Vi føler det dybt kritisabelt, at vi er blevet udsat for tilhold mod Jonas Serner-Pedersen. Den eneste grund til tilholdet, sådan som vi har fået kendskab til det, er, at vi har sendt så og så mange sms’er til Jonas Serner-Pedersen. Der er ikke nogen saglig begrundelse. Vi fik blot at vide, at han ikke har pligt til at udtale sig. Jeg forstår ikke, hvorfor relationen mellem ”krænkeren” og ”den krænkede” ikke skal tages med i betragtning. Hvis der er tale om en eksmand, som optræder, så kan man da forstå at der kan blive tale om tilhold. Hvis der er tale om en præst, som sidste gang Daniela var sammen med ham, omfavnede hende og kun optrådte venligt, men når hun så skriver, at vi nu vil tilbyde at komme op for at snakke med ham, uden at true, men kun for at få ham til at skrive nogle papirer og få afklaret enhver misforståelse os imellem, ja så iler han til politiet og får et tilhold på hende. Det giver da ingen mening. Som om vi er tankelæsere og kan gætte, hvordan han egentlig forholder sig til os; bortset fra at han ikke svarer på henvendelser, hvilket vi ikke kender grunden til.
Det kunne vi have forklaret politiet, hvis vi havde fået anledning til at udtale os. Det fik vi ikke, Daniela fordi hun sagde, at betingelsen var, at hun kunne få sin læge med, og jeg fordi jeg ikke blev spurgt. Alligevel stod der at vi ikke havde ønsket at udtale os. Vi vidste ikke på forhånd noget om at blive sigtet og om at udtale sig, men i bakspejlet kan jeg se, at vi selvfølgelig skulle have protesteret mod det helt forkerte udsagn. Vi var chokeret og vantro over at Daniela blev sigtet. Daniela blev tiltalt hårdt som om hun var en stalker, men det er man vel kun, hvis der er et klart modsætningsforhold i relationen mellem krænker og den der føler sig krænket, og at den krænkede gør opmærksom på over for ”krænkeren”, at han bliver krænket. På samme måde som et voldtægtsoffer skal have gjort modstand, hvis hun skal blive troet på. Men ingen af delene var opfyldt, følte Daniela og jeg.
Da jeg på Danielas vegne klagede over betjenten, som ringede Daniela op, kunne politiet og Politiklageinstansen ikke finde frem til vedkommende. Konklusionen var, at Daniela måtte have løjet om betjenten. Men har en betjent ikke notatpligt ved sådan en opringning? Så må det da kunne lade sig gøre at finde frem til vedkommende. Eller tror man i fuldt alvor, at Daniela skulle have opfundet hele episoden med betjenten? I så tilfælde er hun opfattet som fuldstændig utroværdig og burde indlægges. Så står vi over for en omvendt bevisbyrde og i et misforhold, for det er politiet, statens redskab, den tredje magt, som er modparten, som derfor pr definition er givet en fordel af troværdighed i kraft af politiets statsgivne autoritet. Vi synes at have mistet vores retssikkerhed.
Da vi så klager over afgørelsen og fremfører disse argumenter om Jonas’ og Danielas relation, bliver der ikke taget hensyn til disse nye oplysninger. Vi fik stukket legalitetsprincippet ud – det er ikke ulovligt at give et tilhold. Vores spørgsmål er da: er det lovligt, hvis man tager vores oplysninger i betragtning? Men her bliver sognepræst Jonas Serner-Pedersens udtalelser efter alt at dømme tillagt større troværdighed, og han har haft tid til at formulere dem: Han erklærer at han ikke har noget med Daniela at gøre, og hun er ikke med i hans menighed.
Vi har fået aktindsigt i et af de tilfælde, hvor Jonas Serner-Pedersen har klaget over at vi har brudt tilholdet. Her giver han forskellige eksempler på mails, som tilsyneladende har det tilfælles, at de stiller os i et dårligt lys, om end han ikke berører hvad hans holdning er til dem, men ud fra kommentaren til den første ”og meget ubehagelig”, som viser at han ikke bryder sig om hvad jeg har skrevet, læser jeg det sådan, at han tager afstand fra indholdet i de eksempler han kommer med. Han skriver, at vi mener han ”har haft noget kørende med Daniela", men det "er så langt fra et realistisk scenarie som man overhovedet kan forestille sig)”. Vi har påvist, at det er løgn, simpelthen. Han skriver også, at når Daniela skriver ”PINGVIN PRÆST”, hentyder det til præstekjolen. Han skriver ikke, at det faktisk er ham selv, der bruger betegnelsen i en artikel i Kirkebladet for Hjerm: http://www.hjermkirker.dk/fileadmin/group/416/Indhold_generelt/2013/efter_opdatering/Hjerm_Posten_april.pdf
Vi har altså ikke skrevet andet end han selv har skrevet. (Her latterliggør sin embedsdragt, for han skriver, at han hver søndag klæder sig ud som pingvin).
Alt hvad vi ønsker er at få stoppet denne vanvittige forestilling og komme til England, hvilket er årsagen til at vi er blevet ved med at kontakte sognepræst Jonas Serner-Pedersen.
Med venlig hilsen Lars Skov Krøgholt
--