Deres Majestæt!
Til Kirkeminister Marianne Jelved/ kirkeministeriet
Justitsminister Karen Hækkerup/ Justitsministeriet
Biskop Karsten Nissen
Provst Carsten Hoffmann
Bispekandidater Henrik Stubkjær og Peter Hedegaard
Præster i Frikirkenet
Præster i Dansk Oase
Journalist og redaktør for ”Udfordringen, Hele kirkens Ugeavis” Henri Nissen.
Undertegnede Lars Skov Krøgholt, og Daniela Skov har været ude for at blive indmeldt i folkekirken af daværende valgmenighedspræst Jonas Serner-Pedersen uden vort ønske og samtykke.
Vi har indsendt politianmeldelse mod Jonas Serner-Pedersen for at indmelde os, idet vi intet ønske har om at være medlem af folkekirken og betale kirkeskat. Tværtimod er vi begge efter vores barnedåb døbt med troens dåb i en frikirke. Derfor er vores medlemskab, efter hvad vi har erfaret fra forskellige kilder, ikke lovligt. Man kan ikke være medlem af folkekirken og være døbt to gange.
Vi har nu fået svar fra Statsadvokaten om at hun har læst vores indvendinger mod hendes beslutning om at politianmeldelsen ikke skal efterforskes. Hun skriver, at hun ikke vil foretage sig yderligere i sagen.
Brevet kan ses her: http://goo.gl/GHlsTI
Hvordan kan det være, at vi kan blive stillet skakmat uden at få svar på de spørgsmål vi har, når vi skriver til biskopper og præster? Statsadvokaten og politiet svarer i øst, når vi spørger i vest. Vi har aldrig været kaldt ind til et forhør. Vi har bare fået bødestraf uden forhør. Hvordan kan de tillade sig at overtræde legalitetsprincippet?
Vi har fået mails fra journalist Henri Nissen og pastor Helge Pahus, hvor de skriver, at vi sender hademails ud, som om vi forfølger pastor Jonas Serner-Pedersen og kirken.
Hvordan kan det være tilladt, at Jonas Serner-Pedersen kan bruge vores cpr-numre, han har sin håndskrevne underskrift på vore udmeldelsesformularer? Så kan han få et polititilhold i stedet for lige fra starten i maj 2012 at fortælle os, hvad han har brugt vores papirer til? Meget simpelt at gøre noget hurtigt og effektivt at samtale med os om vores udmeldelse. Vi fandt først ud af ved et tilfælde her to år efter, at vi var blevet indmeldt i statens kirke. Hvordan kan det være os der forfølger kirken, når han slipper for overhovedet, via polititilhold, at få mails fra os, så vi for os at se let og enkelt kunne have klaret en lille formalitets samtale senest i maj 2012. I stedet får alle andre byrden lagt ind over sig, sammen med os, i flere år nu.
Daniela skal søge visum til USA i år, og vi er nu nødt til, sammen med Danielas amerikanske forlovede, at få advokatbistand fra en amerikansk advokat, da hun har bødestraf på sin straffeattest. Journalist Henri Nissen vil muligvis kalde det trusler og forfølgelse at søge hjælp ad den vej.
Vi kan slet ikke forstå, at alting skal køres så langt ud. Men vi har alene fået at vide af Politi og Statsadvokaten, at vi kan søge erstatning hos Jonas, hvis vi har et erstatningskrav. Det virker som et svar i øst, når vi spørger i vest: vi har brug for hjælp fra Kirkeminister Marianne Jelved og Justitsminister Karen Hækkerup, for vi har betalt kirkeskat i to år uberettiget og uden vores viden.
Hvordan kan vi søge erstatning fra Jonas Serner-Pedersen for et beløb, der er indbetalt til staten? Hvordan hænger et medlemskab af folkekirken sammen juridisk, så det overhovedet har nogen gyldighed for os – hvis en af os f.eks. skulle begraves ud fra kirken, kunne vi så få rabat? Dette spørgsmål er endnu engang foranlediget af, at vi er døbt med troens dåb ved neddykning i vand, på grundlag af et andet bibelritual og bibelfortolkning end statens kirkes bibelritual og barnedåbsprocedure.
At flere kalder os hadefulde forfølgere, må stå for deres egen projektioner! Vi føler os så ulykkelige og magtesløse i alt det her. Vi har intet ønske om at blive overtaget af statskirkens bibelfortolkning og religion, når vi selv har været igennem processer og valgt, at det er dåbsteologien fra frikirkerne, vi kan stå fuldt ud inde for. Har vi ikke religionsfrihed i Danmark?
Vi har virkelig brug for svar og hjælp og vi er borgere i Danmark.
Hvordan kan det være lovligt/ hvordan kan denne indmeldelse passere, uden at det skal påtales og konsekvenser uddrages af det?
Vi står magtesløse.
Vi ser i denne tid, at biskop Tine Lindhart modsætter sig, at en præst døber mennesker med ”barnedåben”, uden at det sikres, at de bliver medlem af folkekirken. I denne holdning sættes kirken og medlemskab heraf over selve dåben. Dåbens indhold sådan som den er indstiftet af Jesus Kristus selv, har dog aldrig været, at mennesker skal døbes for at tilhøre en bestemt kirkeretning, i det hele taget ikke for at tilhøre en institutionaliseret kirke, drevet som en virksomhed. Dåben har til formål, at mennesker skal tilhøre Jesus og hans universelle kirke, af Paulus også kaldet Kristi legeme. Det er dette formål, der ligger i den troendes dåb, sådan som den praktiseres i frikirker i Danmark. I denne teologi og kirketradition er dåb ikke lig med automatisk medlemskab af en bestemt kirke, men det bruges også dér som medlemskabsgivende. Hvor i bibelen står der, at frikirker har ret til at buge dåben som medlemsindgang?
En tidligere generalsekretær for Indre Mission i Danmark, Poul Langagergaard, sagde engang, at de mennesker som oprindeligt er døbt med barnedåben, og senere lader sig døbe i en frikirke med troens dåb, ”ugyldiggør min dåb” (citeret efter hukommelsen), hvor ”min dåb”, er den dåb, Langagergaard bekender sig til, altså barnedåben.
Når barnedåben er gjort ugyldig, er medlemskabet af folkekirken også gjort ugyldigt. Men dermed er fællesskabet med Jesus Kristus heldigvis ikke gjort ugyldigt! Og heller ikke at man kan være sammen med troende på kryds og tværs af kirkeskel. Bibelsk kristendom er, som Jesus siger i Johs. Kap. 17, ”at I alle må være ét…”.
Spørgsmålet er så, hvordan folkekirken kan acceptere, at mennesker med en ugyldig dåb bliver medlem af kirken og betaler kirkeskat? Kan problemet være, at folkekirken ikke har et besluttende organ og en fælles stemme udadtil?
Vi beder virkelig indtrængende at få hjælp og svar i denne svære situation. Vi er fuldt gyldige statsborgere i Danmark.
Med venlig hilsen Daniela Skov og Lars Skov Krøgholt.