Deres Majestæt!
Biskop Karsten Nissen
Kandidater til bispeembedet i Viborg
Provst Carsten Hoffmann
Menighedsrådet ved Hjerm Kirke
Dansk Oase
Frikirkenet
Vi har efterspurgt
medarbejderomsorg,
medarbejderpleje,
tilsyn
Jeg er faldet over Jonas Serner-Pedersens seneste indlæg i Hjerm kirkeblad, og jeg mangler substans.
http://goo.gl/UuvAfZ (Siderne i årets kirkeblade er fortløbende nummereret, så dette er på side 54).
Jeg sidder nok med lærer-brillerne på, men jeg kan ikke finde ud af, hvilket anliggende sognepræst Jonas Serner-Pedersen har her. Bør biskoppen ikke øve tilsyn i forhold til dette causeri i kirkebladet?
Da vi skrev i sommer og efterår 2012 var det med henblik på tilsyn, medarbejderpleje og medarbejderomsorg til Jonas Serner-Pedersen, fordi han havde været mobbet i 1½ år af sit lederskab i Kolding. Hvis han havde fået noget omsorg, havde vi måske sparet, at han havde ødelagt vores liv.
Skal en virksomhed som folkekirken da ikke også have omsorg og næstekærlighed indadtil til egne ansatte? Skal der ikke også føres tilsyn med ordets forkyndelse? Hvis ordets forkyndelse skal have fremgang, må der vel også være en vis interesse og omsorg for, hvordan præsten har det. Hvis sognepræst Jonas Serner-Pedersens liv ikke hænger sammen, faktisk ligesom jeg oplever teksten her, så råber det da til det øverste lederskab om tilsyn.
Præstens stykke i kirkebladet
Jeg læser et stykke af sognepræst Jonas Serner-Pedersen, hvor det man kunne kalde andagtsdelen begynder med et Jesus-citat, og præsten skriver ”jeg tror egentlig han har ret”. Det lille ”egentlig” gør at det ikke er forkyndelse, men et debatindlæg, som giver plads for tvivlen – jeg tror, at Jesus har ret, ja når det kommer til stykket, det har han egentlig.
Stykket hedder ”Bil”, og handler om Jonas’ havarerede motor, som er for dyr at reparere, så hans trofaste ”Hvide Lyn” må skrottes. Så funderer forfatteren lidt over, at bilen blot var en bunke jern, en ting, som det er meget sundt at give slip på, for at den ikke skal tage plads fra det, der har virkelig værdi her i livet.
Nu kommer Jesus-citatet fra ”et sted” (i hvilket evangelium, kapitel og vers mon?): ”hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være”. Herefter spørger forfatteren lidt frem og tilbage, om vi bruger vores tid og kræfter på de virkelige værdier, ”Hvad er det egentlig, som får lov til at fylde og gribe vore hjerter? Stemmer det overens med, hvad der egentlig har værdi her i livet?” Jeg savner i høj grad, at han beskæftiger sig med hvad Jesus mener, og hvad er for Jesus så de virkelige værdier – i modsætning til ting? Det får vi ikke noget svar på.
Stykket afsluttes med at Jonas Serner-Pedersen taler om en anden skat, nemlig os mennesker som Jesus opfatter som så værdifuld en skat, at han gav sit liv for os. Denne skat er Jesus’ skat, ikke vores. Jonas lægger ud med at skrive om vores skat, og slutter med at nævne Jesus’ skat og på den måde ender stykket med at være uden pointe. Det falder fra hinanden i to eller tre dele. Som et causeri. Der er ingen bibelsk substans i det, og der er intet personligt vidnesbyrd om et liv med Gud i det.
Det er sørgeligt og temmelig foruroligende, synes jeg.
Vil nogen hjælpe den mand?
Med venlig hilsen Lars Skov Krøgholt