I SRP'en i 3g skal du ifølge læreplanen kunne gøre dig "metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser”. Derfor skal du trænes i at blive bevidst om videnskabsteori og de forskellige metoder, man bruger i forskellige fag. I dine SRP-forløb, herunder DHO og SRO, vil du lære, hvordan man arbejder videnskabeligt, du vil lære om metoder, og du vil lære at tale og skrive om metoder. I Videoen til højre kan du få at vide, hvorfor det er så vigtigt at forholde sig til videnskabsteori.
Længere nede på denne side kan du læse om 'den videnskabelige basismodel', der grafisk viser, hvordan man arbejder videnskabeligt. Det er dog ikke nok, at du kun forholder dig til arbejdsprocessen for at opfylde læreplanens krav, så du kan klikke herunder og få mere viden om:
I dine SRP-forløb vil du stifte bekendtskab med 'den videnskabelige basismodel', som du ser herunder. Den består af fire spørgsmål, som du kan stille, når du arbejder problemorienteret. I videoen til højre kan du få en mundtlig introduktion til, hvordan den fungerer.
Hvilket spørgsmål stiller du?
Her præsenterer du det spørgsmål eller den undren, der er udgangspunktet for din opgave, og begrunder, hvorfor det er vigtigt.
Hvordan besvarer du dit spørgsmål?
Her skal du komme ind på:
hvordan du vil besvare din opgaveformulering
hvilket materiale du bruger i din opgave
hvilke metoder/teori du bruger i din opgave
Hvorfor gør du det på den måde?
Her begrunder du, hvorfor dine valgte materialer og metoder er velegnede til at besvare dit spørgsmål og dermed din problem- og opgaveformulering.
Hvad kan gå galt ved at gøre det på den måde?
Her reflekterer du over de begrænsninger, der kan være forbundet med de materialer og de metoder, du har valgt.