0 - Aapningsdikt

Frå byen det berer.

Eg lyfter på hatt.

Gud veit no den dagen

når dit eg kjem att.

Far vel, hovudstaden!

i deg var det best:

der fann eg dei beste,

der lærde eg mest.

Lat sjå du som alltid

på folk helder styr!

for du er den karen

som temja kan dyr.

Men ufrisk i varmen

eg alltid deg fann.

Du er liksom tanken,

du elder din mann.

Og derfor til fjells

vil eg draga som døl,

og kjenningar finna

og gløyme meg sjølv.