighed, og vedk. sagde: ”De er onde, de er helt vilde med sig selv. De hader sådan nogen som os (fattige, enlige). Vi er en torn i øjet på dem. De gør ikke selv noget af det, de prædiker. Jeg hader dem.” Vi vil ikke opgive hendes navn, for hun skal nødig opleve polititilhold og chikane fordi hun siger sin mening. Daniela havde et godt besøg af Henning Hellesøe Hansen fra Kolding Valgmenighed, som bekræftede, at vedkommende ville kunne risikere chikane.
Kirken rammer familien, og vores søn Josva med sin hårdhed.
Med venlig hilsen
På vegne af Daniela Skov og mig selv
Lars Skov Krøgholt.
Skype: lars.krogholt
Contact Me
--- @ WiseStamp Signature. Get it now
--
Lars Skov Krøgholt
Knud Hansens Vej 12,2.tv.
6000 Kolding
Tel: +45 5047 3645 +45 8243 9527
Chat
Skype: lars.krogholt
Contact Me
--- @ WiseStamp Signature. Get it now